Skip to main content

Full text of "Det Kgl. Norske videnskabers selskabs skrifter"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



I 



l-2ioc-i-a3i.(o 



(2^. qU. iSJh: 



Sårbart College litrarg 



'^.^niiAZy. 



(o dL^,/s^l-/S.é^ 



I •% 



^o^' 




\ 




DET KOKeaiGE NORSKE / 



/ 



TIDEHSKilEBS SELSU 



SKKIFTER 



isro. 



THRONDHJEM. 

IMTEBF.8SENT8KABETS BOGTRTKKERI. 

1880. 



t 



•j 






o 



O' 'I 



OET WEUfit UflllSKE 

A 



TIDEISUBEBS SELSUBS 



SEKIFTER 



1879. 



THRONOHJEM. 

INTXBXaaKirrSKABETS BOOTBTKKESI. 

1880. 















I' 



^ ^ iX. / / .-^ / /j*' // 



/' ♦ 



/^ ^/i 






Indhold: 



1. Faste Fomleyninger og Oldsagfund i Søndre Throndhjems 
Amt af K. Rygh Pag. 1. 

2. Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens 

Fauna af V. Storm „ 109. 

3. Nogle Forøgelser til den zoologiske Samling af 
Vertebratemes Række af Y. Storm „ 127. 

4. Direktionens Aarsberetning for 1879 .... „ 133. 



Faste fornlevninger og oldsagfund 

i Søndre Throndhjems amt 

af K. Rygh. 



i^ serværende arbeide er en fortsættelse af den i selskabets skrifter for 
1878 trykt« oversigt over fornlevninger i nordre Throndhjenu amt og 
følger samme plan som denne. Følgende forkortelser ere bragte i de 
^7PPiS»'^ forekommende citater: N. Fornl. = Norske Fornlevninger af 
K Nicolaysen, Aarsb. = Aarsberetning fra Foreningen til norske fortids- 
mindesmerkers bevaring, Yidsk. Skr. = det kgl. norske Videnskabers sel- 
skabs skrifter, Sv. Forns. = Svenska Fornsaker af O. Montelias, .G. = 
nniversitetets oldsagssamling i Christiania, B. = Bergens Mnsenms samling, 
T. = Yidenskabsselskabets samling i Throndhjem, idet det tilføiede tal 
betegner numeret i samlingernes kataloger, æ. j. = ældre jernalder, y. j. 
= yngre jernalder. 

Bjørnørs præstegjeld. 

Yidsk« Skr. Ym, 93 f. Reiseberetning af 1873 af I. Undset (i selskabets arcbiv). 
Præstegjeldet bestaar af 3 sogne : Roans hovedsogn i midten. Osens 
sogn i nord og Stoksunds sogn i syd. Det støder mod nord til Fiatanger 
pgd. i nordre Throndbjems amt. I oldtiden og middelalderen udgjorde 
det den nordligste del af Nordmøre fylke. Det er et kystland, indskaaret 
af en mængde smaa fjorde, og har kan to noget længere beboede dalfører. 

Osens sogn. Paa Drageid ved grænsen af Flatangcr fand- 
tes i 1873 nogle halvt udkjørteVøser. — Paa Banisø er i et grøf- 
teopkast fimdet en liden tveegget hniv af sort flint^ 14 om. lang, 
hvis skaft ender i en tykkere klump (T. 950). Et andet sted 
paa øen i mundingen af en dal er fundet en omtrent egformet 
sten med omgaaende fure efter længden, mulig fra hedensk tid 
(T. 1168). Paa Stageneset var i 1873 en røs. — Paa Strand 
har der oprindelig været en stor samling hauger, hvoraf der i 

1873 endnu var 6—8 tilbage. Nær en halv udkjørt stenrøs 

1 



havde tidligere staaet en 2 m. bøi bautasten. — Ved Sundet 
fandtes paa samme tid paa Urdsøren 2 store og 2 smaa røser. 
— Ved Osens kirke saaes i 1873 mange store og smaa hauger, 
runde og aflange, hvoraf en del uskadte. — Paa Mo er fundet 
en vævskyttelformet heltesten af kvartsit af den korte og brede 
form uden fure, med slidningsmerkcr paa de flade sider (T. 
1215). I 1873 saaes paa gaarden flere hauger af jord og sten; 
i enkelte var fundet kullag. — Paa Mélland i Stensdalen fand- 
tes i 1873 3 aflange og 2 runde hauger af sand; i en af dem 
skal der for over 20 aar siden være fundet et sverd. — Paa 
Melhus fandtes paa samme tid en langhaug. — Paa Stensaa 
er i en hang fundet en iveeggot spydspids af jern med indtryk te 
elliptiske figurer paa falen (T. 1640; y. j.). Paa samme sted 
skal endnu findes flere hauger. — Paa Sørgjerd fandtes i 1873 
nogle røser. 

Roan8 80gn. Paa Vik findes flere hauger og røser, der- 
iblandt en stor langhaug af sand. Paa Vlkaunet ligeledes flere, 
deriblandt en langhaug, omtr. 25 m. i omkreds, hvis midte blev 
gjennemgravet i 1878, hvorved der fandtes et slags skaal af 
jern, 12 cm. i tverm., nogle brudstkr. af jern, deriblandt rimelig- 
vis af en sax, et haandsneldehjul af hly (T. 2367 — 2369) og en 
aflang, ottesidet perle af karneol. — VaA Autj^oUan saaes i 1873 
nogle hauger og røser. — Paa Besaker har der været 3 hauger, 
hvoraf der i 1873 var 1 tilbage, og i nærheden en røs. Ved 
pløiniug fandtes i en liden forhøining nær husene en spydspids 
af jern, der dog ikke kan være fra hedendommen. — Paa den 
udenfor liggende Børø (Byr8a) var i 1873 flere røser. — Paa 
llopstad i BrandsQ orden skal der før 1873 være fundet endel 
glasperler, — Paa Sonuitad findes 1 stor o^ 2 smaa bautastene 
ved nogle næsten udjevnede hauger. En beretning om, at der 
paa den ene skulde findes en runeskrift, har vist sig urigtig. 
Paa et andet sted saaes i 1873 ogsaa en samling hauger, hvor- 
af nogle havde indeholdt kul og brændte ben. Paa Haaganeset 
ligeoverfor gaarden paa den anden side af en vig blev i en liden 
Btenrøs, 2 m. i tverm., fundet et sverd af jern, hvoraf hjalteme 
ere bevarede, brudstkr. af en sin/ds^nds og en firesidet, meget 



slidt hein (T. 1562—1564; y. j.). — Paa Boan (prestegaarden) 
er fondet et redskab af haard, rød sandsten, spidst afrundet i 
den ene ende, men forøvrigt med kvadratisk tversnit og glat- 
slebne sider, rimeligvis brugt til slibesten for stensager, 15 cm. 
langt (T. 1556). I 1873 saaes levninger af 2 udlgørte stenrø- 
ser; i den ene af dem skulde være fundet nogle sager af jern. 
— Paa Utro saaes i 1873 nogle udkjørte hauger og paa Almene' 
fUngsøen ude i skjærgaarden nogle røser. — Paa Kjeran blev 
for 70 — 80 aar siden udgravet en haug ved en af de nederste 
husmandspladser, i hvilken der fieuidtes et sverd af jern ved siden 
af et ubrændt lig. Siden blev en anden haug af sand udgraven, 
hvorved der fandtes et brudstk. af en tveegget spydspids af jern 
(T. 1560; y. j.) en „hammer" af jern og en hein. — VsAJoskjør 
findes paa et nes udenfor gaarden en samling af temmelig smaa 
røser, dannede af smaa sten; engang blev der udkastet noget af 
en af dem, hvorved der fandtes kul. — Ved Haavik inde i 
Skjør^orden fEindtes i 1875 en gravhaug, for det meste dannet 
af sten. — Ved Tømmermk (ei i matr.) fandtes i 1873 en røs 
og paa Langholmen to. — Paa Høgholmen en røs, hvorider var 
fundet en firesidet hein, 

Stoksund Sogn. Ved Sundshjør QSLSLes i 1875 nedenfor gaar« 
den nogle stenrøser, som mulig kunne være gravrøser; paa gaar- 
den er fundet endel aflange stene med hul. — Ved Harbak fin- 
des tæt ved søen en bjerghule, der synes at have været be- 
boet i gammel tid. Den er ved indgangen omtr. 60 m. høi og 
25 m. bred og beholder disse maal i en længde indover af 90 
m. llidt over denne del gaar en tvermur af løftingstene, oven- 
paa og paa indsiden belagt med mindre stene. Derpaa aftager 
hulen i høide og bredde og deler sig tilsidst i 2 småle gange, 
hvoraf den ene ender i et rundt rum, 3 m. i tverm. Hulens 
bund er ikke bleven undersøgt*). — Paa Løwik fandtes i 1873 
en røs. — Paa Hosen paa Stokøen skal i en udkjørt røs før 
1873 være fundet 2 „salvekrukker", formodentlig smaa lerurner. 
I en sandhaug skal ifølge indberetn. af 1873 være fundet et par 



♦) Beakrivelse mod tegniuger af O. Krefting i IH. Nyhedsblad 30te april 18G6, 

1* 



skaalspender af bronce og et øxéblad af jern, i en anden en Jcje- 
dd af grøtsten og en spydspids af jern, og paa Harsvik paa sam- 
me er fimdet en aflang sten med hul igjennem. — Paa Gu- 
télsvik er i en gravhaug sammen med kul fundet en vævskyttel- 
formet beltesten af kvartsit, omtr. 12 cm. lang, med flad underside 
og lidt convex overside med slidningsmerker (T. 1127). Frem- 
deles en pilespids af rødbrun skifer med agnorer og rette side- 
kanter indtil nær odden, der er skarpt tilspidset, kun 6 cm. lang 
(T. 1212). I 1873 fandtes endnu 2 bevarede røser, og i en 
tredie, der tidligere var udkjørt, skal der være fundet en urne 
af ler og to „messingskillinger^ med hemper, hvilket formodent- 
lig har været runde hængesmykker. — Paa Linnesøen ellev Voks- 
øen (Aarsb. 1873 s. 21 f ) skal der findes endel hauger paa 
Stimmen og paa dot nordlige nes af øen en samling runde og 
aflange hauger af sand. Paa Sørgaarden findes flere røser; i 
en, der blev opbrudt nogle aar før 1873, fandtes paa bunden 
lag afkul og aske og ved midten under nogle store &tene bunden og 
endel af kanten af et fad af bronce, der har været omtr. 13 cm. 
høit og 37 cm. vidt oventil, af omtr. samme form som Worsaae 
301, men uden hanker, en øse af bronce med haandtagmed fli- 
ger, omtr. som Sv. Foms. 376, og en sU af bronce med afbræk- 
ket haandtag (T. 1281—1283; æ.j.)* Ved fundet laa silen indo i 
øsen og denne var igjen hvælvet oppe i fadet. 

Fra Bjørnør prestegjeld kjendes saaledes følgende fund af 
nogenlunde bestemmelige oldsager: Stenaldcrsfund fra Ramsø, 
Gutelsvik og Roan (?); ældre jernalders fund fra Mo, Gutels- 
vik(l eller 2) og Linnesøen; yngre jernalders fund fra Ramsø (?), 
Stensaa, Vikaunet, Somstad, Kjeran (I eller 2), Høgholmen 
og Hosen (2); ældre eller yogre jernalders fund fra Melland og 
Hopstad. 

Aafiordens prestegjeld. 

N. FornL B67 f. I. tJndsets indberetninger: Aarsb. 1873 8. 11—2.1, 1874 
8. 1&— 28 og 1875 8. 16 ff. Reiseberetning fra 1879 af H. Hanssen 

(i T.'s archiv). 
Prestegjeldet bestaar af Aa og Jussund sogne. Det er et kystdistrikt 
ligesom Bjørnør, men har større (jorde, navnlig SkraaQorden og AaQ'ordea, 



5 

og fiere fra dem opgaaende længere dalfører, IniBdalen» Norddalen, Stordalen 
og Sørdalen. Jussunds sogn er en labyrinth af smaa Qorde og indtungede 
halvøer. Det hørte fordum til Nordmøre fylke. 

Aa 80gil. Ved Ihorhaug findes paa det eid, der forbinder 
den halyø, hvorpaa Thorbaug ogThornes ligger, med fastlandet, 
mange røser og aflange og runde hauger samt en tem- 
melig stor trekant med indbøiede sider, der bar en stor, paa 
den indre side flad sten reist ved byert bjørne. Nedenfor gaar- 
den findes der flere ret betydelige sandbauger ; nogle ere blevne 
udjevnede, bvorved der skal være fundet et øxeblad, klinksøm 
m. m. — Paa Thornes ligger der vestenfor og nedenfor gaar- 
dene flere meget store, runde og aflange bauger af sand; 2 af 
de runde ligge tæt ved siden af binanden. I en stor langbaug 
er der gravet en kjelder, bvorved der blev fundet klinksøm. I 
sydvest for gaardene paa nogle nes ligge flere store røser, bvoraf 
2 blev undersøgte i 1875. Den ene, den største i den bele sam- 
ling, 66 m. i omkreds og benimod 2 m. bøi, bavde om foden 
en rand af større stene. Omkring midten i en kreds af omtr. 
6 meters tvermaal fandtes paa bunden et kullag, indtil 8 cm« 
tykt; ved midten var sammenlagt en del større stene, orobyg- 
geligt indkilede med mindre; dog fandtes ingen levning af be- 
gravelse. Den anden, paa det bøieste, vestlige nes, 52 m. i om- 
kreds og 1,5 m. bøi, bavde paa bunden omkring midten et kul- 
lag af et par meters tvermaal, ovenpaa bvilket fandtes en ual- 
mindelig stor perle af rav, 3 cm. bred (T. 1547). Ogsaa ber 
var der ved midten en samb'ng ombyggelig sammenlagte stene. 
Ved myrene ligge runde og aflange bauger af sand; i en af dem 
skal være fundet en „benspade" (et vævspyd af bvalben?), over 
60 cm. lang. I Baadviken ligge 2 store runde og en aflang baug 
af sand. paa fjeldpynterne ovenfor gaardene flere røser. For 
flere aar siden blev der kastet ud endel sten af en af de sidste, 
og der skal da være fundet en perle af blaat glas og et bænge- 
smykke, sandsynligvis en terZoA; a£ guld; isaafaldet fund fraæ.j. 
I en ager mellem den østre og den vestre gaard sees der spor 
af 2 langbauger af sand ; i den ene er fundet en fladtrykt kug- 
leformet perle af gult glas, i den anden en perle af rødt glas af 



6 

form som to med gruiulfladerne Bammenstødende afskaame kegler 
(T. 1552—1553). — Paa Brékken, en seter under Kvendal paa 
nordsiden af Skraa^orden, fandtes i 1873 nogle store hauger. — 
Paa l\iitamark langt oppe i Norddalen fandtes i 1873 i et bek- 
keleie en Jiuhnelsel af graa stmy 13 cra. lang med 4. cm bred eg 
og tykt ovalt tversnit (T. 1336). Østenfor gaarden ligge nogle 
hauger af jord og sten. — Ved Bcrdal, længere nede i samme 
dalføre, har der ligget nogle runde hauger, hvoraf i 1874 endnu 
1 var tilbage. — Paa Bmimcn i Stordalen saaes i 1873 nogle 
sandhauger ved elven; langt oppe i udmarken under fjeldet var 
der en samling hauger af sand paa et sted, som nu er overgroet 
med skov. — Ved Horstad og By, længere nede i dalen, men 
ovenfor Stordalsvandet, skulde der findes nogle hauger i 1873. 
— Paa Gilla (vel = Hjelle i matr.) paa den anden side af el- 
ven fandtes paa samme tid nær gaarden 2 noget udkjørte lang- 
hauger, hvori der er fundet kul ; i nærheden er fundet flere per- 
ler, hvoraf 2 ere bevarede, en af grønligt og en af gult glas (T. 
1278). — Paa Staven findes nogle hauger; under gaarden hører 
en seter, Roa, omtr. J mil oppe i marken, hvor der i 1873 
skulde findes flere hauger; for 30—40 aar siden fandtes her et 
svcrd, hvis haandtag (d. e. hjalter?) var belagt med sølv, et 
øxeblad og heincr m. m., altsaa et fund fra y. j. — Mellem den 
nedre ende af Stordalsvandet og Fossmoen var paa Kluwcrs tid 
en strækning langs elvens høire brod paa J mil fyldt med hau- 
ger, dels runde, dels aflange, de sidste indtil 25 m. lange. Nu 
er en mængde af dem udjevnede ved dyrkning, hvorved der skal 
være gjort fund af svcrd, øxellady heiner og en stegepande m m. 
Ved Skaalviken ved selve elvens udløb af vandet findes en anden 
saailing runde og aflange hauger og en opreist sten ; paa Kluwei's 
ti I var der her 2 bautastene, hver ved den østre ende af en langhaug. 
I denne samling skal der ogsaa være gjort fund, hvoriblandt et 
bredt øxeUad af jern og en hjedcl af sten med hadde af jern 
(jf. Aarsb. 1873 s. 19) Disse samlinger af gravsteder høre vist- 
nok i sin helhed til y. j. — Paa klokkergaarden Aa var der i 
1874 paa en liøido ved Gøen en røs, hvoraf der var udkjørt en 
del sten; derved havde man inifl'et paa en ^ravkiste af heller. 



hvori dog intet fund var gjort. — Paa prest^aarden Aa er un- 
der brydning af sten i en urd dybt nede i grunden fundet en 
stor bøilespende af sølv, rigt ornamenteret, af en i den ældre 
jernalders sidste tid almindelig form; den er afbrækket ogskjø- 
det i gammel tid (T. 1821, afb. Aarsb. 1877 fig. 17). Paa plad- 
sen Buenget under prestcgaarden er fundet en spydspids sl( soTi- 
grøn ft«/b-, over 16 cm. lang, afrundet i den ene ende og der 
paa begge sider forsynet med en langsefter gaaende fure og et 
hul til befæstelse af skaftet (T. 1555, afb. Aarsb. 1875 fig. 1). 
— Paa Frones (Frøines, matr.) laa i 1879 to store runde hau- 
ger, hvoraf eieren dog agtede at rydde bort den ene; under 
pløining er i nærheden af den fundet et hyne af kvarts med 
ovalt tversnit og et stykkeaf en »«n af skifer (T. 2231. 2232).— 
Paa Momtad var der i 1874 nogle hauger af jord og sten i øst 
for gaardene ; i en af dem er fundet en hein. — Paa Strand 
paa nordsiden af AaQorden var der paa Schønings tid nær hu- 
sene en stor baug, hvorpaa laa en kuldkastet bautasten, over 4 
m. lang. Denne er nu foi*svuuden. Paa vestre Strand saaes 
endnu i 1873 spor af nogle smaa hauger i nordøst for gaarden ; 
i en af dem er fundet en bøilespende af brotice fra y. j., med 
ornamenter i keltisk stil, i brudstkr., især merkelig ved, at den 
paa bagsiden har følgende fint indridsede indskiift med yngre 
raner: SI6LISAHAILI (o : sigli så heil^i, gid han maa seile 
lykkelig) «ammen med et stykke af et haandsneldehjul af brændt 
ler (T. 1010. 1011, se Aarsb. 1872 s. 58). Paa østre Strand 
fandtes, formodentlig i en haug, en JcJedel af grøtsten, hvoraf 
nogle brudstkr. ere bevarede (T. 1277), og en sjyydspids af jern. 
Under en sten fandtes en nu tabt spydspids. Ved pladsen Kraak- 
neset findes flere runde og aflange hauger og ved en af de sid- 
ste en opreLst sten. I Kleivafjeldet ovenfor gaarden var der i 
1873 flere store røser, og i en af dem havde man ved at vælte 
paa nogle stene fundet store ben. Det er formodentlig de sam- 
me, Schøning mener, naar han omtaler endel store hauger i sko- 
ven og udmarken vestenf'or gaarden. Nylig indkom fra den 
vestre gaard et haandsncldehjtd af sten (T. 2230). Man skal 
oftere paa gaarden have fundet halvrunde redskaber af brendt 



8 

ler af omtr. et gaaseægs stønrelse med hul igjennem efter læng- 
den. I en myr udenfor gaarden skal man paa over 1 meters 
dybde have fundet nedrammede støre (Aarsb. 1875 s. 18). — 
Paa Kobbernes fandtes i 1873 i syd og øst for gaarden flerd 
røser paa fjeldknatter og nærmere søen flere store sandhauger. 
Under jordarbeide er der fundet flere oldsager, hvoriblandc en 
hjedd af stetij sverd, øxéblad og JdhJcsøm af jern, et par heiner , 
hvoraf en med hul i den ene ende. Sanere er fundet ea perle 
af rødt glas (T. 1554). — Paa Dragseidet, et smalt eid mellem 
AaQorden og Skraa^orden, under gaarden Eide (Aarsb. 1874 s. 
1 8 ff.) findes en stor gravplads af omtr. 40 runde og aflange hauger 
af sand, en trekant med svagt indbøiede sider, en 3 m. høi bauta- 
sten i midten og mindre stene ved hjørnerne, samt en stenlagt ring 
med en 3 m. høi bautasten i midten. 1 1874 blev følgende under- 
søgte: 1) Trekanten, der havde 7 — 8 m. lange sider og var omtr. 60^ 
cm. høi ; i det sydvestlige hjørne fandtes 2 Tdinksøm af jern (T. 1316) 
etl^sterkt kullag, men ingen ben; 2) den stenlagte ring, omtr. 30 
m. i omkreds, med en række store stene om kanten, men for- 
øvrigt ikke hævende sig overjordfladen; i bunden fandtes over- 
alt et 6 cm. tykt kullag; 3) en rund haug ovenfor trekanten, 
28 m. i omkreds, 1,5 m. høi; i den vestlige del et 5 cm. tykt 
kullag og deri brændte ben og 4 pei'lcr^ 1 af broncetraad og 3 af 
glas*), et^Jrync af kvarts og et lidet stykke flint (T. 1313—1315); 4) 
en rund haug nordøstlig i samlingen, 19 m i omkreds og lav, havde 
over hele bunden et kullag; 5) en rund haug i vest for den sidste, 15 
m. i omkreds og lav, havde i midten et kullag, hvorfra der gik 3 
kulstriber mod yderkanterne og ved midten en samling brændte 
ben\ 6) en rund haug i det sydligste nærmest veien, 46 m. i 
omkreds og 2 m. høi; i den sydvestlige halvdel fandtes et tykt 
kullag, hvori var spredt en mængde brændte ben^ et stykke i 
sydvest for midten 2 stykker af klingen af et tveegget ^ycrd af 
jern, der synes at have været sønderbrudt før nedlægningen, 
nogle MinJcsøm, et beslag og brudstykker af en shjoldbule af jern 
sumt en firesidet Jioin (T. 1309—1312). Alle disse fund tilhøre 
y- j ? og sandsynligvis skriver den hele gravplads sig fra denne 

*) Aarsb. 3874 s. 49; sm. st. s. 22 findes on noget forskjcUig beskrivelse. 



g 

tid. — Lidt søndenfor Dragseidet li^e flere smaa røser paa 
bjei'ghøideme ved veien; af dem ble? 6 undersøgte i 1874, alle 
fra 17 til 19 m. i omkreds og indtil I m. bøie. I dem alle 
undtagen en fandtes paa bunden kul, fornemmelig ved midten, 
i fire af dem derbos brændte ben ; i en fandtes benene i en med 
smaa beller omsat fure i Qeldet, i en anden i en af heller dan- 
net liden kiste, 30 cm. i tvermaal; i en fandtes ved midten en 
omtr. 1 m. lang kiste af beller, hvori der foruden kul og brændte 
ben ogsaa laa et ubrændt Jcranium. Denne gravplads synes sna- 
rest at tilbøre æ. j. Endelig er der paa den anden side af eidet 
ved den vei^ som gaar til Skagset, 3 større røser, som ogsaa 
undersøgtes i 1874: 1) Noget aflang 16 X 8 m. i tverm, 1,5 
m. bøi, i midten et gravkammer af flade stene og beller, 4,6 m. 
langt og omtr. 1 m. bredt, med bund af fint sand, hvorover der 
var spredt et lag kul ; i den nordre ende fandtes spredt 2 brud- 
stkr. af et gXaskar^ der har havt ophøiede striber, og paa for- 
skjellige steder i rummet 41 perler af glas^ hvoraf 1 sort med 
gale flekker, resten ensfarvede, samt nogle brudstkr. af jern^ 
hvoriblandt en liden rhig^ nogle spendcnaale (?) og et par nar/- 
ler (T. 1317-— 1320); 2) rund, 36 m. i omkreds, omtr. 2. m. høi, 
havde i midten et kammer, henimod 2 m. langt og over 1 m. 
bredt, dannet af svære stene, som heldte sammen, og dækket af 
nogle flade heller; i bunden, ligesom over hele røsen, et kul- 
lag, derover et lag sand, hvorpaa var lagt et gulv af tynde hel- 
ler; kammerets øvrige rum var fyldt med jord, og deri fandtes 
i den østre ende en urne af Jer, knap 10 cm. høi, af hovedform 
som Aarsb. 1872 fig. 8. i den vestre ende en anden urne af ler 
med hank,* omtr. 13 cm. høi og af omtr. samme form som 
Aarsb. 1872 fig. 13, begge i brudstkr., ved den søndre væg 
br<endte bin^ i et hjørne 10 glasperler, hvoraf nogle riflede, samt 
paa forskjellige steder nogle brudstkr. af jern, deriblandt, som 
det synes, af en pilespids med fal, 2 renispender, hvoraf 1 med 
levning af uberedt skind, en spendefiaal og nagler m. m. (1321 
— 1327); 3) rund, 28 m. i omkreds og 1,5 høi, liavde i midten 
et kammer af kantreibte boller, 2 m. langt, mnd svære overlig- 
gere, der ragede ud over siderno, flade heller i bunden og der- 



10 

over fyldt med aursand ; i den sydlige ende var af sinaa heller 
dannet et mindre, femkantet rum, aabent mod det store kammer 
og deri stod en urtepotformet urne af ler, ornamenteret med 
linjer og punkter; ved kammerets midte fandtes en del brændte 
bm, bruds tkr. af nogle runde pilespidse)% af en hiiv m. m. af 
jern (T. 1328—1331). Senere er paa Eide i en ager fundet et 
haandsneldehjul af brændt ler (T. 2234). Nær husene paa Eido 
saaes i 1874 en tildels udkjørt røs; en anden var fuldstændig 
udkjørt, og i den skulde man bl. a. have fundet endel „glas- 
stykker" (Aarsb. 1874 s. 28). — Paa Grimstad fandtes i 1873 
paa en liden ø udenfor gaarden en mængde ininde og aflange 
hauger. I flere af dem var der gravet noget, hvorved der var 
fundet et øxeblad, et sverdhaandtagy JclinJcsøm m. m. Paa flere 
steder paa øen fandtes røser af sten, hentet fra stranden, op- 
lagte i smaa bjergkløfter. Paa bjcrghøiderne ovenfor gaarden 
skal der findes flere store røser. — Paa AaJccrnes er under 
I)løining i 1873 funden en Imhneisel af sten, omtr. 10 cm. lang 
med noget over 3 cm. bred eg og omtrent rundt tversnit(T. 1335). 
— Paa Eidem saaes i 1874 en liden røs paa en bjerghammer 
nedenfor gaarden. Oppe paa iQeldet skulde ogsaa findes nogle 
røser. I en myr fandtes 1873 en større kvartsblok, der har væ- 
ret brugt som slibesten for stenredbJcaher, 28 cm. lang og 17 X 
9 cm. tyk(T. 1595). — Paa Øian er fundet et bii/ne af kvarts 
med ovalt tversnit (T. 1662). — Paa Selnes skal der være nogle 
hauger øst for gaardcue i udmarken. Udenfor ligger den lille ø 
Snotra, der er laudfast ved lav vand. Her findes omtr. 16 hau- 
ger, hvoraf 10 i en samling østligst paa øen, 6 runde o :? 4 af- 
lange. I en stor langhaug, der blev udgraven i 1864 fmdt man 
et iibrændt lig og en del kliytksøin, der laa, som om en baad 
havde været hvælvet over liget, ved siden af hovedet en hjedel 
af sten med merker efter en hadde af jern og udvendig sodet, 
noget tilside henimod hangens kant 2 skaalspender af bronce 
med enkelt plade, der har havt 9 paanaglede knopper (if. Mon- 
tel., Boh. Forns. 71), fremdeles odstykket af et tveegget sverd 
af jcnij et cndchcshf/ til en rem (?) af bronce, 4 ringformede 
(/laspei'ler og et brudstk. af en ravperle samt en omtr. ægformet 



11 

sten med en sUdningsfare paa den ene side (T. 318—324 og 
1270; y.j-)- I en rund hang fandtes samtidigt en tveeggct 5/?y^?- 
si>id$ af jern (T. 320; y. j.). 3 andre hauger bleve udgravne 
paa samme tid, uden at der i dem gjordes fuud. Af do øvrige 
5 bleve 4 undersøgte i 1874: 1) Middels stor, rund haug gav 
intet udbytte; 2) en langhaug, 15 m. lang, 6 m bred; i den 
vestlige halvdel fandtes merker af en haad, som det syntes af 
furu, omtr. 7 m. lang; Mnksøm i 2 størrelser fandtes med en 
regelmæssig indbyrdes afstand af 18 cm.; i den vestlige 
ende af baaden fandtes et slcclet, udstrakt med hovedet 
mod vest, og nær derved en ring af jern, maaske af et 
mundbid (T. 1306—1307; y. j); 3) rund haug, 44 m. i 
omkreds og omtr. 2 m høi; ogsaa her fandtes levninger af en 
haad af omtr. samme størrelse som den foregaaende, staaendo 
øst-vest, og midt i den et ,97i:c?e^ med hovedet mod øst, en mængde 
Uinhsøm af 3 størrelser og ved siden af den ene stevn enpaaU 
stav af jeni med aaben fal (T. 1304—1305; y. j ); 4) aflang 
haug, 18 m. lang, 9 m. bred; ved midten fandtes levninger af 
en haad af omtr. samme størrelse og i dens midte et siceht med 
hovedet mod nordøst, en mængde Jclinhsøni og et beslagstykke af 
jern (T. 1308 ; y. j ). — Paa den nær Snotra liggende Førshohn 
fandtes i 1873 en haug. — Paa Løvøen, der ligger udenfor aab- 
ningen af Skraafjorden, fandtes i 1873 ved den vestligste gaard 
2—3 lave røser og ved den midterste en større røs; her skal 
ogsaa være fundet en vævsky ttelformet héltesteti og en anden til- 
dannet sten. Omtr. 1 m. dybt i en myr er fundet et vævspyd 
af hvalben, 94 cm. langt, som det synes ufuldført, da det har 
tvert afskaarne, 1 cm. tykke kanter (T. 2235). Efter en med- 
delelse af en af opsidderne skal der for adskillig tid tilbage her 
være fundet et stykke af en riuffhynje, som var bleven overgi- 
vet til den daværende prest for at indsendes til en samling. 
Maaske beror dette paa en forveksling med brynjen fra Rimul 
i Melhus (C. 201), bom man ved blev ført til Aafjorden omkrin^^ 
1830 og derfra blev indsendt til selsk2il)et for Norges vel. — 
Paa Tiltrehn paa sydkysten af Anfjorden findes paa en myr søn- 
denfor gaardcn en noget udgraven haug af sten og jord. Paa 



12 

et nes østenfor gaarden findes 4 hanger af sten, blandet med lidt 
jord, der bleve undersøgte i 1874. De vare 18—30 m. i om- 
kreds og indtil 1 m. høie ; i 3 af dem fandtes paa bunden i den 
midtre del et kullag og samlinger af hrtendte hen, der i 2 vare 
nedlagte i furer i ^eldgrunden. Paa HellesYikneset mellem Til- 
treim og HeUesvik findes 3 røser, der samtidig undersøgtes. 2 
vare runde, 30 og 44 m. i omkreds og benimod 2 m. høie; i 
begge fandtes kullag omkring midten og i den mindste ogsaa en 
samling brændte hen; i den tredie, som var aflang, 9 X 4,5 m. 
i tvermaal, fandtes intet. Paa HeUesvik er i en myr fundet en 
3 — 4 m. lang stok, som finderne antog, af et fartøi (Aarsb. 1875 
8. 18). — Paa Fleinstad øverst i Sørdalen saaes i 1879 i et bak- 
keheld ved en myr østenfor gaarden en rund haug, omtr. 60 
skridt i omkreds og 2,5 m. høi med en liden fordybning i mid- 
ten; ifølge Aarsb. 1873 s. 19 skal der være endnu en haug paa 
gaarden. — Paa nabogaarden nedenfor, Vinnan, fandtes i 1879 
nede ved elven i den sydlige udkant af et skovkrat omtr. 20 
runde og aflange hauger, de fleste betydeligt udgravne, saa at 
de nu vare temmelig lave; langhaugene ligge i øst og vest. Nor- 
denfor denne samling saaes 6 runde hauger, hvoraf 3 fuldstæn- 
digt udgravne og de øvrige med dybe hul i midten, omtr. 30 
skridt i omkreds og 1,5 m. høie. Paa en af gaardene var i en 
bakke fundet 3 perler af rød masse tilligemed en rund sten, 
hvilket fund gjemmes paa gaarden. Løst i jorden er fimdet en 
firesidet hein (T. 1279). — Paa nabogaarden BredvoU paa syd- 
siden af elven saaes i 1879 følgende samlinger af hauger: 1) 
Nordenfor husene 12 hauger, deraf 4 aflange; de sidste vare fra 
14 til 26 skridt lange, med retning øst-vest, de runde fra 30 til 
40 skridt i omkreds; en var ganske udgraven, endel havde større 
og mindre hul i toppen, de øvrige syntes urørte; 2) imellem den 
første samling og husene 8 runde hauger tæt sammen, 20—55 
skridt i omkreds; en syntes ganske udgraven, to urørte, og de 
øvrige havde mere eller mindre dybe hul efter gravninger*); 



*) Dot er den samme samling, som er omtalt Aarsb. 1872 s. 38 oij dor, 
maaskc rettere, er angivet at ligge vestenfor gaardene. 



13 

3) 2 langhauger tæt nordenfor den vestligste gaard, 14 og 1 5 skridt 
lange, den ene meget bredere i den ende, saa at den ligner en 
trekant; ved gravning i den er der fundet eisverd af jern, som 
er bleven opsmedet; 4) strax søndenfor gaardene og lidt vest 
for pladsen Einhaugen 4 aflange hauger, 30 — 32 skridt lange, 
alle med fordybninger paa midten og den ene næsten gjennem- 
skaaren, og 1 rund haug, omtr. 40 skridt i omkreds med et 
stort hul i midten ; i nærbeden fandtes desuden flere mindre be- 
tydelige og tildels udgravne hauger. Ifølge Kluwer, N. M. s. 85, 
fandtes i sommeren 1816 i en haug paagaarden „i en forraad- 
net trækiste*' nogle ben, et meget stort sverd med fæste af for- 
gyldt bronce, en „landse af træ, beklædt med tyndt jern, gjen* 
nemsat med staalnagler" (d. e. en spydspids med træskaft?) og 
en urne af metal med 2 hanker (en skaalspende?), og i en an- 
den haug et øxéblad af jern og 2 heiner. Paa en af gaardene 
er, formodentlig i en haug, fundet overpladen af en skaalspende 
af bronce med eiendommelige ornamenter, hvoriblandt 6 dyre- 
hoveder (T. 1280). Desuden skal der undergravninger i hauger 
være fundet Uinksøm. — Paa Jbtøre nederst i Sørdalen saaes i 
1879 en rund haug, 34 skridt i omkreds, strax nordenfor husene, 
og et stykke søndenfor dem ligge flere hauger, hvoraf dog ikke 
mere end 3—4 syntes at være gravhauger, 30— 60 skridt i om- 
kreds og for største delen af sten. — Ved Amvikcn fandtes i 
1873 paa et sted kaldet Svea en langhaug; paa dette sted skal 
engang være fundet et sverd. 

Jassunds sogn. Langs Lysøsundet mellem Lysøen og fastlandet 
er der paa begge sider en stor mængde røser og hauger. Paa 
fiistlandet ligger paa Tretvikhammeren ved det nordlige indløb 
til sundet 3 røser, hvoraf den nordligste er den største. Læn- 
gere syd ved den nordligste af gaardene Sundet sees ved gaard s- 
tunet en tildels udjevnet haug, hvori der engang er fundet en 
ring af jern, omtr. 16 cra. i tverm. Strax søndenfor har der 
ligget en haug af jord med en kjerne af sten, der blev udkjørt i 
1868 eller lidt før, hvorved der under nogle paa skraa 
stillede heller blev gjort et fund fra æ. j., bestaaende af: en 
urtepotformet urf%e af ler med 4 fremspringende knopper og en 



u 

ophøiet skraariflct rand under kanten og forresten prydet med 
dobbelte zigzaglinjer, et brudstk. af et tveegget sverd og nogle 
andre brudstykker af jern, en baandformet fingerring af sølv 
med en fure langs hver kant, en ufuldstændig høilespende sl€ 
bronce, belagt med forgyldt, presset sølvblik og med indfattede 
glasflus, i det yæsentlige lig spenden fra Baunsbøi, Worsaae 3B4, 
samt nogle brudstkr. af et smykke af sølv^ et lidet MandsneUU- 
hjul af bronce og en perle af rav (T. 488 — 495). Længere syd 
er rækken af hauger afbrudt Ted dyrket mark, hvori der dog 
sees spor af 3—4 hauger. Videre syd findes en trekant med 
sterkt indbøiede sider, hvoraf hver er 40 m. lang, omtr. 1 m. 
høi; ved dens nordlige hjørne stod i 1873 en lavere, opreist 
sten, medens stenene ved de to andre hjørner vare bortførte; 
den syntes at bestaa af sten, hvorunder der var et sterkt kul- 
lag paa aurgrunden. Strax søndenfor trekanten ligger en rund 
haug, 60 m. i omkreds, henimod 2 m. høi, med stenrand om- 
kring. Ved undersøgelse i 1873 viste det sig, at den bestod af 
sien med et tykt dække af jord; paa bunden havde den et omtr. 
6 cm. tykt lag kul, og over hele midtpartiet var der strøet ud 
en mængde brændte hen. Efter et mellemrum af dyrket jord 
findes længere syd en samling store runde hauger, 5 i række, 
parallele med simdet og en 6te, der er den største, udenfor ræk- 
ken nærmere stranden. Den næst nordligste, som undersøgtes i 
1873, var 35 m. i omkreds og 1,5 m. høi og bestod af jord med 
en kjemo af sten, under hvilken bunden var dækket med et tykt 
lag kul. Ved midten fandtes 2 samlinger brændte ben mellem 
store stene, den ene paa bunden, den anden lidt høiere. Ved 
sydenden af sundet ved Stangholmvik ogSvartviken ligger store 
røser paa udspringende nes; den sydligste ved indløbet til sun* 
det er den største. — Paa kysten ai Lysøeti langs den ydre 
side af sundet har man ligeledes sydligst ved indløbet en meget 
stor røs paa en bjerghammer, der ligesom den tilsvarende paa 
fastlandet kan sees langt syd over seilleden Nordenfor ligge 
2 andre røser ogsaa paa bjerghøider i nogen afstand fra hin. 
Længere nord paa et nes tæt søndenfor Gaasholmen er en røs, 
19 m. i omkreds, knap 1 m. høi, der undersøgtes i 1873. Den 



15 

Tar sammenlagt af store heller paa ^eldgrunden; ved midten 
Tar en stor helle reist paa kant. Lidt længere nord staar en 
opreiat sten, der lignor en bautasten, men skal være opreist i 
nyere tid. Ligeoverfor gaardene Sundet er en jevn skraaning 
mellem to husmandspladser ganske opfyldt med gravlevninger. 
Ved hver af pladserne findes nogle større røser og midt imellem dem 
paa en firemspringcnde hammer den største af alle, 53 m. i omkreds 
og 3 m. høi. Den viste sig ved undersøgelse i 1873 at være 
sammenlagt af kuppelsten med en stenrand om foden ; ved mid- 
ten var et 5 — 7 cm. tykt lag kul over grunden, og en aflang 
fordybning i Qeldet var ganske fyldt med kulblandet jord, hvori 
var nedlagt en mængde smaa brændte hen. Ligeledes undersøg- 
tes i 1873 en røs i det sydvestligste af feltet, 30 m. i omkreds 
og 1,5 høi; omkring midten fandtes kullag og under nogle stene 
brændte ben. I en røs ved den nordlige plads, 33 m. i omkreds, 
over 1 m. høi, fandtes kullag over hele grunden og ved midten, 
under og mellem nogle store stene brændte ben og mellem dem 
en perle af grønligt glas med omgaaende dobbelt gul zigzagrand 
mellem røde linjer, samt nogle ubestemmelige stykker jern (T. 
1275). Forøvrigt er det hele felt opfyldt af en mængde lave 
røser med regelmæssig kredsrund stenrand om foden, fra 12 til 
30 m. i omkreds, nogle saa lave, at de snarest ere at betragte 
som brolagte ringe, vistnok over 100 i tal. 2 af dem under- 
søgtes i 1873; den ene, 12 m. i omkreds, gav intet udbytte; 
den anden, 20 m. i omkreds, knap 30 cm. høi, bestod kun af 
et lag kuppelsten over grunden, og under det laa lige til kanterne 
et indtil 5 cm. tykt kullag. Ved den sydligste plads blev en røs 
bortkjørt for henimod 40 aar siden, hvorved der i et kullag pia 
bunden skal være fundet et sverd og en spydspids m. m. I nord 
for dette felt ligger en røs for sig selv paa et nes, og ved det 
nordlige indløb til sundet paa en bjerghammer, Bjømhovedet, 
ligge 3 store røser, svarende til de 3 ligeoverfor paa Tretvik- 
hammeren liggende; ogsaa her er den nordligste den største. Do 
to andre, 33 og 37 m. i omkreds, 1 og 1,5 m. høie, undersøgtes 
i 1873. I den ene fandtes et kullag i bunden, især i en fure i 
Qeldet; i denne var reist en svær, fladagtig sten med den ene 



16 

kant i furen, og om den var der muret med mindre stene. I 
den anden fandtes et svagt kullag ved midten og i en fure i 
fjeldet brændte ben. — Etsteds paa Lysøen skal være fundet en 
pilespids af jern med bred kløftet eg (T. 116; y. j.)- I en ager 
vestenfor Lysøgaardene er fundet 2 tøndeformede cylindere af 
brændt ler, maaske haandsneldehjul (T. 2233) og „en hvid- 
agtig, aflang rund sten med en fure omkring efter længden'' 
(vel neppe en beltesten). I en myr er funden en liden tveegget 
Jcniv af flint, 13,5 cm. lang (T. 2229). — Paa Hømen fandtes i 
1879 paa bruget Opaakran 3 anseelige runde hauger. Paa bra- 
get Rømesviken nede ved søen laa 2 runde hauger, 60 og 80 
skridt i omkreds og omtr. 2 m. høie ; begge ere temmelig meget 
udgravne i midten, hvorved i den ene en stor opreist helle er 
kommen tilsyne. I sydøst for disse nede ved søhusene laa en 
betydelig, men meget udkastet røs og i vest for dem paa et 
tredie brug 8 hauger, runde og aflange, tildels noget udgravne 
og temmelig smaa. I en myr er fundet en vævskyttelformet 
beltesten af rød kvartsit med fure (T. 2227). Dybt nede i en 
myr er længe før 1875 fundet flere redskaber af træ saasom 
høslæder og et stykke af en egestamme og i bunden af den 
stumper af nedrammede støre i regelmæssige rækker (Aarsb. 
1875 8. 18). — Paa Vikan, som ligger ved en af de mange vi- 
ger, som den store bugt Rømesviken danner, har der været 2 
røser, som i 1879 vare bortførte. Ved en indenfor liggende ind- 
sølignende bugt, Holkjeilen, laa paa den nordvestlige side inde 
under fjeldet 2 røser, den ene omtr. 10 skridt i omkreds og 
noget udkastet, den anden ganske liden. ]Sedenfor disse laa 
mindst 5 andre nær sammen, deriblandt 2 store og saa godt 
som urørte. — Nedenfor Aastøcn tæt ved elven fandtes i 1879 
en langhaug, 8 skridt lang, 5 skridt bred og temmelig lav. 
Strax vestenfor husene har man i en vid strækning fundet kul 
i jorden og cndel større samlinger stene, og desuden en rund- 
agtig aflang sten, 15 cm. lang med to omgaaende krydsende fu- 
rer efter længden og en fure tvert over midten. — Paa Teks^- 
dal saaes i 1879 paa bruget Markens grund et stykke nedenfor 
husene en rundagtig haugj 30 skridt i omkreds og 1 m. høi, 



17 

omgiyet af en stenlagt ring. Ikke langt nord for denne laa paa 

Fremr^aardens gnmd en afrundet trekantet haug, 1,5 m. høi, 

hTis sider vare 12, 9 og 8 skridt lange. Paa en tredie part laa 

tæt nedenfor veien en rund hang, 60 — 70 skridt i omkreds og 

1 m. høi, med spor af en udgravning i midten. Paa den sidste 

gaard blev i 1874 fiindet en enegget kniv af rødbrun skifer 

(T. 1334). — Søndenfor Jussund saaes i 1873 vest for pladsen 

Yikan en stor røs og ikke langt fra den red stranden en laug- 

haug af sand, paa en bakke deroyenfor 2 mindre røser og endnu 

længere yest yed Storviken 3 røser paa et nes. For omtr. 20 

aar siden bley yed pladsen Vikan en aflang hang af sten og jord 

udbrudt, hyoryed der fandtes Jdmksømj et øxeblad og en skaal 

af ffrøtsteitj som ikke bley bevaret. I et bekkeleie i nærheden 

er fundet en ægformet sten med omgivende fure efter længden, 

som ogsaa er tabt. Paa Eidshaugen nedenfor Jussundgaardene 

laa i 1873 en langagtig røs, længere øst paa Løvaasen 2 røser 

og paa en holme i Koet lige nedenfor kirken ogsaa 2 røser. 

Paa en af gaardene er ved torvskjær i en myr fundet en hUe af 

fUntj 17 cm. lang og 6 cm. bred ved eggen, kun sleben paa den 

nedre halvdel af bredsiderne (T. 919) og sammen med den et 

firesidet bryne af kvarts, 13 cm. langt (T. 1274). Senere er 

fundet et hryne af kvarts med ovalt tversnit (T. 1551). — Paa 

Mandal saaes endnu i 1879 paa en bjerghammer nordenfor gaar- 

den en stor røs. Vestenfor den paa en eng ved søen har der 

tidligere været en samling langhauger af sand, hvoraf der i 1873 

kun saaes ubetydelige spor. — I sydvest for Fauskan saaes i 

1879 en langhaug af sand, 17 skridt lang, 7 skridt bred og omtr. 

1 m. høL — Paa Sandneset ved Sandnesvaagen laa paa samme 

tid en næsten udkjørt stenrøs et stykke ovenfor husene. I en 

anden røs, der blev udbjørt for nogle aar siden, fandtes kul. 

I nærheden af den første er under optagelse af nyland fiindet 

en eneget kniv af skifer, hvis skaft kun danner en svag vinkel 

med bladet (T. 2228.). — Paa Kvenngjerdet paa sydsiden af 

BorgQorden fandtes i 1879 vestenfor husene en kreds af stene, 

kun ubetydeligt hævet over jordfladen og næsten overgroet med 

lyog) 33 skridt i omkreds; indenfor ringen findes ingen stene, 

il 



18 

men ved gravning har der vist sig et tyndt kullag; maaske er 
det levning af en bortført røs. Lidt nedenfor fandtes paa en 
bjergknauB en meget udkastet røs. Igaardens udmark paa skraa- 
ningen ned mod Koet laa paa et sted 3 temmelig smaa røser, 
paa et andet 3 — 4 lignende. — Paa Borgfjwd paa den anden 
side af BorgQ orden er i en lav fra søen opgaaende li i en liden 
forhøining, tildels af sten, fundet et enegget sverd af jern med 
hjalter og en stor knap og en mangefarvet perle af glas (T. 1237. 
1238; y. j.). Under pløining nær gaarden er fundet en øxe af 
steti med skafthul af almindelig form, som det synes opsleben 
(T. 1550). — Ved Valdersund blev i en ikke fuldstændig udgra- 
ven haug fundet et par Minksøm af jern (T. 1128). — Paa den 
sydøstre side af Valsøen laa ifølge Schøning i 1775 en udgraven 
langhaug. — Paa Flatø fandtes i 1873 flere røser paa bøider 
ved søen. 

Fra AaQordens prestegjeld kjendes saaledes følgende nogen- 
lunde bestemmelige fund: Stenaldersfund fra Nittamark, Aa, 
Aakernes, Eidem, Lysøen, Teksdal, Jussund, Sandneset og Borg- 
i^ord; ældre jernalders fund fra Thornes, Aa, Eide (3), Løvøen, 
Lysøsundet, Lysøen (?) og Rømen; yngre jernalders fund fra 
Thorhaug (rimeligvis flere), Thornes (4 eller 5), Gilla, Staven 
(Roa), Fossmoen (1 eller flere), Skaalviken (1 eller flere), Fro- 
nes (?), Monstad (?), vestre Strand (2), østre Strand (1 eller 3), 
Kobbernes (flere), Eide (3), Grimstad (flere), Snotra (5), Løvøen 
(1 eller 2), Vinnan (2), Bredvoll (mindst 6), Lysøen (2), Jussund, 
BorgQord og Valdersund ; ældre eller yngre jernalders friud fra 
Amviken og Lysøen. 

Bjugns prestegjeld. 

N. Fornl. 567. Aarsb. 1872, 11—25 og 33—37. Aarsb. 187 , 7-11. 
Prestegjeldet indbefatter 3 sogne, Bjngns og Nes sogne omkring 
Bjugni^o^^®^ og YalsQorden og Stjøms sogn omkring Stjøm, en arm af 
Throndhjems^jorden. Det har saaledes kyststrækning baade mod havet 
mellem AaQorden og Ørlandet og mod Tbrondl^emsQorden mellem Ør- 
landet og Stadsbygden. Det hørte fordum ligeledes til Nordmøre fylke. 

Nes sogn. Paa Meleim ved grænsen mod Aafjorden fand- 
tes der i 1776 ifølge Schøning paa en flade nordenfor husene 



19 

20—30 haager, dels runde dels aflange, og ligeved husene saaes 
i 1872 i en bakkekant nogle store hauger. Søndenfor mellem 
Heleim og Val ligger i udmarken en mængde smaa, ganske 
lave og lynggroede hanger af sten. Paa sydsiden af veien sees 
østligst en gruppe paa 14, længere øst en anden paa 8, paa den 
anden side af veien en tredie gruppe paa 18 hauger. I 1773 
undersøgtes en i den første gruppe, 12 m. i omkreds, ikke 1 m. 
høi, med en kant af sten og forøvrigt bestaa^ide af sten; ved 
midten fandtes et lag kul og deri en liden flad, blaa glasperle 
(T. 1371). Paa Randeidet, et nes, der stikker ud paa nordsi- 
den af i^ordarmen Koet, ligge 2 røser. Ved Haldorshavn i nord- 
vest for gaarden skal der for lang tid siden være Amdet for- 
skjellige redskaber af sten og fiskeben. £t stykke vestenfor 
gaarden skal der tidligere have været at se smaa forhøininger 
lig nutidens grave (Beretning fra 1879 i T.'s archiv). Paa 
Valseidet under gaarden Val^ det småle eid mellem ValsQordcn 
og Koet» har der været en mængde gravlevninger. I 1872 
fandtes endnu følgende: 1) i den sydlige del af eidet under 
et f)eld en ualmindelig stor røs, der hvilede paa en rund grund- 
vold, omtr. 95 m. i omkreds og 1 m. høi og ovenpaa flad; paa 
denne hævede røsen sig med en omkreds af 66 m. og en høide 
af 3 m., saa at grundvolden strakte sig 3 m. udenfor røsens 
kant; ved undersøgelse i 1872 viste det sig, at grundvolden be- 
stod af store stene med mellemrummene udfyldte med mindre 
stene og løftinger; i bunden fandtes et lag kul og aske, blandet 
med halvbrændte stykker ftiru og ildskjømede stene, ved mid- 
ten 50 cm. tykt og strækkende sig med aftagende mægtighed 
ud til 1,6 m. indenfor røsens kanter. I midten af selve røsen 
yar en indre kjerne 4 X 2,5 m. i tvermaal og 1 m. høi, dan- 
net af vel sammenføiede stene, tættede med indkilede mindre, 
og over den laa et lag kul og aske. Midten af den var tidli- 
gere opbrudt, men lidt til siden fandtes et tresidet kammer, 30 
cm. i tverm. og 45 cm. høit, hvilende paa selve bunden, dannet 
af 3 heller med en i|erde paa bunden, medens overliggeren var 
knust^ saa at rummet var fyldt med grus; i det havde der 
staaet et tr<i^Qri hvoraf Inm kitten var bevaret (T. 1030), som 



20 

det synes, omtr. 16 cm. i tverm. i bunden; det hAvde været 
fyldt med hrtsendie ben, hvoraf de største og fladeste af hjerne- 
fikallen havde været lagt øverst. Ved siden deraf laa i gruset 
2 hasselnødder. Paa den modsatte side af midtpunktet fandtes 
2 smaa kammere tæt sammen, hvert dannet af 4 heller med en 
femte som overligger, fyldte med fin, hvid sand, hvori en 
mængde Irandte hen og smaa 'stykker kvarts. 2) Tæt norden- 
for ligger en kreds, omgivet af 8 reiste stene, 14 m. i tvermaal, 
der ligeledes undersøgtes i 1872. Den var helt brolagt med 
kuppelstene, afvekslende med heller, især paa en linje fra øst til 
vest, med en stor helle ved centrum; denne brolægning hvilede 
igjen paa et lag større stene i bunden. Under midihellen fand- 
tes kun fin aur, blandet med smaa stykker kvarts; herfra gik 
et smalt kullag ovenpaa auren til den vestlige kant, og paa den 
østlige side fandtes et større lag kul og aske, over 1 m. i fir- 
kant. Stenene, der tidligere vare væltede om, ere nu reiste 
paany. 3) Strax i vest for kredsen ligger en haug, undersøgt 
ved samme leilighed, 9 og 12 m. i tverm., over 1 m. høi, dan- 
net af jord og grus, blandet med en mængde sten ; fra nord til 
syd gik gennem hangens midtpunkt en 3 m. bred stenlægning 
og under denne fandtes paa aurgrunden et svagt lag aske og 
kuL 4) I øst for den største røs ligger en ganske liden, der er 
opbrudt i midten. 6) Et stykke i nord for nr. 3 tæt vestenfor 
veien, ligger en meget lav røs eller stenlagt ring, 40 m. i om- 
kreds, henimod 1,6 m. høi, hvori der ved undersøgelse i 1873 
intet andet fandtes end et lag fed, mørk muldjord, omtr. 2 m. 
langt og 1 m« bredt ved midten, under nogle store stene og 
dybere end den omliggende aurgrund, hvori man vel kan se 
levninger af et ubrændt lig. Paa østsiden af veien og nærmere 
bredden af Koet ligger først : 6) Sydligst en middels stor haug 
eller røs. 7) Et stykke nordenfor en ganske liden. 8) Længere 
nord i samme række som disse en røs 60 m. i omkreds, 2 m. 
høi, med en rand af meget store stene. Lidt i øst og i vest 
for midten store samlinger af brændte ben ; ved den østlige sam- 
ling desaden en itubrukken ring af bronce af omtr. 2,6 cm. 
tverm. med spiralfurer (T. 1024) og omtrent i midten en andea 



21 

fii^ af bronce af omtr. samme størrelse, flad paa den ene side, 
coDTex paa den anden, tverriflet og med fremstaaende knopper, 
rimeligvis af en liden ringspende (T. 1023). Noget over bun- 
den &ndtes 3 øxer af sten med skafthul, den største kun 10 cm« 
lang, af omtr. samme form som Sy. Foms. 40, den mindste kun 
5 coL lang. De laa tæt sammen, men maa dog vel ansees som tilfæl- 
dig indkomne (T. 1020 — 1022). 9) Strax nordenfor den foregaaende 
og i samme række en røs, 47 m. i omkreds, 3 m. høi, med stenrand. 
I den nordvestlige del fandtes et mindre kullag, 1 m. i vest for midten 
et kammer af 6 heller med retning nord — syd, 60 cm. langt, 
30 cm. bredt, noget høiere end røsens bund, fyldt med fin sand, 
hvori Tar nedlagt hr (endte hen; tæt østenfor midten et andet 
kammer, ogsaa noget over bunden, knap 2 m. langt i øst — vest, 
40 cm. høit og 30 — 36 cm. bredt, med sidevægge murede af 
flade stene og en stor sten for hver ende; mod nord et 
tredie kammer af 6 heller uden bundhelle ogsaa noget over 
bunden, 60 cm. langt i øst — ^vest, 18 — 23 cm. bredt, 25 cm. 
høit, havde øverst et lag næver og birkebark, derunder mose og 
derunder et lag flade smaa stene, lagte over hverandre som 
tagsten; derunder fandtes fin sand med br^eneJfo &en og en mængde 
smaa stykker kvarts; bunden dannedes af sammenlagte mindre 
stene. .Ved midten, mellem kamrene, fandtes et lidet beslag af 
hronce af et smalt, retvinklet bøiet baand, hvis ene arm ender 
i et hjul, samt m^et forrustede brudstkr. af et tveegget sverd^ 
en spydspids og en shjoldbule m. m., alt af jern (T. 1025— 1029), 
Jevnsides med demie række og indenfor den gaar en anden, 
hvoraf 10) den sydligste røs, som ogsaa undersøgtes i 1872, var 
34 m. i omkreds og 1,5 m. høi, med en stenrand ved foden. 
Over hele røsen undtagen den yderste kant fandtes et lag kul 
og aske, indtil 6 cm. tykt. Ved midten og 1 m. i øst og vest 
for denne fandtes 3 gruber i bunden, fyldte med sand og brændte 
ben^ og over enhver af disse var væltet en stor sten, der var be- 
dækket med et lag aske; ved den midterste af dem fandtes 
derhos en aaben glat fingerring af sølvblandet guld, hvis ender 
gaa om hinanden, omtr. som Worsaae 434 (T. 1031). 11) En 
røs nordenfor den sidste, undersøgt i 1873, 37 m. i omkreds 



23 

og 1 m. høi, med en stenrand om foden og fttore stene i ban- 
den; omkring midten var et kullag og ved midten en samling 
brændte bm paa aurgmnd^i under nogle store flade stene og 1 
m. i nordvest derfor en anden samling. 12) I nord for denne 
en liden røs og lidt til siden for den sidste 13) en stor, meget 
udkastet røs. Nordenfor denne ligge igjen 14 — 16) 3 ganske 
smaa hauger eUer røser i en række trert over eidet. Foruden 
de her nævnte levninger har der paa Schønings tid desuden ve- 
ret en kreds, omsat med reiste stene. De i denne gravplads 
gjorte fund tilhøre æ. j., og den maa vistnok i sin helhed hen- 
føres til denne tid. — I Dønviken, en arm af Valsfjorden, lige- 
ledes paa Yak grund, findes en større rund røs og en langhau^ 
af sand, lim. lang og 5 m. bred, med 3 opreiste stene, hvoraf 2 
i 1873 vare omkastede. I den sidste fandtes ved unders^else 
i 1873 i midten en fordybning i grunden, 3 m. lang og 2 m. 
bred, og deri levninger af 2 menneskeskeletter med hovederne 
mod syd. Paa bugtens vestside ligger en 25 m. lang langhaug, 
hvori der ved gjennemgravning af midten er fimdet nogle Jdmk- 
søvn (y. j.). I et lidet dalføre, Einviken, der gaar op fra denne 
bugt, laa i 1872 tre mindre røser i en række fra nord til syd 
og en ^erde paa en nærliggende bjergknaus. — Paa Valsneset 
vestenfor husene paa Val ligge 2 store runde hauger af sand 
med dyb veit omkring, hvoraf den mindste, omtr. 50 m. i om- 
kreds og 2,5 m. høi, undersøgtes i 1873; ved midten fkndtes 
tydelige levninger af en hvelvet baad^ 6 — 7 m. lang og indtil 
2,5 m. bred, med 19 cm. afistand mellem Jdrnksømmene, der vare 
3 og & cm. lange, og under baaden levninger af et ubrtsmdt Ug 
i en fordybning i grunden (T. 1284; y. j.). Desuden fandtes 
samtidig ogsaa nogle mindre sandhauger paa Valsneset. — Paa 
OksvoQs grund findes der paa en lodret i^ldvæg, der gaar tvert 
opover fra søen paa ValsiQordens sydside, omtr. 12 m. fm stran- 
den en runeshrift med 22 runer i det ældre alphabet, der kunne 
gjengives saaledes: HAGUSTALDIrPEVArGODAGAS. De sy- 
nes indgnedne, ikke indhugne og ere anbragte i en lodret linje 
nedenfra opad, saa at de maa læses fra høire til venstre (Aarsb. 
1B72 s. 82 og S. Bugge i Ghnia. Videnskabsselskabs Forfa. 1872). 



23 

— Paa Tørdm ved den sydvesilige ende af Koet ligge 7 røser i en 
udmark paa et nes, hyoraf 4 undersøgtes i 1873: 1) 30 m. i 
omkreds og omtr. 2 m. høi med stenrand om foden; ved mid- 
ten fandtes knl og endel hrtBndie hen i en revne i Qeldet, som 
dannede bunden-, 2) af samme omfang, men kun halvt saahøi; 
omkring midten et kullag og i midten en stor samling brændte 
hen; 3) noget mindre af omfang, lidt blandet med jord; over 
hele grunden et lag kul og aske og ved midten hrændtc hen, 
hvorimellem fandtes 2 stykker af en ring af hronce, omtr. 2,5 
m. i tvermaal, sandsfynligvis af en ringnaal (T. 1272); 4) 26 
m. i omkreds og 1,5 m. høi, med kullag over hele bunden und- 
tagen ved kanterne og spredt i dette hrændte hen ogetbrudstk. 
af en tveegget spydspids af jern (T. 1273). I nærheden af disse 
røser findes nogle store stene med runde gruber og fordybnin- 
ger i form af fodsaaler af samme slags som de, der forekomme 
paa helleristninger, 5 — 10 cm. lange (Aarsb. 1872 s. 37, 1873 
8. 10). Paa Earihammeren, et nes i Koet i sydøst for Valsei- 
det laa i 1872 paa en høide 3 røser; i den ene er ved bort- 
kjørelse af sten fundet kul og aske. — Paa Nes fandtes 1872 
udenfor kirken en langhaug og en omtr. rund haug, begge 
af sand ; i den sidste er der blevet gravet noget, hvorved der 
skal være fundet stykker af jern. Nede ved søen skulde der 
findes flere langhauger, i en af hvilke der skal være fundet nogle 
klinksøm, I en myr ovenfor gaardene er fundet den ydre halv- 
del af en pilespids eller en liden tveegget kniv af sort flint, nu 
7 cm. lang (T. 1015). — Paa lunnol fandtes paa Schønings tid 
ved veien fra søen 5 hauger og nedenfor dem 2 staaende og 1 
kuldkastet bautasten; søndenfor husene endel hauger, i et par 
af hvilke var fundet ben og Minksøm, og et stykke vestenfor 
husene 10 — 12 runde og aflange hauger. Nu findes i udmar- 
ken nede mod søen 2 runde sandhauger og spor af nogle flere. 
Den østUgste af dem blev udgraven i 1872. Den var 16 m. i 
tverm. og dens indre del omgiven af en mur af sten. I dette 
rum fandtes 2 rækker klinksmn i en længde af 2,5 m. øst-vest 
og med 2 m. indbyrdes afstand paa midten, og ved don østlige 
ende levning af en baadstevn, rimeligvis af eg, med et stort 



34 

hempeformet beslag af jern, saa at der utmlsomt har været 
nedlagt en baad. Imellem begge rækker laa levninger af et vhrændi 
ligy omgivet af stene, med hovedet vendt mod vest; ved dets ene 
hofte en glat armring af sølv med om hinanden snoede ender, 
paa dets anden side et velbevaret skadlvegtapparatSLthroncemeå 
3 lodder af bly og tilhørende halvkugleformet æske af bronce; 
fremdeles en sJcjddbule af jern, 3 hele og 3 ufuldstændige spU^ 
drer af ben med stregezirater, maaske af knivslirer, samt en 
firesidet hein (T. 1043—1048; y. j) Et stykke ovenfor gaar* 
den findes oppe i fjeldet en hule, Duvehelleren, indtil 15 m. 
høi og 4 m. bred, som gaar omtr. 60 m. ind i Qeldet, i det 
inderste som en ganske smal gang. Paa Schønings tid saaes 
ved dens aabning en mur af store stene med mindre indkilede 
i mellemrummene; nu sces kun en stenurd. Selve hulens bund 
er tildels dækket med store nedfaldne stenblokke. Ved en for- 

■ 

søgsgravning i 1873 fandtes i mellemrummene mellem disse un- 
der et tyndt muldlag kløvede marvben(som det ikke har lykkedes 
at faa bestemte) og skjel (hjertemuslinger, blaamusUnger, pa- 
tellæ og litorinae) og derimellem en terning af ben (T. 1067) 
med cirkler om punkter, der maa være arbeidet med et metal- 
redskab. I det ydre af hulen fandtes en fladagtig sten uden be- 
stemt form med et hul, der synes boret paa samme maade som 
paa stenøxeme (T. 1066). I den indre, trange del var der et 
indtil 60 cm. dybt lag ren aske. Ved grøftegravning er paa 
gaarden fundet et haandstieldehjul af sten (Aarsb. 1875 s. 15). 
Paa nogle bjerghamre vestenfor pladsen Vikan saaes i 1875 
to røser. 

BJugns sogn. Paa Krohvik (maaske = Brandvik i matr.) 
findes paa en bjerghammer ved søen 3 røser (Aarsb. 1875 s. 15). 
— Paa Pladsen under Møllergaarden er ved nylandbrydning fun- 
det 3 ovale stene med omgaaende fiire efter længden, hvoraf 
1 bevaret (T. 1549). — Paa Boingaarden ved bunden af Bjugn- 
Qorden fandtes i 1873 paa almueskolens jord en spydspids af 
graa skifer med agnorer, omtr. 13 cm. lang (T. 1388). Omtr. 
100 m. derfra fandtes i 1874 en anden spydspids ligeledes af 
graa skifer^ meget beskadiget i den nedre ende, rimeligvis uden 



as. 

agnorer (T. 1333). Paa et andet brag fandtes en en^et hniv 
af rødbrun skifer med kort, bredt blad og et skaft, der er lod- 
ret paa linjen mellem elgens hjørner (T. 1333,afb. Aarsb. 1874 
fig. 1). Derhos er paa en af gaardene fundet en oval sten med 
omgaaende fure efter længden og i den ene ende en kort fiire 
tvert over denne (et bismerlod? T. 1337). Ifølge en meddelelse 
fra 1879 (i T.s arkiv) skal der paa Botngaarden oftere være 
fundet ægformede redskaber, omtr. af et gaaseægs størrelse, af 
brændt ler, gjennemborede med et hul efter længden. 

Stjørns 80gn. Paa Eide, sydligst paa jordens vestside, har 
der været adskillige røser, som ere blevne udkjørte, uden at no- 
get fund vides at være gjort (Aarsb. 1874 s. 13). — Paa Heg- 
vik er paa den østre gaai'd fundet en øxe med skafthul af grøn- 
lig sten, smukt arbeidet og velsleben med sexsidet tversnit, af 
samme hovedtype som Sv. Foms. 40 (T. 1548). — Paa Fevaag 
paa fjordens østside er paa bruget Elvebakken fundet et øxe- 
hhd al jern (T. 1528; y. j.) sammen med et ubestemmeligt red- 
skab af jern i en bakkekant, hvor der havde været en aflang 
forhøining. Paa en anden gaardpart er fundet et slags nteisél 
af haard skifer (T. 1527; if. Aarsb. 1875 s. 59). Paa en af 
gaardene er fimdet en samling perler ^ 10 af rav og en af rød 
glasmasse, tøndeformede, omtr. 1 cm. lange (T. 17 16). Paa en 
plads paa sydsiden af vaagen er i sin tid fundet en Jijedél af 
steny et sverd af jern og en ringnaal, formodentlig af bronce, 
den sidste solgt, det øvrige forkommet. Paa en naboplads skal 
der i en langstrakt haug være fundet en muret grav, omtr. 2,5 
m. i tvermaal i begge retninger, og deri endel Minksøm med 
paasiddende træ og en pilespids med levning af træskaft. Paa 
en aflang forhøining længere oppe saaes i 1875 endnu en opreist 
bautasten, 1,5 m. høi. Paa en af de inderste gaarde skal der 
i 1874 være fundet en fingerring af guld, spiralformet med 2J 
omgang (sandsynligvis æ. j.), der blev solgt til en guldsmed. 
(Efter efterretninger, samlede paa gaardene i 1875). — Paa 
Brannan, lidt nordenfor Fevaag, er oppe paa en bjerghammer 
fundet en spydspids eller dolk af flint^ 21 cm. lang (T. 2028). 
I Bjugns prestegjeld er saaledes gjort følgende nogenlunde 



bestemmelige fiind af oldsager: Stenaldcrsfund fra Meleim (?), 
Val, Nes, Tunnol (?), Botngaarden (3), Hegvik og Brannan; æl- 
dre jernalders fund fra Val (4), Tøreim (?) og FeTaag (?), hvortil 
kommer runeskriften paa OksToll; yngre jernalders fund fra 
Val (2), Nes, Tunnol (2 eller 3), MøUergaarden (?) og Fevaag 
(4); ældre eller yngre jernalders fiind fra Meleim. 

Ørlandet8 prestegleld. 

N. Fornl. B63 ff. Vidsk. Sk. VIH, 23—84 (1874). Aarsb. 1875, 7—15. 
Preøtcgjeldet beøtaar af 2 sogne. Ørlandets logn nordeBfor Thrond- 
hjemsQordenfl mundiBg, en fordetmeste meget lav og flad balvø, og Ver- 
nes sogn eller Sørbygden søndenfor Qorden, et kystland, indskaaret af 
mange smaaQorde. Det hørte i gamle dage til Nordmøre fylke. Navneta 
oprindelige form maavære Yrjaland; {middelalderen kaldtes bygden Yrjar. 

Paa Østraat (Austrått) laa paa Kliivers tid et godt stykke 
søndenfor husene nær søen en udkastet stenrøs, og et stykke i 
nordøst for denne paa en bjergknaus en anden meget større, 
ogsaa udkastet røs, der begge skulle have baaret navnet Skjeg- 
gehaugen, idet folkesagnet har gjort dem begge til Jemskjeggcs 
gravhaug. Rundt omkring dem fandtes i 1818 en mængde smaa 
hauger, navnlig 11 i en klynge nær den sidste røs. Paa en 
husmandsplads under gaarden paa et sted, hvor der ikke kunde 
sees nogen forhøining, fandtes i 1872 over 50 cm. dybt i jor- 
den sammen med nogle ubrændte hen, hvoriblandt et underarm- 
ben af et menneske, en „skavekmv^ af hvalbeu (lig Aarsb. 1873 
fig. 35), bnidstk. af en Jcam af hvalben med svagt buet over- 
kant, omtr. 9 cm. lang, hvis overdel er sammenføiet af 3 ved 
jernstifter forbundne plader, 3 cylindriske perler af rav og en 
duppeformet perle af berr/krystal samt brudstkr. g.f en sax og af 
en Imhekle m. m. af jern (Aarsb. 1872 s. 62 f., T. 1075—81 ; 
y. j.). I en af haugerne paa gaarden blev i 1842 fundet en 
flad, jevntsleben sten med afrundede smalsider, 13 cm. lang og 
5 cm. bred, af uvis bestemmelse (T. 12). I nord for gaarden 
ved veien til Stjøm ligge 2 isolerede ^eldkletter tæt sammen; 
paa den nordligste og mest ubostigelige af disse, omtr. 90 m. 
høi, sees der paa den østre side, den eneste, hvorfra den kan 
bestiges, levninger af en mur, ialt omtr. 90 m. lang, oprindelig 



27 

mindst 1,5 m. høi, med en bredde af henimod 1 m. oventil og 
3 m. ved granden, opfSørt af Btsfrre løftningstene uden bindemid- 
del (jf. Aarsb. 1874 s. 6 f. med rids af kletteme og muren). 
Den skanse paa bjerget Nypa, som Schøning omtaler, er for- 
modentlig den samme som d«:ine. Ved en bugt, som gaar ind 
til gaarden i nordøst, saa Schøning et „s^bsstade*', 40 skridt 
langt og 18 skridt bredt. — Paa Bødstad saa Schøning en bauta- 
sten, 2 m. høi, og tæt ved bækken mellem gaarden og Ophaug 
en temmelig stor rund haug. Paa et andet sted er 60 cm. dybt 
i jorden Ted Tenstre side af et skdet fundet et vel bevaret en- 
eget sverd af jern med nedre hjalt og knap (T. 302). Paa 
Skardet, en part af Rødstad*), femdtes i 1861 en sexsidet celt 
af irancej afslidt oventil, lidt udvidet ved eggen, der er 4,5 cm. 
bred (B. 1406). Paa bruget Gjelvollen under samme gaard fand- 
tes i 1863 i en myr en spydspids med tange, et kileformet, svært 
øxiHad og et 28 cm. langt hmvblad af jern (B. 1462 — 1464). 
— Paa Berg blev for lang tid siden fundet et sverd, en spydr 
^ids og et øxMad af jern, der skal være bleven indsendt til 
sdskabets samling og maaske er T. 1826 — 27 (j. j.; jf. Aarsb. 
1877 s. 34). — Paa Hov var der nordenforhusene paa Schø- 
mngs tid 3 runde hauger og ved et igeld Ljørberg nær veien 7 
hauger, hvoraf 2 aflange. — Paa Ophaug (Upphaugr) ligger ved 
den ene gaards huse en usedvanlig stor rund haug af jord, der 
har været omtrent 135 m. i omkreds; nu er omtrent halvdelen 
af den udkjørt, hvorunder man i 1875 henimod midten begyndte 
at finde store søm af jern samt ben. Paa en anden af gaar- 
dene er Amdet en vævskyttelformet beltesten, der i furen havde 
et broncebaand med løkke i den ene ende; den er senere for- 
kommet (Aarsb. 1875, 14). — Paa Bøsmk saa Schøning i ud- 
marken søndenfor husene meDem 2 myrer mindst 21 aflange og 
runde hauger i 2 rader og nærmere mod Ophaug 2 hauger midt 
i en tømnyr. Ifølge Klilver (N. M. s. 86) var hele sletten fira 
Ophaug til Bjugnigorden i 1818 fyldt med runde (^ aflange 



^ I Lorsnges Efttalog 8. 42 kaldes det en part af ØBtraat, men neppe 
rigtigt^ 



28 

hauger og stenkredse. — Et stykke østenfor husene paa Utatrand 
laa paa samme tid nogle hauger, paa Ufhatig i vest for husene 
øverst paa Nøkkelhaugen en usedvanlig stor røs, paa Bøne flere 
hauger midt i de dybeste myrer og paa Vik paa begge sider af 
veien endel langhauger og endnu flere runde hauger. Paa Ut- 
haug saa Schøning derhos paa sletten ved siden af Nøkkelhau- 
gen en firkantet lav mur eller indhegning af kuppelstene^ 26 
skridt fra syd til nord og 16 skridt fra øst til vest med en 4 
skridt bred aabning midt paa bredsiderne ; den er rimeligvis ikke 
fra oldtiden. — Paa prestegaarden VeMem (Veiklin) ligger nær kir- 
ken en ualmindelig stor haug, omtr. 150 m. i omkreds. Læn- 
gere nede mod søen saaes i 1874 endnu nogle smaa hauger; 
paa Schønings tid laa der mod øst for den store hang og ned 
imod søen en hel samling runde og aflange hauger, først en lang- 
haug, 64 skridt lang og 24 skridt bred, og ved dens nordre side 
en rund, i øst for den 2 runde jevnsides og dernæst 3 runde 
efter hverandre; i sydøst for langhaugen en lignende, 35 X 18 
skridt, videre i samme linje atter en langhaug og søndenfor den 
en stor rund haug; et godt stykke derfra mod syd 2 runde hau- 
ger, i nord for dem nogle smaa og mod sydøst nærmere søen 
en større rund. — Paa Brékstad og Hovde fandtes der i 1773 
ifølge Schøning store samlinger af hauger, der tildels gik i et. 
Tæt ved husene paa Brékstad laa en stor rund haug, hvis øverste 
del var borttaget. Nordenfor nøstene og et stykke derfra laa 
3 runde hauger med stensætning om og østenfor den nordligste 
af dem en næsten udpløiet langhaug, 36 skridt lang. Længere 
syd fandtes en stor samling: først en større og 2 mindre runde 
hauger og en langhaug, 44 skridt lang, i en række, videre mod 
syd først en rund, dernæst 2 aflange efter hinanden, 36 skridt 
lange, og østenfor den nordligste 3 runde hauger og mod nord- 
vest for den 1 mindre og 2 større runde hauger. Derhos om- 
tales hos Schøning en række hauger langs veien til Hovde, hvilke 
synes at være forskjellige fra denne samling. Endnu i 1872 
saaes levninger af endel sandhauger langs den vei, som gaar op 
fra søen forbi Brekstadgaardene. For nogle aar siden fandtes 
paa en af gaardene i en mindre sandhaug et sverd og et øxe^ 



39 

Uad af jern tilligemed Minksøm ; deraf er knn nogle bmdstkr. 
af srerdet bevaret (T. 1453; y. j.). — Paa Hovde fandtes paa 
Schønings tid langs stranden paa en høi havmel en række haa- 
ger og røser nemlig nærmest ved gaarden 2 runde, et stykke 
længere mod nord en tildels udgraven rund, videre en rund med 
grøft omkring, dernæst 2 større og 3 mindre runde og længere 
mod nord, henimod grænsen af Brekstad, en 56 skridt lang aflang 
hang. Tæt ved gaarden laa en anden samling af 7 runde hau- 
ger, deriblandt en meget stor, men allerede dengang tildels ud- 
gravne eller udpløiede. Søndenfor gaarden paa en bjcrgknoll 
ved søen li^er en stor stenrøs, 96 m. i omkreds, hvoraf der 
allerede før 1773 var bortført en mængde sten til bygningerne 
paa prestegaarden ; i 1875 saaes det, at en stor del sten var 
kastet ned over bjerget, men gravstedet var dog ikke afdækket. 
Yestenfor denne paa flad mark laa i 1773 paa sydsiden af veien 
3 rande haager, og paa den østligste af dem laa en kuldkastet 
bautasten, 3 m. lang, den eneste, Schøning havde seet paa Ør- 
landet. I 1874 saaes der endnu spor af en del hauger paa 
Hovde (Åarsb. 1874, 13). — Paa Grande har der tidligere været 
nogle hauger, somnuereudjevnede; paa et sted, hvor deringen 
forhøining saaes, fandtes omtr. 60 cm. dybt i jorden ved nogle 
Aehtter en plade af hen, firkantet med den ene smalside udskaa- 
ret som 3 buer, 23 cm. lang og 19 cm* bred, vistnok en taler- 
ken eller et bret (T. 1074, jf. Åarsb. 1874, 13). — Ved gaar- 
den Fosen paa øen Stor-Fosen fandt man før 1775 paa en stor 
^'eldknaos, Valbjerg, under stenbrydning et sverd af jern. Nær 
gaarden saaes endnu i 1875 levninger af en rund sandhang, over 
90 m. i omkreds, der blev udkjørt omkring 1840, ved hvilken leilig- 
hed der fandtes et sverd af jern ved et ubrændt lig. Ogsaa nogle rø- 
ser saaes i 1875 paa øen. I sydøst for den store hang nærmere søen 
har der været en anden, som allerede paa Schønings tid var 
næsten udpløiet 

Vernes sogn. Paa østre Sélven (Sølvi) er der oppe ved 
sommer^øset fiindet en Juummer af sten, uregelmæssigt og raat 
dannet, maaske kun et øvelsesarbeide, med et hul, der er lige 
langt boret fra begge sider (T. 1382). Nede ved stranden er 



30 

fundet en vævsten af almindelig foim (T. 1542). Paa Sehne- 
Bet er fnndet en ægformet sten med omgaaende fure efter læng- 
den, 13 X 8 cm. (T. 1541). Her ligger adskillige røser, og i 
en af dem skal være fundet et sverd af jern, der senere er for- 
kommet. Paa den øverste af gaardene Selven er i en ager fon- 
det et smykke, antagelig af bronce, bestaaende af „flere trekan- 
tede plader af en kobberskillings størrelse, forsirede med figa* 
rer af mænd og heste og forbundne med et par lænkeled mel- 
lem hver plade. ^ Ovenfor gaardene paa det høieste af over- 
gangen mellem Selven og Vasbygden er der en slette, Slottet, 
hvor der findes en samling af 12 runde og 1 aflang haug, hvor- 
af 7 ligge omtrent i en linje fra veien af mod sydøst. Af disse 
undersøgtes i 1875 5 runde. 4 af dem vare dannede af sten, 
tildels blandet med grov sand eller jord, og vare fra 18 til 24 
m. i omkreds. I 2 af dem fandtes kulstumper paa bunden, i 
en tredie et 5 cm. tykt kullag nær midten, 25 cm. i tverm. og 
forøvrigt kulstumper over bunden; over hele bunden var i den 
sidste lagt flade stene og nær den østre kant en stor heUe, un- 
der hvilken der var et 14 — 15 cm. tykt lag fin sort muld. Den 
femte var en sandhaug, 25 m. i omkreds og noget over 1 m. 
høi; i dens sydlige halvdel var over grunden lagt stene og un- 
der disse fandtes nogle klinksøm med levninger af træ og en 
stump af en firesidet hein (T. 1582); ved midten fandtes nogle 
stumper brændte ben. Den sidste haug tilhører y. j., og sand- 
synligvis maa den hele samling henføres til denne tid. — Ved 
Agdenes (Agdanes) findes 3 røser lige nedenfor fyret mellem 2 
bjerghamre og paa tre i lige linje fra sydvest mod nordøst lig- 
gende Qeldtoppe 3 overmaade store, men noget udkastede røser 
(Aarsb. 1868 s. 174). I syd for Agdenes gaard fandtes i 1874 
nogle mindre hauger og røser. Mellem Agdenes og Vardset 
saaes samtidig ved stranden en stor sammenkastet stenvold, over 
60 m. lang og ved hver ende af den nogle hauger. — Indenfor 
Selven og Agdenes ligger en grend, Vasbygden, omkring et par 
vande med gaardene Fremstad, Vatn o. fl. Paa Fremstad har 
der paa bruget Nordgjerdet ligget 7 hauger, hvoraf 1 langhaug 
(Aarsb. 1868 s. 174; i Vidsk. Skr. VIU s. 24 nævnes kun 6); 



31 

i en af dem, som blev udkjørt omkring 1850, fandtes et sverd 
af jern, som er forkommet og en liden 7iem, 5 cm. lang, med 
et hnl ved åen ene ende (T. 1384; y. j.). Paa bruget Hegbak- 
ken fandtes i 1874 3 hauger. PaaReitan er fundet en voevstm 
af almindelig form (T. 1383.) I en grøftekant er fundet en 
tildannet flad sten af firkantet form, 14 X 10 cm., hvori der 
paa hyer langside er indskaaret 2 og paa hver tverside 1 dybt 
hak, saa at kanterne danne 6 tunger (T. 1543). Paa en anden 
part af Fremstad er ogsaa fundet en vtevsten (T. 1385). — Paa 
øyre Lødstad er ved udjevning af en haug fundet et kammer 
af sten, hvori der laa nogle store hestetænder. Paa et sted 
kaldet Elomstadbakken fandtes i 1874 3 store hauger. — 
Paa Vain findes nede ved vandet under en bjergkol, Bengts- 
berget, 4 langhauger, liggende i en række øst— vest, ogsønden- 
for dem en enkelt rund haug. I den næst vestligste af de 
lange fandt eieren i 1871 et stykke fra den vestlige ende en 
sten af løs skifer med runeindskrift^ stillet paa kant med ind- 
skriften vendende ind mod hangen. Indskriften, der er anbragt 
paa den ene fladside, bestaar af 7 tq[n, der med latinske typer 
kunne gjengives: RHOALTr, ihvorvel enkelte af tegnene ikke 
ere fuldstændig tydelige, og den indeholder altsaa et mandsnavn, 
Hroaldr. Den er navnlig merkelig, fordi den tilhører en over- 
gangstid mellem æ. j. og y. j., idet enkelte tegn tilhøre den 
ældre bogstavrække (T. 1397). Haugen, der undersøgtes i 1875, 
var 7,5 m. lang, henimod 3 m. bred og omtr. 75 cm. høi, be- 
stod af jord, sterkt blandet med sten, og ved midten fandtes 
en større stenlægning. De øvrige hauger udgroves ligeledes i 
1876. De to østlige, 13 m. lange og omtr. 4 m. brede, bestod 
ligeledes af jord, sterkt blandet med sten. I den ene fandtes 
langs den nordlige side i en liige med jevn høide over bunden 
af 4 — 5 meters længde en række Umksøm med paasiddende styk- 
ker træ og ved siden af dem nogle stumper kul (T. 1577). I 
den anden Æ&ndtes ved midten en bred stenlægning og under 
denne paa lergtunden nogle meget forrustede stumper ;em, et 
stykke træ og stkr. af et slags Uden hop af sten med flad bund 
Og indad heldende sider, der indesluttede en hvidgul masse (T. 



32 

1581). I den fjerde langhaag, 7,5 m. lang, der bestod af jord 
med enkelte stene imellem, fandtes en fordybning i lei^runden, 
2 X 1 m. vid og 40 cm. dyb, og i den nogle Wnksøm og ler- 
ninger af nogle andre jernsager samt 3 perW af guU glas, den 
ene med blaa striber (T. 1579 — 80). Den runde hang rar 23 
m. i omkreds og lidt over 1 m. høi og bestod næsten kan af 
jord. I midten fandtes en fordybning i bunden, lidt over 1 m. 
i tverm. og 30 cm. dyb, og deri endel forrustede jernstykker, 
hyoriblandt maaske stykker af Minksøm og af en skjoldbule samt 
en kugle af svovlkis (? T. 1578). Disse hauger tilhøre y. j. — 
Paa Eidem skulde der i 1874 findes nogle hauger. — Paa Hegg 
fandtes for en 30 aar siden i en hang et stort sverd med tange 
og et øxeblad af jern samt en Jiein, som alt er forkommet. I 
1874 var der endnu en stor og nogle mindre hauger paa gaar- 
den. For længere tid siden fandtes under opbrydning af ny- 
land en spydspids af flint, 18 cm. lang, omtr. = Sv. Foms. 51 
(T. 1915). — Paa Vardset (eller Valset) har der været nogle 
røser vestenfor nøstene, som ble ve udkjørte omkring 1870; i den 
ene fandtes ved et iibrcmdt lig et tveegget sverd af jern, hvoraf 
et stykke af klingen blev bevaret (T. 1386; y. j.), i en anden 
en ring af en ringnaal af bronce (T. 1387; y. j.). I en ager 
blev funden en liden perU af rød masse (T. 1388). — Paa plad- 
sen Bøisa ligger nede ved søen paa en bjergknaus en stor røs, 
120 skridt i omkreds og henimod 3 m. høi. — Nær gaarden 
Baudsten ligger nede ved søen en stor røs, Laukhaugen; i dens 
ene side er endel sten udkastet, hvorved man var stødt paa en 
mur af flade stene. I nærheden af den saaes i 1874 levninger 
af mindst 4, maaske 7 smaa aflange stenkredse, liggende i en 
række, hver dannet af 5—9 temmelig store reiste stene, hvoraf 
dog de fleste vare væltede overende. Nær dem endtes flere 
mindre røser. — Ved Bishaug er fundet en spydspids af flint, 
som er forkommet. — Paa Vemestangen udenfor gaarden Vernes 
yderst ved Verafjorden fandtes i 1874 en stor samling betyde- 
lige røser paa høideme, og nede ved stranden flere hauger af 
sand. Paa Terningen ved bunden af en arm af VcraQorden er 
fundet en spydspids af graasort skifer uden agnorer 12 cm. 



33 

laqg (T. 1889). Senere er i en bakke ovenfor hnsene fimdet en 
pOespids af flhU^ 6 cm. lang, tresidet med kort tange (T. 1864). 
No(^ nahnmdelig store blokke raa flint ere ogsaa iimdne paa 
gaaiden. Inde i VeraQorden skal der kun yed pladsen Øra fin- 
des no|^e hanger; ber er der ogsaa fimdet nogle gjennemborede 
stene (TSDTstene?). — Paa SetemeSf der ligger Ted den samme 
i^ordaim som Terningen, er fimdet et bntdsik. af en enegget 
imo af sort skifer^ der maa have havt et smalt, langstrakt blad 
(T. 1546). Det er det sydligste bidtQ i Norge Igendte fdnd af 
dette liBigB redskaber. Paa et andet sted er fimdet et stykke 
af et hrffne af hvartSj noget tilspidset i den ene ende (T. 1644). 
— Paa Baret er i en myr nær gaarden i en dybde af 30 cm. 
fimdet en spffdspiéb af lysegraa skifer, afbrudt ved tangen, sand- 
sjnligvis uden agnorer (T. 1390). Et andet sted i den samme 
myr er fundet 3 skeformede skrabere b£ flint med brede, runde 
blade, m^et smukt arbeidede, den største 13 cm., de to andre 
9 cm. lange, liggende tøt ved siden af hverandre i en dybde 
af omtr. 1 m. med den flade side nedad og bladene afvekslende ven- 
dende til den ene og den anden side, saaledes at den største laa i 
midten, og over dem var lagt en stor ftmtfiekke (T. 1391—1394). 
Sagerne viste sig saaledes at være forsætlig nedlagte. Paa to 
andre steder i den samme myr er fimdet brudstkr. af 3 smaa 
»Iiftestoie for stensager (T. 1395 og 1646). Paa en lynggroet 
sandmo Udt ovenfor gaarden saaes i 1876 endel smaa aflange 
fiilEantede foriiøininger, de fleste med en tilsvarende fordybning 
ved åan ene side. — Paa KcngsvoU yderst ved ImsterQorden 
fuidtes i 1876 nc^le røser nede ved søen. Nær gaarden skal 
efter en meddelelse af 1877 være fundet en øxe af sten med 
dcafthul, der ikke har kunnet gjenfindes. — Paa den udenfor 
Vernes sogn liggende ø søndre LAsa (I^dksa) er der ved Aåker'^ 
vik fundet en spydspids af ftifU, som rimeligvis er forkommet. 
Yed Haavik £Emdtes i 1876 nogle aflange og 3 store runde hau- 
ger af sand, ved Båcskrboikken flere røser og ved Tinden en røSi 
I Ørlandets prestegjeld, sandsynligvis i hovedsognet, er des« 
uden, uvist paa hvilken gaard, over 1 m. dybt i en myr fundet 



34 

et vævspyd af hvålben, 80 cm. langt med et 28 cm. langt haand- 
tag, meget sirligt tildannet i form af et tveegget sverd (T. 249 ; 
y* j-^)} og P<^ 6^ andet sted en armring af sølVj snoet af 2 
stænger og med enderne flere gange slyngede om hinanden, 
ftmdet sammen med 4 lignende (G. 6012; y. j.)- 

Frå Ørlandets prestegjeld kjcndes saaledes følgende nogen- 
lunde bestemmelige fund af oldsager: Stenaldersfimd fra Sel- 
ven, Hegg, Sishaug, Terningen (2), Setemes, Baret (4), Kongs- 
voU og Leksa, alle fra det sydlige sogn; ældre jernalders fund 
fra Ophaug; yngre jernalders fimd fraØstraat (2?), Rødstad (2), 
Berg, Ophaug (?). Brekstad, Grande, Selven (1 eller 3), Frem- 
stad (1 eller 3), Yatn (5), Hegg, Vardset (3) * og 2 uden nær- 
mere stedangivelse; fra ældre eller yngre jernalder, men rime- 
ligst fra den sidste, 2 fra Fosen og 1 fra Selven. 

Hevne prestegjeld. 

' N. Fornl. 662. Åanb. 1872, 26 f. og 143. 
Prestegjeldet bestaar af Hevne sogn omkring HevneQorden og dens 
arme AasQorden og SnildQorden, og Vinje sogn omkring Yinjefjorden, 
der egentlig er den inderste arm af jordene i Aure i Nordmøre. Det 
er saaledes for den største del et kystlandskab. Det børte fordum ligele- 
des til Nordmøre fylke. 

Hevne sogn. Mellem Sunder den nordligste gaard i preste- 
gjeldet, og pladsen Rørviken fandtes i 1872 to smaa runde rø- 
ser og paa Maineset 5 lignende. — Paa de i indløbet til Hevne- 
jorden liggende øer saaes flere røser i 1872, saaledes en me- 
get stor paa Skogøen eller Høgholmen, en stor og en liden paa 
den nordvestre odde af Jamtøen, en mindre paa den nordre 
strand af Fugløen, en stor paa lille Kvalholnien og 3 paa den 
nordøstre odde af Stamnesøen. — Nordenfor husene paa Otemeset 
paa vestsiden af i^orden ligger en stor rund haug, 3—4 m. høi, 
med spor af at have været undersøgt paa 3 steder. Paa hus- 
mandspladsen Oternestrøen fandtes for flere aar siden ved ud« 
pløining af en hel del mindre langhiugcr, hvoraf der i 1873 
neppe mere saaes spor, flere sverd og øxer og en spydspids af 
jerui hvilj^e dels bleve bortkastede^ dels opsmedede. — Paa 



36 

S^jdneset fandtes paa samme tid 2 langlianger af jord og paa 
AarfærsJsaget en rund røs. — Paa Tanvik ude paa halvøen mel- 
lem HeTnefjorden og SnildQorden er under pløining fundet et 
øxeUad af jern af skjegøxeform og et rembeslag af bronce (T. 
1123—1124; y. j., jf. Aarsb. 1873, 38). — Paa Selnes i Snild- 
ijorden laa i 1872 flere runde og aflange røser nede ved søen. 
For flere aar siden bley nogle udrevne, og man fandt da i en 
af dem nogle sverd og spydspidser, sm^deverktøi, hvoriblandt en 
tang og en hammer, flere almindelige hehier og 3 varøkyttelfor- 
mede hdtestene, den ene med jembaand omkring. I en anden 
fandtes en mængde store Umksøm og nogle andre jernsager. 
Det første fund maa tilhøre æ. j , det andet y. j.; begge ere 
forkomne. — Paa FoR er der i sydvest for gaarden en aas, 
der ender i et fremspringende nes, Vollaneset. Denne aas var 
i 1872 ganske bedækket med hauger og røser af forskjellig stør- 
relse, de fleste urørte, deriblandt flere lave, vide, der i udse- 
ende nærmede sig til brolagte ringe. Nede ved stranden fand- 
tes flere langhauger. Paa pladsen Vollaneset har man paa et 
sted, hvor der ikke saaes spor af nogen haug, under pløining 
fundet nogle perler sammen med kul og aske; deraf er 1 perle 
af rød glasmasse bevaret (T. 1017). I en myr nede imod søen 
er der fundet størt eller pæle, temmelig tæt nedrammede i flere 
rækker (Aarsb. 1876, 18). — Paa Berdal fandtes i 1872 nede 
ved søen en langhaug medenopreist sten ved hver ende. I 1878 
var størstedelen af den udkjørt, hvorved der var fundet nogle 
jemsager, og af stenene stod kun 1 igjen; en lignende haug 
£Eindte8 paa lyggen af en liden aas, der adskiller en indre vig 
fra fiorden (Vidsk. Skr. 1878, 8). — Paa Ven fandtes i 1872 
flere hauger og røser nedenfor gaarden ; blandt disse udmerker 
sig især en lang røs ikke langt fra stranden, omgivet med sten- 
rand og med 2 opreiste stene ved hver ende. — Paa HoUen 
har der været en mængde gravhauger. I 1872 fandtes endnu 
flere af forslgellig størrelse baade nede ved søen og oppe paa 
en bakke, hvor der før har liggel en gaard Haug. Lige oven- 
for gaardene laa derhos en smuk haug paa en høi bakke, og 

8* 



36 

paa den sydlige dde af den halyø, hvorpaa gaardene ligge, S 
hauger ligeledes paa en bakke. Før 1846 fiuidtes Ted opbryd- 
ning af en samling hauger og røser forskjellige oldsager, deri- 
blandt øxebladCj spydspidser^ sverd og heiner m. m. Det meste 
blev bevaret paa gaarden, men er for længe siden forkommet; 
til T. blev deraf indsendt et øxéblad og et sverd^ hvis hjalter 
have bavt belæg af bronce og sølv (T. 236 og 1840; y. j.). Ved 
samme leiligbed fiindtes ogsaa 2 spydspidser af sten^ hvoraf den 
ene, som indkom til Beigens museum (B. 2700), er af rødbrun 
skifer med agnorer og tange; den anden har rimeligvis været 
af samme slags. I 1870 fandtes i to smaa hauger 3 spydspid ^ 
serj en padlstavj 2 øxd)lad€j hvoraf det ene af s^j^øxefonn, og 
en Uden hammer^ alt af jern (B. 2688—2694; y. j., jf. Lorange 
s. 190). I 1869 og 1870 feuidtes i en haug et i tre dele brudt, 
ufuldstændigt tveegget sverd med lyalter, stkr. af en tve^get 
spydspids, et afbrudt øxébiad^ en 30 cm. ]2å!4^ jernstang (maaake 
af en fil eller et bor) og 13 Idinksm (B. 2695—2699; y. j., 
jf. Lorange s. 190) ; oldsagerne laa i et lag kul og brændte 
hen. Paa en husmandsplads nede ved stranden er under ryd- 
ning af nyland i 1870 fundet 2. ufuldstændige ovale skaalspender 
af bronce med enkelt plade (som Bohusl. Foms. 71) og en 
ringnadl af bronce samt 3 glasperler (B. 3686—87; y. j). Et- 
steds paa gaarden er fundet et stort, tyndt øxéblad af jern og 
et haandsneldehjul (B. 3702 og 3707; y. j.). I en ager er fun- 
det en mængde „gjennemborede stene*^ (formodentlig vævstene). 
Løst i jorden er fundet en perle af beigkrystal (T. 1693), en 
skiveformet perle af blaat glas med mange fine, hvide striber 
rundt om (C. 8683) og enten her eller paa Siunes et enegget 
sverd af jern (T. 1690 ; Aarsb. 1875, 63). — Paa Kirkeseter laa 
ifølge Schøning i 1773 en haug nede ved stranden, hvori der 
var fundet nogle smaa ringe af metal; i en ager er fundet 3 
smaa billeder af gtddblik („guldgubber ^, Kjøbh. mus. 644, jf. 
Undset, Norske Olds. i fremmede Museer s. 52). — Paa Sitmes 
ligger i øst for gaarden paa en høideiyg en temmelig anseelig 
haug; en lignende skal findes i udmarken og en tredie paa et 



87 

i^eld, Stolsmobatten. Nede imod vandet ligge en hel del lave, 
ninde røser, 2 — 3 m. i tverm., og flere lignende ndjevnedes for 
nogle aar siden; men intet fund skal være gjort (Vidsk. Skr. 
1878, 7), Imidlertid indkom der i 1875 til T. en tveegget 
spydspids og et øxebiad af jern (T. 1588 — 1589; y. j), der op- 
gaves at være fiindet paa Sinnes, og brudstkr. af et sverd^ der 
enten skulde være fimdet paa denne gaard eller paa Hollen. I 
en røs skal der være fundet en kvemsten (Vidsk. Skr. 1878, 7). 
— Paa Stolsmo skal der findes endel hauger og røser. — Paa 
Lian er i en hang fondet ea noget ufuldstændig stegepande^ 
nogle brudstkr. af en spydspids, en pilespids og et sigdblad med 
fiutrustet tøi, nogle Uhiksøm og en ægformet, glat sten (T. 1255 
— 1258; y. j ). Senere er i en haug i lien ovenfor gaarden un- 
der rydning af nyland fundet 2 øxebiad, en tveegget spydspids 
og bruflstkr. af et tveegget ^erel af jern (T. 2064 — 2067; y. j., 
Vidst Skr. 1878, 7). — Paa Eide fandtes i 1773 flere hau- 
ger, lidende tæt sammen. I en af dem var fundet nogle pile' 
spidser af jern og en kiste, som udenpaa var prydet med smaa 
runde ringe af metal. Omkring 1840 blev en hel del hauger 
nede ved stranden af Røvandet udjevnede, og der skal da blandt 
meget andet i en af dem være fundet en kobberJcjedel, et sverd 
og nogle andre sager af jern. * I vest for gaarden paa begge 
sider af veien var der endnu i 1872 nogle hauger igjen af en 
anden gruppe, hvori man oftere havde fundet sager af jern, 
deriblandt en siighøUe. I 1872 stødte man i en paa levninger 
af forraadnet træ, der laa i 2 firkanter som efter 2 kister, der 
havde staaet jevnsides. Intet af ftmdene paa denne gaard er 
bevaret. — Paa Eidsvoden fandtes i 1872 vestenfor gaarden 2 
hauger. — Paa Hunnes fandtes omkring 1850 endel oldsager 
under opbrydning af nogle hauger ; ovenfor gaarden fandtes bl. 
a. et sverd og en hein, „I alen lang og med hul ideneneende^ 
(?), nedenfor gaarden blev ogsaa fundet „oprustede sverd og an- 
det skrammel*^ (Åarsb. 1872, 26). — Paa Mo fandtes i aarene 
1820 — 30 i forskjellige hauger endel sverd, øxer m. m., som til- 
dels skjænkedes til selskabets samling (Kraft V,754); her kunne 
de imidlertid nu ikke længere paavises. — Paa BjerJcan skal 



38 

for mange aar siden være fundet en Tcdbherkjedel, et sverd og 
nogle andre sager, hvoraf intet er bevaret (Vidsk. Skr. VIII, 34). 

— Paa en husmandsplads under Strand (prestegaarden) er fun- 
det en ufuldstændig pilespids af shfer^ afbrukket i begge ender^ 
temmelig smal i forhold til længden; sandsynligvis har denhavt 
agnorer (T. 1593). — Paa Daleni fandtes nogle aar før 1872 i 
en haug et svcrd, en spydspids og nogle andre sager af jern. 
Nedenfor gaarden var der i det nævnte aar endnu nogle haa- 
ger paa den øvre side af veien. — Paa Vitsø fandtes paa Schø- 
nings tid 2 kredse, omgivne med stenlægning; i 1872 kunde de 
ikke længere paavises. I 1843 fandtes et lidet kar af egetræ^ 
hvori der laa over 30 hele mynter af sølv og nogle brudstkr., 
stumper af tvunden sølvtraad og glat sølvtraad, opviklet i hespe- 
form m. m. Af mynterne vare flere af Ethelred, adskillige af 
Ottoneme, 2 svenske af Olav Skøtkonung, 1 kufisk slagen i Mu- 
hamedia 767 e. Chr.), derhos 2 engelske penninge fra det 14do 
aarh. ; skjøndt det blev opgivet, at de sidste blev fundne sam- 
men med det øvrige, maa de dog nødvendigvis være komne 
sammen med dem ved sammenblanding efter fundet. Mynterne 
findes nu i selskabets myntsamling, medens det ikke er bekjendfe, 
hvor det er blevet af de øvrige gjenstande. Fundet kan ikko 
antages at være nedlagt før noget ude i det Ilte aarh., men 
henføres dog rettest til y. j. (Åarbøger f. N. O. 1877 s. 128). 

— Paa Lien saaes i 1872 i nordvest for gaarden paa en bakke 
3 urørte langhauger. omtrent 7 m. lange og 3,5 m. brede. Ved 
pløining nedenfor gaarden er fundet en perle af kamed, aflang 
og ottesidet (T. 1018; y. j). — Paa Nes blev for mange aar 
siden i en haug nede ved Nesvandet fundet et sverd, saa for- 
rustet, at det gik istykker ved optagelsen. Oppe paa en bjerg- 
flade i sydvest for gaarden ligger en rund haug, 30 skridt i 
omkreds og Udt over \ m. høi, noget udgravet i den ene 
kant. Paa Aastad skal flere aar før 1872 flere hauger være 
udgravne ved opdyrkning; om der ved den leilighed gjordes 
fund, vides ikke. — Paa UéUand laa mellem begge gaarde i 
i 1872 en hel mængde hauger og røser, hvoraf flere vide og 
lave, næsten som ringe. Flere vare opbrudte ved veiarbeide, 



89 

liTorved der var gjort flere fund af jernsager, som sverd^ spyd-- 
spidser og en „shial^ (en skjoldbule?) af jern, heiner o. s. v, 
men intet deraf er bevaret. — Paa Vaagan fandtes i 1872 ved 
deu ytre bugt nær søen 5 langhanger af sand, parallele med 
stranden, og strax ovenfor disse 2 andre. Den største var 18 
m. lang og 3,5 m. bred, de øvrige kun lidet mindre. I en var 
der gravet lidt, hvor red der var fundet Jdinksøni. Tæt østenfor 
disse laa en rund gravrøs, 15 m. i omkreds. Ved den indre 
bugt laa flere røser, jed at kjøre sten ud fra en af dem, havde 
man fundet kul og aske og brændte hen. I éjdvest for gaard- 
dene fandtes flere hauger og røser paa en bjergknaus nede i 
lien. Ved pladsen Yaagaunet } mil længere ude laa paa øst- 
siden af en liden bugt en delvis udbrudt gravrøs, hvori der for 
30—40 aar siden blev fundet 20—30 perler af forskjellige far- 
ver; deraf er en aflang, ottesidet perle af kameol bevaret 
(T. 1016; y. j.) Paa vestsiden af samme bugt havde man og- 
saa udkastet nogle røser og derved bl. a. fundet et sverd og en 
hein. Noget længere ude mod havkanten skulde der paa et nes 
findes en stor samling større og mindre røser. — Paa Mager- 
øen laa i 1872 paa Kapitelsskaget 5 store, runde røser i en 
række fra vest til øst, og paa Taftøen langs efter dens høideryg 
4 temmelig store røser, oplagte af fjæresten. 

Vinje 80gn. Paa Sødal fandtes i 1872 i en haug østenfor 
busene 2 ovale skaalspender med enkelt plade af bronce af form 
som Montel. Bob. foms. 71 (T. 1396) og sammen med dem en 
„benring**, der er tabt. 

Fra Hevne præstegjeld kjendes saaledes følgende nogen- 
lunde bestemmelige fund af oldsager: Stenaldersfund fraHoUen 
(2) og Strand; ældre jernalders fiind fra Selnes, Eide (?) og 
Bjerkan (?); yngre jernalders ftind fra Oternes (flere), Tanvik, 
Selnes, HoUen (mindst 7), Kirkeseter, Sinnes (1 eller 2), Lian 
(2), Eide, Mo (flere), Vitsø, Lien, Vaagan (2) og Sødal; fra 
ældre eller yngre jernalder, men sandsynligst fra den sidste 
fund fra VoU, Eide (2), Hunncs, Dalem, Nes, Udland (flere) og 
Vaagan. 



40 
HUraM ■r aa toitoM. 

Beiseberetoing tf K. Losrint, Yidak. Skr. 1878 s. 2 ff. 
Prestegjeldet bestaar af den store ø Hitren med omliggende øer, hvor- 
iblandt de øtørre, Fjeldverø, Ulrø og Dolm. Det bar 3 sogne, Dolm bo« 
▼edsogn i nord, FiUaos sogn i øst og KyennTen sogn i yest Kan ky 
steme ere beboede. Øgruppen sammenCtttedei i middelalderen onder 
navnet Hitrar og børte ligesom Frøiens prestegjeld, der indtil 1877 var 
et annex til Hitren, til Nordmøre fylke. 

Dolm sogn. Paa Hegaasen ligger oppe paa bøiden OYenfor 
husene 2 stenrosen — Paa Hcpsøen ligger i qrdTert forgaarden 
paa den høieste Qeldknaos i udmarken ikke langt fra søen en 
temmelig stor stenrøs, der ikke som sedyanligt bestaar af knp- 
pelsiene, men af skarpkantede brudstene ; den kaldes Varden og 
har rimeligvis Tiøret brugt som yarde, men kan dog lige fuldt 
derfor være en grayrøs. I Mortensriken ligger en stor røs paa 
et fjelå Kuberget. — Paa Stavfmes skal der findes røser ude 
paa neset og en stor røs paa Stenkirken, et bjerg yed Grind- 
strandsyandet — Paa Skibnes ved StrømQorden ligger en stor 
aflang røs i øst for husene, hyori der skal yære fundet et 2 m. 
]angt og 1 m. bredt graykammer; omkring denne ligger en del 
mindre, tildels udkastede røser, og i vest for gaarden 3 runde 
røser, en stor og en mindre, og 1 aflang. — Paa Hopstad har 
man i en myr i omtrent 1 meters djbde paa forslgellige steder 
stødt paa rader af pæle af furu, 45 cm. lange <^ omtr. 10 cm. 
i tyermaal, nedentil tilspidsede, øiensynligmedjemøxe; den ind- 
byrdes afstand yar omtr. 30 cm. Nede yed stranden er fundet 
„en daase, omtr. 12 cm. lang og 8 cm. bred, der yar flad og 
udgrayeret i bunden og fyldt med ben'' (yistnok en oyal skaal- 
spende). Ved Olderyiken findes en røs. — Paa HaUnes ligge 3 
røser paa en høide mellem Haltnesyik og Bjømyik. — Paa S^øm 
(Straumr) ligge et par store røser paa den småle lyg mellem 
Husyandet og søen. — Paa Helg^astad (Haugabélstadr) paa Hel- 
gebostadøen ligge røser paa Kjæmpeyarden, Kyitaasen og Kyenna- 
yarden ; yed grayning i en af dem, formodentlig den sidste, skal 
der i sin tid yære fundet et kammer og i dette menneskeben og 
enkelte andre leyninger, som alt er gaaet tabt (Aarsb. 1874 s. 



41 

166). Ved gravning af en Igelder imder hoTedbygubgen paa en 
af gaardene fandtes i et mnret mm en „søhspore'* og brudstkr. 
af meget tykke kar af brændt ler. — Paa Vikan (eller Viken i 
KTennyera sogn?) ligger 1 nss i nord for gaarden. 

Kvennvers S0|n (Kyennaver). Paa SvankH fandtes i 1873 
en i begge ender afbmdt spydspids af skifer (B. 3043), den 
største i sit alags, som er fanden; brudstykket er 25 cm. langt 
og 6 cm. bredt paa midten, men forholdsvis tyndt; del er ogsaa 
eiendommeligt Ted« at det har jeynt afrundede sider uden no^en 
bestemt ryg efter midten. 

Filian sogn (Fillar). Paa :Éide findes 3 røser og nogle haa- 
ger; den ene af røserne ligger paa det høieste punkt af eidet 
méDem BarmQorden og Fillfjorden. — Paa Kjølsø (Reflisey) skal 
findes nogle røser i udmarken. — Paa Vikstrøm ere 3 røser 
bierne ndkastede før 1878, uden at noget fund er bleven gjort 
— Paa Hemrngsvikneset paa FillQordens østside fandtes i 1873 
et par mindre, udkastede røser (Aarsb. 1873, 143). — Noget 
ovenfor IJddver gaard paa Fjeldverø laa i 1878 et par røser, i 
en af hvilke der skulde være fundet en hovedskal og et Igæve- 
ben, og vestenfor gaarden ved en husmandsplads 1 haug.^ Paa 
gaarden skal der være fundet flere stene med hal igjennem 
(formodentlig vævstene). — Paa Dden eller Skjerbusdal paa 
samme ø skal der i en større, halvt udkastet røs ved som- 
merQøset være fundet jemsager og ringe af sølv. Nede i en myr 
er fundet en over 3 m. lang kiste af træ (jf. Yidsk. Skr. 1878 
s. 3). — Paa Nardbatn nordlig paa samme ø skal der findes 
nogle hauger af igsøresand og skjæl i en myr. — Paa Seter, 
sandsynligvis gaarden af dette navn paa Fjeldverø, laa i 1873 
lidt østenfor busene paa en omtr. 9 m. høi afsats i en fra søen 
lodret opstigende Ijeldvæg en lang røs af større og mindre Qæ- 
restene, hvoraf der i de foregaaende aar var udkastet endel, 
uden at noget fund var gjort — Paa Akset (Akssetr) findes 1 
aflang og 1 rund haug mellem veien og søen tæt ved grænse- 
skjellet mod Havn« — Paa Havn ligger en stenrøs noget i syd- 
vest for husene. — I 1872 fandtes en rund røs paa toppen af 
store Sandvikodden, en ved SandstadvoUm nedenfor husene og 



43 

2 ved pladsen LtUevtlcen (Åarsb. 1872, 143). — Paa Justenø 
skulde der i 1878 være nogle hauger eller røser. — I Juhdbug- 
ten paa Åunøen saaes i 1872 en næsten udpløiet langhaug (anf. 
st.) og i 1878 saaes paa samme sted spor af 2 næsten ndjevnede 
røser. — Forøvrigt skal der paa mange af de talrige øer og 
liolmer paa Hitrens sydside i Filians og Evennvers sogne findes 
stenrøser, uden at det kan afgjøres, om det er gravrøser. 

Etsteds i prestegjeldet er fundet brudstkr. af et sverd med 
store hjalter og et øxéblad af jern (T. 485—486; y. j). 

Foruden dette sidste kjendes der ikke andre sikkert bestem- 
melige fund fra prestegjeldet end 1 stenaldersfund fra Svankil. 

Frøiens prestegjeld. 

Reiseberetning af K. Lossius fra 1878 (YidBk. Skr. 1878 8. 5 f.) 
Prestegjeldet bestaar af den store ø Frøien i nord for Hitren og nogle 
omliggende øer. 

Paa Kverven paa vestsiden af øen skal der for længere tid 
siden være gjort fund af oldsager. — Ved HeUeren paa sydsiden 
skal der i en myr være fundet staver af et trækar med træ- 
baand. — Ved Sandviksseteren ligger i en forsænkning en aflang 
haug, maaske gravhaug. — Paa Dyrø skal findes en rund og en 
aflang haug. — Paa Kløven paa østsiden af øen er ved Mats- 
vaagen fundet 2 Mer af flint, den ene 21, den anden 9 cm. 
lang, fint slebne med omtrent firkantet tversnit (T. 1521 — 1522). 
Tidligere skal her være fundet en hel del flintstykker, smaa og 
store, uden at det vides, om det har været forarbeidede red- 
skaber. En flintklump af 10 cm. tveimaal er senere indkommet 
fra samme sted. 

Dette er det eneste sikre oldsagfund, som kjendes fra pre- 
stegjeldet. 

Stadsbygdens prestegjeld. 

N. Fornl. 669 ff. ReiseLeretninger af I. Undset i Vidsk. Skr. YUI, 

21 ff. (1874) og K. LoBsius 1879. 

Stadsbygdens prestegjeld omfatter nordostsiden og nordsiden af 
Throndhjerasfjorden mellem Stjøms sogn af Ørlandet of? Strandens sogn 
af Loksviken i nordre Throndh jerns amt og sydvestsiden af fjorden fra et 
lidet stykke indenfor Agdenes til Gjetestrandens sogn af Børgsen. Det 



43 

indbefatter RissenB og Stadsbygdeni sogne hoYedsagelig paa den nordøst- 
lige side af Qorden og Lennsvikens sogn paa sydvestsiden. Det børte 
fordum til Nord møre fylke. 

Ristens sogn. Paa Haarberg, den første gaard indenfor 
grænsen af Stjøm, saaes i 1879 paa Aunet, en flad strækning 
ved søen, 2 større røser og spor af et par mindre. — Paa Kri^ 
km i Hasselviken (Herdslavik) laa paa samme tid et stykke i 
nordøst for husene en 3,5 m. høi bautasten, der havde staaet 
opreist indtil 1878. — Paa øvre Hassd laa samtidig, i sydvest 
for husene nedenfor et bjerg en lav rund haug med en 4 m. 
lang, nedfalden bautasten; nærmere inde under bjerget laa 12 
runde hauger i en række, de fleste noget udgravne, i den ene 
var fnndet et kammer af sten og paa den næst sydligste laa 
en flad sten, over 1 m. lang, der sandsynligvis engang har staaet 
opreist. Begge stene er nu blevne gjenopreiste. — Paa Neh 
SBmdtes i 1879 paa det høieste punkt af Hysneset en røs, øst- 
lig for den 2 mindre og i syd for den 5, hvoraf 3 store. — 
Paa Sjurdsvik saaes til samme tid 3 røser paa Breidvikhaugen 
og en fjerde et stykke ovenfor dem, den sidste delvis udkjørt, 
hvorved man havde fundet 2 større flade heller, liggende den 
ene paa den anden, og nærmere søen mellem begge nes 2 røser. 
Paa Sørviken fandtes 2 — 3 røser paa Hanshaugen. — Paa Aar^ 
luien var der fundet en spydspids af flint, som var forkommet. 

— I Rissens hovedbygd er der en stor indsø Botn, som ved et 
smalt udløb, Strømmen, forbindes med fjorden. Paa nordsiden 
af Strømmen og Botn saaes i 1879 følgende fornlevninger: Paa 
Udu udenfor gaarden ved søen en røs, paa Sund mellem gaar- 
den og Udu nedenfor veien en liden haug, medens et par røser 
søndenfor syntes at være rydningsrøser, paa Bustad søndenfor 
husene en røs. Paa Amset var 1 m. dybt i en myr fundet et 
lidet stykke flint og paa Sveaas under rydning af nyland neden- 
for gaarden et stykke af et øxeblad og et sverd af jern, som 
vare forkomne. — PBAKroknes paa sydsiden af Strømmen saaes 
i 1879 en røs strax sydvest for gaarden, 2 røser ved pladsen 
østre Kroknessanden og 2 — 3 hauger ved vestre Kroknessanden. 

— Ved Nøst (Naust) laa nær jgerdet mod Reiii en røs, der 



44 

dog maaske ikke var gravrøs. — Paa Rein (eller „Klosteret'') 
yar der paa Schønings tid en mængde gravleyninger. Særlig 
nævner han en samling ved pladsen Kvithylla af 2 langhauger, 
begge 44 skridt lange, 10 runde hauger og 6 stenkredse (for^ 
modentlig med reiste stene). Derhos var der paa selve neset 
Kvithylla en stor røs og søndenfor den paa den anden side af 
en bngt en lignende paa neset Skallen (dette navn skal nu ikke 
kjendes paa stedet). I 1879 saaes ved søndre Kvithylla, hvortil 
det er rimeligt, at Schønings opregning sigter, fremdeles den 
store røs ude paa neset, i øst for den paa den flade mark 2 
runde hauger og længere oppe fra søen en lignende paa en 
bjergknaus. Af de øvrige levninger saaes intet spor, men jorden 
her omkring er meget opdyrket, saa at det let kan forklares, 
at de ere forsvundne. Ved nordre Kvithylla laa i 1879 langs 
stranden vestenfor husene en stenvold, der syntes at være op- 
staaet af flere ødelagte røser. Søndenfor husene laa 2 runde 
hauger, hvoraf den ene tidligere var udkastet i midten, og den 
anden, der var 4 — 5 m. i tvermaal, blev undersøgt i nævnte 
aar ; den bestod af grus, især i midten blandet med store stene, 
men gav intet udbytte. Et lidet stykke i nordvest for husene 
var der ogsaa en rund haug, 6 m. i tvermaal, som ligeledes 
undersøgtes; den bestod af en indre stenrøs med et dække af 
grov sand, og enkelte steder paa bunden fandtes finere sand; 
heler ikke denne gav ellers noget udbytte. Noget ovenfor denne 
var en næsten udpløiet mindre haug, hvor man for længere tid 
siden skal have fundet et sverd. Endnu længere oppe laa en 
noget udkastet røs af temmelig store stene, som ogsaa blev un- 
dersøgt, men uden noget udbytte. Omkring hovedgaarden fandt 
ogsaa Schøning nogle mindre hauger; men af disse sees nu intet 
spor. — Paa FaUum paa østsiden af Botn er fondet en spyd- 
spids af sort skifer, 22 cm. lang, uden agnorer og tilspidset 
til begge ender (T. 1338, afb. i svensk Månadsblad 1874 s. 105 
og Stockholmercongressens Beretn. s. 183 nr. 3). — Paa Berg 
saaes i 1879 nede ved Botn en haug, der dog ikke syntes at 
være gravhaug. Tidligere skal der være gjort fund af jemsager 
saavel paa denne gaard som paa det nordenfor liggende lille 



45 

NøsL — Paa SføUd har man i en myr fondet stamper af ned- 
rammede pæle eller støre og lag af birketræer. — Paa Flytm 
ved den ørre ende af Botn Iiar man ligeledes paa bunden af 
en myr Testenfor gaarden fundet stykker af støre og et stykke 
af et baadknæ af almindelig form. — I de øvre dalfører i Ris- 
sen, Modalen og Skaudalen, kunde der i 1879 ikke opspørges 
nogen sikre graYhauger. Dog fandtes der paa Gardmo en aflang 
haug i en myr, paa Mdhus en stor rund haug yed husene og 
Ted Skau ligeledes en stor rund haug, hvilke mulig kunde være 
gravhauger. Paa Gardmo skulde der være fundet sager af jern 
og en rund sølje af sølv. 

Leofltvikena aoga. Vsol Grøningm fandtes i 1874 paa vest- 
siden af bugten en stor røs. Paa den østligste af husmands- 
pladsene skal der ikke længe før 1874 være fundet en stenmeå 
et hul igjennem, som er forkommet. — Paa Aaremmen findes en 
rund, temmelig stor haug ved den mellemste gaard; maaske er 
den dog dannet af naturen. Paa samme gaard skal der efter 
en paa stedet indhentet meddelelse før 1876 under pløining være 
fondet en gjennemboret sten, der efter beskrivelsen maa have 
Tæret en stenøxe; den formodedes atter at være nedpløiet. 
Desuden er fundet en omtr. ægformet sten med omgaaende fure 
efter længden (sænkesten eller vegtlod, T. 1849). — Paa Sdnes 
saaes i 1868 flere røser og hauger, deriblandt som det syntes 
en langhaug (Aarsb. 1868 s. 175); nogle af dem ere dog maa« 
ske ikke gravhauger. Paa den øvre gaard er i en haug» som 
dog neppe har været gravhaug, fondet et øxéblad af slgegøxe« 
form (T. 1635; y. j). Paa en anden gaard er fundet hammer* 
stykket af et øocMad af jern med et isiddende stykke af træ- 
skaftet, maaske ogsaa fra hedensk tid (T. 1536). Paa Selnes* 
bakken er fondet en flad, tynd sten af eiendommelig form med 
omrids som en stenhammer med fremstaaende hjomer paa begge 
sider af skafthullet og med et hul i midten, af uvis bestemmelse 
(T. 3349). — Paa Bmdmken, det yderste brug af Ystland er 
paa skraaningen fra husene ned mod søen fondet en spydspids 
af rødbrun deifery 13 cm. hing og indtil 3,7 cm. bred, med ag« 
norer og 3 tverfurer over lyggen paa den ene og 4 paa den 



46 

anden side (T. 2250). Til anden tid og ikke ganske paa sam- 
me sted er fundet en øxe af sten med skafthul af almindelig 
form (T. 2251). — Paa MdUmd er paa den østligste plads 
Qmtr. ) m. dybt i jorden under en stor sten fundet en retmd- 
sd af sten^ 9 cm. lang med temmelig spidst afirundet eg (T. 
1535). Paa en anden plads er fundet en oval rund sten med 
omgaaende fure efter længden (T. 1626). Paa neset indenfor 
gaardene og paa Naalsneset saaes i 1874 mindst 10 røser. — 
Paa Stertenj et stykke oppe fra søen, blev i 1873 yed gravning 
af en ^jelder fundet en aflang sten med et hul igjennem, af 
form som en klubbe, utvivlsomt en øxe af sten; den blev strax 
bortkastet. — Paa Frasta er i en bakke nede ved Frostavandet 
fimdet en uregelmæssig kvartsagtig sten^ der er flad paa den 
ene side og der har indboret et 5 cm. dybt hul, i hvis bund 
der staar op en lav tap; det er maaske at anse for et øvelseR- 
arbeide fra stenalderen (T. 1532). — Vqa Lmergaarden er nogle 
aar før 1874 fundet en øxe af sten med skafthul, baadformet 
med fremstaaende kantom skafthullet og svag udvidelse ved 
hammeren, i hullet er inddreiet en regelmæssig fure (T. 1381). 
— Paa Tønnel er paa den østligste gaard fundet 7 v<evstene af 
almindelig form (T. 1380). Ligeledes skal der være fundet et 
øxéblad af jern. 

Stadabygdena sogn. Paa Brødreskift (Bræbraskipti, oprin- 
delig en part af Skot) saaes i 1879 nedover mod søen imellem 
den ydre og den indre gaard 2 store, delvis udkastede røser, i 
vest for dem en større røs, hvorpaa der var opkastet endel ager« 
sten, og nærmere søen en mindre røs. Lige ned for husene paa 
den indre gaard laa en stor, udkastet røs, omtr. 100 skridt i 
omkreds, og længere øst ved husene paa en plads har der været 
en nu bortkjørt røs, 7 m. i tvermaal; lidt ovenfor paa et bjerg 
laa en stor røs. I nærheden heraf er i plogdybde fundet den nedre 
halvdel af en i skafthullet afbrudt, svær øxe af sten, ganske flad 
paa bredsiderne (T. 2242), samt en aflang rund sten med om- 
gaaende fure (T. 2243). Paa den midtre gaard er under pløi- 
ning fundet halvdelen af en vævskyttelformet bdtest^n af den 
amale, spidse form, med omgaaende Aire (T. 3344, æ. j ), en 



47 

nfoldstændig skaal af grøtsten (T. 2341), en gjennemboret kugle 
af bnendt ler (T. 2342) samt en vævstm (T. 2343). Paa Fiikstad, 
der ligger omtr. } mil op fra søen skal for omtr. 60 aar siden 
Tære fundet en meisel eller spydspids af flint. — Vestenfor gaar- 
dene Grønmg saaes i 1879 i en række langs stranden 8 — 9 
røser. Paa en af gaardene er fondet en oval rund sten med 
omgaaende fure (T. 2340). Paa et andet sted er fundet en 
hrog af &en, 5 cm. lang og temmelig bred, med et hul red den 
øTre ende; bestemmelse og alder uvis (T. 1675). Under tørv- 
stikning er der, ifølge Lossius^s indberetning, oftere i myren paa 
en dybde af 1 m. fundet ender af pæle af omtr. 8 cm. tversnit 
og som det syntes af løvtræ og tilspidsede med jemøxe, i rege- 
len Btaaende parvis med et indbyrdes mellemrum af 15 cm. 
og 75 cm. mellem hvert par, og nær dem paa samme dybde 
var paa et par steder fundet afklippede lapper af tykt, hvidt, 
vMtøi, — Paa nedre Finstad (Finnasts^ir) fandtes der i 1774 
omkring en lav bjergknold, Thorshaugen, 6 røser, hvoraf 2 til- 
dels udkastede ; paa Kliivers tid fandtes endnu 3 af dem, men i 
1879 saaes kun levninger af 2. Derhos saa Schøning 2 udpløi- 
ede runde hauger nær broen over Prestelven, en lignende nær 
husene og søndenibr dem en langhaug, af hvilke kun de 2 først- 
nævnte kunde sees i 1879. Østenfor gaarden i Finstadskoven, 
en lund af høie aspetrær, som nu er opdyrket land, saa Schø- 
ning en anden gruppe af 2 langhauger, hvoraf den ene var 63 
skridt lang, 2 store og 2 mindre runde hauger samt 2 nSkibs- 
stader'', 32 og 22 skridt lange; af disse kunde 1 aflang og 2 
runde hauger endnu skjelnes i 1879, men næsten udpløiede. — 
Ved Bødbjerg findes ved søen paa Rødbjerget en meget stor 
røs bedækket med jord, 120 skridt i omkreds, og lidt norden- 
for paa en anden bjergknold en mindre, udkastet røs. Ovenpaa 
og langs den brink, som strækker sig fra Rødbjerg mod nord- 
vest til Grøning, fandt Schøning en næsten sammenhængende 
række af 37 runde hauger og røser og 1 langhaug samt 2 ned- 
faldne bautastene, hvoraf den ene var 2,5 m. lang. Nedenfor 
brinken paa den flade mark i Rødbjergshagen saaes 4 runde og 
3 aflange hauger og ved siden af den ene runde en nedfalden 



48 

bautasten. Af den række, der ka ovenpaa brinken, hvor der 
nn er opdyrket land, knnde i 1879 kun skjelnes omridsene ftf 
2—3 hauger ; ingen bautasten sees nu, men en omtr. 4 m. lang, 
tresidet sten vides at yære sprængt istykker for nogle aar siden ; 
østenfor i Riødbjergshagen henimod Bekkaneset saæs endnu en 
aflang baug imellem 2 runde og længere i øst endnu en rund 
haug, hvori der skal være fundet et øxMad af jern, der er 
forkommet — Paa Alvshaug (prest<^[aarden) iagttog Schøning 
7 runde hauger og 6 langhauger med spidse ender, liggende i 
3 parallele rækker langs stranden, men et stykke fra denne. 
Af dem var intet spor tilbage i 1879; men derimod saaes en 
noget udgraven haug i udmarken i nordøst for kirken. — Paa 
Myr saa Schøning en klynge af 5 runde hauger i en ræUce fra 
vest til øst, længere øst en rund haug, videre 3 langhauger i 
en firkant, og endelig 3 runde hauger. Af disse kunde intet 
spor sees i 1879; flere af dem skulle være udkastede i den 
sidste menneskealder. Nede ved stranden saaes derimod levnin- 
ger af en stor røs, hvori der skulde være fundet en aaben 
guldring og nogle spender^ som Ueve solgte til opsmeltning. — 
Paa Bern saa Schøning søndenfor husene paa den nedre gaard 
en høi bautasten, vestenfor den 2 næsten udpløiede runde og 
en aflang haug og østenfor den 2 store røser, en langhaug og 
østligst en meget stor røs. Bautastenen var allerede bortfini 
paa Kluwers tid og ligger nu foran indgangsdøren til gaardens 
hovedbygning, 6 m. lang, 40—80 cm. bred. Af haugeme saaes 
i 1879 de 2 røser østenfor bautastenens plads, over 100 skridt 
i omkreds og 3 — 4 m. høie, og ogsaa den tredie røs ovenfor 
pladsen Reinssanden, nu m^get udkastet. For en 20 aar siden 
skal der paa øvre Rein i en røs være fundet et sverd med 
lyalter og et øxdHad af jern, paa den nedre gaard et mundbid 
af jern (Aarsb. 1873, 139). — Paa Lehi saa Schøning en meget 
stor haug, som han dog ikke sikkert ansaa for gravhaug, og 
nedenfor den en mindre; begge saaes endnu i 1879 af Lossius, 
men syntes ikke at vsøre gravhauger. Paa en plads overfor 
gaarden er for lang tid siden fondet et Bt^erd af jern (Aarsb. 
1873, 139). — Paa skraaningenafforbjergetiSIoJijfcm saaes i 1879 



49 

2 større og 3 Binaa, mindre tydelige røser. — Paa Ihrange har 
man i de nærmeste aar før 1879 udlgdrt 3 store røser neden« 
for husene uden at gjøre noget fund. — Paa vestre Vemundsfad 
saaes i 1879 en stor røs nedenfor husene, paa den midtre gaard 
en næsten udkastet stor røs, og paa den østre gaard havde der 
tidligere ligget en mindre røs paa begge sider af gaarden. — 
Paa Børvik laa paa samme tid en røs strax østenfor gaarden 
paa et nes. — Paa Foorum (Vaalom ? I Valom, Å. B.), der lig* 
ger lidt op fira søen, ovenfor Thrange, blev 1867 i en ager fun- 
det en spydspids af fiintj 16 cm. lang (I. 448). I 1879 saaes 
der nede paa gjerdet nogle røser, men de syntes at være ryd- 
niugsrøBer. — FsAHarsaker ovenfor Lein saaes i 1879 nedenfor 
husene paa hovedgaarden 5 mindre røser, og en stor røs var tid- 
ligere bortlgørt, hvorved der sagdes at være fundet endel jern* 
sager. I myren havde man iagttaget stumper af støre. — Paa 
pladsen Hoplandet under Shrostad er der ved brydning af ny- 
land paa eu hammer fundet forskjeUige ting, som maaske kunne 
være fra hedensk tid: nogle stkr. af en Tcjedd af grøtsten, flere 
firesidede A^titer, nogle brudstykker af jemy deriblandt en ishrod 
(?) med 3 kløer som Aarsb. 1872 fig. 28, men noget mindre, 
nogle v(eestene^ en sten som en kort rund stang med et hul i 
hver ende, maaske ogsaa en vævsten, samt nogle stykker af en 
hwndkvemsten (T. 2244— 2248 og 2345— 2346). — Paa -Bør5%r i 
det øverste af bygden et under veiarbeide i sin tid fundet ;em- 
sager og hemer; de ere ikke bevarede. — Paa enengslaat oven- 
for Eigset oppe i Hemmerdalsheien saaes i 1872 2 aflange for- 
høininger af form som nutidens grave, omtr. 2 m. lange. — I 
Ingdalsbygden paa den søndre side af jorden er paa øvre Jii^- 
daUn i en ganske liden rund haug fimdet 4 paalstave af jern 
med aaben £»1, 13—18 cm. lange (T. 1135). Noget nedenfor 
gaarden saaes i 1879 spor af en i nyere tid udgravet haug; 
men man vidste ikke at fortælle om noget fund i den. Noget 
ovenfor laa en anden haug. Paa en af pladsene ved søen blev 
i 1879 gravet i en haug af jord med noget sten uden orden i 
midten ; derved fimdtes en tveegget spydspids af jern, noget ufuld- 
stændig, og dybere nede 2 ringe af sølv af størrelse som finger- 



50 

ringe, brede paa midten og indsmalnende mod enderne, der paa 
den ene ere forbundne ved en krog og en løkke, paa den anden 
ved, at enderne ere snoede om hinanden (T. 2283— -2284; y. j.). 
Hangen er ikke fuldstændig udgraven. Søndenfor denne saaes 
fremdeles i 1879 en røs. — Paa Grostad er fundet en sten^ „til- 
dannet næsten som en hein^; den er senere bortkommet 

Fra Stadsbygdens prestegjeld kjendes saaledes følgende no^ 
genlunde sikre fund af oldsager: Stenaldersfund fra Aarluten, 
Fallum, Aaremmen (?), Bondviken (2), Melland, Sterten, Frosta (?), 
Innergaarden, Brødreskift, Pukstad og Vaarum; ældre jern- 
alders fund fra Brødreskift og Myr (?); yngre jernalders fiind 
fra Sveaas, Selnes (maaske 2), Tøndel (?), Brødreskift (1 eller 
flere). Rødbjerg, Hein i Stadsbygden (2), Skrostad, Børsting (?) 
og Ingdalen (2) ; fra ældre eller yngre jernalder fund fra Rein 
i Rissen, Lein og Horsaker. 

Børgsens prestegjeld. 

N. Fornl. 676 t 
Prestegjeldet bestaar af Gjetestrandens bo^, et smalt kyBtlandakab 
paa vestsiden af OrkedalsQordea imellem Stadsbygden og Orkedalen, Børg- 
sens hovedsogn paa østsiden af Qorden og Børgseskogns sogn, et bredt 
dalføre omkring indsøen Lougen. Det hørte fordum til Orkdøla fylke. 

GJeteetrandens sogn. Paa vestre BjønibUe er fundet 2 
vævstene af almindelig form (T. 1529 og 1873). Derhos er fun- 
det et redskab af haard heinsten, der i den ene ende er for- 
met som et slags meisél (T. 1530). I løs jord nær en liden 
bjergknoU er fundet 2 smaa mangesidige perler af rav, der dog 
mulig kunne være fra nyere tid (T. 1531). — Paa Ojeten (i 
udt. Gjeita) skal paa den sydvestlige af gaardene være fundet 
en tilspidset sten^ lignende en hein ; det kan maaske have været 
en spydspids af skifer. Paa en anden af gaardene er for læn« 
gere tid siden fundet en stenhelle, der skal have havt indhugne 
runer; den blev slaaet istykker og stykkerne bortkastede. Ved 
Igeldei^ravning i en hustomt er fundet en stor mængde, efter 
sigende en hel baadladning, af ægformede stene med omgaa- 
ende fure efter længden; 3 af dem, 9 — 16 cm. lange, ere be« 
Tilrede (T« 1172), resten kastede ned i lakkede grøfter. Paa 



61 

neset udenfor gaardene fandtes i 1874 mindst 8 røser. — Paa 
Hdsen er omtr. 50 m. dybt i jorden fundet en hakke eller kølle 
af sien med skafthul, 36 cm. lang, 9 cm. bred over skafthullet ; 
hullet er anbragt et kort stykke fra den ene ende, men da 
redskabet der er trert afbrudt, er det muligt, at det har hayt 
spids til begge sider (T. 1002). Siden er fundet en liden, helt 
sleben hile af graa flmt, 9 cm. lang, 6 cm. bred ved eggen og 
3 cm. ved den tvert a&kaame bane (T. 1700). Fremdeles er 
der løst i jorden fxindet et Udselmundbid af jern, der er for- 
kommet — Paa ytre Aastan er fundet en oval rund sten med 
omgaaende fure, en tildannet firkantet sten med to paabegyndte 
hul samt en aflang sten med hul igjennem, der efter beskrivel- 
sen maa haye ræret en øxe med skafthul. Allé disse sager ere 
forkomne. Lige nedenfor kirken ved veien laa i 1874 en røs, 
der for lang tid siden yar ndgraren i midten. Paa en plads 
under gaarden skal yære fundet en tildannet sten, hvis form 
ikke er nærmere bekjendt (Vidsk. Skr. VIII, 20). — Paa indre 
ÅasUnn er fundet et afbrudt hryne af kvarts med ovalt tversnit 
(T. 1379). Paa et nes, Aastanebben, ligger en aflang sandhang 
(Vidsk. Skr. anf. st). — Paa Alndid er omtr. J m. dybt i jor- 
den fundet en øxe af sten med skafthul, kun sleben ved eggen, 
af almindelig form (T. 1003). — Paa Hukdaas skal være fun- 
det en tildannet sten^ hvorom dog ingon nærmere efterretninger 
haves. ' 

Børgsens sogn (Birgsi). Paa Viggen (Viggja) er for læn- 
gere tid siden oppe i lien ovenfor gaarden fundet et par ovale 
skadlspender af bronce (Aarsb. 1873, 139); vestenfor udløbet 
af Vigga elv saa Schøning 3 — 4 hauger, der nu ere forsvundne. — 
Paa Lundene laa endnu i 1873 en lav langhaug, 7 m. lang. — 
Paa Æ blev i 1861 sandsynligvis i levningerne af en gravhaug 
fundet en fingerring af gtdd, baandformet med 4 ophøiede runde 
ribber (^ furer i mellemrummene (G. 2965; æ. j.). — Paa 
Nøstum stod paa Kltiwers tid 3 bautastene i en række 
ved søen og et lidet stykke ovenfor 2 andre i en række 
parallelt med den første, indtil 2,5 m. høie. Østenfbr dem 
saa Schøning i 1774 en udgraven stor rund haug, vesten* 

i* 



62 

for Børgaelven 2 store, overpløiede lianger og tæt i nordøst for 
gaardens huse 2 udgravne hanger. Steneno saaes endnu i 1866, 
men Iiaugeme vare forsvundne (Aarsb. 1866,* 77). — Paa en 
husmandsplads, Hommelidfladen, under Hanberg (Hanciberg) er 
tæt under Qeldet fundet en af reiste heller dannet graYkiate, 
OTer 2 m. lang og henimod 1 m. bred, sandsynligris leyniiig af 
en bortført grayhaug, og deri en urtepotformet urne af brændt 
ler^ prydet med 4 omgaaende rader af sterkt fremstaaende 
knopper og mellem disse med fiirer, omgiyne af indtxykte hak 
(T. 1652, æ. j.). — Paa Nygaarden, en part af Rian^ er i en 
haug af jord uden sten sammen med brændte ben og kul fundet 
et tveegget sverd med 80 cm. lang klinge, tykke, rette hjalter 
uden knap med en mængde runde gruber (omtr. som Aarsb. 
1872 fig. 33), et øxéblad, et hiivblad i 2 stykker, bmdstkr. af 2 
Am^r og et lidet stykke flint (T. 2331—35; y. j.) — Paa ^g^ 
skal om vaaren 1833 red rydning af nyland være fundet en 
baandformet fingerring af guld med ophøiede rifler ; det er vist- 
nok den samme som T. 52, der i samlingens katalog er opgivet 
at være funden i 1834 paa Huseby i Børgseskogn; det rigtige 
er utvivlsomt, at den er fundet paa Eggen (æ.j.); rettelsen er 
støttet til en skrivelse af G. Schwach i universitetets samlings 
arkiv. 

Børgseskogns sogn. Paa By saaes i 1817 ifølge Kliiwer 

(N. M. s. 113) flere større og mindre hauger, nogle med et 
tvermaal af 20—25 m., men meget lave, da de stadig udjevne- 
des ved pløining. I en af dem var fundet nogle forraadnede 
bjelker, liggende ved siden af hverandre. I 1848 fandtes, for- 
modentlig i en haug, et tveegget sverd, hvis hjalter har havt 
sølvbelæg, en tveegget spydspids (T. 225 og 109; y. j.) samt et 
øxebladf alt af jern. Senere er fundet en oval skaalspende af 
bronce med enkelt plade af formen med 9 paanaglede knopper 
(som Montel. Bob. Foms. 71), et øxcblad og en paalstavspids af 
jern (C. 2082 — 2084; y.j.). Endnu senere er fundet en tveef^et spyd^ 
epids af jern (T. 409; y. j.). — Paa OiUretad var der i 1817 
en stor røs og paa Jystad i 1773 ifølge Schøning ligeledes en 
stor haug. — Paa Fakset er for lang tid siden fundet en øxc 



68 

af 9tm med skaftiml, vel sleben, med afinmdet bane og hullet 
nær op til banen (T. 1571). — Paa Melby tar der i 1817 en 
hang med en omtr. 2,5 m. høi bantasten. — Paa Skauve (å 
Skaofom) saaes paa samme tid paa et sted, som kaldtes Gilde- 
skaalen, tomten af et 24 m. langt og 8 m. bredt hus, omgivet 
af nogle haager. — Paa Dalen, oppe mod aasen mellem Skogn 
og Høilandet, fiindtes ifølge Schøning før 1773 i en haug et 
sverd^ en spydspids og et øxeblad. — > Paa Rdestad var der i 
1817 mange hauger og i en af dem fandtes aaret iforreion et 
»2 alen langt^ (?) sverd af jern. — Paa Huseby soes endnu 
IcTninger af et par hauger i den lange li nedenfor gaarden 
Ted veien ned til kirken. Før 1875 er paa gaarden fundet 
et tyeegget sverd med hjalter, en spydspids med 7 bronce- 
nagler gjennem falen og et øxebhdy alt af jern, samt 
bnidstkr. af overpladen af en oval shaoispende af bronce 
(T. 73. 81. 95. 51); af disse sager yides sverdet at være fundet 
for sig selv paa en bjergknaus, hvor der kun var lidet jord, men 
maaske oprindelig har lij^t en haug; hvorridt det øvrige er 
fundet sammen, er ubelgendt. I en ager er fiindet en liden 
tinyspende af guld, hvis ring knap er 2 cm. i tvermaal og har 
tætte brede tverfurer (T. 301 ; æ. j.?). I en stenrøs paa en af 
de øverste gaarde er kort før 1876 fundet en tveegget spydspids 
med indtrjkte elliptiske figurer paa falen samt et hjalt af et 
scerd af jern (T. 1663. 1654; y. j.). Paa den nederste gaard er 
i en stenhaug fundet et øxeblad af jern af almindelig form fra 
f. j. (T. 1655). Derimod er en fingerring af guld, der er opført 
som funden paa denne gaard, vistnok i virkeligheden funden paa 
Eggen i Bøif sens hovedsogn (s. ovf.). — Paa Ven skal der ifølge 
en mundtlig beretning være fundet en større samling meget store 
Vaalstave af jern, som imidlertid ere forkomne. 

Fra Børgsens prestegjeld kjendes saaledes følgende nogen« 
lunde sikre fund af oldsager: Stenaldersfund fra Bjørnbite (?), 
Gjcten (V), Halsen (2), Aastan (?), Almlid og Fokset; ældre jern- 
alders fund fra Eli, Hanbeig, Eggen og Huseby (?) ; yngre jern- 
alders fund fra Bjørnbite (?), Viggen, Kian, By (3), Dalen, Hu- 



54 

seby (mindst 4) og Ven; fra ældre eller yngre jernalder, men 
sandsynligst fra den sidste, fund fra Rekstad. 

Orkedals prestog}ild. 

N. FornL 677 I 
Prestegjeldet bestaar af Orklas hoveddal indtil omtrent % mile op fra 
Bøen og nogle lidet bebyggede sidedale. Det synes kun at have &a fom- 
levninger, maaske især paa grund af sterk opdyrkning. Det hørte ligesom 
hele Orklas dalføre forhen til Orkdøla fylke. 

Paa Nervik i nærheden af Orkedalsøren skal der ifølge en 
notits i T.'s arkiv yære fundet 2 ovale skadlspender. — Paa 
Evjm var der paa Schønings tid en rund haug. — Paa Fandrem 
har der midt paa gaardstunet staaet en over S m. høi bautasten. 

— Paa prestegaarden Gryting laa ifølge 8chøning og Kliiwer 
udenfor indgangen til kirkegaarden en kuldkastet bautasten, over 
3 m. lang, og nærved 2 store hauger. Det er formodentlig en 
af disse, om hvilken det i en indberetning af 1866 (Aarsb. 1867, 
112) fortælles, at den bar navnet Kongshaugen, og at man havde 
gravet noget i den uden at gjøre noget fund. — Paa Sommer^ 
voU, der ligger lige ovenfor paa den vestre side af elven, blev 
for henimod 30 aar siden en mindre haug udgravet, og derved 
blev fundet en skjoldbule, et øxMad, en spydspids med et stykke 
af skaftet siddende i falen og nogle Idmksøm^ „der syntes at 
være af en 3,5 m. lang kiste** (Aarsb. 1872, 26). — Paa TJwrs- 
hus (der ikke findes i matr.) fandtes i 1872 en haug (anf. st) 

— Paa det et stykke nordenfor liggende Neåre^Aune er fundet 
en øxe af sten med skafthul, meget smukt arbeidet, af samme 
hovedform som Sv. Foms. 40 (T. 1690). — Paa Svorkdalj der 
ligger i en sidedal ved veien til Hevne, er i en lyngtue uden 
tegn til begravelse fundet en tveegget spydspids af jern med fal 
(T. 1786; y. j.). — Paa Sottm fandtes i 1774 en rund haug. — 
Paa Hongslo fandt Kliiwer saavcl i den d}Tkede jord som i ud- 
marken adskillige hauger. — Paa Opøim ovenfor Svorkmo kapel 
var der i 1774 flere store runde hauger; i en af dem var fun- 
det „metalringe*". — Paa Barbu (Berabii) er fundet brudstkr. af 
et tveegget srerd, hvis hjalter og knap have metalbelæg, en ufuld- 
stændig tveegget spydspids med ophøiede riflede baand om falen 
og meget bredt blad og et øxcblad (T. 2119—2121). 



65 

Fra hele prestegjeldet Ijendee saaledes kun følgende nogen* 
lunde sikre fond af oldsager: Stenaldersfiind fra Nedre- Aune; 
yngre jernalders fond fra Nerrik, Sommerroll, Svorkdal og Barbn. 

Meldals prestegjeld. 

N. FomL 578. Notitser, samlede af forf. paa en reise 1879. 
Prestegjeldet bestaar af den midterste del af Orklas dalføre imellem 
Orkedalen og Rennebn ; deraf det gamle navn Me6aldalr nu i udtalen : 
Hedalen). Det er et i det hele temmelig trangt dalføre, dog paa enkelte 
steder med lidt aabnere og jevne strækninger langs elyen. 

Paa Kaldstad saa Schøning i 1773 nordenfor husene oppe 
i admarken en temmelig stor haug. — Paa Grefstad saaes i 1879 
en Hden isoleret hang midt paa en slette, rimeligvis en grav- 
hang. — Paa Grøte, prestegaarden, (å Gijétam) saaes i 1773 
endnu spor efter endel hauger — Paa Be fiindtes der i 1842 
endnu 40—60 større og mindre, runde og aflange hauger, kun 
faa med spor af foretagen gravning. I en af disse, der var næ- 
sten 3 m. høi, gjordes i den nordlige udkant } m. under over- 
fladen et større fund, bestaænde af: et dobbelt sammenbøiet, 
tveegget sverd, uahninflelig langt, med et tfndt, lidt buet nedre 
hjalt, en tve^;get spydspids med flstl, hvori 5 broncenagler, og- 
saa sammenbøiet, et øxAlad, en halvkugleformet skfoldbule, et 
dobbeltledet hidsdmundbid^ et hugjem (?) med tange, 2 pUeApid- 
søTi brudsikr. af B knivblade, en krog med plade og nagl, et 
sigdjtlad uden sagtænder, en sylspids og en ring, maaske af et 
mundbid, alt af jern, samt en firesidet hdn og nogle stumper 
br€endte ben (C. 1066—1072; y. j.); desuden skulde der være 
iundet en „metalskaal^ (maaske en skaalspende) med nogle ben- 
stumper i. Sagerne laa løst i jorden, men omgivne af noget 
kul og ordentligt sammenlagte, saaledes at de øvrige vare lagte 
ind mellem sverdets bugter. — Paa Brdcken fandtes i 1 790 un- 
der pløining i kanten af en ager 2 ovale skaalspender af bronce 
af samme type som Hildebrand, Statens hist. mus. fig. 55. De 
fandtes hvelvede mod hinanden og mellem dem noget blaagraat 
støv; efter et af indsenderen meddelt rygte skulde der paa samme 
sted ogsaa være fundet nogle glatte stykker sølv, 4 cm. lange 



56 

og 1 cm. tykke (Kjøbh. mus. nr. 77, jf. Undset, Norske olds. i 
fremmede mus. s. 26). — Paa Snoen (Snjéin) paa vestsideii af 
elven, omtrent lige overfor Re, saaes i 1879 imellem de søndre 
og nordre gaarde, tæt under Qeldet ved nogle sommerfjøs en 
betydelig rund haug med sten i kanterne og paa hver side af 
den, som det syntes, en lignende, næsten ukjendelige ved udgrav- 
ning og paafyldning af agersten. Lige ved den nordligste gaards 
huse saaes spor af en rund haug. Længere nord paa et langt, 
fladt engstykke, Valgjøta, har der sydligst ligget en aflang haug, 
nu fiildstændig udjevnet, hvori der fandtes et tveegget sverd af 
jern med svære hjalter, der b'gesom knappen ere helt belagte 
med sølvplader med indgravne linjeomamenter, en tveegget spgd^ 
spids af jern med en broncenagl gjennem fialen og trekantede 
fremspring paa 3 sider samt et øxéblad af jern, der ligesom det 
øvrige er ualmindeligt stort og tungt (T. 308—310; y. j). Nor- 
denfor og i linje med den har ligget en mnd og en l^flang haug, 
udgravne for endel aar siden af nogle Engelskmænd, der i en 
af dem skulle have fimdet et hidsébnundbid og et par sporer 
b£ jern. Videre saaes i samme linje en stor rund haug, ude- 
lukkende af jord, 21 skridt i tvermaal, htoraf halvdelen er ble- 
ven udkjørt til gjødselblanding, uden at der er gjort noget fund. 
Længere nord i samme linje, paa den anden side af en skigard, 
en noget mindre, rund haug med veit omkring, tvert igjennem 
hvilken der er gravet en gang, men ei synderlig dybt, og uden 
at noget fund skal være bleven gjort. Nordenfor den sidste, 
men lidt udenfor linjen og paa den anden side af veien, ligger 
en langhaug, 36 skridt lang, noget udgraven paa den ene side. — 
Paa Fåcke (udt.: Fikje) ere nogle hauger blevne opbrudte ne- 
denfor gaarden; i bunden af dem fiindtes sten og i den ene af 
dem en spydspids og 2 øxeblade af jern samt et hryne af kvmis, 
næsten opslidt paa midten. Fundet, der utvivlsomt tilhører y. 
j., antages nu tabt. — Paa nabogaarden Hd er i bakken lidt 
ovenfor den nordligs ke gaard fundet en baadformet øxe af sten 
med fremstaaende kant omkring skafthullet (T. 1440). Ogsaa 
her har været et par hauger, som for længere tid siden ere ud- 
gravne, uden at der fandtes andet i dem end kul. — Paa Stene 



87 

^teinn) Opktaen saaes i 1879 en halTveis ndgrayen rand hang 
Ted husene og merker efter en eller to til i række med den. 
Nede paa detten mod elven har ræret flere haager, de fleste 
nu ophrudte ved dyrkning; i en af dem, som var meget stor, 
skal der være fundet jernsager , om hvilke ingen nærmere ef- 
terretning haves. Denne række hauger har været fortsat 
nordover sletten paa Bigstads grund. — Paa Grut er for længe 
siden paa sletten strax vestenfor husene i en ager fundet en 
liden spydspids Bi fint, der maaske er den samme som T. 1769, 
skjønt denne er indbragt som funden paa Stavne i Rennebu, 
idet det er rimeligt, at den er bleven ført did ved en flytning; 
i hvert £ald var den lig denne, der er 11 cm. lang, har et kort 
bredt blad og en smal tange. 

Paa ei nærmere oplyst sted i det gamle Meldals prestegjeld 
(Meldalen og Rennebu), sandsynligvis i Meldalens sogn, er fundet 
et sverd og et øxMad af jern (C. 873. 374; y. j.). 

Saaledes kjendes fra prestegjeldet følgende nogenlunde 
sikre fund af oldsager: Stenaldersfund fra Hol og Grut; yngre 
jernalders fund fra Re, Brokken, Snoen (3), Fikke og 1 fra 
ukjendt gaard. 

Rennebu prestegjeld. 

N. Fornl. 579 ff. Reiseoptegaclser af F. B. Back 1876 (i T.'s. arkiv) 
og af forfatteren i 3879. 

Presiegjeldet indbefatter den øvre del af Orklas dalførc indtil stifts- 
grænsen. Dalen er ber i det hcic endnu trangere end i Meldalen, og 
de fleste gaardc ligge oppe i lierne under fjeldet. Bygdens gamle navn 
var Rennabu. 

Paa Gaardset (Gardasetr) paa østsiden af elven er fundet 
en vævskyttelformct héltesten af kvarts med fure af den lange, 
småle form, med slidniugsmerker paa begge bredsider (T. 945, 
æ. j.). Den fandtes staaende paa enden i et bekkeleie — Paa 
Tterdal var der ifølge Schøning i 1773 nordenfor husene 2 
hauger og et stykke søndenfor dem, hvor der tidligere havde 
været en skov, ligeledes 2. Før 1870 er der i en stenhaug, 
maaske en af de nævnte, fundet en oval skaalspende af bronco 
med dobbelt plade, med 5 faste og 4 paanaglede knopper, jfr. 



68 

St. Fom8. 551 (T. 639; y. j.); i hangen bley ellers intet iagt- 
taget. — Paa Hereim laa i 1773 nogle hanger aøndenfor hu* 
sene og nedenfor dem langs yeien fSørst 8 tæt sammen liggende 
store hauger og yidere 3 andre, b'ggende i en række. I en stor 
stenhang i et bakkeheld lige ovenfor husene, maaske en af de 
førstnævnte, af Schøning omtalte, fandtes i 1875 tilligemed kul: 
et tveegget sterd, sterkt sammenbøiet og hngget i 3 stykker før 
nedlægningen, en tveegget spydspids med en skarp ophøiet kant 
langs efter bladet, ligeledes bøiet og overhugget og med flad- 
hamret fal, samt en spydspids med agnorer, noget bøiet, med 
fladhamret fal, den ene agnor halv afbrudt og den anden ham«* 
ret ind til bladet (T. 1774—1776; æ j.). Paa en af gaardene 
skal for længere tid siden være fundet en bøtle med vedhæn- 
gende ringe af jern fra y. j. (Aarsb. 1876, 93). I 1833 skal 
ved grøftegravning være fundet 33 spydspidser med fal *) alle 
af samme form og liggende tæt sammen. De opbevaredes paa 
gaarden, indtil denne ødelagdes ved en ildebrand. Paa en an- 
den af gaardene fandtes i 1866 ifølge den nævnte beretning af 
1876 i en hang et gravkammer, dækket af en stor helle, som nu 
ligger nær gaardsveien; der fandtes intet i det uden noget kul. 
— Paa VoU fandtes paa Schønings tid paa en slette noget 
ovenfor kirken flere hauger, deriblandt en m^et stor rund og 
3 langhauger, hvoraf 1 var 56 skridt lang. Forøvrigt fandtes 
ogsaa ellers paa gaardene flere hauger og 3 bautastene, hvoraf 
3 vare afbrækkede. Paa en af gaardene blev i 1864 ved grøfte- 
gravning, 1.5 m. dybt i jorden fundet enoyalskaalspendesShTonce 
med dobbelt plade af samme type som Sv. Foms. 551(T. 1777; 
y j ) Paa pladsen B ergan blev omkring 1865 tæt under græstørven 
fundet en bøt7^ af jern med vedhængende ringe (T. 1778; y. j.) — 
Paa Hovepgatif en part af Voll, fandtes for lang tid siden i en 
haug, hvorigjennem der blev udgravet en vei, et sverd og en 
spydspids af jern. Paa et sted kaldet Kongensvad, der maaske 
ligger i nærheden, findes tæt ved elven en i kanten stensat lang- 
liaug, hvori der for lang tid siden 8kal være bleven gravet, men 

*) Saaledes i den ovenfor nævnte skriftligge optegnelse fra 1876; Aarsb. 
1877, 273 heder det: 20-30 Bverd. 



69 

uden noget udbytte (Aarsb. 1871, 155). — Paa Stavne nævner 
Schøning i 1773 en stor hang, „Eldhangen^. I en hang paa 
gaarden er fundet en t?eegget spydspids af jern med høi kant 
langs efter bladet og lidt indbøiede sidekanter (T. 98; æ. j.) 
og sammen med den en spydspids med agnorer, der er tabt. 
Paa Staynehagen laa i 1876 en laDghang mellem postTeien og 
elven nedenfor den gamle exercerplads. Efter opgivende er li- 
geledes paa Stavne Nordigaard i skogmælen strax ovenfor hu- 
sene øverst i jordskorpen fondet en spydspids af flintf 11 cm. 
lang, med kort, bredt blad og smal tange (T. 1769); der er dog 
sandsynlighed for, at den oprindelig er kommen fra Grut i Mel- 
dalen (se ovf.). Ved veien fra Stavne til Stavnehagen er under 
en helle fundet ben af 2 mennesker og 3 glatte, runde naale af 
bronce, 7 og 6 cm. lange, uden hoved, men den ene med en 
skruegang ved den øvre ende, maaske ikke tra hedensk tid (T. 
1783). — Paa Uv (Uf) £uidtes omkring 1874 i en røs strax 
nedenfor postveien et enegget sverd med hjalter og et øxeblad 
af skj^øxeform, begge af jern (C. 7231.7232; y. j) tilligemed 
en lang spydspids af jern, der rimeligvis er gaaet tabt (jfl 
Aaisb. 1876, 182). — Paa T)mnan staar nær elven en 3 m. 
høi, henimod 1 m. bred, temmelig tynd bautasten; i en omkreds 
af omtr. 18 m. omkring er der under pløining i 50 cm. dybde 
fundet lag af kul og aske og udenom dette under jordskorpen 
en stensætning i en kreds. Nogle meter i øst for stenen skal 
der være fundet en spydspids af jern, henimod 50 cm. lang. 
Paa en skovroxet mo strax søndenfor findes flere smaa røser, 
alle med et hul i toppen, i hvilke der skal være fundet en del 
oldsager især spydspidser {ksLX^h. 187^ 139). Paa et andetsted 
skal være fundet en stenhelle og derunder 2 korslagte sverd 
(anf. st). Maaske var det i disse smaa røser, at der i 1858 
blev fondet en oyal skadlspaide af bronce med enkelt plade og 
ganske usedvanlige ornamenter og 2 spydspidser af jern, den 
ene tveegget med ophøiet kant langs cflcr bladet, den anden 
med agnorer (T. 244 — 246); det blev opgivet, at det hele var 
fundet sammen i on liaug; men dette maa være urigtigt, da 
spenden tilhører y. j., spydspidserne æ. j. Fremdeles er der fra 



60 

T)ønnan i 1876 indkommet en tveegget spydspids Bi jern, 36 
cm. lang, men med noget uAildstændig fal (T. 1688; y. j.); dor 
mangler nærmere fiindopgaver om den, og det er derfor muligt, 
at det er en af de i beretningen af 1873 omtalte spydspidser. 
— Paa Flaa er i en stenrøs fandet et sidestykke af et stang- 
bidsel af jern, muligt fra hedensk tid (T. 1782). — PaaJJoftften 
er nnder pløining Amdet et øxehlad af jern af y. j.'s form. (T. 
1823). — Paa Havdal (Hafrsdalir) paa vestsiden af Orkla ved 
begyndelsen til Opdalsskogen er nær husene, i m. dybt i 
jorden ftindet en tveegget spydspids af jem, over 63 
cm. lang, men meget smal (T. 1820; y. j.). For laing 
tid siden er i nærheden af husene fundet en øxe af sten 
med skafthul, usleben med afrundet bane og afrundet firkantet 
tversnit (T. 1982). — Paa nabogaarden Bratset (Brattasetr) er 
fundet halvdelen af et stangbidsd af jern, muligt fra hedensk 
tid (T. 1926). — Paa Berge strax nedenfor Vang^aven paa 
vestsiden af elven er fundet en vcevsfen af almindelig form (T. 
2362). Paa en løkke under gaarden oppe i fjeldlien skal findes 
3 smaa, ganske lave hauger omtr. 3 m. i tvermaal, liggende i 
en række. — Paa Qunnesøi ved sideelven Gautvelda er paa den 
øverste gaard før 1867 gjort et stort markfund fra bronceal- 
deren. Øverst i kanten af en brat bakke lige ved husene fand- 
tes under en fiirurod: en cdt uden hempe, en naal med en 23 
cm. lang tverstang med 8 hemper, hvori der hænger trekantede 
blade, en stangknap, en spydspids, 15 cm. lang, brudstkr. af et 
hovcdsniykke med spiraler af samme hovedform som Aarsb. 1870 
fig. 2 og Worsaae 221, en firesidet nagle med fladt hoved, — 
alt af bronce samt et kdet stykke glat, tyndt hroncéilSc (T. 
251—258, afb. i Aarsb. 1857 fig 1—8 og enkelte af sagerne i 
Christiania Videnskabsselskabs Forh. 1880.) Senere er længere 
nede i den samme bakke fundet en liden célt af bronce, der 
vel maa antages oprindelig at høre til det samme fund (T. 1773). 
I den samme bakke er senere fundet en tveegget spydspids af 
jern med paa midten indbøiede sidekanter og med en ophøiet 
kjøl langs cfler bladet (T. 1772; æ. j.). — Paa Gunnes (Gaut- 
nes) skal paa en af gaardene ved gravning til vandspring være 



61 

fondet nogle sager af jern, hvorom ingen nærmere efterretnin- 
ger har kannet erholdes. — Paa Lanke (Lonka) er paa den syd« 
ligste gaard for lang tid siden ved opbrydning af en hang fun- 
det et sverd, en tveegget spydspids med kort fal med naglehul 
og et i hullet afbrækket øxéblad af skjægøxeform, af hvilke de 
to sidste ere bevarede (T. 2357 — 2*58; y. j.). Paagaarden har 
i lang tid været bevaret en oval skaalspende af bronce med dob- 
belt plade, rimeligvis fimden paa gaardens grund, men dog ef- 
ter sigende ikke sammen med det ioregaaende; i 1879 kunde 
den ikke gjenfindes. ligesaa er paa samme gaard fundet en 
samling store vtevstene^ hvoraf 6 ere bevarede (T. 3359). Paa 
den nordre gaard er i en opbrudt haug fundet et af reiste hel- 
ler dannet gravkammer, 30 cm. i tverm., uden indhold. — Ved 
Rogjerdet^ en part af Bisan^ sees ved veien en smuk opreist 
sten, over 3 m. høi, ganske af udseende som en bautasten ; den 
siges imidlertid at være hentet fra ^eldet og opreist for omtr. 
50 aar siden. — Paa Aas var i 1773 ifølge Schøning flere hau^ 
ger, hvoriblandt en øverst paa et bjeig; den sidste, der ligger 
paa en høi, spids bjerghammer østenfor gaarden, saaes endnu i 
1879. I en af haugeme havde man før 1773 fundet en „jjfryefe" (vel 
en stenlgedel) med nogle pilespidser i, paa et andet sted et sverd. 

Paa ikke nærmere belgendte steder i prestegjeldet er des- 
adrøi fundet: 1) en bøUespende af bronce af eiendommelig form 
med fremspringende rundinger (afb. i samlingens trykte katalog 
af 1871, n fig. 5) og et kugleformet haandsnddd^jul af bronce 
(T. 67 — 58; æ. j.); 2) en oval skaalspende af bronce med en- 
kelt plade som Montel. Boh. Foms. 71, fanden i en stenrøs 
(B. 402; y. j.). 

Fra prest^eldet kjendes saaledes følgende nogenlunde sikre 
fund af oldsager: Stenaldersfimd fra Stavne (?) og Havdal; 
broncealdersfimd fraGunnesøi; Sdldre jernalders fund fra Gaard- 
set, Hereim, Stavne, Tjønnan, Gunnesøi og 1 fra ikke nærmere 
Igendt sted; yngre jernalders fund fra T rerdal, Hereim, VoU 
(2), Uv, Tjønnan (2), Flaa (?), Rabben, Havdal, Bratset (?), 
Beige (?) Lonke (2 eller 3), Aas og 1 fra ukjendt sted ; ældre 
eller yngre jernalders fund fra Hovengan, Tjønnan (flere) og Aas. 



63 

0|Nlal8 prMtegjeld. 

K. Fonil. 581 ff. 

Prestegjcldet bestaar af den øvre del af Drivas dalføre og hører geo- 
grafisk sammen med Sundalen i Kordmøre. Bebyggelsen er yæsentligp 
samlet om elvens løb, men en spredt række gaarde findes langs den 
gamle hovedvei til Rennebu paa den saakaldte Opdalsskog. Det bestaar 
af Opdals hoyedsogn og Lønsets annexsogn. Det gamle naTnerUppdalr; 
det hørte ligeledes til Orkdøla fylke. 

Løntets sogn. Paa Sirand eller Stranden laa der i 1871 
tæt ved Driva endel hanger, hvoraf nogle vare udskaame 
af elven ; derved var der gjort fund af oldsager, som da anto- 
ges at være opbevarede paa gaarden. Senere er der flere gange 
indbragt fiind fira gaarden, som efter opgivelse ere gjorte un- 
der brydning af nyland paa en strækning af mere end et maal, 
tildels med rester af kul, nden at der kunde sees spor af han- 
ger. Utvivlsomt maa fundene dog betragtes som levninger af 
en række begravelser, saa meget mere som der ligger hauger i 
nærheden; men da finderen ikke har iagttaget, hvad der laa 
sammen, er det ikke nu muligt at adskille fundene, hvorfor det 
hele her maa beskrives under ét: 4 fuldstændige tveeggcde 
sverd med henimod 80 cm. lange klinger, de 3 have kun en 
knap uden øvre hjalt, det Qerde et dobbelt øvre hjalt uden 
knap ; brudstkr. af klingen af et meget smalt tveegget sverd; 2 
eneggede sverd af jern med omtr. 66 cm. lange klinger, det ene 
med et tykt skyttelformet nedre hjalt, det andet uden hjalter, 
men et par medfølgende sverdknapper have formodentlig hSrt 
til dem ; brudstkr. af 2 eneggede sverd; 4 tve^;gede spydspidser 
med fal, den længste 38 cm. lang, en har trekantede udspring 
nederst paa falen, paa en anden danner bladet en vinkel med falen, 
ikke saa sterk som almindeligt paa dette slags spydspidser, men 
dog for betydelig til at være til&ldig; 5 øxéblad af noget for- 
skjellig størrelse og form, det ene nærmende sig til slgægøxe- 
form, derhos er der fundet et sjette, som opbevares paa gaar^ 
den; 1 tverøxéblad med langt, smalt skafthul; et Ijadblady 70 
cm. langt; 3 omtr. fuldstændige sigdblad med temmelig sterk 
krumning og brudstkr. af 2 andre ; intet af dem har sagtandet 



63 

eg\ en d^cldbule^ kegleformet med afnindet spids og meget li- 
den, kun 9 cm. mellem bremmens yderkanter, har havt 4 nag- 
ler; et bmdstk. af en lar halykngleformet skjoldbule ; 3 hnivUade 
hvoraf to i bradstkr.; brudstkr. af en sax; en stnedetang, noget 
nfiddstændig ; 3 ufuldstændige bidséhnundbid, af hvilke et har 
et yedhængende rembeslag af jern med bek^ af bronce ; en fil; 
4 tveeggede pUespidser med runde tanger, tildels i brudstykker; 
endelig brudstkr. af et Udstacd, en hraMpe, en hUnksøm samt 
nogle beslag og hængsler — alt af jern (T. 1950 — 1975, 2112-- 
2118, 3211—2218 og 2239). 

Opdals sogn. Paa Thofldker fEindtes i 1842 en stor rkig- 
spande af sølvy ringen 14 cm. i tverm., naalen 31 cm. lang; den 
har ingen knopper, men de sammenstødende ender af ringen 
samt den om ringen bøiede del af naalen og den fladere nedre 
del af den er prydet med indspunsede drkler, trekanter og tver- 
streger (T. 59). l' 1862 blev paa samme sted fundet en ring af 
en adskilligt mindre spende af sølv af samme slags (0. 3093). — 
Paa Hooker var der i 1773 ifølge Schøning en tenmielig stor 
rund haug søndenfor husene. — Paa Vang (prestegaarden) saa 
Schøning samtidigt paa bakken søndenfor kirken en stor røs, 
hTorpaa der laa en omkastet stor sten ; ikke langt vestenfor den 
var en med stene omsat plads og nedenfor denne i en skowoxet 
udmark, Luenget, en overordentlig stor samling hauger, hvoraf 
mindst 109 runde, 7 aflange og 1 trekant med indbøiede sider. 
De laa omkring en af jord og stene dannet rund haug med en 
omkreds af omtr. 400 skridt, som han antog ialfald tildels var 
dannet ved kunst £t stykke nedenfor denne plads skulde der 
v»re endnu en samling hauger. Ifølge en indberetning af H. 
Mathiesen (i T.'s archiv, jf Aarsb. 1871 s. 156 f.) maa det an- 
tages, at antallet af hauger er større end af Schøning opgivet, 
idet en hel li, der er omtr. \ mil lang og 250—300 m. bred, 
er bogstavelig bedækket med hauger. Paa grund af den tætte 
skowext er det imidlertid vanskeligt at tælle dem. Ifølge don 
nævnte indberetning ere haugeme paa Luenget 6—9 m i tver« 
maal og 30 — 60 cm. høie, dannede af jord, tildels blandet med 
noget steui og alle have en grøft om foden, Nede ved bunden 



64 

findes et kullag, og OTenpaa dette ligge oldsagerne henkastede 
uden orden især henimod kanterne, medens der i midten oftest 
findes ben og tænder af heste. Ofte findes i midten en større 
trekantet sten, og omkring den findes da kul og aske i større 
mængde, tildels ogsaa nogle Taaben. Der skal i tidens løb være 
gjort en mængde ftind paa denne gravphids, hvoraf mange vist- 
nok ere ødelagte og enkelte skulle være solgte til privatmænd. 
Fundopgaveme ere for det meste usikre og navnlig tør vistnok 
ofte fond, der ere opgivne at tilhøre en enkelt haug, i virkelig- 
heden være sammenblandede fra flere. De fimd, som ere ind- 
komne til o£fentlige samlinger, ere følgende: I 1848 eller fiør 
blev i en haug, som tildels var udskaaret af Driva, fundet en 
oval siadlspende af bronce med dobbelt plade af samme type 
som Sv. Foms. 661 (C. 1444). Senere indkom 3 vtevstene^ fundne 
i enhaugO'. 571). 1 1871 indbragtes som fondet i 6 forsbjelUge 
hauger : 3 ganske lignende tveeggede sverd uden hjalter, et bid" 
sdmundbid med enkelt led, en krognøgd med enkelt tand og 
oprindelig med en løkke i den anden ende, 3 kniMady 3 
smaa pilespidser med tve^get blad og tange — alt af jern, 
en oval sJcaalspende af bronce med dobbelt plade af samme type 
som Sv. Forns. 561, brudstkr. af forskjellige jernsager, hvori- 
blandt kUnksøntf 3 og 6 cm. lange, en ganske liden remspendej 
brudstkr. af et munéRnd og en hrognøgel^ ligeledes af jern, et 
stykke af en sverdklinge af jern, der har været sammenbøiet og 
synes at have havt æ. j.'s form, samt en vasvsten (G. 5633— 5G43; y. j. 
jf. Aarsb. 1871, 90). Disse hauger vare omkring 1 m. høie og 
13 — 18 m. i omkreds, havde intet gravkammer, bestod „øversf* 
(det vil vel sige, under jordlaget) af et lag kul og aske og læn- 
gere nede af fin sand. I de fleste fandtes i midten en stor 
sten, som ragede halvt op af jorden. De fleste oldsager fandtes 
paa vest- og nordsiden af haugeme mellem kullaget og sand- 
laget. Næsten i alle var ben af heste. I samme aar indkom 
et tveegget sverd med ufuldstændig klinge og korte, tykke pjal- 
ter med riflet sølvbelag og i sammenføiningen mellem øvre 
hjalt og knappen sølvtraad ; det skulde være fundet i en haug 
paa gaarden, sandsynligvis paa Luenget (C. 5401). Fremdeles 



66 

et meget rustet sigdblad og ledninger af 1 eller 2 Udsdmundbidf 
fundne i en hang i den samme gravflok (C. 5692 — 5693). Til 
T. indkom i 1871 ligeledes en hel række fond, der yare gjorte 
til forskjéllige tider, og om hvilke det ligeledes gjelder, at ad- 
skillelsen mellem de forskjéllige fiind ikke altid kan ansees som 
sikker: 1) Et tveegget sverd med ufuldstændig klinge og uden 
hjalter, brudstkr. af et lignende, men meget smalt, og et stykke, 
der maaske er levning af en tredie sverdklinge, samt en uAild- 
stændig, tveegget spydspids, alt af jern og fundet i en temmelig 
stor hang (T. 683—686). 2) En vævsten af almindelig form, 
fimdet sammen med en anden i en haug, der ellers intet inde- 
holdt (T. 687). 3) En tveegget pilespids, en ring af et bidselmundbid 
med et stykke af biddet og 2 andre ringe af forskjellig størrelse, 
maaske ogsaa af ridetøi, brudstkr. af et Udstaal og et kmvblad 
samt nogle andre brudstykker, deriblandt af nagler og beslag, 
alt af jern (T. 688—696), efter opgivende fundet i forskjéllige 
hauger. 4) 7 vævstene af almindelig form (T. 696), fundne sam- 
men i en haug. 6) En nadt af bronce, 5 cm. lang, glat og uden 
hoved, et rembeslag (?) af bronce og en liden afiSadet perle af 
rød masse (T. 697—699), fundet i en ufiildstændigt udgraven 
hang. 6) Et tidstaal, 5 cm. langt, omtrent som Sv. Foms. 490 
(T. 700), ligeledes fra en ufiildstændigt udgraven haug. 7 — 8) En 
tve^get pilespids og et hmblad, begge ufuldstændige, en nadl, 
8 cm. lang, med et hoved af en bøiet plade samt nogle Jkltitlr^øm 
og andre brudstykker, alt af jern (T. 701 — 704), fundet tillige- 
med en hestetand i 2 ufuldstændigt udgravne hauger. 9) Brud- 
sikr, af en oval skadlspende af bronce med enkelt plade og gan- 
ske grunde ornamenter (T. 705), fundet tilligemed hesteben ved 
en trekantet sten i midten af en haug. 10) lU s£ jern, firesi- 
det og riflet kun paa 3 sider, 24 cm. lang (T. 706), eneste fund 
i en næsten udgraven haug. 11) En dolk af jern med tange 
med 15 cm. langt blad, hvoraf den yderste trediedel nærmest 
odden ikke har eg; paa tangen sidder enholk af jern med frem- 
spring (1*. 707), funden i en ufuldstændigt udgraven haug. 
13) Brudstk« af et enegget sverd af jern (T. 708), som antages 

fundet i en haug i den samme gravflok. 18) Et sigdblad uden 

5 



66 

sagtænder, et hnivhlady brudstkr. af fiere tveeggede pilespidser, 
et stykke af en grmelaenke (?) og et grimefeste med rembeslag, 
alt af jern (T. 709 — 713), antageligt fundne i hauger paa den 
samme plads. 14) En sax af jern, ikke ganske fuldstændig 
(T. 715), funden tilligemed ben og tænder af en hest i en halv 
udgraven hang. 15) Brudsikr. af fiere sager af jern: af et hid^ 
sélmundbidy et tveegget sverd, et større og et mindre knivbladf 
tveeggede pilespidser, Jdinksøm og spiger, et bidselbeslag i form 
af et skjevt kors, hvis arme ende i runde plader, rembeslag og 
andre beslagstykker, alt af jern, og en liden kugle af bronce uden 
hul, omtr. 1 cm. i tvermaal (T. 716 — 736), skal være fundet i 
forskjellige hauger. 16) 2 ufuldstændige bidselmundbid, det ene 
enkeltledet, det andet dobbeltledet, et skjoldbuleformet bidsel- 
beslag, dele af en gtimékenke med flere brudstykker, alt af jern 
(T. 727 — 732), skal være fundet sammen i en haug. 17) Smaa 
brudstkr. af kanten af en sJcjoldbule af jern (T. 733), eneste fiind 
i en haug. 18) £n cylindrisk perle af hvidt glas med et gult 
belæg, med 2 dybe tverrifler, 2 cm; lang, men har vel oprinde- 
lig været længere (T. 734), funden i udkanten af en haug. 
19) Brudstkr. at en oval skaalspende af bronce med enkelt plade 
og grunde ornamenter uden knopper (T« 735), antages fxmden i 
en haug i den samme gravflok. 20) En tveegget pilespids af 
jern og stykker af en firesidet hein (T. 736—737), fundet under 
en trekantet sten i midten af en udgraven haug, i hvilken der 
tidligere skal være fondet et tveegget sverd, etøxeblad, en ham- 
mer, en tang, et bidselmundbid, 8 pilespidser, alt af jern, der 
fandtes forbundne ved en ,Jernklyp'^, og som nu skal eies af 
sorenskriver Kraft i Orkedalen. 21) Levninger af 2 dobbeltle- 
dede bidselmundbid, en krog med beslagstykke og nagl, et stort 
og et lidet knivblad, et sigdblad uden sagtænder, et tveegget 
sverd, hvis hjalter have riflet sølvbelæg, og som er bøiet sanmien 
som en sløife, nogle klinlcsøm og spiger samt nogle ubestemme- 
lige brudstykker, alt af jern, halvdelen af en tynå Jiaandledsring 
af bronce med rundt tvcrsnit, et par stene, der maaske har væ- 
ret brugte som heiner, og en perle af hvidt glas med et ydre 
sølvlignende belæg (£, 738—751), fundet i en haug af ren jord, 



67 

6 m. i tyerm. og 50 cm. liøi, og de fleste sager henimod kan- 
terne ovenpaa kullaget ; i midten fandtes 4 langagtige stene lagte 
i en firkant som et slags kammer, men uden dække, og under 
og mellem stenene laa kul og aske ; sverdet fandtes i jordlaget 
oyenover stenene og perlen mellem rødderne af en birk, der stod 
oTenpaa haugen. 22) En liden søm af jern (T. 757), eneste fund 
i den nordre kant af en haug, der var ligesom muret sammen 
af heller af skifersten, omtr. 7 m. i tverm. og 30 cm. høi; nær 
den ene kant vare 2 heller stillede parallele paa kant, og rum- 
met mellem dem var fyldt med aske; nær derved laa en heste- 
tand. 23) 3 tveeggede sverd af jern, af hvilke kun det enes 
klinge er fuldstændig, et har hjalter formede som to fra hinan- 
den vendende buer, et andet har belæg af guldtraad paa hjal- 
teme, et sigdblad af jern med fal, uden sagtænder (T. 752 — 755), 
alt fundet paa den samme gravplads*), men sandsynligvis ikke 
sammen; rimeligvis er det fundet i 3 forskjellige hauger, idet 
det er opgivet, at sigdbladet er fundet sammen med et af sver- 
dene. Ifølge den nævnte beretning af 1871 skal der fremdeles 
i en stor haug, der i 1868 blev udkjørt til velfyld, være fundet 
et tveegget sverd med sølvbelagte hjalter, der nu skal eies af 
sorenskriver Kraft. I en haug, hvori der længe før 1871 blev 
gravet en smule, skal man have fimdet et stykke af en uglasse- 
ret lerhnAke, som blev bortkastet. — I 1874 indkom, efter op- 
givende som frmdct i en eneste haug, følgendesager: 2 drei^em, 
3 tveeggede pilespidser og stykker af nogle lignende, brudstkr. 
af 2 hnivhlad, et sigdblad og et stykke af et andet, dele af 2 
saxCj en tang, et Udstaaly brudstkr. af lænker , nogle nagler ^ hvis 
nedre del er vredet sammen til ringe, 4 Jcramper og brudstkr. af 
en lignende, dele af forskjellige mundbid^ et stykke af et stange 
lidsdy et bidsétbeslag af skjoldbuleform og et andet i form af 
et skgevt kors, hvis arme ende i runde plader, derhos forslgel- 
lige beslagsiyhker, nogle hrogef Minksøm og spiger og flere brud« 



*) Ifølge den nævnte haandskrevne beretning; i samlingens trykte kata- 
log af 1871 heder det onøiagtigt, at det ikke er oplyst, paa hvilken 
gaard de ere fundne. 

6* 



68 

slikker, alt af jern (T. 1405—1435; jf. Aarsb. 1874, 56). I 
samme aar indkom bmdsfykker af etenegget sverd og% ifxéblad, 
hToraf det ene har skjægøxefonn, alt af jern, hvorom det kun 
er opgivet, at det er fundet i gravpladsen paaLuenget (G. 7123 — 
7124). I 1875 indkom: et sigdblad^ en sax, 3 ringe af forskj el- 
lig størrelse, nogle maaske af mundbid, samt nogle brudstykker 
af jern, en liden v^m^sten og et stykke af en firesidet hein 
(T. 1512—1518). — De her opr^nede paa Yang fondne oldsa- 
ger kunne antages at tilhøre mindst 38 forskjeliige fund; sand- 
synligvis er det dog flere, da i flere tilfælde fund fra forskjeliige 
hauger kunne antages at være sammenblandede, hvad der ogsaa 
i nogle tilfælde er bemerket ved indsendelsen, medens omvendt 
maaske ogsaa flere mindre fund, der ovenfor ere betegnede som 
særskilte, kunne hidrøre fra samme haug, hvori der er bleven 
gravet lidt til forskjeliige tider. Tildels paa grund af den sterke 
trævekst, og tillige fordi der findes oldsager nær kanterne, har 
nemlig gravningerne paa denne gravplads ingenlunde altid fore- 
gaaet som fuldstændige udgravninger. Fundene tilhøre samtlige 
y. j.; kun i ét fund (G. 5632 — 5642) er der forekommet en en- 
kelt gjenstand, der synes at have æ. j/s form. Fremdeles er paa 
gaarden funden en ufuldstændig pilespids af graa skifer med ag- 
norer, meget smal (T. 1436). — Paa Gaardset (Gardasetr) i øst 
for kirken oppe paa Opdalsskoven, er paa bruget Sandbekhaugen 
under pløining paa et sted, hvor der ikke saaes tegn til grav- 
haug, fundet 2 sverdhjalter af jern, skyttelformede og med ovale 
gruber stillede i firkanter (som Aarsb. 1872 fig. 33) og med 
ubetydelige rester af metalbelæg (T. 2349; y. j.). Omtrent 100 
skridt derfra er fundet 10 tveeggede pilespidser af jern, hvoraf 
2 ere bevarede, med firesidet tange, der har en udvidelse hen- 
imod enden (T. 2355; y. j.). Paa et nærliggende sted skal der 
ogsaa engang være fundet en samling pilespidser. — Paa5tot7aa 
nær pladsen Stavaasagen gjordes om høsten 1878 et stort mark- 
fund af sager fra bronccalderen. Det fandtes omtr. 50 cm. dybt 
i jorden i melkanten af et gammelt elveleie, hvori Stavaaen tid- 
ligere synes at have gaaet, og bestod af følgende sager: En 
hovedring, med 4 sterkt fremstaaende ribber, vreden til forskjeliige 



69 

sider i 8 sUfter, brækket i to stykker og lidt ufuldstændig (omtr. 
som Madsen B. I, 33, 6), en Aov^dWitijr, yreden i 6 skifter, omtr. som 
Sv. Foms. 227, men med sterkere fremstaaende ribber, en uAildstæn- 
dig haloring j der mangler omtr. en trediedel, vreden til forskjellige 
sider, med meget grande furer og med kroge i enderne, en glat hals^ 
rwi^med firesidet tversnit, smalnende mod enderne, der ere forsynede 
med kroge, en glat armring med firesidet tversnit med kroge 
ved enderne, en vreden armring med samme slags kroge, af 
samme type som Sv. Foms. 227, 6 armri/nge^ hele og i brudstkr. 
af glat bronceblik, 2 — 2,6 cm. brede paa det bredeste, afrunde* 
de i den ene ende og der forsynede med et hul, i den anden 
indsmalnende og bøiede til en krog, 2 hriUefwmede smykker af 
lidt forskjellig størrelse, dannede af en ten, der paa det ene har 
firesidet og paa det andet spidst ovalt tversnit, og som i mid* 
ten danner en bue og paa begge sider er oprullet i spiraler 
paa omtr. 6 omgange (jf. Lindenschmit, Alterth. II, XI, t. 1 
fig. 3), en „tuUdus^, 7,5 cm, i tvermaal, en flad, rund plade 
med en kegleformet tap paa midten og prydet med 6 ophøiede 
concentriske ringe med lige indbyrdes afstand, paa midten af 
bagsiden forsynet med en hempe, 4 célter, fra 8 til 6 cm. lange, 
deraf to med hempe, alle med sterk indvendig støberand, ud- 
svingende sider mod eggen og mere eller mindre ovale skafthul 
(T. 2129—2142). Alle disse sager ere af bronce. Fundet er be- 
skrevet med afbildninger af flere af gjenstandene i Chr.ania 
Videnskabsselskabs Forh. 1880. — Paa Fagerhaug skal der være 
fundet en oval sten med en tversover gaaende fure, der efter 
beskrivelsen kan antages at være en hammer, — Paa Mjøen (Mj6&) 
i hoveddalen skulde der i 1871 nær veien ligge en stor over- 
pløiet haug, og en sten, som tidligere havde staaet opreist i 
toppen, laa da væltet paa dens side (Aarsb. 1871, 156). — Paa 
Lo er fundet en „skavekniv*^ af ben af omtrent samme form som 
den fra Østraat paaØrlandet (se ovf. pag. 26), som er afbildet 
AArsb. 1873 fig. 35 (T. 1125; y. j.) — Paa Bise har der været 
en overordentlig stor samling af hauger, maaske ikke mindre 
end gravpladsen paa Vang. Ifølge en indberetning af 1876 af 
K. Lossius (Yidsk. Skr. VIII, 113), ligger den paa en temmelig 



70 

Blak skraaning fira Risei^eldet mod sideelven Vinstra, høit og 
frit over dalen. Den nedre del af pladsen er nu saa jevnet 
Ted dyrkning, at haugeme ere omtrent ukjendelige ; i den midtre 
del, der ikke har været dyrket saa længe, paa pladsen Rise- 
gjerdet, kunne omridsene af de enkelte hauger endnu nogenle- 
des skjelnes; i den øverste del, som endnu er udyrket, findes 
der endnu en talrig mængde af hauger, liggende tæt ved siden 
af hverandre, alle runde 3,5 — 6 m. i tverm. og omkring 1 m. høie ; de 
syntes at være dannede af jord, blandet med enkelte stene. 
Der skulde ialmindeligbed være fundet kul, aske, brændte ben 
og hestetænder i dem. Oldsager vare ikke alene fundne i selve 
haugeme, men ogsaa lige ved siden af dem under græstørven. 
Hele gravpladsen syntes mindst at have havt en udstrækning af 
350 m. i begge retninger, og sandsynligvis har den oprindelig 
været meget større. Ai de her fundne oldsager ere følgende 
indkomne til offentlige samlinger: I 1810 et Udstaalf et øzMad 
og 3 spydspidser af jern, fundne i en haug (C. 82—24). Før 
1817 fandtes et dobbeltledet bidsdtnundbid af jern (T. 168). 
I 1834 indkom et lidet stykke bronce med en menneskefigur og 
et brudtstk. af en oval skaaispende med dobbelt plade af bronce 
af samme type som Sv. Foms. 551 (G. 646—647). I 1839 2 
ovale skadspender med dobbelt plade af bronce af samme type, 
et sigdblad og 3 pilespidser af jern (G. 931—933). 1848 en oval 
skaaispende af bronce med enkelt plade som Montel. Boh. Foms. 
71 (C. 1443). I 1860 en tveegget spydspids, hvis blad er noget 
concavt paa midten, en tvee^j^et pilespids og et dobbeltledet 
bidselsmmdbid af jera (T. 410—412). Omkring 1866 en tve- 
egget spydspids med ganske fladt blad og en tveegget pilespids 
af jern samt brudstkr. af en oval skaaispende af bronce med 
dobbelt plade med 9 faste knopper, jf. Sv. Forns. 554 (T. 413 
—415). Omtrent samtidig indkom en oyslska^alspende B^hvonce 
med dobbelt plade som Sv. Foms. 551 og en tang af jem (C. 
3667 — 3668), fundet i 1 eller 2 hauger, og et mundbid med ^- 
destykker af et stangbidsel (T. 304). I 1870 indkom: et øxe- 
blad, en liden tveegget spydspids, 6 tveeggede og 1 tveegget 
pilespids, 5 knivblade, hvoraf det ene er prydet med 2 parallele 



71 

linjer paa hver sido langs ryggen, 1 enkeltledet og 3 dobbeltle- 
dede hidsdmundbidy det ene med faste sideringe, 2 smaa ham- 
mere, et sigdblad uden sagtænder, et ufiildstændigt tvee^^t sverdj 
et enegget sverd nden hj alter og en skolp, alt af jern (C. 6255 
— 5274), uden tvivl fund fra forskjellige hauger. I samme aar 
2 ▼ævskyttelformede hdtestene (C. 5253—5254), 1 1876 indkom 
halvdelen af en vævsky ttelformet hdtesien (T. 1716), fundet 
under pløining paa Risegjerdet, hvor der i det hele skal være 
fundet 5 — 6 saadanne. Blandt dem ere formodentlig de 2 nævnte 
i G. og rimeligvis ogsaa T. 1613 (to brudstkr.), om hvilken det 
kun er opgivet, at den er fundet i en udmark i Opdal. 1 1876 
indkom fremdeles: en dopsko til et spydskaft, et hm/Mad^ en 
hank , en temmelig stor ring, et stykke af en Uenke, 5 tveeg- 
gede pilespidser^ en hammer og et Ijaablad, alt af jern, samt en 
firkantet remsende af bronce (T. 1717 — 1725), fundet paa for- 
skjellige steder i gravpladsen. Fra denne gravplads eller ial- 
fald {m Rise antages ogsaa at være kommen en pilespids af 
jern med bredt blad, der i enden er tvekløftet (T. 869). Før 
1773 var der i&lgeSchøning her fundet en ^X^'o^eJ&uIø („en hjelm^), 
en skacispende og tiAA pilespidser, hvoraf en var fireegget Lidt 
nordenfor denne gravplads lige ovenfor skydsstationen er i en 
stenrøs fundet en sax af jern (T. 1726). Derhos skal der være 
fundet en ammng af sølv og længere oppe ved Vinstra et sverd 
af jern (Vidsk. Skr. VIII, 114 f). Samtlige nærmere bekjendte 
^d fra Rise med undtagelse af beltestenene tilhøre y. j. — 
Paa Engers er fundet en vel bevaret pilespids sSgrtLSi skifer med 
agnorer, 11 X 2 cm. (T. 2077). — Ved fleldstuen Drivstuen 
fandtes før 1830 i en haug et krumbøiet enegget sverd, 2 pile- 
spidser, 2 sigdblad, alt af jern, og brudstykker af 2 ovale skadl- 
spender af bronce med dobbelt plade af typen Sv. Forns. 551 (C. 
316 — 320; y. j.). — I I>roiningdalen, en fjelddal \ mil ovenfor 
Drivstuen er i en rund jordhaug fundet et tveegget sverd bS 
jern uden hjalter med 77 cm. lang klinge, ualmindelig vel be- 
varet (T. 2302; y. j.)- Sverdets tange stak frem af hangens 
kant; der syntes at gaa en stenmur tvert igjennem den; men 
den blev ikke nærmere undersøgt. — Strax vestenfor fleldstuen 



7a 

KongsvdU paa Dovre var der paa Eluwen tid 3—4 lave hanger 
paa en forhøiniiig nær ^eien; i en af dem var kort før 1817 
fiindet en gravkiste af reiste heller og deri et menneskeligt ske- 
let, i mil søndenfor gaarden saa Schøning i 1775 tæt ved 
veien og østenfor en slette, Thoftesletten, paa et lavt bjei^ en 300 
skridt lang sandryg af form som en langhaag. Langs efker 
denne var der fundet fiere gravkister af 4 reiste heller med en 
femte som overligger; i en, hvoraf der endnu var levninger igjen 
i 1775, var der fundet nogle spredte ben. Disse gravsteder 
kunne mulig skrive sig fra hedendommens tid. 

Fra Opdals prestegjeld, men uden sikker stedsangivelse er 
indkommet : en sax^ et sigdblad, rester af 1 eller 2 bidséUmmd- 
bid af jern, en liden trekantet vævsten med hul ved den ene 
side, en spiUdmkke (?) af grøtsten, flad paa den ene, convex 
paa den anden side, en afbrudt naal af jern, glat og med fire- 
sidettversnit, samt en bøUespende af jern omtrent som Vedel, Bomh. 
Brandpl. pL 10 fig. 6 (T. 1606—1612). Den sidste tilhører æ. 
j., det øvrige y. j. Disse sager skulle være fundne „i en ud- 
mark** i Opdal, og derfor utvivlsomt paa en af de store grav- 
pladse paa Vang eller Rise, rimeligst paa den sidste. 

Fra Opdals prestegjeld kjendes saaledes fiilgende fund af 
oldsager: Stenaldersfund fra Vang, Fagerhaug (V) og Engen; 
broncealdersAind fra Stavaa; ældre jernalders fund fra Bise (ri- 
meligvis flere) og et uden sikker stedsangivelse; yngre jernal- 
ders fund fra Strand (flere), Thoftaker, Vang (mindst 38), Gaard- 
set (3), Lo, Bise (mindst 15. men sandsynligvis flere), Drivstuen 
og Drotningdalen samt et eller flere uden sikker stedsangivelse. 

Røros prestegjeld. 

Prestegjeldet regnes til Guldalen, men hører geografisk egentlig til 
det BøndenQeldsko Norge, idet det omfatter distriktet omkring Glommens 
øverste løb og de søer, hvorfra den har tilløb, fornemmelig Åursnen. 
Det er et fuldstændigt fjeldlandskab, der neppe har hart faste beboere i 
oldtiden. 

Paa Brékken ved den nordøsire arm af Aursuen fandtes i 
1855 ovenpaa jorden, overgroet af mose og lyng et øxeblad af 
almindelig form, et tvcegget svcrd med småle hjalter uden knap. 



78 

3 pOeipidserj et stort, men meget opelebet hmvbHad (T. 333--« 
336; y. j.) samt 3 „beitler eller tapjem*" og noget forkullet træ 
(N. FomL 684). — Paa l^nhoUen paa sydsiden af Aarsuen 
fimdtes omkring 1830 i en liden jordtue en meget svær, tTeeg- 
get spydspids af jern (C. 4449; y. j., Aarsb. 1868, 114) tillige- 
med henimod 30 pilespidser^ et par saxe og et par paalstavspidse 
af jern. — Paa JensvoUen i yest for Aursuen paa den nordre 
bred af Glommen er fondet en pilespids af skifer nden agnorer, 
14 cm. lang (C. 3738; Aarsb. 1871, 108). — I Bugeldalennorå- 
ligst i prestegjeldet findes der en mængde smaa aflange forhøi- 
ninger af form som nutidens grave. De, som ere bleyne un- 
dersøgte, bave Tist sig at have en naturlig oprindelse af rød- 
der af Tind&ld. 

Fra prestegjeldet kjendes saaledes kun 1 stenaldersfund og 
3 fund fira yngre jernalder. 

Holtaalens proategjeld. 

N. Foml. B84. Aarsb. 1877, 149 ff. 

Frestegjeldet udgjør den jøvre del afOuldalens hoveddal mellem Røros 
i nord og Støren i syd. Det indbefatter 3 sogne: Aalens, Holtaalens og 
Singsaas. Det hørte fordam til Gauldøla fylke. 

Aalens sogn. Paa Benadlen er i 1860 fundet i jorden en 
ufuldstændig, tveegget spydspids af almindelig form (T. 1876 ; 
y. j.). — Paa Dybdal er under jembanearbeidet fundet et øxe^ 
Had af jern (T. 1868; y. j) — Paa Kirkhus er i en gravbaug 
fondet et øxeblad af jern (T. 1874; y. j.)* — Paa Hov i nær-» 
heden af kirken fandtes der i 1860 en hel del stenhauger, hvor- 
af dog flere vare udgravne, efter sigende for over 100 aar siden, 
hvorved der fandtes pilespidser, heiner, spender m. m. — Paa 
Kaarvollen under Langland paa vestsiden af elven fandtes for 
lang tid siden i en haug en tveegget spydspids af jern med 
ofuidstændigt blad (T. 1875; y. j). 

Holtaaiens sogn. Paa Grøt skal der tidligere være fundet 
jemsager, hvorom dog ingen nærmere oplysninger haves. — Paa 
Hegsen findes fiere større og mindre runde hauger og 1 aflang 
vestenfor husene ved den sti, som fører ned til jembanestatio- 



74 

nen. Paa gaarden skal der tidligere være gjort flere fond, åmr 
blandt et sverd og flere sager af jern, som forlængst ere for- 
komme. Ligeoverfor gaarden paa den anden side af Gaia skal 
der paa en bakkekant nær elven findes et par bauger. £t lidet 
stykke ovenfor jernbanestationen oppe i lien ligger en lav rund 
haug med grøft omkring (Aarsb. 1877, 151). 

Singsaas sogn. Paa Almaas fandtes for lang tid siden i 
en baug tæt ved gaarden sammen med kul og aske et langt 
stykke jern, der sandsynligvis har været klingen al et sverd. — 
Paa Morken fandtes omkiing 1860 i en liden lav jordhaag sam- 
men med kul og aske et sverd med hjalter og trekantet knap, 
hvilket blev opsmedet, og en pacdstav, begge af jern. Tidligere 
laa der i nærheden af husene en røs, som nu er bortkjørt, aden 
at der gjordes noget fund i den. — Oppe i Qeldet omtr. 1 mil 
fra Hindsverk skal der findes en rundjordhaug der antages for 
at være gravhaug. — Paa Singsaas laa paa Schønings tid 2 hau- 
ger af sten nedenfor husene og imellem dem stod en omtr. 5 
m. lang bautasten. Den ene af haugeme blev formodentlig kort 
efter udgraven, og det er sandsynligvis den, hvori der ifølge 
Kliiwer (N. M. s. 106) blev fundet en hestesko med ringe, en 
svær lænke, en spore, et sverd og en spydspids. Den anden 
haug og stenen skulle endnu være til. Strax nedenfor denne 
sten saa Kliiver en anden mindre og imellem dem, beretter han, 
var der fundet en stenhelle, 2,5 m. lang og 80 cm. bred, der 
dækkede over et muret rum, hvori der fandtes nogle lerumer. 
Desuden skal der ifølge Schøning et andet sted paa gaarden 
have ligget en haug, som udkastedes før 1773, og hvori der 
fandtes nogle heiner, og søndenfor husene laa en stor haug, 
Duvehaugen, som mulig var en gravhaug. I 1877 saaes strax 
søndenfor kirken 2 i-unde hauger, hvoraf den ene syntes urørt. 
I række med dem saaes tomterne efter 3 andre, af hvilke jor- 
den var bortkjørt til f/jødselblanding. Oppe i skovkanten længst 
i øst for gaarden saaes samtidig en haug, som syntes at være 
gravhaug, og nedenfor vistes nogle tomter, som mulig kunde 
skrive sig fra bortryddede hauger. — Fslsl Hauhaas (niatr. Huk- 
aas) var der paa Schønings tid on haug — Paa Storneset er 



76 

onder jembanearbeide ved grustag i en høi eandmel fiindet en 
liden fin, firesidet A^mmedhul ved den ene ende, 7,5 cm. lang, 
adskillig slidt paa to sider (T. 2296; y. j.)* — Paa Forset paa 
sydsiden af Gulelven er i en forhøining, hyori der i bunden laa 
lidt kul, fundet en tveegget spydspids af jeruy over 40 cm. lang, 
hyis blad er concaTt efter midten (T. 1867; y. j.). 

Fra Holtaalens prest^eld kjendes saaledes følgende mere 
sikre fund af oldsager : Yngre jernalders fund fra Renaalen, 
Dybdal, Kirkbus, Langland, Morken og Storneset. De fund, som 
forøvrigt omtales fra Kirkbus, Grøt, Hegsen, Almaas og Sings- 
aas børe ogsaa rimeligvis til samme tidsalder undtagen grav- 
kammeret med lerurner paa Singsaas, der snarest tilhører ældre 
jernalder. 

Størens prestegjeld. 

N. Fornl. 685 f. 
Prestegjeldct bestaar af Størens og Hor<|^8 so^e i Gulu dalføre og 
Bndalens og Soknedalens sogne i to fra sydvest ncdgaaende sidedale. I 
Budalen kjendes ingen fomlevninger. Det hørte fordum til Gaul« 
døla fylke. 

Størens sogn. Paa Bunes har der yæret flere hauger, 
broraf der- allerede paa Kluwers tid kun yar nogle faa, deri- 
blandt en langhaug, levnede. I ost for husene paa brinken staar 
en 3 m. høi bautasten, og nærmere gaarden har tidligere staaet 
en noget mindre, som blev borttaget nogle aar før 1817 og be- 
nyttet i bygningerne paa gaarden (Kliiwer, N. M. 106). — Paa 
Bøshjørgeii, der ligger bøit oppe paaaasen paa østsiden af elven, 
er i en liden hesteskoformet forhøining fundet en øxe af stm 
af almindelig form med paabegyndt skafthul (T. 952). — Paa 
Revset paa elvens vestside er i en stenrøs fundet en høilespende 
af bronce fra den ældre jernalders senere periode, fuldstændig 
lig Sv. Foms. 440 (T. 1646). — Paa Brekscter, en gaard, der 
nu kun bruges som seter, skal være fiere store hauger (Aarsb. 
1872, 144). — Paa Haukdal (Haukadalr) ved sideclven Hauka 
skulde der i 1877 ved en af de søndre gaarde findes en haug, 
hvori der gjentagne gange var gravet uden noget udbytte. Der 
gik et sagn om, at der engang i tiden skulde være fundet en 



76 

„kjedel med penge* paa gaarden (Aarsb. 1877, 149). — Paa 
Solenes nær Soknas ndløb i Gnla stødte man i 1877 paa en 
bakkekant ved pløining paa nogle stenheller, og Ted gravning 
under dem fandt man først et tyndt muldlag, derunder et dy- 
bere lag fin sand, og under dette laa et lag aske, blandet med 
kul og nogle stykker brændte ben, i en udstrækning af omtr. 5 
m. I den ene kant deraf laa en liden tveegget spydspids af 
jern med fal, kun 7,5 cm. lang, et knivhlad af jern og en æg- 
formet sten (T. 1927 — 1929; y. j). I midten laa derhos en 
meget regelmæssig dannet sten af form som en fladtrykt kugle, 
25 cm. i tvermaal, vistnok naturlig. Under et veianlæg fandtes 
i en skjæring lige ved husene klingen af et sverd af jern og en 
hein, og noget længere syd nedenfor pladsen Lunden en meget for- 
rustet klinge af et sverd af jern med ubrændte ben af menneske (Aarsb. 
1877, 147 f.). — Paa SkaarvoU skulde der i 1877 i sydøst for kirken 
ligge en haug, „Purkhaugen^, hvori der gjentagne gange var gravet 
endel uden udbytte. Ved gravning i en hustomt paa husmandsplad- 
sen HaUraanaaen er fundet et tildannet stykke flmt^ der ser ud 
til at have været en del af tangen af en liden hniv eller pile- 
spids (T. 1814). — Paa prestegaarden blev der ifølge en indbe- 
retning af 1811 (i C.'s arkiv) ved pløining paa slet vold fundet 
et øxd>lad og et sverd med fæste af kobber (skal vel være: 
hjalter af bronce). I 1822 laa ifølge en beretning af Eliiwer 
et stykke nordenfor husene en ødelagt gravhaug, der rundt om 
var belagt med flade stenheller. Omtrent 100 m. i vest for 
denne haug (efter Aarsb. 1877, 148 paa pladsen Grindehaugen) 
fandtes paa samme tid i jorden en dolk af flint, 26 cm. lang, 
med firesidet haandtag, omtr. == Sv. Foms. 57 (T. 1). I nær- 
heden var der i levninger af hauger fundet 3 øxeblad, 2 sverd 
og en spydspids af jern, som ikke ere bevarede. Senere, men 
før 1845 er, rimeligvis i hauger, fundet 2 spydspidser af jern, 
den ene fireegget, den anden med agnorer (T. 99 — 100; æ. j) 
og maaske sammen dermed en cdt af jern (T. 121); fremdeles 
en forrustet spydspids, der maaske kan have havt agnorer (T. 
101), og en liden tveegget spydspids {tsl y. i. (T. 102). — Paa 
Frøset saaes i 1877 langs en bakkekant omtr. 300 m. i syd for 



77 

gaarden mindst 5 bauger, hvoraf de nordligste yare noget for- 
styrrede (Aarsb. 1677, 148). — Paa VoU bavde der ifølge en 
indberetning af 1811 (af sogneprest Bull, i G.'s arkiv) været 
flere hauger, kvoraf der paa den nævnte tid kun var 2 tilbage ; 
men ogsaa af disse havde Gulelven bortaget en del. I en af 
de borttagne hauger skolde der være fondet et sverd og et øxe^ 
blad af jern. 

Soknedaiens aogn. Paa Hustofl skal der ligge en rund, 
noget udgraven hang med en indre kjeme af sten (Aarsb. 1877, 
153). — Paa Eistemstad har der været 2 hauger, hvoraf den 
ene nu er borttaget; i nærheden af den er fundet et øxéblad 
af jern, der nærmer sig til skjegøxeform, med en 7 cm. lang 
skaftfal, sandsynligvis fra hedensk tid (T. 2199). — Paa Hav 
findes en rund haug, hvorpaa der staar en omtrent firkantet 
sten, i nordøst for kirken, noget nærmere kirken et par andre 
hauger og paa nordsiden af kirkegjerdet en rund haug med for- 
dybning i midten, nordenfor gaardens huse 2 temmelig store 
hauger og i sydøst for pladsen Aftenhaugen en mindre haug 
(Aarsb. 1877, 273). — Ved seteren Bjørgan under Bjerkset fin- 
des flere runde jordhauger paa en aasryg nordenfor Sandfjeldet 
i nærheden af Kroktjem. Paa toppen af en af dem skal en 
giætergut i jordskorpen have fundet et forrustet redskab af jern, 
som efter beskrivelsen sjmtes at have været en spydspids med 
agnorer og tange, omtr. 15 cm. lang (Aarsb. 1877, 152). Frem- 
deles skal der omtrent 1 mil fra bygden oppe paa fjeldet paa 
østsiden af lille Svartaasen i Skaglien findes en haug, der an- 
toges at være en gravhaug, omtr. 3 m. høi og 15 m. i omkreds 
(Aarsb. 1877, 273). 

Horg sogn. Paa GyUan (å Gjellom) fandtes ifølge Schø- 
ning i 1775 paa en gammel elvemel strax nordenfor husene 3 
runde hauger. — Paa Hovin (Hofvin) laa i 1775 paa en bakkekant 
østenfor husene 2 temmelig store hauger, midt imellem dem en 
koldkastet stor bautasten, nedenfor dem 2 andre runde hauger og 
længere borte en stor fiadagtig haug, hvorpaa laa en stor sten. —Paa 
Foss var der i 1775 nordenfor husene tæt red veien 2 runde 
hauger, og paa den ene stod en \ m. lang stump af en af* 



78 

brudt bautasten. Under pløining af nyland fandtes i 1861 i en 
„stenset grav^ lige under jordskorpen brudstkr. af et sverd med 
bjalter, af en firegget spydspids og af en sJcjoldbule af jern, en 
spendenaal og et brudtstk. af en remspende afbronce samt nogle 
uhroendte hen af menneske (T. 291 — 296). Sandsynligvis ere 
imidlertid 2 &nd sammenblandede, da spydspidsen er fra æ. j., 
sverdet derimod fra y. j. — Paa Horg var der ifølge en indbe- 
retning af 1811 flere større og mindre hauger, bvori der skulde 
være fundet levninger af vaaben. — Paa Kjelstad blev i 1862 
under jernbanearbeide fundet en oval skaalspende sShronce med 
dobbelt plade af samme type som Sv. Foms. 551. — Paa Ltmde 
saa Schøning i 1775 paa en slette nordenfor gaarden en næsten 
udjevnet baug. — Paa Hdgemo (Hyljarmér) skal der for lang 
tid siden paa en høiere terasse søndenfor gaarden og nær en 
husmandsplads i en baug, hvoraf der endnu i 1871 saaes lev- 
ninger, være fundet et sverd og en skaal (skjoldbule?) af jern, 
en del ben og en stenhelle med runesh-ift, der siden blev 
brugt som gruesten og forlængst er tilintetgjort (Aarsb. 
1870, 160 og 1871, 38). — Etsteds i sognet skal under jern- 
banearbeide t i 1861 i levningerne af en haug være fundet styk- 
ker af et sverd, en spydspids og en kjedel af jern, der skulde 
være indsendte til T., hvor de dog ikke findes (N. Foml. 586). 
Det er ikke urimeUgt, at der i denne beretning er en forveks- 
ling med frmdet paa Foss. 

Fra Størens prestegjeld kjendes saaledes følgende nogen- 
lunde sikre oldsagfund: Stenaldersfund fra Røsbjørgen, Skaar- 
voU (?) og prestegaarden ; ældre jernalders fund fra Revset, 
prestegaarden, Foss og Helgemo (?); yngre jernalders fund fra 
Soknes, prestegaarden (flere), VoU, Eisteinstad, Foss og Kjelstad; 
fra ældre eller yngre jernalder 2 fiind fra Soknes. 

Melhus prestegjeld. 

N. Foml. 687 fif. 

Prestegjeldet bestaar af 4 sogne: Flaa, Melhus og Leinstrandens sogne i 
Galelvens dalføre og udgjørende den nordligste del af dette og Høilandets sogn 
paa aasen mellem Guldalen og Orkedalen. Gulelven har i dette preste- 
gjeld i tidens løb forandret sit leie betydeligt, hvilket vistnok er en ho«* 



79 

Tedgnmd Ul, at der nn paa sletterne langi elven findes saa foa fomlev- 
ninger. Det hørte fordum til Gauldøla fylke. 

Flaa sogn. Paa Borten (Borkn) er der i en lerbakke fun- 
det et øxMad af jern, der sandsynligvis er fra hedendommen 
(T. 1004). 

Melhus sogn. Paa Branem (Brilnheimr) fandtes i 1868 
ved pløining i nærheden af en hang følgende sager fra y. j. : 
2 tveeggede sverd med hjalter og begge med noget vredne klin- 
ger, et sigdblad med sagtandet eg, 3 tveeggede spydspidser med 
baand af svagt ophøiede ringe om falene, et øxeblad, 14 tveeg- 
gede pilespidser, 2 Udsdmundbid med dobbelt led, en lav halv- 
kugleformet shjoldbule og brudstkr. af en lignende, et hnivblad 
og en firesidet stang, maaske en fily alt af jern, samt nogle 
hestetænder. Den omstændighed, at der af de fleste 
gjenstande findes to ezemplarer, tyder paa at der 
her i virkeligheden foreligger to gravfund. I nærheden 
laa i 1868 endnu flere hauger. — Paa Skjcrdhxg" 
stadøien er fundet den øvre halvdel af en i hullet afbrækket 
øxe af sten af den saakaldte baadformede slags (omtr. som Sv. 
Foms. 96), med udvidet bane, en ophøiet rand langs bagsiden 
og en fremstaaende kant omkring skafthullet (T. 1807). — Paa 
SIgerdingstad saa Schøning 1775 nogle hauger vestenfor gaar-* 
den; i 1817 vare de ifølge Kliiwer forsvundne. — Paa Gravraak 
(Grafarakr) *) har der langs kanten af en bakke, som strækker 
sig fira den nordlige gaard af mod syd, ligget en række, dels 
nmde, dels aflange hauger. Østenfor disse, inde paa sletten, har 
ogsaa ligget flere, som ere bleyne udkjørte til jordblanding. I 
en af disse skal der være fundet et muret rum af omtr. 30 cm. 
tvermaal og deri en slqoldbule (en ^hjelm'',) to spydspidser, af 
hvilke den ene (det vil vel sige densfal) var belagt med „guld^i 
og et kranium samt udenfor rummet ben af menneske. For 
længere tid siden skal der i hauger omtr. 100 alen fra gaar- 
dens huse være fundet et stort sverd og en hammer med langt 



*) Gaarden har ikke sit navn af gravhaugerne, men af de udskjæringer 
(groper, oldn.: grøf, gen: grafar) i bakkerne, som ere dannede af 
bække, tildels maaske ogsaa af elvens gravninger. 



80 

randt neb (efter en beretning i C/s arkiy). I 1859 eller lidt £ør 
fandtes i en røs 3 spydspidser af jern, hyoraf kun 1 er bevaret 
(G. 2138; y. j.), og «lidt ben". I 1864 blev to af haugeme 
paa bakkekanten udgravne. I den første af dem fandtes i midten 
benraden af en hest og nær kanten et tveegget sverd, hvis 
knap og hjalter have et belæg af sølv (paa den øvre side af 
nedre hjalt synes der at have været anbragt nogle bogstaver af 
ældre majnskelform, jf. N. Foml. 830), et Jcnwblad med tange, 
en sax, hvis knive ere bøiede til siden, et gaffelformet redskab 
med fal og tinder (en baadshage?), alt af jern, og bradstkr. af 
et kar af broncéblik (T. 453 — 457; y. j.) I den mindre, derlaa 
tæt ved siden, fandtes en mængde klinksøm, omtr. 80, liggende 
i rader, saa at de syntes at være levninger af en baad af no- 
get over S meters brede og efter finderens opfatning med tver 
agterende; imellem disse rader fandtes klingen af et en- 
egget sverd, en tveegget spydspids, en skjcidbule, hvoraf største- 
delen af randen er afrustet, nogle nagler med fladt hoved, alt 
af jern, samt et par firesidede Heiner (T. 458 — 464; y. j.). I 
1865 bleve flere hauger udgravne, alle uden udbytte undtagen 
en langhaug, hvori der blev fundet 9 — 10 Uinksøm og derunder, 
„indstukket i en myrtørv^, 2 ovale skaoispender af bronce med 
enkelt plade (som Montel., Bob. Foms. 71), 8 perler af glas, 
deraf et par cylindriske med dybe tverfurer og nogle mange- 
farvede; en ^i^er af jern uden hoved, ^i haandsf^dehjul af sten, 
en hrUcke af brændt ler, flad paa den ene, convex paa den an- 
den side, en del af en kugle af brændt ler, og et stykke af et 
menneskeligt Igæveben med isiddende tænder (T. 380 — 388 ; y. j .) I 
1869 indkom som fundet ienhaug et tveegget ^^rd af jern i flere 
stykker med hjalter og afrundet knap (T. 647; y. jX og fra en an- 
den haug en samling klinksøm og tykke spiger med store hoveder, 
efter opgivende fimdne i en saadan orden, at de viste formerne 
af en baad (T. 549; y. j.). I 1871 fandtes i en af sten dannet 
haug nærmest gaarden paa bakkekanten et tveegget sverd med 
to furer efter klingen, sammenbøiet og overhugget, en tveegget 
spydspids med indbøiede kanter og ophøiet ryg efter bladet, en 
él^oldbule med pig i midten og et haandtagbeslag^ hvortil var 



81 

&stnistet en liden halvrand dopsko afsverdet, alt af jern, samt 
levninger af brændte ben (T. 795—798 ; æ. j.). — Paa Stiberg 
blev i 1876 i en hang nær husene fundet et tveegget sverdmeå. 
bevaret nedre bjalt, en svær tveegget spydspids og et øxehlad^ 
alt af jern (T. 1698—1600; y. j.). — Paa Bttmrf blev ifélge Schøning 
i en tæt søndenfor gaarden liggende haug, ,,Jarl8haugen'', for- 
modentlig den samme som Kliivirer nævner som' udgraven for 
70—80 aar siden, omtrent ved 1750 fundet en ringbrynje uden 
ærmer, der i omtrent 80 aar blev opbevaret paa gaarden og 
siden bley bragt til Aai^orden, hvorfra den blev indsendt til 
selskabet for Norges vel, og nu er G. 201. Før 1834 skal der i 
en haug være fundet 6 brakteater af guld og 1 af sølvblandet 
guld (Ann. f. nord. Oldk. 1855 s. 310; to af dem afbildede i 
Atlas f. nord. Oldk. t. VI nr. 104 og 105). I 1876 blev i jor- 
den fundet et tveegget sverd af jern med uMdstændig klinge og 
buede, usedvanligt lange hjalter (T. 1743; y. j.). — Paa Li^fcfcen 
er fundet en Me af sten^ omtr. 18 cm. lang og temmelig smal 
(T. 1311). — Paa Edkbjørg er fundet et bryne af hvarts med 
ovalt tversnit, eiendommeligt ved, at det langs efter den ene 
side har en dyb fure fra den ene ende til den anden (T. 2386). 
— Paa HdUum findes østenfor gaardene paa brinken mod dalen 
en samling af hauger mindst 8 i tallet, men tildels adskilligt 
udjevnede. — Paa Oimse blev i 1865 en haug u^aven, hvor- 
ved der &ndtes endel jemsager, som ikke bleve bevarede. Se- 
nere er i en haug fundet et tveegget sverd af jern med hjalter 
og trekantet knap (T. 1385; y. j.). — Paa Rye (prestegaarden) 
laa paa Schønings tid østenfor husene en liden rund haug. — 
Paa Mdhu$ (Medalhus) laa i 1775 ifølge Schøning paa bakken 
udenfor kirken en rund haug og nede paa fladen nordenfor kir- 
keu flere hauger. Ifølge Klttwer har der været en mængde hau- 
ger paa sletten nordenfor Melhusgaardene til henimod Erøen, 
men som allerede i 1817 vare næsten udjevnede ved dyrkning; 
dog saaes endnu paa den søndre bred af Lodbekken en stor 
hang, hvoraf halvdelen var udgraven. I 1815 £Emdt man i en 
haug tæt ved hovedveien en bøilespende af bronce af den for y. 

j. eiendommelige form med ornamenter i keltisk stil, af used- 

6 



82 

vaiilig Btørrelse, 23 cm. lang (T. 40). Før 1824 er paa en af 
gaardene fundet 1 eller maaske 2 ovale skaalspender af bronce 
med enkelt plade af samme type som Sv. Foms. 547 (T. 45) 
og et øxéblad af jern (T. 82; y. j.). Det er u?ist, om disse 
Ting ere fundne sammen. — Paa jØ&anJen fandtes i 1773 ifølge 
Schøning langs elvemelen og stranden ved Gulosen ligesom ogsaa 
ellers paa gaardens marker en hel del hauger, og tidligere havde 
der været endnu flere. 

Leinstrandens sogn. Paa Skjefstad, der ligger høit oppe i 
den lange li, der gaar op fra Gulosen, er i en røs af agersten 
fundet en liden Me af graa fiint^ omtr. 9 cm. lang, kun paa 
den nedre halvdel fuldstændig sleben (T. 1480). — Paa en plads 
under Lunden nær Ustmyren blev i et myrlende i 1869 fondet 
en tveegget spydspids af jern, egen ved, at den har et tverstykke 
af bronce øverst paa falen (T. 527, afb. i samlingens kataL 
1871 I fig. 4; y. j.). — I et stykke brændtørv fra Ustmyren er 
fundet en baandformet fingerring af gutd^ sandsynligvis fra æ. 
j. (T. 1576). 

Høilandets Sogn. Paa Bjørset paa den østre side af van- 
det Åanøien fandtes i 1868 paa et sted, hvor der antoges tid- 
ligere at have været en haug, et øxéblad af almindelig form og 
en tveegget spydspids af jern (T. 519— 520; y.j.). — Paa iS^and, 
der ligger lige ovenfor paa den vestre side af Åanøien, er un- 
der pløining fundet et tveegget sverd af jern med hjalter (T. 
1661; y.j.). — Paa Eide mellem Åanøien og Gaustad vandet har 
der tidligere været mange hauger, hvoraf nogle endnu ere til- 
bage. — Paa Ven ved den vestlige side af Grøtevandet har der 
østenfor husene ligget 3 smaa hauger i en række med neppe 
100 skridts indbyrdes afstand, hver paa toppen afenQeldknaus. 
Den midterste blev udgraven af eieren i 1865. Paa toppen af 
den stod der en opreist helle, og under den fandtes et kammer, 
hvis størrelse ikke er oplyst, af reiste heller med en dækhelle ; 
i dette fandtes en urne af brændt ler med hank af hovedform 
som Sv. Foms. 392, et hæger af glas med fire omgaaende rader 
svagt indslebne ovaler, omtrent ligtWorsaae 318, en ring af en 
tjrnd, firesidet ten, 9 cm. i tverm. (maaske beslag om et drikke- 



83 

hom?), et skaalformet Udsdbeslag af bronce (jf. Thorabjerg 
Mosef. pL 13, lig 4, 7 og 8), et sidd^eslag paa en sverdslire af 
bronce (ligner Nydam Mosef. pi. 8, fig. 29), en ring af bronce 
med et rembeslag tilligemed nogle flere stykker rembeslag og 
sUrebeslag, et lidet aflangt stykke læder med en broncenagl og 
litil til en anden, stykker af baand af bronceblik til et trækor^ 
stykker af en fingerring af bronce med brede længderifler, en 
fmgerring af guld med rifler efter længden, 3 spydspidser af 
jern, den ene med agnorer, den anden tveegget med sterkt op- 
høiet lyg efter bladets midte, en sJgoldbtde af jern, hvis sider 
nedentil ere ret opgaaende og ørerst gaa kegleformet sammen i 
en spids, stykker af skjoldets haandtagbeslagj stykker af et tre- 
net sverd af jern, meget forrustet (T. 363—379; æ. j.). 
Efler opgivende £Etndtes skjoldbulen liggende ovenpaa syerdet, 
fyldt med aske og smaa kulstykker. Om benene, der sandsyn- 
ligvis have været brændte, haves ingen oplysninger. I de to andre 
hanger fandtes ingen oldsager; i den østligste havde der været 
udsprængt et gravkammer i selve fjeldet, og dette var afdelt i 
flere rom ved et par paa kant staaende heller; i dette skal 
der være fimdet „ben** (jf. Aarsb. 1870, 27). Længere nede 
mod vandet fandtes der i 1870 nogle hauger, hvoriblandt en 
større, Grimshaugen, lige ved bredden. — Paa Crrøte paa eidet 
mellem Grøtevandet og Benna skal der findes nogle hauger 
(Aarsb. 1868, 175). — Paa Krdkstad saaes i 1879 i sydøst for 
kirken 12 — 13 mindre hauger, hvoraf nogle vare næsten ud- 
grayne, liggende i flere rader langs høiden af aasen, deriblandt 
2 langhauger; sandsynligvis har der oprindelig været flere, lige- 
som rækkerne ogsaa vistnok have været fortsatte over det jord- 
stykke, hvor nu kirken og kirkegaarden er. Paa den anden 
side af kirken findes igjen hauger, navnlig længere mod nord- 
vest i udmarken. I 1871 blev her en langhaug, 20 m. lang, 
Tel 5 m. bred og 1 m. høi, af hvilken en del tidligere var bort« 
kjørt, fuldstændig udgraven. I dens halve høide fandtes over 
dens hele længde ét og undertiden 2 lag kul, aske og fed jord, 
blandet med stykker af uforbrændt træ, og ved midten laa en 

Btor hob sten, under hvilken der ligeledes var et lag kul, ask^ 

6* 



84 

og halybræiidt træ (Aarsb. 1872, 144). Til forskjellige tider ere 
nogle fond indkomne fra gaarden, som formodentlig skrive sig 
fra disse hauger. 1 1869 fandtes en tyeegget spydspids af jern 
(T. 621; j. j.); i 1870 et haandsneldéhjul af grøtsten, fladt paa 
begge sider og paa den ene side prydet med streger og trekan* 
ter, og en gjennemboret kugle af brændt ler, maaske ogsaa et 
haandsneldéhjul (T. 630-631; y. j.); i 1874 et bøiet tve^^et 
sverd af jern med et skyttelformet øvre hjalt af bronce med en 
jemten, der danner en bue over det, og hvis ender gaa helt 
igjennem det, en ligeledes noget bøiet, tveegget spydspids af 
jern med ualmindelig bredt blad, samt brudstkr. af en tveegget 
pUespids med tange, af et sigdblad med retvinklet bøiet tange, 
af en sJgoldbtde og af en fil, alt af jern (T. 1441—1416 ; y. j.), 
fundet meåbr(sndte ben i enhaug. Spydspidsen og sverdethave 
en stærk glødeskal. 

Fra Melhus prest^eld kjendes saaledes følgende, nogen- 
lunde bestemmelige fund: Stenaldersfund fra Skjerdingstadøien, 
Løkken og Slge&tad; ældre jernalders fund fra Gravraak, Ri- 
mul, Ustmyren og Ven; yngre jernalders fund fra Borten, Bra- 
nem (maaske 2), Gravraak (6), Søberg, Rimul (2), Gimse, Mel- 
hus (2 eller 3), Lunden, Bjørset, Strand og Krokstad (3). 

Bynesets prestegjeld. 

N. FornL 672 fif. 

Prestegjeldet bestaar af to adskilte dele : Bynesets sogn, et kyststrøg 
langs østsiden af fjordarmen Gulosen og Orkedalsfjorden, og Budvikens 
sogn paa den anden side af Gulosen, et dalstrøg langs elven Vigda, der 
danner afløbet for Aanøien paa Høilandet 

Budvikens sogn (Bodvik). Paa Vigdal (Vigdalir) øverst i 
Budviken.ved Vigda har der været adskillige hauger, navnlig i 
det dybe ^eldskar ovenfor gaarden, hvorigjennem veien gaar. 
Til forslgellige tider er herfra kommet flere fund, som alle 
sandsynligvis skrive sig fra denne gravflok. I 1844 indkom en 
balancestang af en liden skaalvegt af bronce af almindelig form 
(T. 212); i 1846 et tveegget ^er(2 af jern med ufuldstændig 
klinge, buede hjalter belagte med bronce og en knap af bronce, 
der paa den ene side fremstiller et ansigt og paa hver ende et 



85 

dyrehoved (T. 67) og maaske fanden sammen denned en tve- 
ef^t spgébpids af jern med 6 broncenagler gjennem falen (T. 
68). I 1867 bleve 3 jevnsides liggende hauger udgravne. I den 
ene fandtes: et tveegget 9verd af jern i flere stykker med lev* 
ninger af sliren, der inderst har bestaaet af træ og udenpaa 
det af jern- belagt med tøi og ved odden, som det synes, des- 
uden med riflet metalbelæg, bmdstkr. af et bidsdtmtndbid, af en 
^dUBnde og skjoldbeslag m. m., alt af jern samt en firesidet hein 
(T. 421 — 426). I den anden baug fandtes et hidsdmundbid i 
bmdstkr., en tveegget pilespids og en oval høUe med to rækker 
Tedhængede ringe af det sedvanlige slags (T. 427—429). I den 
tredie bang fitndtes bmdstkr. af et tveegget sverd nden bjalter 
men med bevaret trekantet knap, et øxeUad^ bedækket med fast- 
Tustet tøi og udenpaa dette med levninger af træ, et bmdstk. 
af et andet øxébladj en samling sammenrustede pilespidser og 
et lidet beslag, alt af jern (T. 430—434). I 1872 blev 3 tæt 
sammen liggende hauger af sand udgravne. I den ene fandtes 
en stor samling klinksøm og nogle bmdstkr. af jern (T. 962) ; i 
den anden hanuneren af et øxehlad af jern med et fastrustet stykke 
af træskaftet (T. 963); i den tredie forskjellige bmdstkr. af jem, 
saaledes af et bidsélmundbid, af en liden sax, der neppe har 
ræret over 9 cm. lang, og som desuden er merkelig ved, at 
bøllens yderside er belagt med bronceblik, m. m. (T. 964). Tæt 
Ted disse hauger ligger en middels stor langhaug af sand, hvis 
midte blev gjennemgraven i 1879. Derved fandtes en ring af 
jem, maaske af et mundbid, som ikke blev bevaret, og ettre- 
fiiget smykke af sølv af form og størrelse som de almindelige 
trefligede spender, men hvis bagside er ganske glat uden noget 
spor til festeindretninger ; forsiden er prydet med rigt filigrans* 
arbeide, deriblandt med 4 halvkugleformede knopper, dannede 
af riflede traade (T. 2285 ; det vil blive afbildet i Aarsb. 1879). 
ABe ftmd fra Vigdal tilhører y. j. — Paa Onsøicn (Odinsyn) fand- 
tes i 1861 og 1862, sandsynligvis i samme hang, brudtstykker 
af et tveeget sverd Bi jem med en halvmnd knap af bronce, 
prydet med baand af parallede furer og med cirkler om punk- 
ter, en tveegget spydspids af jern i to stykker og et øxehlad af 



86 

jern ^T. 305—307; y. j.). — Paa Seler faadt^ for en del aar 
siden nøgle sager i jorden, hyoraf en hein endnu skal yære op- 
beyaret (Aarsb. 1878, 218). — Paa ITaiH^ fandtes for nogle aar 
siden et sverd med bortmstet haandtag; det blev opsmedet, og 
da det glødedes, kunde man se forsiringer af guld paa klingeii. 
Ved anls^et af den nye vel bleve 2 hauger gjennemskaame, i 
hyis kant man ser randen af kullag; i den ene fandtes et styk- 
ke under overfladen ovenpaa en samling stene et tveegget sverd 
af jern (T. 1636; y. j.). Nogle andre hauger, der feindtes for 
nogle aar siden, vare i 1878 ganske jevnede ved pløining. Paa 
en ør udenfor gaarden, der nu overskylles af flodvandet, men 
tidligere skal have været tørt land, skal der efter gamle folks 
fortælling have ligget 3 større hauger (Aarsb. 1878, 217 f) — 
Paa Huseby fandtes i 1878 mindst 10 hauger, af hvilke de fle- 
ste, der laa omkring Sandbekken, vare temmelig smaa og ud- 
pløiede; men enkelte vare temmelig store. I en af de sidste 
skal der i 1862 være fundet et kammer af reiste heller og deri 
nogle shaalspender, som nu ere tabte (Aarsb. 1878, 217). Ved 
stranden i Budvikbugten skal der paa flere steder være fundet 
større og mindre klumper af flintesten. 

Bynesets sogn. Paa Skogstad (Skagastadir) saa Schøning 
i 1773 en temmelig stor haug ved stranden. — Paa J5raa (Brår) 
har der i lierne mod søen været hauger, som imidlertid vare 
bortryddede før 1862. Paa en af gaardene er funden en øxe 
af meget løs sten med skafthul (T. 1538). — Paa Gaustad 
(Gudreksstadir) er „5 alen dybt^ i en myr paa lerbunden i 
1860 ftindet en ualmindelig lang og smal vævskyttelformet bd- 
testen af kvarts med fure og noget convex overside med slid- 
ningsmerker (T. 1519; æ. j). — Paa Høiem (Haheimr) har der 
været hauger ved stranden og søndenfor pladsen Høiemshau- 
gen, som ogsaa vare forsvundne i 1862. Paa en af gaardene 
er funden et øxeblad af jern af almindelig form fra y. j. (T. 
1539). — Paa Risten eller Resta saa Schøning 2 runde hauger 
ved broen over elven og paa Stene (Steinn) en udkastet haug 
ved den nordlige bred af elven og en stor rund haug paa en 
høi bjergknoU (Ulvaasen) nordenfor kirken. Alle disse hauger 



87 

Tåre forsTnndne i 1863 ligesaa vel som endel flere, der skulle 
hare ligget nede ved stranden samt paa skraaningcn og sletten 
søndenfor Ulvaasen. — Paa Hove skal der i 1863 have været 
flere lurager. — Paa Haugum yar der i 1773 nordenfor husene 
nede mod stranden en stor rund haug og nedenfor denne havde 
staaet en 2 m. høi bautasten, som var bleven sat ind i en sylmur un- 
der fjøset; søndenfor denne haug rar en mindre og østenfor 
paa en bjei^knoll en røs og tæt under denne paa nordsiden en 
rund haug. Et slikke østenfor bjergknollen iandtes 2 brolagte 
firkanter, liggende jevnddes med to skridts mellemrum, begge 14 
skridt lange og 7 skridt brede, østenfor dem en brolagt kreds, 
no^e skridt østenfor den atter en mindre brolagt firkant og 
lige ved den en rund røs. Disse brolagte pladse bleve oprevne 
omkring 1832, hvorved man i bunden af dem fandt fin, hvid 
sand og i den ene et sverd med omtrent 6(f cm. lang klinge og 
lang tange og en „langskaftet"* (?) øxe. — Paa Haugberget har 
ligget 5 runde hauger i række, som udgroyes i 1832, hvorved 
der fandtes jemsager og nogle vævstene. — Paa et nes udenfor 
Hanger ligger en stor haug, Lundahaugen, der maaske . er en 
gravhaug (åarsb. -1767, 111). — Paa Aune laa i 1773 en stor 
rund haug ikke langt fra den store paa Haugum. — Paa Vordsét 
laa der i 1862 en temmelig stor haug, hvorpaa der stod en 2 
m. høi bautasten indtil 1850, da der uden noget udbytte bley 
foretaget en gravning i hangen. — Paa By staar en temmelig 
høi bautasten tæt udenfor husene. — Paa Rye (Bygin) har der 
tidligere været flere røser. — Paa Flak (Fladki) laa i 1862 paa 
høideme og langs stranden mange røser og et par temme- 
lig store hauger; Testenfor husene fandtes flere røser, hvoraf 
den største, der bar navnet Kongstenrøsen, synes at have havt 
en stor sten i midten og fire andre i kanterne. 

Fra prestegjeldet kjendes saaledes følgende nogenlunde sikre 
fund: Stenaldersfund fra Braa; ældre jenialders fund fra 
Gaustad; yngre jernalders fund ira Vigdal (mindst 9), Onsøien, 
Hamer (maaske 2), Huseby, Høiem og Haugberget. 



88 

Selbu prestegjeld. 

K. Fornl. 589 ff. Videk. Skr. 1878 s. 45 ff. Aarsb. 1878 i. 197 ff. 
Fresiegjeldet indbefatter 2 sogne: Selbu hovedsogn omkring den 
imtre del af Selbusøen og i den nedre del af Neas dalføre ovenfor »øen 
og Thydalens sogn, den øvre del af samme dal. Det gamle nayn var 
Selabu. Det hørte tU Stjordøla fylke. 

Selbu sogn. Paa Fugleim paa nordsiden af søen fandtes i 
1832 ifølge Kraft (V, 684) en stor bautasten og ved strandbred- 
den to store røser; paa en liden holme, Almenningen, laa en 
meget stor stenrøs. Nogle aar tidligere yar under jorddyrkning 
fundet et øxMad, et sverd og to pilespidser af jern. — Paa Bdle 
var der paa samme tid en haug, omgiyen af en kreds af runde 
stene ; endnu skal der paa gaarden findes mange hauger. — Paa 
Sandvtk fandtes i 1866 i nærheden af yeien et enegget sverd 
med ufuldstændig klinge, et kort, tykt nedre hjalt og en stor tre- 
kantet knap, et øxeblad af skjegøxeform, en pacdstav (?) og et 
brudstk. af en større Jgedel, alt af jern (T. 390—393; y. j.) — 
Paa Haarstad saaes i 1869 ude paa en bakke en rund stensæt- 
ning, maaske leyning af en udkjørt haug, 16 skridt i tyermaal 
(Aarsb. 1869, 162). Det er maaske den samme, som menes^ 
naar det i Aarsb. 1877, 274 siges, at der paa Haarstadjordet 
yed øyre side af yeien til kirken findes leyninger af en for læn- 
gere tid siden udkastet stor haug. — Paa Kvetto er fundet en 
stor perle af glasmosaik, 3,3 cm. i tyermaal, hvoraf en fjerdedel 
i 1837 indkom til Stockholms museum og hahdelen i 1839 til C; 
begge stykker ere nu sammensatte og findes i den sidste sam- 
ling (G. 868; jf Undset, Norske olds. i fremmede mus. s. 80). 
— Paa Haaøen (Eongsholmen) i Selbusøen er fundet en yæy- 
skyttelformet beltesten med fure af kyart^it, 9X3 cm., med 
slidningsmerker paa den øvre, convexe side (T. 1228; æ. j.)- 
Omtrent midt paa denne småle ø findes levninger af en 160 
skridt lang og omtr. 1,5 m. bred mur, nu indtil 3 m. høi, der 
gaar tvert over øen; paa midten er der en indsænkning ligesom 
efter en port eller indgang. Parallel med denne mur og 20 — 30 
skridt længere mod syd sees en temmelig høi jordvold (Aarsb. 
1872, 145). Disse levninger skrive sigmaaske først fra cristelig 



89 

tiel. — Paa Vtk vestenfor hoveddalen i sidedalen Vikkvervei 
fandtes ifolge Kraft i 1832 en del graysteder af et eget slags, 
idet der i en naturlig lang hang tæt ander jordskorpen yar smaa 
gruber, 30 cm. lange og 15 cm. brede, hvori man &ndt styk- 
kerne af menneskelige skeletter mellem nogle flade stene — Paa 
Kjøsnes lidt yestenforVik fandtes paa samme tid en liden bau- 
tasten. — Paa Slinden i den samme greud var der paa samme 
tid ligeledes en bautasten (Kraft V, 684). — Paa Marsiad i ho- 
veddalen er fundet et øxehlad af jern (T. 1993 ; y. j ). — Paa 
KoMor saaes i 1878 østenfor den øvre gaard en større hang. — 
Paa KMo sees nogle meget store aflange hauger i lien nedenfor 
gaarden; de ere dog maaske naturlige dannelser. Paa sletten 
ovenfor gaarden findes spor af flere hauger. I 1878 blev 3 af 
dem undeisøgte; i en liden aflang, der bestod af rød sandjord, 
blandet med stene, fandtes der lidt kul paa bunden i den ene 
ende ; i en anden fandtes intet tegn til begravelse ; i den tredie, 
en 20 m. lang, aflang haug fandtes i dens bredere og høiere 
del en stor mængde sten Itgefra bunden til overfladen, af hvilke 
de største i det hele taget laa øverst. — Paa Mølnhus ligger 
der en stor rund haug tæt ved husene, i hvis øverste del man 
under pløining har stødt paa heller. — Østligst paa nedre 
Baaråsgaards grund findes nederst i den øvre li en stor røs, 
omtr. 20 m. i tvermaal og 2,5 m. høi, som blev undersøgt i 1878. 
Den bestod af haandstene med enkelte større imellem; paa bun- 
den under det nederste stenlag laa der et temmelig jevnt lag 
kul og kulblandet jord. Et stykke østenfor midten og lidt over 
bunden fandtes en helle, 1 m. lang og 75 cm. bred, hvilende 
paa to reiste heller og med den ene ende af rummet dækket af 
en gavlhelle, der ragede op over dækhellen. Rundt omkring 
dette rum vare stenene lagte mere omhyggeligt i orden. I rum- 
met fandtes en større samling brændte befh. Forøvrigt viste det 
sig, at der tidligere i midten af røsen var bleven gravet et hul 
ligetil bunden, som atter var bleven opfyldt. Haugen er sand- 
synligvis at henføre til æ. j. — Paa øvre Baardsgaard fandtes 
for en tid siden under jordarbeide. i en haug et kammer af 
kantreiste heller og deri kul og ben, sandsynligvis brændte. — 



90 

Længere mod sydøst paa den samme høislette, hvorpaa disse 
gaarde ligge, findes der paa Mellem Rønsberg (L N. 132 a) 3 
haager under en brat ^eldvs^. Den største af disse, der laa 
lige ved husene, bley udgravet af eieren i 1878 og leyningeme 
af den senere nærmere undersøgte. Den var rund, dannet af 
jord, blandet med noget sten, omtr. 15 m. i tyermaal; paa et 
par steder havde den mod kanterne et kullag paa bunden. I 
midten var et kammer, dannet af reiste heller, der heldede noget 
udad, med tre store dækheller, smaa heller paa bunden og ys^- 
gene dækkede med næver. Det var 4 m. langt med længderet- 
ning nordvest-sydøst, parallelt med ^eldet og ejveløbet, var spidst 
i nordvest, bredest paa midten og noget indsmalnende mod den 
anden ende. I kammeret fandtes: et tveegget sverd i brudstkr. 
med levninger af en træslire og træbelæg paa grebet, brudstkr. 
af 2 spydspidser af jern, hvoraf den ene har været tveægget, den 
anden har havt agnorer, et par brudstkr. af en sigoldbtde af 
jern med en nagl, hvis hoved er belagt med bronce, et knivskaft 
af ben eller horn med holker af bronce og en stump af kniv- 
bladet af jern, nogle ubestemmelige brudstkr. af jern, en væv- 
skyttelformet béltesten af kvartsit uden fure 7X5 cm., med 
slidningsmerker paa begge fladsider, en hdtespende med rembe- 
slag af bronce med naal af jern, 2 forskjellige remendebeslag af 
bronce, 4 ligedannede rembeslag til sverdsliren (omtr. somAarsb. 
1869 fig. 7), 3 smaa ringe af bronce, tildels med vedhængende 
rembeslag, nogle mindre stykker heslagj et stykke af en glat, 
flad ircsplade, et stykke tyndt læder og flere stykker brunt uldtøi, 
hvoraf det ene har en størrelse af 40X30 cm. (T. 1994—2013; 
æ. j.). Af ben fandtes ingen levninger; men Uget maa antages 
at have været ubrændt. Broncesageme, tøiet, beltestenen, skjold- 
bulen og sverdets haandtag fandtes omtrent ved midten, spyd- 
spidserne, hvoraf den ene ved optagelsen havde havt et længere 
stykke af træskaftet, ved den sydøstre ende (formodentlig hove- 
dets plads). De to andre hauger laa tæt sammen i række med 
den omtalte, noget længere mod sydøst. Den ene var omtr. 10 
m. i tvermaal og bestod af jord, blandet med en mængde sten; 
i midten fiemdtes et gravkammer, dannet af kantreiste store hel- 



91 

ler, hyis mellemrom vare dækkede med mindre, 3,6 m. langt, 
1 m. bredt paa midten og noget smalere ved enderne. Nærmest 
omkring det vare stenene lagte regelmæssigt i mnr. Det viste 
sig, at dækhelleme vare blevne bortførte og kammeret under- 
søgt tidligere, hvorfor der heller ikke nu fandtes noget i det; 
men udenfor den sydøstre endevæg fandtes 2 spydspidser af 
jern, den ene fireegget, den anden med agnorer (T. 2014 — 2016; 
æ. j.). SandsynligviB ere de blevne lagte ned med skafterne, 
og disse have været saa lange, at spidserne ere komne til at 
stikke frem udenfor kammerets ende. Den tredie haug var op- 
kastet paa samme maade og 8 m. i tvermaal. I midten var et 
kammer, 3 m. langt i sydøst-nordvest og omtr. 1 m. bredt, dan- 
net af store, flade stene, reiste paa kant; dækhelleme maa være 
borttagne tidligere. Kammerets bund, der laa dybere end bun- 
den i den øvrige haug, var belagt med fin, askefarvet jord. 
Længere mod sydøst paa den anden side af veien sees levninger 
af en stor udpløiet haug; under pløining skal man i den være 
stødt paa heller. Endnu længere borte, paa den anden side af 
skolehuset, sees nogle forhøininger, hvoraf enkelte maaske kunne 
være levninger af gravhauger. — Nedenunder den slette, paa 
hvilken Baardsgaard og Rønsberg ligge, findes nede ved elven 
paa Møbusts grund en meget stor haug, Fehaugen, som det sy- 
nes, væsentlig af sten, hvoraf en del i den senere tid er bleven 
udkjørt. — Paa Boltset saaes i 1878 paa brinken af en høi elve- 
mel i nordvest for gaarden en liden haug af jord, igjennem 
hvilken der var opkastet engang; derved var fundet kul i bun- 
den. Paa den anden side af gaarden findes 2 noget udkastede 
røser paa en fra fjeldet mod elven fremspringende aas, Skansen. 
— Paa Stokke paa den anden side af elven fandtes for omtr. 12 
aar siden i et muret gravkammer i en røs et sverd^ en spydspids 
og et øxéblad af jern, som dels er opsmedet, dels bortkastet. I 
nærheden laa endnu i 1878 to runde hauger. — Paa Mosletten 
er fundet en samling vævstene, og paa flere steder Aatner, etsteds 
en større samling deraf. I en haug skal for længere tid siden 
være fundet jernsager. 



9a 

Thydalens sogn. I 1774 saa Schøning hanger paa forskjel- 
lige steder, saaledes en temmelig stor haug ved broen oyer 
Dvæla elv, flere paa Aunes, især østre Annes marker, flere paa 
den søndre side af Nea lige ovenfor Aune, midt i den tykkeste 
skov, fremdeles ved Kirkvdllan, 4 hanger paa Løvøen østenfor 
hnsene tæt ved veien og flere hauger og røser i skoven mellem 
Løvøen og Stuedal. Ifølge Kliiwer (N. M. s. 104) var der i 
1816 ved Løvøen paa en stor slette midt i granskoven nogle 
meget lave, rande hanger alle med grøft omkring. I en af dem 
fandtes nogle aar tidligere et velbevaret stort sverd og 3 pilespid- 
ser af jern med sterk glødeskal. Efter en iDdberetning af 1811 
fandtes der paa gaarden 8—9 hauger, og i en af dem skulde 
være fundet et sverd og en pilespids „med to vinger'', som maaske 
er lig T. 115, en tveegget pilespids med skarp, men ikke høi 
kant langs siderne, som efter en tilføielse i katalogen er kommen 
fra denne gaard. Maaske er det det samme fund som det af 
Kliiwer omtalte. — Paa Oreslid er under jordarbeide paa et 
sted, hvor der havde ligget en stenrøs, fundet en samling af 
over 2000 sølvmynter, der ikke kan antages at være nedlagt 
før henimod slutningen af Ilte aarh.; men sammen med dem 
fandtes endel hetdingssølv, stumper af ringe og kjæder og et 
beslag i form af en fugl (Aarsb. 1878 fig. 29) af yngre jevnal- 
ders former (Aarsb. 1878, 284 f.). — Paa et ikke nærmere be- 
kjendt sted i sognet er fundet en vævskyttelformet heltesten af 
kvartsit, 9 X 2,5 cm., med en fure, hvori der er spor af bron- 
ceir (T. 2016; æ. j.). 

Fra det hele prestegjeld kjendes saaledes følgende nogen- 
lunde sikre ftmd af oldsager: Ældre jernalders fund fra Haa- 
øen^ Rønsberg (2) og et ikke nærmere oplyst sted i lliydalen; 
yngre jernalders fund fra Fugleim, Sandvik, Marstad, Stokke 
og Greslid; fra ældre eller yngre jernalder ftmd fra Evello og 
Løvøen. 

Klebu prestegjeld. 

N. Fornl. 589. Aarsb. 1876, 95 ff. 

Prestegjeldet liestaar af 2 sogne, Klebu hovedsogn, mest paa østsiden 
af Kidelven, og Tilder sogn paa vestsiden. Pet gamle navn er Klcppabu, 



93 

der maa forklares af de mange QeldknatUr (klepper), hvoraf bygden er 
opfyldt Det regnedes fordam til Gauldøla fylke. 

Klebu sogn. Paa prestegaarden, By (Bær), findes en stor 
affladet baug, Domteighaugen, omtr. 25 m. lang og 9 m. (?) 
høi (Aarsb. 1869, 161). — Paa lille Uglen har der yæret en 
m^t stor haug, Ålvshaugen, h?ori der er blevet gravet til for- 
skjellige tider. Omkring 1840 blev der fondet et par brud- 
stykker af metal, der eflber beskrivelsen kande antages at have 
været af en stor bøilespende fra y. j. Nogle aar før 1869 
fSuidtes der en „bølle ' (?) af jern, 1 m. lang, „med levning af 
slire'', en spydspids, omtr. 30 cm. lang, og et øxeblad af jern 
samt en firesidet hemj omtr. 60 cm. lang, hvoraf et stykke er 
bevaret (T. 619; jf. Aarsb. 1869, 161). Før Schøningstid skal 
der desuden i den samme haug efter et sagn være fundet styk- 
ker af et sverd og af et „harnisk*'. — Paa vestre Tanem (Tdn- 
heimr) har der paa den sydlige skraaning af en nordenfor 
gaarden liggende isoleret bjergknoU været 2 hauger med 600 
skridts afstand. Den ene, 18 m. i tvermaal, blev udgraven i 
1810. Den bestod af kuppelstene med en indre Igerne af berg- 
sten; under dækning af 2 fladagtige stene fandtes en spydspids^ 
der antoges oprindelig at have været omtr. 30 cm. lang, med 
en ophøiet kant langs bladets sider og en „urne^ af jern, 13 
cm. vid, hvis bredder havde bestaaet af en tilnaglet kobberplade ; 
denne urne har utvivlsomt været en sJyoldbiUe af jern med bron- 
cebels^ paa randen (Aarsb. 1876, 183). Den anden haug blev 
udgraven i 1813; den havde et gravkammer af tilhugne og tæt 
sammen&iede stene, hvori der kun fandtes aske og brandte ben. 
Sandsynligvis blev den sten med runeskrifte der ifølge Eliiwer 
skulde være funden i den første haug, i virkeligheden funden i 
den anden'*'). Stenen, der er afbildet i Kliiwers N. Mindesm. 
pL 29 og Stephens, Old. North. Run. Monum .1, 269, har i det ene 
bjørne 7 runetegn, der nu ere saa utydelige, at indskriften ikke 
kan læses i sin helhed, idet den i lang tid laa udenfor en dør 
paa gaarden med indskriften vendende op, indtil den i 1865 

*) Kraft (Vy 680), hvis beskrivelse ei er laant fra Eluwer, har dog den 
samme beretning som han. 



94 

blev indbragt til nniTenitetets samling (C. 3613). Det kan dog 
sees, at den har bestaaet af runer af den ældre række (ældre 
jernalders rnner.) I 1823 blev en tredie hang ikke langt fra 
disse udgraven, hvorved der fandtes endel formstede vaaben og 
en urne af brændt ler med linjeomamenter, 13 cm. høi og vi- 
dest 10 cm., forsynet med øre, sandsynligvis omtrent som Sv. 
Foms. 392 (Eliiwer, N. Mindesm. samlede i 1824, hskr.) 

Tilder sogn. Paa den brede, jevne høideryg, der strækker 
sig fra bjergpasset Sjøla til henimod Heimdal, har der paa 
gaardene Hangen, Thoi^gaard og Kvenil ligget en ualmindelig stor 
mængde hauger, hvoraf de fleste nu ere forsvundne. Af haugeme 
paa Haugen nævner Schøning kun 10 nordenfor gaarden ved veieo 
til Tilder kirke. I 1 876 saaes derimod her adskilligt flere hau- 
ger, deraf endel i skoven paa den østre side af veien, og de 
fleste af dem bleve da undersøgte : 1) Rund haug af jord, 6 m. 
i tvermaal; i midten var et rum, dannet af sammenlagte stene, 
dækket af en helle, og deri feindtes 2 stykker af et enegget 
sverd af jern og et stykke af et lignende med meget tyk ryg 
samt et fykt baand af sølvy sammenbøiet og afhugget i begge 
ender, 2,3 cm. langt og 3,65 gr. vegtigt med fire tverfiirer paa 
den ene side (T. 1670 — 1672; y. j.); forøvrigt fandtes kul paa 
bunden, men ikke ben. 2) Rund, 4 m. i tvermaal, af jord og 
sten; kul og kulblandet jord paa bunden, især ved kanterne. 3) 
Rund, 3,6 m. i tvermaal, væsentlig af jord ; i den nordb'ge halv- 
del fandtes ovenpaa bunden et kullag, der var tykkest mod kan- 
ten og mellem kullene stumper af brændte ben og fislgende old- 
sager: et rundt htBngesmyJcke af bronce, meget ligt Aarsb. 1866 
s. 96 fig. 7, et rundt hængesmyJcke af bronce, noget skaalformet, 
prydet med 3 mod hinanden vendte dyrehoveder og paa bag- 
siden forsynet med en naal af sølv, der ikke er befæstet umid- 
delbart til stykket, men til en ring af sølvtraad, der bevæger 
sig om to hemper paa bagsidens kant, nogle stykker af en af 
de kageformede klumper af glas, aabenbart sprengt i stykker 
ved sterk ild, 6 perler af hvidt glas, 1 af en rød masse og 1 
cylinderformet af grønt glas, nogle runde flade knapper af jern, 
belagte med bronce og staaende paa en 2 mm. lang stift, der 



95 

paa den anden ende har en liden firkantet nitplade, aabenbart 
oprindelig anbragte paa en læderrem, en liden stift af sølVy et 
stykke flint og nogle bradstkr. af jern; sagerne bare i det hele 
praeg af at have været udsatte for sterk varme (T. 1746—1757; 
j. j.)- 4) Langhaag, 13 m. lang, men smal og lav, af jord og 
sten; ved den ene ende &ndte8 3 kUnksøm og et stykke brændt 
6efi, forresten her og der rødbrændte lerUumper og lidt knl 
(T. 176S; y. j); ved midten var der en 2 ro. lang fordybning 
med bratte sider. 6 — 6) 2 langhaoger, henimod 3 m. lange og 
omtrent jevnsides, med fordybninger paa begge sider; i begge 
fimdtes kul, især mod enderne, og deriblandt nogle stamper 
Irumdte hen. 7) Rund haug, 10,6 m. i tverm., meget udjevnet; 
ved midten fandtes onder et stenlag en hel del hrtendie hen 
blandet med kol samt et skaalformet stykke bronceblik, rime- 
ligvis af en vegtskaal, nogle brudstykker af jern, deriblandt af 
et sverd eller en stor kniv, en firesidet hem og flere klumper 
haaidbrændt ler (T. 1768—1761; y. j.)* Ved siden af den sidste 
laa 2 andre af samme størrelse, men næsten fuldstændigt ud* 
jevnede. 8) Rund haug, 3,6 m. i tvermaal, af jord men ved 
midten var en samling sten og derunder en dyb, langstrakt grube 
i auren, hvori der fandtes kul og rester af forraadnet træ. Alle 
de nævnte hauger laa paa vestsiden afveien; paa østsiden saaes 
først levningerne af en rund haug, der blev udkjørt til veifyld 
i 1858. Nær den laa 9) aflang haug, 3,6 og 5 m. i tvermaal, 
af jord blandet med stene, der ved midten vare lagte i ordnede 
lag; kul fimdtes ovenpaa bunden i et bredt helte efter længden. 
10) Rund haug, 6 m. i tverm., af jord og sten; paa bunden 
fandtes et tykt lag ler og hist og her kul. 11) Aflang rund, 5 
og 6 m. i tvermaal, af jord blandet med sten ; kullag over den 
ene halvdel. Parallel med de 3 sidste har ligget en anden række 
hauger, hvoraf flere ere u^jevnede ; tilbage var i 1876 : 12) Af- 
lang haug 8 og 3,6 m. i tvermaal, ganske lav, af jord og sten; 
over den største del af bunden fandtes et kullag af forskjellig 
dybde og i den ene kant mellem kullene en liden pilespids af 
jern (T. 1764; y. j.). Nær den havde ligget en rund haug, der 
blev udgraven i 1870; ved dens ene kant blev der sammen med 



i 



96 

kul og brændte ben fiindet 2 tveeggede pilespidser^ et meget for- 
rustet Jcnivbladj nogle JUinksøm og et ubestemmeligt redskab, alt 
af jern og brudstykker af 3 firesidede ^mer (T. 623— 628; y. j.) 
Noget østenfor findes en rund bang, der ikke er undersøgt og 
endnu et stykke længere mod øst er atter en rund haug af sand 
og sten, hToraf et stykke er bleyen afskaaret yed den nye vei 
til Klebu, og som bley fuldstændigt undersøgt i 1877; den tbt 
12 m. i tyermaal, men ikke meget høi; der fandtes kun hist og 
her noget kul (Aarsb. 1877, 155). I denne grayflok paa Haugen 
har der saaledes yæret mindst 18 hauger og oprindelig sandsyn- 
ligyis adskilligt flere. Paa en layere flade nedenfor den slette, 
hyorpaa disse hauger ligge, saaes i 1876 flere smaa aflange for- 
høininger omtrent lig nutidens graye, liggende i en regelmæssig 
række. Da jordstykket om høsten 1876 bley oppløiet, saaes der 
en strimmel kul og kulblandet jord langs rækken, berørende gra- 
yenes ender, medens intet lignende iagttoges paa. dem sely eller 
mellem dem. Paa sletten paa begge sider afgaardens huse sees 
ogsaa syage merker efter udpløiede hauger. Længst mod sydyest 
paa kanten af bakken mod Jesmo laa i 1876 en halyyeis ud- 
pløiet haug, i hyis nedre del der laa en meget stor sten. Ved 
undersøgelse fandtes paa bunden meget kul og deriblandt en 
hrognøgél af jern (som Worsaae 465), halyparten af en bred 
hestesko med to fladagtige søm, et ubestemmeligt redskab af jern 
og en meget slidt firesidet hem (T. 1765 — 1768). — Langs kan- 
ten af den bakke, med hyilken den slette, hyorpaa Haugen lig- 
ger, falder af til den lidt layere Thorgaardslette, bar der paa 
Thcrgaards grund ligget flere hauger, hyoraf 1 større endnu kan 
skjelnes. I 1868 bley her en røs ogmaaske flere udkjørt til yei- 
fyld, hyoryed der bley fundet 6 store perler af glasmosaik med 
meget fine mønstre og 1 perle af hyidt uigjennemsigtigt glas (T. 
563 — 564) og sammen dermed to brudstykker af et syerd og et 
øzeblad af jern (Aarsb. 1869, 162); efter beretning af flere blev 
der ogsaa fundet en fingerring af guld, og efter andre beretnin- 
ger tillige en kjedel af kobber fyldt med brændte ben. Rime- 
tigyis er der gjort flere fund paa omtrent det samme sted; der 
fortælles saaledes ogsaa, at der i 1832 bley fundet en Igedel 



97 

af kobber ved udgraTning af en haug (Aarsb. 1. c). 1 1876 blev 
bakken gjennemakaaret ved et nyt veianlæg. Derved fandtes 
først en tveegget spyd^ids, et enkeltledet bidselmundbid og et 
øxéblad^ alt af jern, liggende ovenpaa bundsanden sammen med 
knl (T. 1656—1658; y. j). Ikke langt derfra, men saa langt til 
dden, at det neppe kunde høre til samme gravsted, fietndtes frem- 
deles sammen med kul et ubestemmeligt redskab af jern, en 
firkantet ten af sølv, afhugget i begge ender og bøiet sammen 
som en ring, vegtig 23,7 gr., og en samling af hufiake sølvmfn- 
ter, hele og i brudstykker, nogle forsynede med hemper, præ- 
gede fra 709 til 863 e. Chr. Fundet kan saaledes neppe være 
bleren nedlagt før omkring 900 e. Chr. (T. 1667—1669 ; y. j. 
jf. Aarsb. 1876 s. 85 f.). Ved Thorgaards (sandsynligvis den 
søndre gaards) huse laa der paa Schønings tid en stor haug. 
I£ølg9 Kliiwer kunde der i 1816 nær husene sees ,,adskillige figu- 
rer i jorden ligesom oyergroede tomter af bygninger" ; en af 
dem, som yar en stor ophøiet firkant, kaldtes kirkegaarden« 
Dette kunde maaske have været en af de almindelige brolagte 
fiirkanter. Hele sletten, som strækker sig fra Thorgaard af mod 
nordvest til Kvenil var paa Kliiwers tid ganske fyldt med større 
og mindre hauger, hvori der skulde være fundet „vaaben og 
offerinstrumenter ^. Af disse ere de fleste nu forsvundne ved 
opdyrkning. Veien mellem disse gaarde er, som allerede Klii- 
wer gjør opmerksom paa, i en længde af 5 — 600 meter adskil- 
ligt ophøiet over sletten paa begge sider. Ved nærmere under- 
søgelse har det vist sig, at den er lagt over en række grav- 
hauger, hvis stenlægninger komme til syne i veikanten. Ved en 
udbedring af veien i 1876, da man jevnede af nogle høiere par- 
tier paa den, fandt man ogsaa kul i dybden. Paa et uopdyrket 
jordstykke mellem veien og skigarden mod Evenil saaes i 1871 
endnu 20 hauger, hvoraf 2 langhauger med spidse ender, resten 
runde, 3,5 --18 m. i tyermaal og alle lave og flade. Kun 5 vare 
ganske urørte og 3 næsten ganske udjevnede. I en af de sidste, 
som for mange aar siden blev udkjørt til veifyld, skulde der 
Tære fundet et kammer med en lerume, som gik i mange styk- 
ker; hvis denne opgivelse er sikker, maatte denne haug henfø« 

7 



98 

res til æ. j. (jf. Aarsb. 1871, 157). Af disse hauger blere 7 
undersøgte i 1877 (Aarsb. 1877, 155 f.): 1) Rund, 8 m. itrer- 
maal, af jord. I midten yar en fordybning, tildels fyldt med 
smaa stene; i yest herfor et større kullag, tildels blandet med 
brændte ben, og deriblandt nogle Jdhiksøm ogbrudstkr. af beslag 
af jern; ved den sydlige kant fandtes en fordybning, fyldt med 
kul, og ved den nordlige et sterkt kullag. Forøvrigt fEindtes her 
og der kul og jemslag samt en større Minksøm af jern og et 
stykke smeltet sort glas (T. 1903). 2) en 11 m. lang langhaug ; 
Ted midten fandtes i bunden en fordybning og længere mod øst 
brudstkr. af 1 eller 2 skjoldbuler og nogle Tdhiksøm m. m. af 
jern, liggende ovenpaa et temmelig tykt kullag (T. 1904). 3) 
Kundhaug af jord, 5 m. i tvermaal, tidligere halweis bortskaa- 
ret af yeien; der fandtes kul over hele bunden, et stykke af en 
kUnksøm og et andet brudstk. af jern (T. 1905). 4) Rund haog, 
10 m. i tverm., med et ydre lag jord over en indre kjerne af 
sten, der var ordentligt sammenlagt, tildels med sort, kiQblandet 
ler som bindemiddel. Paa bunden fandtes kul, i den nordlige 
halvdel i et tykt lag ; vestenfor midten en liden grube i bunden, 
fyldt med kul. Ved midten fandtes en større fordybning, fyldt 
med stene, kul og breendte ben, derunder en stor sten, og under 
denne endel brudstkr. af jern, hvoriblandt et par kUnksøm og 
en spiger samt levninger af tiæ. Paa andre steder fandtes en 
liden perle af rødt glas og brudstkr. af jern (T. 1906). 5) Rund 
hang 4, 5 m. i tvermaal. Under midten fandtes et større hul, 
hist og her kul og nogle smaa brudstkr. af jern, hvoriblandt en 
ring (£. 1908). 6) Rund haug, 8 m. i tvermaal, i bunden en 
større grube, hvori der fandtes tænder og nogle ben af en hest, 
og ved siden af den en mindre. Forøvrigt fandtes et lidet styk- 
ke af en lerume, der har været prydet med fremstaaende knop- 
per øverst paa bugen med skraastreger imellem, og brudstykker 
af jern, deriblandt af en skjoldbtde samt her og der brændte ben 
(T. 1907). 7) Rund haug, heiiimod 4 m. i tvermaal; der fand- 
tes kul og brændte ben og nogle brudstkr. af jern, deriblandt af 
en kUnksøm og af en sverdklinge (?) med levning af en træslire. 
Alle fimd i disse hauger vise merker af at have været udsatte 



99 

for meget stcrk varme. Sagernes medtagne tilstand gjør det 
yanskeligt at bestemme begravelsernes tidsalder. De to fund 
med lemmer benvise til æ. j., og da det vilde være lidet rime- 
ligt, at bauger fra forskjellige tider skulde ligge om bverandre 
i en saa tæt flok, kunde der være grund til at henføre den bele 
samling til denne tid uagtet forekomsten af klinksøm. — Paa 
KvenSs (Hvinandi) grund var der i 1810 endnu levnet en stor 
røs ved gaardens bovedbygning, bvoraf en del blev udkjørt i det 
nævnte aar. I 1805 blev en anden baug udgraven, bvori der 
under jordskorpen fandtes en knust stenbelle, 2 m. lang (Åarsb. 
1876, 184 £). Paa den nordre gaard er ved pløining paa en 
baug fundet en tveegget spydspids af jern, maaskefra bedensktid 
(1\759). — Paa Løvaas skal der ifølge mundtlig beretning findes 
flere bauger. — Paa Tilder (Tildrar) er under jordarbeide fundet 
et øxMad af skjegøxeform, afbrudt i skafthullet (T. 661; y. j.). 
Fra Klebu prestegjeld kjendes saaledes følgende nogenlunde 
sikre fund af oldsager: Ældre jernalders fund fra Tanem (3) 
og Thorgaard (maaske 4) ; yngre jernalders fund fra Uglen, Han- 
gen (7), Thorgaard (3), Kvenil (?) og Tilder; fra ældre eller 
yngre jernalder fund fra Thorgaard (flere). 

Strinden8 prestegjeld. 

N. Fornl. 691 £ 

Prestegjeldet bestaar afBratsbergs sogn iOpstrinden nærmest Klebtt, 
niade sogn med Havstens kapelsogn og Malvik sogn, det sidste grænd- 
sende Ul Stjørdalen, nærmest jorden. Let udgjorde fordum tilligemed 
Frosta og Leksriken i nordre Tbrondhjems amt Strindens fylke. 

Brattbergs sogn. Paa Bratsberg har der ifølge Eliiwer 
ligget en mængde bauger. Efter en indberetning af 1810 af 
sogneprest Darre fandtes der paa en høi omtrent rund banke 
foruden levninger af fiere hauger eller røser to, der blev ud« 
gravne noget før 1806. Den ene havde udvendig et lag grus 
og jord og en indre kjcme af kuppelsten paa omtr. 15 m. i 
tTermaal. I midten var et gravkammer, omhyggeligt sammen- 
ffdet af tilbugne brudstene, saa at de indre vægge vare ganske 
jevne, over 1 m. i kvadrat, dækket af to svære flade stene, me- 
dens bunden dannedes af den naturlige iPjeldgrund. I denne 



100 

grav fandtes intet. Den anden hang bestod kun af kuppelstene, 
var omtr. 18 m. i tverm. og havde intet muret kammer, men i 
midten et aabent rum, dækket af to fladagtige stene. Heri 
fandtes en spydspids med bortrustet fal, med en ophøiet kjøl 
langs bladet, 26 cm. lang. I hangens ene kant stod en firkan- 
tet sten, 57 cm. i hver side, ragende nogle haandbreder op over 
ovei*fladen ; i et af de øverste hjørner havde den en indskrift 
med 5 runer (afbildet hos Eliiwer, N. M. t. 10 c og Stephens 
Old North. Run. Monum. I, 267). Skjønt tegnene ere tydelige 
og sikre, lader der sig dog neppe udbringe nogen rimelig me- 
ning af dem; de maa imidlertid henføres til den ældre rune- 
række. Kliiwer (N. M. s. 44 f.) har en forskjellig beretning, 
hvorefter der kun blev udgravet 1 hang, hvori runestenen fandtes 
omtrent i midten over et muret kammer, hvori der laa styk- 
ker af en urne, et spyd og et sverd; den maa ansees for min- 
dre paalidelig end den første. For nogle aar siden, da stenen 
igjen blev eftersøgt, blev det opgivet, at den var indlagt i en 
stor sylmur under en bygning, uden at det kunde angives, paa 
hvilket sted den laa. — Paa Løkstadodden under Løkstad ved 
Jonsvandet er i en bjergspalte fundet et mindre vævspyd afben, 
27 cm. langt, fra y. j. eller middelalderen. — Paa GisvoU laa 
ifølge Schøning i 1774 en rund haug, besat med større og min- 
dre kuppelstene, nedenfor gaarden, ikke langt fra Lien ligeledes 
en rund haug og vestenfor Kvam ved en husmandsplads en flok 
af 10 temmelig store runde hauger, alle dels overpløiede, dels 
udgravne, og strax nedenfor gaarden et par lignende hauger. 

Hlade sogn. Paa Kystad skal der findes fiere hauger af 
jord. — Paa Havsten saa Schøning i 1774 en haug paa en bakke 
ved veien. Paa Havstenaunet fandtes i 1861 under pløiuing i 
en gammel ager en spydspids af flint, omtrent ligeligt indsmal- 
nende til begge ender, 17 cm. lang (T. 288). — Paa Stavne 
fandtes i 1795 et tveegget ^erd af jern med ufuldstændig klinge, 
tykke hjalter og trekantet knap ; det nedre hjalt har tæt stillede 
gruber og har følgelig havt metalbelæg (T. 66; y. j.). — Paa 
Ler en er ved bredden af Nidelven fundet et ildstaal, maaske fra 
y. j. (T. 1880). — Paa Tvereggen var der i 1774 ifrlge Schø- 



101 

ning østenfor husene ved vestre side af veien en stor hang. — 
I en lavt liggende ndmark mellem gaardene Stendal og Nardo 
(NjardarhoU) sees en mængde større og mindre hauger, der ri- 
meligvis ere gravhauger. — Paa Veisletten, der ligger midt paa 
den lange slette søndenfor Thr ondhjem og ikke langt fra Nid- 
elven, fandtes 1874 i en have omtrent 1 m. dybt i lerjord føl- 
gende oldsager: et stort tveegget sverd med buet nedre hjalt, 
uden knap, et svært øxe&IadT, en tveegget 5pyc?5piefe, en pilespids {7) 
og et ildstaal, alt af jern, samt 6 perler, deraf 3 af glas, en af 
rav, en afbrændt ler og en stor cylinderfonnet afben, et stykke 
flint og nogle mindre brudstykker af klinksøfit, spiger og beslag 
af jern (T. 1398-1404; y.j.). — Et stykke søndenfor Gløshau- 
gen saa Schøning i 1774 en udkastet haug, der mulig kan være 
den samme som den, der engang maa have ligget paa det sted 
paa Veisletten, hvor fundet gjordes. — Paa Hlade (HlaSir) har 
der tidligere ligget mange gravhauger. Paa Hlademoen henimod 
byen saa Schøning ovenfor den sandmel, der strækker sig langs 
stranden i kort afstand fra denne, først længst mod vest 9 no- 
get oprodede hauger i to rækker, omtrent i linje med dem no- 
get nærmere Hlade en stor udgraven haug med grøft omkring, 
østenfor denne og længere oppe fra søen 4 stenrøser efter hver- 
andre, endnu lidt længere mod øst 7 hauger i række fra syd 
til nord, de fleste udpløiede, dernæst fandtes nogle flere udpløiede 
hauger og endelig ved den bek, som gaar mellem Hlade og Røn- 
ningen, 2 uskadte hauger. Nu sees kun spor af et par hauger 
paa sletten. Af fund fra disse hauger kjendes: en urtepotfor- 
met urne af brændt ler, prydet med en række knopper under 
randen og med vertikale, rette og bnidte linjer, fundet 1842 i 
en gravhaug (,.paa kobberslager Madsens jordvei"; T. 27; æ.j.); 
i 1845 en simpel urne af klebersten (maaske en urtepotformet 
af brændt ler), ligeledes fundet i en haug, der skal være ind- 
kommet til T., hvor den dog ikke findes. Etsteds paa Hlade- 
moen er desuden fundet en gjennemboret kugle af brændt ler, 
der kan være fra hedensk tid (T. 1297). Vestenfor Hlade paa 
brinken af Hladehammeren saa Schøning en stor rund haug og 
2 mindre ved siden af den, paa sletten nordenfor gaarden lev- 



loa 

ninger af en med stene omsat kreds, i Eorsnken paa en bjerg- 
knoll en stor røs og paa vestre side af yiken nær husene mindst 
4 hauger, endelig øverst paa Ejerringbjerget en stor, i midten 
udkastet røs, ligesom der skulde ligge flere paa andre bjei^* 
knoller østenfor Kjerringbjerget. Paa pladsen Tinveden under 
Spandet, en udpartet gaard af Hlade, sees endnu nede mod 
stranden en temmelig udkastet røs. — Paa Bønningen saaScbø- 
ning søndenfor gaarden en stor rund haug og paa en husmands- 
plads en mindre. — Paa Bingved fandtes paa samme tid paa 
en temmelig høi bjergknoll en 53 skridt lang og 23 skridt bred 
plads, der tidligere havde været omgivet med store stene; i dens 
vestre ende havde ligget en rund haug og i dens østre „en dom- 
plads eller offersted", det vil vel sige en kreds med reiste stene. 

— Vestenfor Devlehavn, formodentlig paa Devles grund, laa der 
paa samme tid paa en bjergknoll en i midten udkastet røs, læn- 
gere i vest en udkastet haug og vestenfor denne paa en høi 
bjergknoll en udkastet røs. — Paa Charlottenlund, en part af 
Grilstad, blev i 1860 i en haug fundet et skelet med hovedet 
mod øst, en tveegget spydspids og 3 tveeggede pilespidser af 
jern samt et brudstk. af enfiresidet hein (T. 859 — 861; y.j.). — 
Østenfor Grilstad gaard saa Schøning i 1774 en samling hau- 
ger, de fleste runde, men ogsaa nogle langhauger, deriblandt 3 
i en række, og yderst mod stranden, lige ved flodmaalet, 4 rø- 
ser. — Paa Amalienborg saaes i 1871 tæt nedenfor husene en 
flad, noget uregelmæssig forhøining af sten, 25 m. lang, som 
antoges mulig at kunne være levning af en langhaug ; paa gaar- 
den blev omtrent i 1868 udpløiet en liden haug, hvori der skulde 
være fundet et gravkammer med aske, kul og ben(Aarsb. 1871, 
158). — Paa Petersborg, en part af Presthus, fandtes nogle aar 
før 1871 et skelet, ved hvis side laa et svcrd og en spydspids, 

— Paa Teslid var der paa Schønings tid flere hauger. I 1871 
saaes nedenfor husene paa Nedre Teslid en haug, hvorider om- 
kring 1845 under pløining fandtes et forrustet sverd uden hjalter og 
knap (Aarsb. s. st.). — Paa Nedre Vik eller Presthus staar ved et 
sted, kaldet Kirkeledet, 2 opreiste stene, som man har anseet 
for bautastene; antagelsen er maaske usikker. Ganske nær ved 



108 

dem fandtes i 1874 i jorden en nedfalden sten, omtr. 6 m. lang, 
der antoges at have været en bautasten. Nogle 100 skridt der- 
fra i en bekkedal saaes paa samme tid en m^et stor hang, vist- 
nok en gravhang, i hvis top der var gravet en smule (Aarsb. 
1874, 167). — Paa nedre Raneim var der i 1871 strax i nord' 
vest for husene paa en bakke mod stranden en etor haug, som 
omkring 1840 blev gjennemgravet til kjelder, ved hvilken leilig- 
hed man kun traf kul og aske ; tæt ved ligger en mindre haug 
med spor af gravning i den ene side. Strækningen mellem dette 
sted og husene synes efter merker i terrainet at have været be- 
dækket med en hel samling hauger. I nordøst for husene nær 
vden btødte man for omtr. 40 aar siden ved grusgravning paa 
et skelet med hovedet mod syd, om hvis hoved og bryst der rar 
dannet et slags kammer af 3 kantreiste heller med en overlig- 
ger. Tæt ved stedet sees levninger af flere større hauger. Ved 
anlæg af en have fandtes i 1873 i jorden kul, hestetænder, ben 
og „aske". I nordøst for husene nede ved stranden saaes 11874 
to større hauger, hvoraf meget sten var bortkjørt (Aarsb. 1871, 
157 og* 1874, 167). Schøning saa i 1774 flere hauger nær 
stranden, deriblandt en rund, som kim laa 2 favne over fiod- 
maalet Paa gaarden blev i 1852 fundet 2 spydspidser af jern, 
der efter beskrivelsen maa have været fra æ. j. De skulle være 
indkomne til T., hvor de dog ikke nu. findes. Paa vestre Ban- 
eims grund er under nogle stenheller, over hvilke der var en 
svag kredsrund forhøining, fundet en spydspids af jern med ag- 
norer, der sidde ualmindelig langt tilbage, strax ovenfor falens 
b^yndelse (T. 1897; æ. j.); stedet er nu gjennemskaaret af jern- 
banen, og jorden skal i dette strøg have vist sig kulblandet; 
dog fandtes under hellerne hverken kul eller ben. Længere 
oppe ved elven paa dens østside sees spor af et par hauger. 
Af stenkarret paa en bro over elven er udtaget en lang sten af 
form som en bautasten, om hvilken der gik et sagn, at den tid- 
ligere havde staaet opreist i nærheden afhaugeme; der sees paa 
den et par spredte, run elignende figurer. En meget forrustet spyd- 
spids af jern, som det synes, med en ophøiet kant efter siderne 
(T. 1650; æ. j?) har i lang tid været opbevaret paa gaaiden, 



lOi 

uden at det kan afgjøres, om den er fnndet her. — Et godt 
stykke østenfor Nedre Raneim ved en liden Tig, formodentlig 
paa østre Raneims grund, saa Schøning i 1774 to rande han- 
ger nær stranden og et stykke længere mod øst paa nordsiden 
af veien i en række en rand haug, en langhaug med en nedfal- 
den, 3, 6 m. høi bautasten og en rund røs; paa sydsiden af 
veien i en linje omtrent parallel med den første en trekant med 
en afbradt bautasten ved siden, dernæst 2 smaa runde hauger, 
videre en langhaug, dernæst en rund haug med en brækket bau- 
tasten ved siden og endelig en mindre, tildels udjevnet rund 
haug. — Paa Vere var der paa samme tid paa den nordre side 
af veien nær stranden 10 runde hauger og paa den søndre side 
en langhaug. — Paa Jervan ved Jonsvandet er ved gravning i 
en tomt fundet en samling vævstene (T. 1991; maaske fira y. 
j.). — Paa DragvoUen skal der efter Kliiwer før 1817 i en hang 
være fundet et øxéblad af jern, som blev indsendt til T., hvor 
det dog ikke nu kan paavises. 

Malvik sogn. Paa ViJchamer saa Schøning i 1774 paa en 
bjergknoll nede mod stranden 2 røser, i vest for husene en 
udkastet stor røs og længere mod vest paa et sted, kaldet Eongs^ 
haugan, først en stor rund røs, dernæst en aflang firkantet plads, 
omsat med stene, søndenfor denne en aflang firkantet stenhaug 
og i vest og nordvest for denne 3 lignende hauger eller firkan- 
ter og 2 runde røser, de firkantede omsatte med stene, hvoraf 
hjørnestenene vare større end de andre. Den mening, at firkan- 
terne skulde være hustomter, er urigtig; de maa ligesaavel som 
de runde røser ansees for gravsteder. Levninger af dem sees 
endnu. — Paa Nøstum sees 3 udpløiede hauger nedenfor hu- 
sene; i en af dem skal før 1774 være fundet et sverd. Læn- 
gere nede lige ved veien ligger der en rund haug, som efter- 
haanden er bleven udkjørt til veifyld; derved skal der tidligere 
være fundet endel jernsager og nylig fandtes en stor glat ring 
af sterkt sølvblandet guld, 4 cm. i tvermaal, altsaa meget for 
stor til at have været fingerring, vegtig 13 gr., med spor af 
at have været udsat for stork ild (T. 2263; y. j.?). Ved stran- 
den saa Schøning 2 aflange røser. — Paa flatffiran saaes i 1774 



105 

Testenfor husene en stor rand haug, hvoraf der endnu er spor, 
og nordenfor dem en oyerpløiet rund haug ; det var maaske netop 
i dens bund, at der i 1878 ved en gjennemskjæring for jern- 
banen fandtes en skaalspetide af bronce tilligemed noget tøi^ men 
i en saa optæret tilstand, at den ei kunde bevares. Paa Haug« 
berget, et nes udenfor gaarden, saaes i 1774 vestenfor pladsens 
huse enstor rundhaugogsøndenfor den 6 andre lignende og sønden- 
for (vel rettere : vestenfor) disse 3 stenrøser. De sidste sees endnu, 
men med merker af udkastning. — Paa nabogaarden Torp saa 
Schøning i 1774 en rund haug nede ved stranden. — Paa Mal- 
vik (Manvik) femdtes paa samme tid en rund haug søndenfor 
husene og en lignende vestenfor dem. — Paa Store og Lille 
S<mdan, Aune og Stav var der paa samme tid endel hauger ne- 
denfor gaardene. Paa en plads under Stav mener man, at der 
paa et svaberg nede ved søen findes en længere runeskrift; hvis 
det ikke er en stribe i stenen med naturlige sprekker, men vir- 
kelig har været en indskrift, er den ialfald nu aldeles ulæselig. 
— Paa VuUum gjordes i 1862 paa et svaberg i udmarken, hvor- 
paa der kun var en tynd jordskorpe, et betydeligt fund, be- 
staaende af: 4 armringe af guld^ den ene af en tyk firesidet ten, 
den anden snoet af to runde tene med tvundne traade i mellem- 
rummene, de to øvrige snoede af runde tene uden traade, — 6 
hdlsringe og armringe af søk, en snoet af 4 par snoede tene 
med dobbelttvundet traad saavel i den første som i den anden 
snoning, omtrent lig Worsaae 454 ogSv. Foms. 616 (veier over 
630 gr.), en lignende mindre, men uden traade i de primære 
snoninger, en lignende, men uden traade og med mindre tæt- 
sluttende snoninger, en snoet af 3 par tene, en snoet af 3 en- 
kelte tene med tvundne traade og endelig en snoet af 6 par 
tene med dobbelt omvikling af tvundne traade — og en ring* 
spende bS sølv^ omtrent lig Worsaae 411, men med længere naal. 
Den ene (sidstnævnte) af sølvringene er i T. (299), resten i G. 
(2919—2928; y. j.). — Paa lorhord fandtes i 1876 lidt oven- 
for gaarden ved en bygdevei, der gaar under en brat ^eldside, 
liTorfra der i sin tid er raset ned store stene, under et af de 
største klippestykker, der var 3 — 4 m. i tvermaal, skeletterne af 



106 

en hest og af et menneske samt 2 tveeggede spydspidser af jern 
og et ildstaal (T. 1686 og 1744—1745; y. j.). Ddstaalet laa 
ved skelettets fødder, den ene spydspids yed dets side og den 
anden ovenfor hovedet, imellem dets fødder var en mindre sten^ 
der var trykt ned af den større. Alt laa umiddelbart under 
stenen uden noget jordlag, og det kan derfor ikke være nogen 
begravelse, hvorimod det er mere rimeligt at sætte fundet i for- 
bindelse med et i egnen bevaret sagn om, at „en ridder**, idet 
han passerede dette sted, var bleven knust af en fra Qeldet ned- 
faldende sten. Der har ogsaa i egnen holdt sig et sagn om, at 
der paa nabogaarden YuUum skulde være bortgjemt en stor skat 
(Aarsb. 1876, 86; Vidsk. Skr. VIII, 175). — ?ba Kvegjerdet skel 
der være fundet en vævskyttelformet béltesten, der senere er 
gaaet tabt — Paa Vatslien fandtes i 1861 i en haug et tveegget 
sverd, hvis hjalter ere forsynede med smaa runde gruber, og en 
tveegget spydspids, begge af jern (T. 289—290; y. j.). I det 
nævnte aar skulde der endnu være et halvt snes hauger paa 
gaarden. — Paa Herjuen saa Schøning i 1775 en del hauger. 
— I den indenfor liggende bygd Mostadmarken var der ogsaa 
paa samme tid hauger paa flere steder. — Paa Snustad er for 
længere tid siden fundet et tveegget sverd med smalt nedre hjalt, 
der har havt riflet sølvbelæg, og et øxéblad af jern (T. 2195 — 
2196; y. j.). — Paa Eummelmken blev i 1865 borttageten sten- 
haug, hvori fandtes et kammer, omtr. 2 m. langt og 60 cm. 
bredt, og deri ben (sandsynligvis ubrændte) af et menneske (N. 
Foml. 831). Paa pladsen Holmen under Gevingaasen fandtes 
1859 under veiarbeide ved grustag i en lav, langagtig sandhaug, 
„der var kløftet i den ene ende*', 2 øxéblad og et par brudstykker 
af klingen af et rimeligvis enegget sverd af jern (T. 556 — 558; 
7- jO og sammen dermed en ringnaal (?) af bronce. Rundt omkring 
saaes spor af flere lignende hauger, øiensynlig dannede af sand, 
hentet fra stranden. — I selskabets myntsamling haves en hufisk 
sølvmynt, slagen 833—842 e. Chr., som skal være funden enten 
i Strinden eller i Stjørdalen. — I Tromsø museum (267) opbe- 
vares en pilespids af slcifer med agnorer, 7X1 cm., der anta- 
ges at være kommen fra Strinden (Aarsb. 1877, 45 f.). 



107 

Fra Strindens prestegjeld kjendes saaledes følgende nogen« 
lande bestemmelige fand af oldsager : Stenaldersfond fra Havsten 
og et fra ukjendt sted (?); ældre jernalders fund fra Bratsberg, 
Hlade, Raneim (2 eller 3) og Kvegjerdet; yngre jernalders fond 
fra Løkstad (?), Stavne, Leren (?), Veisletten, Hlade (?), Grilstad, 
DragYollen, Jervan(?), Nøstum, Haugan, Vullum, Forbord, Vats- 
lien, Snustad og Hummelviken samt 1, der mulig er fra et sted 
i Strinden. 

Throndhjems by med bymarken. 

Paa Seteren eller Bagerseteren i Bymarken fandtes i 1849 et 
treegget sverd, der har mistet det øvre bjalt og knappen (T. 230 ; 
y. j.). — Paa et sted i bymarken er fundet en meget forvitret 
og epsleben øxe eller hammer af sten med skafthul (T. 1133). — 
Paa Kalvskindet fandtes i 1873 ved kjeldergravning (paa E. G. 
Dahls bryggeritomt) et enegget sverd af jern med levninger af 
træslire, men uden hjalter (T. 1230 ; y. j ) ; det laa omgivet af 
nogle stene og med spor af kul, næsten 2 m. under den nuvæ- 
rende jordoverflade. Sandsynligvis har der engang været en haug 
paa stedet. — I en gaard ved det sydvestre hjørne af torvet er 
fundet en øxe af sten med skafthul og eg i begge ender, nær- 
mende sig til typen „Norske oldsager'* 33 (T. 1881). Det er 
ikke urimeligt, at den er ført hid fra et andet sted. — Ved 
kjeldergravning i Apothekerveiten er fundet en gjennemboret 
cylinder af brændt ler (T. 7) og paa et andet sted 13 hugler af 
brændt ler (T. 6). Begge ftmd kunne være fra y. j., men skrive 
sig vel rimeligst fra christelig tid. — Ved gravning under en 
gaard ved bybroen er fundet et vævspyd af ben, 32 cm. langt 
(T. 1439 , y. j. eller middelalderen). — Ved bredden af Nidelven 
i en af almenniugeme er fundet et redskab af sten, ligt en 
stenøxe med skafthul; det kau mulig opfattes som et øvelsesar- 
beide fra stenalderen. 

Fra byen og bymarken kjendes saaledes 2 sikre fund fra 
stenalderen og 2 fra yngre jernalder. 



109 



Bidrag 

til 

Kundskab om ThrondhjemsQ ordens Fauna 

ved V. Storm. 



II. 

(Fortsat fra Selsk. Skrifter 1878). 

lil fortsatte Undersøgelser af Throndhjemsfjordens Fauna, især 
Dybyandsfaunaen, i Aaret 1879 blev mig af Selskabet bevilget 
et Beløb af 500 Kr. For at erholde nøiagtigere Kundskab om 
de allerede forhen undersøgte Localiteter besøgte jeg atter disse, 
nemlig Trakterne langs Stadsbygden og dernæst en Del af det 
ligeoTerfor, paa Sydsiden beliggende Strøg, som tildels viste sig 
at være af lignende Beskaffenhed. Noget stort Antal af forhen 
ikke bemærkede Arter blev derfor ikke fundet, men da jeg i 
foregaaende Beretning om Faunaen i denne Del af Fjorden for- 
bigik Crustaceeme, skal jeg her nævne en Del Arter af nogle 
Grupper af denne Glasses høiere Ordener, Decapoderne, Amphi- 
poderne og Isopodeme og forøvrigt enkelte Arter, hvorom Et 
eller Andet er at bemærke. 

Crustaceer. 

Decapoda. 

Af Krabber (Brachyura) toges et Par Exemplarer af Steno- 
rhynchus rostrastus (Linné) paa Rødbjergsgrunden mellem Rødalger. 
Denne Art synes at være meget hyppigere ved Havkanten end i 
de indre Dele af Fjorden, hvor jeg aldrig fandt den. Ved Tbrond- 
hjem er den taget afRathke(Beitr. zur Fauna Norwegens, 1843). 

Inachus dorsetensis, Pennant, toges i 1 Exemplar. 

Hyas araneus (Lin.) har jeg fundet paa enkelte Localiteter 
i Mængde, paa grundt Vand ; hyppigere derimod Hyas coarctatus, 
Leach, til det Inderste af Fjorden og paa meget betydeligere Dyb 



110 

(indt. 150 Favne), især i de stelle Bakker, hvor overhovedet de 
litorale Former gaa meget dyhere ned. 

Cancer pagurus lin - „Taskekrabben'' - er ved Havkanten 
almindelig og af betydelig Størrelse, men benyttes i Regelen ikke. 
Den faaes ikke gjeme i Bundskraben, men derimod paa Fiske- 
garn. I de indre Dele af Fjorden er den sandsynligvis sjeldnere; 
dog har jeg truffet den ved Tutterøen. 

Carcinus moenas (Lin.) er her som overalt ved vore Kyster 
den almindeligste af alle Krabber og forekommer i Fjæren til 
de allerinderste Bugter af Fjorden. 

Poriunus depurator Leach. Af denne Art toges et Par Ebc- 
emplarer paa Rødbjergsgrunden, et Par Favnes Dyb. 

LUhodes maja (Lin) - „Troldkrabben'' - forekommer lige- 
ledes meget almindeligt gjennem hele Fjorden, men paa stort 
Dyb (20— 300 F.). Som oftest erholdes i Bundskraben kun Unger 
men, især i de stejle Bakker, ogsaa ofte store, rognfyldte Individer. 

Af Oalatheemes Familie synes Gaiathea squamifera at 
være den hyppigste; den træffes ofte paa grundere Vand og 
ogsaa i Mængde i Maven af forskjellige torskartede Fiske; der- 
imod har jeg af G. sMgosa kun 1 Par store Exemplarer, som 
vare tagne paa Fiskeredskab, fra stort Dyb. 

G. tridentata, Esmark, forekommer i uhyre Masse i Dyb- 
vandsregionen, paa Oculiner, Muricea, men især paa den blødere 
Briareum grandiflorum, hvor den sandsynligvis lever snyltende. 
Øinene ere ikke hvide, saaledes som de (formodentlig efter Spi- 
ritusexemplarer) beskrives (Forhandl, ved de skand. Naturfor- 
skeres Møde 1856), men bronceglindsende. 

Endelig maa af denne Gruppe omtal es et Exemplar, som toges 
paa et Par hundredeFavnes Dyb ved Stokkenesset, og som var paa- 
ialdende ved sin stærkt røde Farve, de store, glindsende, sorte Øine 
og især de overordentlig lange nedre Følehorn, som ere 3| Grang 
saa lange som Cephalothorax med det midterste Pandehom, der 
igjen er mere end halvt saa langt som Rygslgoldet. Jog henfører 
den derfor til Munida tenuimana, 6. 0. Sars (Undersøgelse af Har- 
dangerQordens Fauna, i Ghria. Vid sk. Selsk. Forhandl. 1871), 
Desuden ere Fødderne, især de forreste med den saakaldte Haand, 



111 

meget lange og spinkle og den sidste ganske lineær, hyorved 
dog er at bemærke, at blandt mange Exemplarer af den al- 
mindelige M, rugasa er Haanden snart retliniet, snart puklet; 
fremdeles maa anføres, at Øinene paa det nævnte Ex. ikke er 
ganske fri for Haarkrands, hvis Tilstedeyærelse efter Beskrivel- 
sen skulde være charakteristisk for M. tenuimana, samt endelig, 
at j^ har et Exemplar af en Munida, ligeledes med reUiniede 
Hænder — hvor de nedre Antenner kun ere omtr. 2} Gang saa 
lange som Thorax med Rostrum, men dog betydelig længere end 
hos M. rugosa; hos det førstnævnte Ex. have de en Længde af 
130 mm. Heller ikke med Hensyn til Skallens Skulptur finder 
jeg nogen særdeles udpræget Forskjel. 

Calæaris Macandreæ Bell. Af denne smukke og som det 
synes sjeldne Krebs toges 1 Ex. paa 200 Favnes D. ved Slak- 
ken, Dyndbund. Exemplaret, som var en rognbærende Hun,- var 
ikke alene paa Rygskjoldet lige til Pandehomet, men ogsaa paa 
de øvre Antenner, paa nogle af Benene og især paa Bagkrop« 
pen besat med den mærkelige Polyzoé Triticella Koreni G. O. 
San (Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1873). 

Af Nephraps norvegicus opbevares i den gamle Samling, der 
har tilhørt Gunnerus, et tørret Exemplar med Paaskrift ,Thrond- 
bjon^. Jeg har aldrig paatruffet denne Art. 

Regemes Familie er repræsenteret ved adskillige Arter: 

£a af de hyppigste i Søtræernes Region er Pandalus prO'- 
pinqmis G. O. Sars (Nye Dybvandscrustaceer, i Ghria. Vidsk. 
Selsk. Forh. 1869). Dog erholdtes den sjelden i Rødbjergsbak- 
ken, hvor Søtræeme og navnlig Parorgorgia arborea, blandt hvil- 
ken den især synes at have Tilhold, kun traffes paa meget stort 
Dyb. Ingensteds har jeg taget den i saa store Masser som i 
Skamsundet, hvor Parargorgia voxer i Mængde op til kun 70 
F. D. i steile Bjergvægge lige ved Land. 

Et defect Exemplar af en Pandalus, med et næsten lige og 
endnu længre Pandehorn end hos foregaaen do og med ukløvet 
Spidse samt flere (V) Tænder, maa henføres til Patid. bareab's 
Krøyer (Nat. Tidskrift 1844). 

Pand. afmulicomiSf temmelig almindelig, paa ringere Dyb« 



112 

Arterne af Slægten Hippolyte ere hovedsagelig undersøgte efter 
Krøyers Monogr. FremstiUing af Slægten Hippolytes nordiske 
Arter, i kgl. D. Vidsk. Selsk. Afhandl. 1842. 

Hippolyie Gaimardi Milne - Edwards (Hist. nat. d. Crustacées) 
er en af de almindeligste Arter, paa grundere Vand. Den arc- 
tiske Hip. Soiverhei Leach, Krøyer, med det store, dobbelt sag- 
takkede Pandehorn, fandtes sparsomt ved Rødbjerg. 

Hip. turgida Krøy, toges sammesteds paa Tangbund, i flere 
Exemplarer, der alle havde en ejendommelig Fanretegning med 
et bredt, hvidt Bælte over Rygskjoldet. 

Af Hip. pusiola Kr. findes nogle f aa Exemplarer blandt mine 
Indsamlinger fra Rødbjerg. 

Hip, polaris Sabine, Krøy. var paa dybere Vand, mellem 
Oculineme, en af de hyppigst forekommende Crustaceer. Den 
af Krøyer 1. c. under Navn af Hip. horealis Owen som egen 
Art beskrevne Form, der ifølge G. O. Sars er Hunnen af H. 
polaris, toges iblandt denne sidste. 

H. LUjéhorgiif A. Boeck & Danielsen (N. Mag. f. Natur- 
vidensk. 1873) forekom blandt den foregaaende, men sjelden. 

ByU^caris simpUcirastris G. O. Sars. Denne sjeldne Art 
toges flere Gange paa det store Dyb (2 k 300 F.) paa Sydsiden 
af Fjorden; Exemplareme vare altid rognbærende Hunner. 

Pasiphae sivado M. Sars (Bidr. til Kundsk. om Cbrlaf]or- 
dens Fauna, Mag. f. Naturvidensk. 1868) og P. tarda Kr., som 
if. G. O. Sars (Prodr. crusit. in exp. norv. i Arch. £ Math. & 
Naturv.) er identisk med P. norvegica M. Sars, toges, ligeledes 
kun i Bakkerne paa Sydsiden, i smaa Selskaber, bestaaende af 
begge Arter, der ligne hinanden meget, men let adskilles ved 
Mangelen eller Tilstedeværelsen af Kjøl paa Rygskjoldet og Tom 
paa 6te Bagkropssegment, Formen af det midterste Halevedhæng 
o. s. V. Paa de her tagne Individer, der alle forekom mellem Oculiner, 
var kun den øvre Del af Rygskjoldet gjennemsigtigtog farveløst; 
forøvrigt vare de sne- eller melkehvide og med Benenes ydre Led 
rosenrøde. Arterne af denne Slægt nævnes ialmindelighed som 
sjeldne, men det er at formode, at de tvertimod forekomme i store 
Skarer, men som hurtigt svømmende vanskeligt faaes ved Bund- 



113 

skrabning. Ofte har jeg truffet Fiskemayer fuldproppede af 
Pasiphaer; aaaledes fandtes nylig i en paa 300 F. D. fanget 
Coijphænoides rapestrls nogle, som formedelst den halvfor- 
døjede Tilstand ikke lod sig bestemme, men ved den røde Farve 
aff eg fra de ovennævnte. 

Schizopoda. 

Thysanopoda norvegica M. Sars (Chria. Yidsk. Selsk. Forh, 
1863). Et, som det synes, overordentlig stort Exemplar (48 mm. 
fra Halevedhænget til det rudimentære Pandehom) toges paa 
det store Dyb. 

Boreomysis tridens G. O. Sars (Garcinologiske Bidrag til 
Norges Fauna II, 1879) toges flere Gange paa det allerstørste 
Dyb under Rødbjergsbakken, 300 Favne og derover. Exempla- 
rerne vare voxne Hunner. Arten var forhen kun fundet i den 
arciiske Region. 

Amphipoda, 

En Del af de indsamlede Excmplarer af denne Orden er 
bestemt efter A. Boecks De skandinaviske og arctiske Ampbi- 
poder, 1873 — 76 og nogle af de Skrifter, hvortil dette Værk 
henviser : 

Hyperia medusarum (O. F. Muller) forekom i stor Mængde 
og i mange Størrelser paa saakaldte Maneter (Medusa aurita), 
undertiden 10 a 30 Stkr. paa et enkelt Individ. 

Sammen med denne fandtes enkelte Exemplarer af Eyperia 
spindes A. Boeck. Den var strax kjendelig fra den foregaa- 
ende ved en mere brun Farve; begge bleve paa Spiritus 
ganske røde. 

Trisehieostotna Baschii, A. Boeck, omtales i det anførte Værk 
at være taget af mig i ThrondhjemsQorden, snyltende paa 
en Hal Dette var i Bjugn^orden, hvor der dreves et eget Fiske 
efter Spinax niger, hvorpaa den omtalte Amphipode sad fast- 
heftet ved Gjelleaabningeme eller ved Roden af Rygfinnen paa 
næsten hverandet Individ af flere Hundrede, som opfiskedes. 
Forøvrigt synes Arten at være sjelden. Nylig fik jeg en le« 

rende Biya fullonica, taget paa omkr. 250 F. D. lige ud for 

8 



114 

Byen. IJdenpaa den fandtes, ikke fastheftet, en Triscliizostoma. 
Ved at aabne Rokkens Ventrikel fandtes en stor og nylig slugt*) 
Spinax niger, paa hvilken sandsynligvis Amphipoden har levet. 
Dette Exomplar var en Hun (26 mm. 1.), som under Bugen havde 
en stor Mængde Unger af 3 mm. L. Disse havde Artens Kjende- 
mærker; Øinene vare kun antydede ved en vertical Streg og 
Kroppens Farve overalt hvid, medens Moderen var rosenrød over 
hele Ryggen; øinene kastaniebrune. En anden, liden Amphipod 
(Orchomene pinguis? Boeck) fandtes i Mængde paa Rokkens Hud, 
hvor den dog neppe har levet snyltende. 

Orchestia gamaréUus (Pallas) forekom hyppigt paa Rød- 
bjergsgrunden, paa faa Favnes Dyb. 

Hyale Nilsonii (Rathke) fandtes i 1 Explr. paa Tang ved 
Rødbjerg. Ved Throndhjem er den fundet af Krøyer (Orchestia 
nidrosiensis Krøyer, Nat. Tidsskrift 1844). 

Ambasia Danielsenii A. Boeck. Af denne Art toges flere 
Exemplarer paa stort Dyb. 

Socames Vahlii? Krøyer. Nogle Exemplarer, rimeligvis af 
denne Art, findes blandt mine Indsamlinger. 

Epimeria cornigera I. C Fabricius. Temmelig hyppig meUem 
Oculiner; derimod fandt jeg den aldrig snyltende paa Holothu- 
ria tremula, saaledes som det angives af Sars (Amphitoé para- 
sitica Sars, Overs, over norsk-arctiske Krebsdyr, Chria. Vidsk. 
Selsk. Forh. 1868). 

Pleustes panoplus (Amphitoé Krøyer, Grønlands Amphipo- 
der) forekom ikke sjelden ved Rødbjerg. 

Atylus carinatus? Fabr. Til denne, som det synes, udenfor 
den arctiske Region sjeldne Art, henfører jeg et Ex. 

AniphiUwpsis latipes (M. Sars). Ikke sjelden i Rødbjergs- 
bakken, heftet til Hydroider. 

Gammarus locusta Linné, almindelig overalt i Fjæren« 

AmaiMUa Sabini (Leach; Krøyer, Grønl. Amphipoder Tab. 
I, Fig. 3 a) toges i nogle Explr. ved Rødbjerg. 

*) Den var slugt efter at være fanget paa Fiskeliaen ; thi i dens Ven« 
trikel fandtes det paa Linen anbragte Agn. I dens Ryg var indboret 
An^lastna equalkoh Lov. 



115 

Skgocephdlus amptdla (inflatus Krøyer, Nat. Tidskr. 1842). 
Denne Art toges i fiere Exemplarer i Oculinbakkeme. 

Leucothoe spmicarpa Abildgaard (Zoologia danica) toges i flere 
Ezplr. af forskjellig Størrelse, sammesteds som forannævnte. 

Haphops setosa A Boeck. 1 Ex. fandtes paa Sandbund, 
ndrøifor Galgenæsset, 120 F. D. 

Æginéla spinosa A. Boeck. Denne Art var hyppig flere- 
steds, fastheftet til Hydroider (især Eudendrium rameum). 

CapreUa septentrianaiis Krøyer. Ikke sjclden paa Tang. 

Is op o da. 

Leachia (ArctuiiAs) langicomis, Sowerby, forekommer ikke 
blot i Laminariabeltet, men ogsaa paa større Dyb, navnlig i stor 
Mængde heftet til Grenene af Muricea placomus, hvor dog og- 
saa en mindre Form af denne Slægt (A. pusillus? G. O. Sars) 
forekom sjeldent. 

Af Slaogtea Æga har jeg tilfældigvis alene i sidste Som- 
mer truffet de fleste af de fra vore Kyster bekjendte Arter: 

Æga spora (Linné) er den hyppigste, skjønt den kun træf- 
fes enkeltvis. 

Æ. Strømii Krøyer (Æ. bicarinata Rathke) fandtes i et 
stort (50 mm. 1.) Exemplar i Fjæren, ved Byen; sandsynligvis 
har den siddet snyltende paa en Fisk. Et Exemplar fandtes af 
den meget lignende, men dog ved bestemte Kjendemærker — de 
tomformigt nedadrettede Epimerer og det crenulerede Haleved- 
hæng — adskilte Æ. crenulata Liitken (Vidensk. Meddelelser fra 
den naturUst. Forening i Kjøbenh. for 1858). 

Achenma (Æga)rotundicauda, liljeboig, Ltk. Denne traffes 
ikke ^elden i Rødbjergsbakken paa stort Dyb, og 1 Expl. toges 
i Svælget af en Sebatses. Med Hensyn til det levende Dyrs 
Farve, hvorom jeg Intet finder anført '*'), er at bemærke, at den 
til Forskjel fra de øvrige Arter, er mere eller mindre stærkt 
rød over Ryggen. 



*) Dog har jeg ikke kunnet raadspørge-Lilljeborgs Beskrivelse, da en 
længere Kække af kgl. av. Yetensk. Ak, Handl, fra dette Tidsram 
mangler i Bibliotheket. 

8* 



116 

£t meget stort (60 mm. 1. og 24 mm. bredt) Ex. af en 
Æga, som toges, ligeledes ved Rødbjerg paa betydeligt Dyb, hen- 
fører jeg til Æ monophihalma Johnston, skjønt det ikke fiild- 
.stændigt svarer til de korte Gharakteristiker af denne Art, som 
jeg bar kunnet raadspørge, nemlig i det ovennæynte Skrift af 
Liitken samt af Esmark (Carcinologiske Bidrag til den skan- 
dinaviske Fauna i Ghria. Vidsk. Selsk. Forh. 1865.) Hvad der 
især udmærker dette Exemplar, er den overordentlig stærke 
Punctor i Form af dybe Gruber, som findes saavel paa Benene 
og Kropsegmenteme nedad mod Epimereme, som paa disse sidste 
og især paa Haleskjoldet, der tilligemed Side vedhængene er over- 
ordentlig stærkt haarraudet og tornet. 

Æg, ventrosa M. Sars 1. c. faodtes i flere Exemplarer, i 
Bakkerne paa Sydsiden af fjorden (Ingdalen) mellem Ocnli- 
neme, 2 a 300 F. D., de vare her snehvide og havde en Længde 
af 17 mm. Derimod havde et miAdre Ex., som jeg ogsaa hen- 
fører til denne Art formedelst de lange Følere, den brede Krop 
og de smalt pæreformede Øine, en mere gulagtig Farve. Dette 
toges paa ringere Dyb. Arien synes forhen kun at være fundet 
i den arctiske Region og sjelden. 

Mollusker. 

Paa omtr. 200 F. D. toges en Terebratulina, hos hvilken 
Apophyseme ikke danne nogen sluttet Ring som hos den almin- 
delige T. caputserpentis, men ere dannede ganske som hos den 
i 6. O. Sars's Bidr. til Kundsk. om Norges arctieke Fauna I, 
Tab. 1, Fig. 4 afbildede T. septemiriondlis Cauthoy. 

Waldheimia septata Phil. fandtes paa Sydsiden af Fjorden 
i endnu større Mængde end forrige Sommer paa Nordsiden; 
undertiden optoges paa en Gang 20 a 30 Stykker, hvoraf de 
største ere større end den i Sars's Værk afbildede og i flere 
Former, hvoraf nogle ere lig dem, som omtales af Friele i hans Bidr. 
til Vestlandets MoUuskfauna. Den mørkebrune Farve paa de 
ældre er maaske et Overtræk af fremmed Natur; ved at hen- 
ligge i Vand antoge alle den samme lysgule Farve som hos de 
unge. — Den maa saaledes nu siges at være almindelig; men den 



117 

forekommer hovedsagelig kun paa den allernederste Del af Bjerg- 
bakkerne, hvor Bunden begynder at gaa over i det Madder, 
som ndgjør Bunden i den midtre Del af Fjorden; længere fra 
Land traf ieg den aldrig. 

Foruden de Pectenarter, som ere nævnte i Bidr. tilKundsk. 
om Throndhj.fjordens Fauna, toges i sidste Sommer ogsaa Feden 
Hask^nsi Forb. & P. ahyssorum Loven. 

P. Testæ fiandtes dennegang ret hyppigt paa 30 — 40 F. D. 

Modidaria nigra Gray forekom ikke sjelden levende paa 
Tangbunden yed Rødbjerg, paa kun 3 å 4 F. D. 

MaMetia obtusa M. Sars. Ikke sjelden paa det store Dyb 
ved Slakken, 150—250 F. D. Dyndbund. 

Af den vistnok sjeldne Cardium aculeatun Lin. opbevares i 
Samlingen store Exemplarer, (82 mm.), som ere tagne i Thrond- 
hjemsQorden (af Marklin.) Jeg har aldrig truffet denne Art 

Abra longkallis, Scacchi, som ved de af Sars 1. c. angivne 
Ejendemærker (stærkt fremtrædende lyse Radier o. s. v.), er let 
kjendelig fra de øvrige Arter af denne Slægt, forekom ikke sjel- 
den paa det store Dyb ved Slaken i Selskab med næstforegaaendo. 

Pholas candida Lin, som hos os kun er fundet som post- 
gladal, bar jeg flere Gange taget paa den lange Fjære østenfor 
Nidelvens Udløb, i Skaller, der have Udseende af ikke at være 
fossile. 

Teredo norvegica Spengl. Jeg kjender intet Sted, hvor denne 
Art forekommer i saa stor Mængde som i Landgangsbroen ved 
Ørkedalsøren, hvorfra en Mængde svære Exemplarer ere indsendte. 

Lophyrus exaratus, G. O. Sars, har vist sig at være en ret 
hyppigt forekommende Art i Dybvandsregionen ; jeg traf den ogsaa 
i sidste Sommer oftere paa Sydsiden af Fjorden, paa Lima 
excav. og Oculiner. 

Capulus hungaricus Lin., som i Sars's ovennævnte Værk næv- 
nes som overalt meget sjelden, traffes ofte ved Rødbjerg lige- 
som ogsaa paa flere andre Steder til det Indre af Fjorden. 

En endnu ubestemt Form af Lamellaridemes Familie maa 
her omtales. Don kommer nærmest Slægten Lamellaria derved, 
at ingen Skal er udvendig synlig, samt derved, at Kappen har 



118 

en kort Fold foran, ingen paa Siden; derimod var Foden hos 
det levende Dyr udstrakt bagenfor Kappen som hos Slægten 
Onchidiopsis. Kappen er ligesom hos Lamellaria latens paa 
Undersiden tæt stribet af Radier, Foden stærkt vortet paa Un- 
dersiden; Farven graahvid med svag, sort Marmorering. Hvad 
der imidlertid i^ær udmærker dette Exemplar, er den over- 
ordentlige Størrelse; det har endnu i stærkt contraheret Til- 
stand en Længde at 75 mm. og en Bredde af omkr. 50 mm. 
ligesom Højden^ hvorved den bliver stærkt convex. Det toges 
ved Slakken, paa Bjergbund, i Selskab med Lima excav., 150 F.D. 
Marsenina prodita Loven, hidtil kun truffet i Finmarken, 
toges i 1 Ex. ved Galgenesset^ omkr. 150 F. D. 

Et Exemplar af den sjeldne loréUia vestita Jeffrej, toges 
levende i Stoknesbakken, paa Spongier, i Selskab med 1 Ex. af 
den ligeledes sjeldne Læocochlis granosa Wood. Gonchylien af 
den sidstnævnte traffes derimod flere Gange imellem nedfaldne 
Oculinlevninger under Bakkerne. 

Stilifcr Turtoni Broderip, fandtes paa Rødbjergsgrunden mel- 
lem Rødalger. 

lyphlomangelia nkdlis Lov. paa stort Dyb udenfor Rødbjerg. 

Spirotropis carinata Phil. fandtes i et Par levende Exem- 
plarer i Rødbjergbugten, 260 F. D. 

Det største Exemplar, jeg har seet af NqHwwa despectUy 
opbevares i den ældre Samling her, fra Throndhjems^orden. 
Det har en Længde af 170 mm.,, og den største Bredde er 90 mm. 

Hyppigt traffes paa en enkelt Localitet ved Stadsbygden 
(20 — 50 F. D.) en Buccinum, der ganske ligner den af Sars 1. 
c. afbildede og beskrevne Form under Navn af Bucc, JDonovani 
Gray? og endnu større end den (125 mm). 

Adæon (Tornatella) tarnatilis temmelig hyppig paa Rød- 
bjerggrunden. 

Acei'a hullaia Miill. hyppig i Prcstcbugten paa Tangbund i 
Selskab med Nudibranchier {Triopa claviger Miill. (1 Ex.), Po7y- 
cera cornuta Abildgaard, Æolis papillosa^ hvilken sidste ogsaa 
fandtes paa omkr. 10 J F. D. i Ocalinbakkerne). 



119 

Doto crassicamis M. Sars. Et Exemplar Ted Galgencsset, 
paa omtr. 120 F. D. 

SoUnopus DålyelU Kor. & Dan. fandtes mellem Oculiner i 
Rødbjergsbakken, 150 F. D. (1 Ex. 26 mm. 1). 

Echinodermer. 

Til de forben af denne Klasse fundne 74 Arter kan jeg efter 
sidste Aars Undersøgelse føie 3. 

Shizocrinus lofotensis, M. Sars, toges i nogle Exemplarer paa 
et endnu ikke fuldt udviklet Stadium, med korte Arme, paa 200 
F. D., i Selskab med og tildels indviklede i Rødderne af de eien- 
dommelige Dybvandssvampe Hyalouema longissimum og Clador- 
hiza abyssicola M. Sars (6. O. Sars, On some remarkable forms 
of animal life). 

Ophiacantha anamdla og O. spectabUis maa nu siges at være 
almindelige i Dybvandsregionen; jeg traf dem i sidste Sommer 
ogsaa byppigt paa den sydlige Side. 

Archaster arcticuSj som jeg bidtil kun bavde truffet inde i 
Værraf jorden, men der i Mængde, toges i 1 Ex. ved Ingdalen, 
80 F. D. paa Sandbund i Selskab med Luidia Sarsii D. & K. 

Brisinga endecacnenios fandtes i sidste Sommer paa andre 
Localiteter, saasom ved Slakken, hvor Dybdcmaalinger og Skrab- 
ninger viste, at her maa være næsten lodrette Bjergvægge med 
A&atser og Kløfter. Den er derfor vanskelig at erholde. Alli- 
gevel toges her et ganske helt Exemplar, som havde omfavnet 
en stor Svamp, der tilfældigvis laa øverst i Skrabesækken. Og- 
saa paa Sydsiden af Fjorden, ved Stokkenesset, toges et Par 
yngre Individer paa 250 F. D., paa noget lignende Localitet. 

Ogsaa af Brisinga coronata fandtes under Slakken, paa Ler- 
bund mellem Oeulinlevninger, 200F. D., et meget stort Exemplar 
med fodslange Arme, men ganske sønderlemmet. 

Stichcpus natans M. Sars, Fn. litoral. 1877, er ikke sjelden 
paa de større Dybder. Med Hensyn tilFaiTen anføres i Fn.lit, 
at denne Art er rød over hele Legemet, medens Holothuria tre- 
mula har Ryggen rød og Bugen hvid. Denne sidste har jeg meget 
ofte, navnlig paa blød Dyndbund, fundet stærkt blodrød over 



130 

hele Legemet; lignende Variation synes ogsaa at finde Sted hos 
den første. 

Thyone raphanus D. & K., (Sars, Overs. 71), som yel ikke er 
sjelden, men som ikke forhen er nævnt i min Fortegnelse over 
de i Fjorden fundne Echinodermer, toges ved Stadsbygden, omkr. 
70 F. D. 

JEchinocucumis typicUf hvoraf jeg forhen kun havde fondet 
1 Ex. (ved Indhered), var ret hyppig i smaa Explrr. ved Slak- 
ken, 120—130 F. D., sandblandet Ler. 

Anthozoer. 

Cyathina SmiiJm? Stokes (Gosse, Actinilogia britanica). Ad- 
skillige Exemplarer toges saavel ved Galgenesset som ved Stok- 
kenesset, siddende til Skaller af Mytilus modiolus, 30 — 50 F. D. 
Polypeme syntes i dem alle at være døde. Mange Individer 
sade saa tæt til hverandre, at den hele Samling havde Udseende 
af en Koloni. 

Kophobolemnon LetichhardUi^ hvoraf jeg forhen kun havde 
fundet et Ex. paa 310 F. D., forekommer i stor Mængde paa 
lange Strækninger fra Rødbjergsbakken til indenfor Slakken, 
160—300 F. D., mudret Bund, og mere end fodslange Exempla- 
rer optoges. 

Blandt en Del indsamlede Exemplarer af Virgularia mira- 
bilis (MuU), har jeg nylig fundet 1 Par Stykker af JDubenia åbyS" 
sicda (Kor. & Dan. Fn. lit. 1877) — foruden den forhen fundne 
Dubenia elegans. 

En Alcyonium, som af og til forekom paa de større Dybder, 
paa Oculiner, er mig ubekjendt og muligens ny. I sin nuværende 
Tilstand, paa Spiritus', har den' Lighed med A. fruticosum (M. Sars, 
Fn. lit. III.), hvilken ikke er sjelden paa ringere Dyb. Dog er 
den ikke forgrenet, men danner Overtræk over Oculiner og deiiil 
fastsiddende Gjcnstande, saa at de større Exemplarer faa et no- 
get forgrenet Udseende. Ogsaa Spiclerne ligne samme hos A. 
fruticosum; do ere tilstede i stor Mængde og give derved Polypa- 
riet en ru Overflade, navulig ved Grunden af Fangarmene, hvor 
de rage frit frem og ere saa store, at deres Form er mæifkbar 



191 

Ted xioge Forstitfrrelae. Jeg forsømte at undersøge den tilstræk« 
keligt i leyende Live, saa at jeg fiørst senere, om den skulde vise 
sig at Y»re ubeskreven og jeg skulde erholde flere Exemplarer, 
hvilket er sandsynligt, kan nærmere beskriye den ; men den viste 
sig i denne Tilstand vidt forskjellig fra de øvrige mig bekjendte 
Arter. Coenenchymet var ganske gjennemsigtigt og næsten Æftrve« 
løsty saa at de mørkeblaa Polyper med de rødagtige Fangarme 
m^et tydeligt saaes igjennem. 

Den af mig p. anf. St. under Navn af Parargorgia arborea 
var. purpurea? omtalte Art har jeg fundet flere Exemplarer af 
og nærmere undersøgt. Den har vist sig at være vidt forskjel- 
lig fra Slægten Parargorgia; den kan ikke engang henføres til 
Goigonideme, men til en anden Familie af Octactiniemes Gruppe, 
nemlig Alcyoniderne. Polypariet af de mindre (omkr. 20 mm. 
høie) Exemplarer er næsten kuglerundt, hos det største (omkr. 
55 mm. høie) mere køUedannet. Polypeme, hvis Antal hos de 
mindre er 16 — 20, hos det største 30, ere forholdsvis overordentlig 
store og sidde i regelmæssige Afstande overalt i Coenenchymet 
med Undtagelse af den nedre, smalere, sterile Del, som aller- 
nederst har en membranagtig Udvidelse, hvorved den er fSestet 
til Oculiner; de ere rettede nede mod denne Basis som ellers 
hos Alcyoniderne, og det paa den Maade, at hver enkelt Polyp 
fortsætter sig i et vel afgrændset Hulrum, saa at man ved at 
overskjære Polypariet et Stykke ovenfor Basis kan tælle deres 
omtrentlige Antal. Heller ikke findes der nogen ^Sclerobasalaxe". 
De enkelte Dyr ere i høieste Grad ud- og indtrækkelige. I le- 
vende live vare de ofte fuldstændigt indtrukne, saa at kun de 
Sfurede Stjerner viste sig i det glatte, kun svagt granulerede 
Coenenchym, som ved mikroskopisk Undersøgelse viste sig at inde- 
holde forholdsvis faa og tykke, knudede Spicler. De Aildstæn- 
digt udstrakte Polyper derimod havde en Længde af mere end 
Polypariets halve Diameter. Fangarmene ere ogsaa af ualmin- 
delig Størrelse, hver enkelt af de største omkr. 7 mm. ; de bære 
talr^e (indt. 24 Par) smaa Finner og ere paa Rygsiden forsy- 
nede med en Kjøl, der fortsætter sig nedad Polypens Sider i 8 
Ribber, der synes at folde sig zigsakformigt ved Indkrængningen. 



123 

Hele Polypariet tiUigemed Polyperne er udvecdigt af en stærk 
blodrød Farve; Coenenchjmet indvendigt lysrødt, Mesenterial- 
foldeme (Skillevæggene) lysgule og Mesenterialfilamenteme stærkt 
æggegule. Naar jeg forhen angaaende dens Forekomst har an- 
ført, at den ogsaa forekommer paa ringe Dyb, er dette maaske 
urigtigt som blot noteret efler Erindringen. I ethvert Fald traf 
jeg den sidste Sommer kun paa stort Dyb (150 — 250 F.), altid 
paa Oculiner. 

Hydroider. 

« 

Aglaophaiia Ucuspis & A. integra ere begge fundne af Sars 
paa 80—100 F. D. Den første er forekommet mig at være 
langt mere en Dybvandsform end den sidste. Jeg traf den i 
sidste Sommer i Mængde paa Sydsiden, men kun paa stort Dyb, 
150—250 F. D. især fæstet til Oculiner; den anden derimod har 
jeg kun truffet fra 160 og op til 30 F. D., fæstet til Svampe, 
Skjæl og Stene. Nogle Exemplarer af den sidstnævnte afvige 
temmelig meget fra de andre og fra Sars's Beskrivelse og Af- 
bildning (hvor der kun er enskjønnede Generationskapsler sid- 
dende umiddelbart paa Hovedstammen eller de større Grene) der- 
ved, at der er 2 Slags Generationskapsler, som i stor Mængde 
sidde udelukkende paa særegne fra Hovedstammen udgaaende tem- 
melig lange Stilke med nogle rudimentære PolypbaBgere, hvorved 
der altsaa dannes en Art Corbula. 

Hydralmannia falcata, Lin. fandtes hyppig ved Rødbjerg, 
især ugrenet, paa ringe Dyb og da ikke let kj endelig, men og- 
saa ofte i store Exemplarer med den ciendommeligt snoede 
Stamme og Grene, paa større Dyb. 

Pei'igonimus ahjssi G. O. Sars (Bidr. til Kundsk. om Nor- 
ges Hydroider) fandtes ved Slakken paa 200 F. D. De netfor- 
migt anastomoserendc Stoloner, som havde en blaaagtig Farve, 
vare udbredte paa Overfladen af en haard Svamp. 

Myriothéla phrygia (O. Fabr.) toges ved Galgenesset, 200 
F. D. i et Exemplar ganske saadant som Afbildningen i Fn. lito- 
ralis af denne Art (M. arctica). Den af mig forhen omtalte 
Myriothéla, som toges paa Lima excavata, og som jog ikke senere 



128 

har gjenfimdet, er forskjellig baade fra den sidstnævnte og fra 
E phrjgia Hincks, Hiet. biit. Hydr. 

Can^antikuria fkxuasa, Hincks, som i Sars's Fortegnelse 

» 

OTer Norges Hydroider kun angives for Lofoten, forekom i stor 
Mængde paa Tang ved Rødbjerg, tæt besat med Generations- 
kapsler, i Selskab med den smukke, rosenrøde Clava squa* 
mata (Miill.). 

Podoccryne camea, M. Sars, som vel er almindelig, men 
Bom jeg før ikke havde observeret, fandtes i tætte Masser paa 
Litoriner, beboede af Paguri. 

Podocoryne Ttibtdariæ, M. Sars, ikke sjelden paa større Dyb. 

Annelider. 

Af Polynoinemes Familie fandt jeg forrige Sommer alene 
ved Kødbjerg 14 Arter og i Aaret 1879 endnu 3, hvilke anføres 
her tilligemed et Par Bemærkninger om de andre. 

Eunoa nodosa (M. Sars),, som jeg forhen ikke havde truffet, 
toges i et Par store Excmplarer saavel ved Rødbjerg som paa 
Sydsiden at Fjorden, 30 F. D., Stenbund. Knuderne paa Elyt- 
reme ere baade meget talrigere og større end paa Malmgrens 
Afbildning. 

Eunoa Ørstedi varierer meget i Farve efter den Bund, hvor« 
paa den findes. Jeg har fundet den med ganske gule Elytrer 
paa Spongier, graa paa Stenbund og i Sommer fandtes den ret 
hyppig med rødbrunt spraglede Elytrer paa Laminarier ved Rød- 
bjei^, kun 10 a 12 F. D.; altid kjendelig ved de lange, ofte 
3delte Knuder. 

Harmothoe inibricata forekommer med lignende constante 
Farvevarieteter; paa Tangbunden ved Rødbjerg, hvor den fandtes 
hyppigt (2 — 16 F. D.), vare alle Exemplarer prydede med et bredt, 
mørkebrunt, takket Baand, dannet af Rygskjellenes indre Del, 
men med en lysegul ydre Rand. De paa dybere Vand, paa Skjæl- 
bund forekommende, havde altid Rygskjællene paa bestemt Maade 
marmoreret a^f gult og graat. 

Evame impar er den mest litorale af alle Polynoiner og 
traffes undertiden krybende paa Tangen i Fjæren, temmelig langt 



134 

over laveste Ebbe, saaledes som ogsaa Malmgren anfører (efter 
Glaparéde) at være Tilfælde ved Englands Kyster. 

LænUla alba Malmgr. fandtes i Kødbjergsbakken paa Spongier 
(70 F. D.) i et defect Exemplar, som dog var let kjendeligtved 
den eiendommelige Form af Hovedlappen samt Elytreme, der 
noget ligne samme hos Leucia nivea, men have langt færre Knuder. 

Angaaende den af mig paa anf. St. under Navn af LremBa 
viciacea beskrevne Art bør bemærkes, at Prof. Sars, da han saa 
den hos mig, erklærede, at den var ham bekjendt, men at den ikke 
var beskrevet. Dernæst maa omtales, at jeg i sidste Sommer fik 
op et Exemplar, som var større end noget af de forhen ftmdne, 
og som længe holdt sig helt, dybt skjult i enOculina. Jeg kunde 
saaledes med Sikkerhed tælle Elytremes Antal, som her befandtes 
at være 16 Par, medens jeg i Beskrivelsen har opgivet Antallet 
at være 15 efter de i mange Brudstykker erholdte Exemplarer. 

Den af mig p. 36. 1. c. kortelig beskrevne, ubenævnte og 
muligens nye Art, gjenfandtes paa samme Localitet i et Par min- 
dre Individer, som i Alt svarer til det først fundne. 

PanUiaUs Ørstedi? Kinberg. Et Ex. med manglende Fordel, 
som toges under Slakken, 180 F. D. paa Lerbund, tilhører sand« 
synligvis denne Art. Det stemmer nemlig i de fleste Henseender 
med Kinbergs Afbildning og Beskrivelse (Fregatten Eugenias 
Reise), navnlig ved Elytrernes Form, de penseldannede Børster 
og de eiendommelige „setæ aristatæ"; derimod findes mellem 
disse ogsaa overordentlig lange og snoede Børster lig samme hos 
Antinoé Sarsii og den af Malmgren 1. c. afbildede, spidsbeiigske 
Melænis Loveni, men endnu mere forlængede end her. Exem* 
piaret var, saaledes som det ogsaa omtales af 6. O. Sars (i 
Bidr. til Kundsk. om GhristianiaQordens Fauna) opfyldt med 
Ovarier, hvis røde Farve skinnede gjennem Huden. 

Leanira tetragma, som jeg foregaaende Sommer kun fandt 
i 1 Ex., traffes nu ret hyppigt paa Lerbunden under Slakken. 

De øvrige Annelider, som ere indsamlede og bestemte, ere 
ikke mange, og tilhøre meget forskjellige Grupper; jeg udsætter 
derfor med at nævne dem, indtil et større Antal Arter er ind- 
samlet og bestemt. 



125 

Af Gephyræer traffes bl. a. Sipunctdus ncrvegicus Kor. & 
Dan. paa 300 F. D. i et Par Explrr., begge større end det i 
Fanna litoralis 1877 afbildede. Ligeledes toges 1 Ex., som rime- 
ligvis bliver at henføre til PJMScolosama Lovénii Kor. & Dan., 
med hvilken det i sit Ydre stemmer overens; men alle Tentakler 
og Snabelen var indtmkken, saa at den ikke med Sikkerhed kan 
bestemmes; Hudener stærkt incrosteret med Sand. Thasedlosoma 
Strombi rar. capitata (Sipunculus capitatus Rathke, Beitr.) toges 
ved Rissen, 30 F. D. 



Endelig skal af Polyzoernes artrige Klasse omtales Bhah- 
dopleura nUrabUis (M. Sars), som toges paa 150 F. D. ved Slak- 
ken; efter 6. O. Sars's, on some remark, forms of anim. life. I, 
er den kun funden i Lofoten. 

Kmeioshas Smthiif Kor. & Dan. var paa samme Localitet 
som foregaaende ret hyppig paa en længere Strækning fra 70 —200 
F. D. sandblandet Ler. Den erholdtes dog altid enkeltvis og 
gjeme i Selskab med den her i Mængde forekommende Kopho- 
bolemnon Leuckhardtii. Alle Exemplarer havde mange Æg i 
Cooecieme. Til Stilken sad foruden Campanularier, Unger af 
Åntedon Sarsii i sit første Stadium (4 mm. L), fæstede mellem 
Skallerne af smaa Rhizopoder. 



Rettelse: 

Side 111 Lin. 5 staar „Tilstedeværelse" — læs „Fraværelse**. 



127 



Nogle Forøgelser til den zoologiske Samling, 

af Vertebraternes Bække, 

ved V. Storm. 



bamllngen af Pattedyr er i' det sidste Aars Tid forøget med 
fiere Exemplarer, saasom en Ulv (Canis Lupus), skudt ved Rør- 
os i Vinteren 1878— -79, den blaa Varietet af Fjeldræven (C. 
hgopus), en Bjørn (Ursus ardos), yngre Han med ufuldstændig 
Bing om Halsen; den blev skudt i Skogn, tilligemed sine Un- 
ger, liToraf 2 opbevares i Samlingen; af disse er den ene Ring« 
bjørn (Han), den anden ikke (Hun). 

I Mai 1879 blev en Erhxaceus europæus taget levende i en 
Udmark omtr. { Mil &a Byen og langt fra menneskelig Bolig. 
Det er sandsynligt, at dette har været et forvildet Individ; jeg 
kjender imidlertid ikke Exempel paa, at Pindsvinet har været 
holdt i tam Tilstand her. Efter GoUett (Bemærkn. til Norges 
Pattedyrfauna) findes den forvildet ved flere af Landets sydlige 
Byer og efter lilljeborg og Nilsson er den temmelig almindelig 
i Sverige omtr. til 61®. 

Skelettet af den for et Par Aar siden erholdte Orca gla- 
diator er nu opstillet. Da, som bekjendt. Hvaldyrene, ogsaamed 
Hensyn til Benbygningen, vise individuelle Forskjelligheder, skal 
Nedenstaaende anføres angaaende dette Exomplars Dimen- 
sioner m^ m. 

Med Undtagelse af den sidste Halehvirvel og nogle af de 
bagerste nedre Buer er Skelettet fuldstændigt. Det har, Inter* 
yertebralsubstansen medregnet, 

en TotaUængde af 5,04 Meter 

Graniets Længde er 0,92 -* 

Dets Bredde (over ossa zygomatica) 0,53 — 

Underkjæbens Længde 0,72 *^ 



128 

Længden af det længste Ribben 0,93 Meter 

Do. af Skulderbladet (scapula) 0,315 — 

Bredden af samme 0,40 — 

Længden af Overarmbenet (humerus) 0,21 — 

Do. af radius 0,21 — 

Der er 12 Brysthvirvler, 10 Lændehvirvler; der har været 
22 Halehvirvler. De 5 første Halshvirvler ere sammenvoxne ved 
proc. spinosi; paa 3die og 4de er ringformede Sideprocesser. 
Hæmapophysialbueme sees at have været 14. Fremdeles er 
(cfr. lilljeborgs, Sver. og Norges Byggradsdjur) Skulderbladets 
forreste, øvre Hjørne ligesom afskaaret, acromion og proc. cora- 
coideus temmelig store og brede (82 mm. 1. 78 mm. br. og 70 
mm. 1., 52 mm. br. resp.). Individet, som er en Hun, skulde 
saaledes, trods sin temmelig ringe Størrelse, være gammelt; dog 
er Brystbenets 4 Stykker adskilte. 

En omiiholoffish Begivenhed af ualmindelig Interesse har i 
Vinteren 1879—80 fundet Sted, idet den mindre Svane (Oygnus 
Bewickii Yarr), hvoraf kun et Par Individer forhen vides fundne 
i Skandinavien, har vist sig overalt i det Throndhjemske. Blandt 
den store Mængde, som jeg har hørt omtale fra forskjellige Trakter, 
har jeg havt Anledning til at se 9 fældede Exemplarer. 

Den føtste bemærkedes nogle Dage før Jul. Det rar et 
ganske ungt Individ, skudt ved Hitren, og skjænkedes til Sam- 
lingen af Hr. Skibscapt. Amet. I Begyndelsen af Januar saaes 
2 Ex., som skulde være skudt ved Ghristiansund i en Flok paa 
15 Stykr. (sandsynligvis bestaaende af denne Art.) I Slutningen 
af Januar indbragtes til Byen, ligeledes fra Hitren, 2 Stkr., 
hvoraf det ene skjænkedes Samlingen af Hr. Cand. Stabell; sam- 
tidig hermed saa jeg et Explr. som var skudt i Indhered og nu 
er udstoppet i privat Eje. 1 Explr., som afgaves til Selsk. Sam- 
ling, var fundet i S^ørdalen i en Skov, sandsynligvis dødt af 
Sult, da det var i meget afriagret Tilstand. 1 Ex. var skudt 2 
Mile oppe i Nidelven, i Elæbo, hvor det i Selskab med et Par 
andre Svaner havde Tilhold under en Fos. Et 8de var skudt 
paa Aursundsøen ved Røros (omtt. 2000 ^ o. H.). Forøvrigt om- 
taltes de fra Snaasenvandet, fra Yærdalen, Rissen, Gulosen og 



129 

BydUgst Ted Romsdalen, men fra disse Trakter har jeg ikke havt 
Anledning til at se Exemplarer. Fra henimod Midten af Februar 
bemærkedes ingen, førend atter i de sidste Dage af Marts et Ex. 
skudt ved Inderøen, blev mig tilsendt. Dette afgaves til Uniyersite- 
tets Samling. — Det synes saaledes som om hovedsagelig Thrond- 
hjems Stift har været besøgt ved denne Udvandring eller maaske 
rettere en Standsning i Trækket, bevirket ved de stærke sydvest- 
lige Storme eller den langt strengere Vinter i sydligere Lande, 
Da denne Arts Sonmierhjem skal være Siberien og den om Vin«- 
teren gjeme opholder sig ved Englands og Irlands Kyster, kan 
det vel formodes, at den oftere trækker over Skandinavien. 

Alle de 8 sidstnævnte Individer vare ndvoxne, dels Hanner 
dels Hanner; de ndmaalte svare nøiagtigt i alle Dimensioner til 
dem, som ere angivne af Leon. Steineger i Bidr. til VestlandetB 
oniithoL Fanna (N. Mag. f. Naturv. 25 B. 3 H. 1880). — Den 
førstnævnte Ungfngl kan vel endna ikke med fuldkommen Sik- 
kerhed henføres til denne Art. Den her kjødrøde Farve paa 
Nebbet viste sig nogle Dage eiter Døden udbredt til midt mellem 
Næseborene og Neglen , men herved er at bemærke, at en saadan 
Forandring kan finde Sted, selv hos de ældre; hos det ovennævnte 
Ex., der var fundet i død Tilstand, var den gule Farve løbet ud 
i Næseborhnden, og Hagehuden var gul ; hos andre begyndte det 
sorte paa denne at forsvinde, saaledes at den underliggende gule 
Farre kom tilsyne, og dette var ogsaa Tilfælde med den omtalte 
Unge; hos nylig skudte Ex. er Hagehuden sort, saaledes som det 
angives at være Tilfælde med denne Art (EjærbøUing, Skandina- 
viens Fugle, etc.). 

Ungen, som er i fuld Fjærklædning, har Hoved og Hals 

blaagraa med småle, hvidlige Fjærkanter, hele Overkroppen aske- 

graa med iblandet skiddent gult paa Fjærenes Yderkanter og med 

sortagtige Fjærskafter; Bugen graahvid; en hvid, dunet Ring om 

Øiet; Tøfjleme og Nebroden med stive Fjærdun; Iris lys, graa^^ 

agtig; Fødderne graaagtige, lysere end hos de ældre, fra hvilke 

den ogsaa adskiller sig ved ringere Dimensioner; navnlig er Hal« 

Ben forholdsvis meget kort: Totallængde 1,04 Meter, Halsens 

Længde 370 mm., Afstanden fra Nebspidsen til Mundvinkelea 

9 



130 

80 mm., fra Ncbspids til Fremkant af Næsebor 37 mm., til Øiets 
Fremkant 108 mm.; Nebbets Bredde ved Næseborene 25 mm., 
Ydertauens Længde, med Negl 107 mm., Tarsen 90 mm. 

Podiceps rubricollis {hsLih.) synes at Tære den hyppigst fore- 
kommende af denne Slægt; næsten aarligt, især i de senere Aar, 
sees et el. andet Ex. skudt i Begyndelsen af Vintren; de have 
alle været yngre Individer. 1, som blev skudt paa Jonsvandet 
i Begyndelsen af December 1879 og opbevares i Samlingen, kom- 
mer meget nær det af Stejneger 1. c. af ^^ln beskrevne Ex. ; et 
andet (i October) mangler de sammenstødende Streger paa Panden. 

Af Lestris pomaiina, som kun sjelden eller tilfældigt viser 
sig her, især som ældre, erholdtes et smukt Par, taget i Rissen 
i November 1879; Hunnen er ganske udfEirvet, men Hannen, 
hvis midtre Halei^ær ere fuldstændigt udvoxne, har endnu mange 
af Ungfugledragtens Fjær. 

En ung Larus leucopterus, en af vore sjeldnere Maagearter, 
blev skudt paa Fjorden i Januar 1879 og opbevares i SamL 

Forøvrigt er i det sidste Aar erholdt en ældre Fdco Oyr^ 
fdlco (Selbo), en Tetrao UrogaUoides (Elæbo) o. fl. 

Med Hensyn til Fiskene har jeg kun 3 Arter at omtale, men 
en af disse er af særegen Interesse. 

CrenUabrus (Labrus) melops Lin. er vel overhovedet almin- 
delig ved vore Kyster, men dens Forekomst saa langt nord var 
forhen ikke med Sikkerhed bekjendt (cfr. Gollett, Norges Fiske). 
Et Par Exemplarer fra ThrondlgemsQ orden har jeg erholdt til 
Samlingen, og jeg saa den ogsaa sidste Sommer ved Rødbjerg, 
hvor den var fanget tilligemed en Mængde af den almindelige 
Acantholabrus rupestris. 

Af Argyropelecus (Stemoptyx) Olfcrsiiy Cuv,, der ikke er sta- 
tionær ved vore Kyster, men af og til driver til Land ved Strøm- 
ninger fra sydligere Strøg, blev et Ex. fundet ved Bjugn^orden 
i November 1879. Exemplaret, som var vel vedligeholdt, var af 
sædvanlig Størrelse (70 mm). Det afgaves til Samlingen af Hr. 
Handelsm. Hegstad. 

I December 1879 fik jeg af Hr. Proprietær Kissen tilsendt 
en Scopelus, som var fanget blandt Clupea harengus i Ørkedals- 



131 

jorden. I Januar fik jeg atter et Ex., som yar taget samme- 
steds og paa samme Maade, tilligemed Underretning om, at flere 
Tåre fandne samtidigt, men ikke opbevarede. Det tilhørte ikke nogen 
af de hidtil ved vore Kyster fundne Arter og var mig ubekjendt. 
Jeg oversendte det derfor til Universitetsstipendiat GoUett, fra 
hvem det er tilbagesendt under Navn af Scopelus resplendcns 
Bich. 1846 og med Meddelelse om, at han har nærmere omtalt 
det i Chria. Vidsk. Selsk. Forhandl. 1880, hvortil saaledes kan 
henvises. 



Rettelse: 

s. 128 Lin. 12 f. n. staar 2, læs 1. 



DireMionens ilarsberetnini for 18/0. 



Ta 



Direktionen for det Kongelige norske Videnskabers Selskab 
aflægger herved sin underdanigste Beretning om Selskabets Virk- 
somhed i 1879. 

Den 2 Ide Januar, Deres Majestæts høie Fødselsdag, høitide- 
ligholdtes Selskabets aarlige Fest ved en Tale af Præses om 
Videnskabens Betydning for det praktiske Liv. 

Selskabets Byggeforetagende er nu afsluttet. Den nye Byg- 
ning med Inventarium er ved Brandtaxt af 26de Oktober 1878 
ansat til en Værdi af Kr. 73,780.00. Af Grunde, som bleve ud- 
viklede i sidste Aarsberetning, har Omkostningerne ved Bygge- 
arbeidet med et ikke ubetydeligt Beløb overskredet de til Sel- 
fikabets Baadighed oprindelig staaende Byggemidler. Den nye 
Bygnings Opførelse har ifølge Begnskabeme ialt foranlediget en 

Udgift af Kr. 63,720.55. 

Til Anskaffelse af Inyentarium er 

desuden anvendt - 3,707.44 

Kr. 67,427.89 



De til Byggearbeidet anslaaede Midler have 
været: 

1. Bidrag af Statskassen . . . Kr. 18,000.00 

2. do. af Trondbjems Sparebank - 18,000.00 

3. Laan af Kongsbergs Sølwærks 
Driftsfond - 18,000.00 

4. £t opsparet Byggefond med ind- 
vundne Renter og Afsætning til 
Byggefondet paa de to sidste 

Aars Budgetter - 5,094.32 



- 59 094.32 



134 

For at bestride denne Merudgift af Er. 8,333.67, som Sel- 
skabet foreløbig havde maattet skaffe Udvei til ved et midlertidigt 
Laan, androg man, saaledes som anført i forrige Aarsberetning, 
om et Bidrag af Statskassen en Gang for alle stort Er. 8000, 
men Andragendet blev kun delvis indvilget, idetStorthinget nn* 
der 17de Juni 1879 bevilgede Selskabet et Bidrag af Er. 4,000. 
Under 3lte December 1879 henvendte man sig til Trondbjems 
Sparebank med Andragende om et Bidrag, svarende til det, Staten 
havde ydet. Sparebankens Direktion har desværre ikke fundet 
at kunne anbefale Bankens Forstanderskab at indvilge dette An- 
dragende; men inden Forstanderskabet er fremsat Forslag om 
dets Bevilgning. Dette Forslag har endnu ikke fundet sin Afgjø- 
relse. Naar det er skeet, vil det blive Gjenstand for nærmere 
Overveielse, hvorledes Resten af Overskridelsen skal blive dækket 
Trondbjems Eommunebestyrelse har efter Ansøgning vist Selska- 
bet den Imødekommenhed indtil videre at fritage det for at svare 
Eiendomsskat af dets Bygninger. Denne Skat udgjorde for 1879 
Er. 582.93. 

I Generalforsamling den 37de Februar besluttedes til Reiser 
i naturhistorisk Øiemed anvendt: 

Deres Majestæts Bidrag til Selskabet Er. 400.00, 

samt desuden at Selskabets Easse - 100.00, 



ialt Er. 500.00. 

Dette Stipendium er tilstaaet Hr. Eonservator Storm og af 
ham anvendt til Fortsættelse af hans Undersøgelser af Dybvands- 
faunaen i Trondhjemsfjorden. Om Resultatet af disse henvises 
til den i Aarsskriflet indtagne Indberetning fra den zoologiske 
Samlings Bestyrer. 

I samme Generalforsamling bevilgedes til arkæologiske Un- 
dersøgelser Er. 240, hvoraf ca. Er. 200 ere anvendte dels af Hr. 
Adjunkt Lossius, der har gjort en Reise gjennem Stadsbygdens 
Præstegjæld, dels af Oldsagsamlingens Bestyrer^ medunderteg- 
nedo Adjunkt Rygh til en Reise gjennem Rennebu og Meldalen 
m. m. En mindre Sum er ogsaa anvendt til Efterforskninger 
efter Oldsager i Aafjorden. 



185 

Selskabet bar i 1879 udgiyet Aarsskrift for 1878 inde- 
boldende : 

1. Reiseberetning fra K. Lossios. 

2. Bidrag til Kundskab om Trondhjemsfjordens Fauna af V. 
Storm. 

3. Meddelelser fra Oldsagsamlingen 1878 af K. Rygh. 

4. Faste FomleYninger og Oldsagfund i nordre Trondhjems 
Amt af K. Rygh. 

5. Direktionens Aarsberetning for 1878. 

lait noget over 11 Ark. 
Bibliotheket har, ligesom i 1878, været aabcnt til Udlaan 
5 Dage i Ugen til samme Tider som Læseværclset. Udlaans- 
dagenes Antal har været 203, i hvilke der er skeet 880 Udlaan, 
indbefattende ca. 1400 Bind og Hefter. Laantagemes Antal har 
været 142. Til Læseselskabet Athenæum har ligesom tidligere 
▼æret ndlaant endel Tidsskrifter af theologisk, naturvidenskabe- 
ligt og literært Indhold. Bibliotheket er i Aarets Løb forøget 
med 280 Værker, deri indbefattet Tidsskrifter og Fortsættelser. 
De enkelte Bind og Hefter udgjøre ca. 620. Tilvæksten har 
efter Fag været omtrent følgende: Theologi 21 Værker 28 Bind, 
Lovkyndighed 6—8, Medicin 14—30, Filosofi 3—3, Pædagogik 
7 — 59, Mathematik 24—61, Naturhistorie 44—80, Fysik og Chemi, 
11 — 17, Økonomi 10—13, Sprogvidenskab 10— 25, historiske Vi- 
denskaber 53 — 174, Literærhistorie 18—22, lærde Selskabers 
Skrifter 44—79, Skrifter af blandet Indhold 15—18. 

Af disse Skriftier er ca. 100 indkomne ved Kjøb, Resten 
som Gave. Af Giverne maa specielt nævnes Boghandler Fr. 
Wøldike i Kjøbenhavn, som for at vise sin Glæde over den 
Kjærlighed, hvormed man i Norge har erindret det danske Uni- 
versitet ved dets Jubelfest, gjennem Kirkedepartementet har til- 
stillet Selskabets Bibliothek et Eksemplar af alle sine Forlags- 
skrifter, udgj ørende ikke mindre end 198 Bind af forskjelligar- 
tet Indhold. Forøvrigt er en Fortegnelse over Giverne optaget 
i Aarets trykte Katalog, hvor ogsaa Wøldikes Gave særskilt er 
opført. Manuskriptsamlingen har ikke i Aarets Løb modtaget 
nogen væsentlig Forøgelse. 



186 

Sclfikabets Oldsagsamling har i det forløbne Aar bavt en 
Tilvækst af 236 No. (Eatalogno. 2110—2346) Om denne For- 
øgelse bemærker Samlingens Bestyrer, at den baade er me- 
get større end almindelig og ogsaa i sig selv maa ansees for 
betydelig Ted en Samling, der forsaavidt virker med indskræn- 
kede Midler, som der i dette Distiikt knn i meget liden Maa- 
lestok kan foretages planmæssige Undersøgelser, hvoraf Samlin- 
gen kan nyde Udbyttet, medens Kristiania og Bergens Samlin- 
ger netop faa en væsentlig og i Regelen den værdifuldeste Del 
af sin Tilvækst ved saadanne. Efter Tidsalderen fordeler For- 
øgelsen sig saaledes: Fra Stenalderen 16 No., fra Broncealde- 
ren 20 No. i 4 Fund, fra ældre Jernalder 17 No. i 4 Fund, fra 
yngre Jernalder 105 No. i 44 Fund, fra den kristelige Middel- 
alder 44 No., fra Tiden efter Reformationen eller uvis Tid 34 
No. Den mærkeligste Del af Åarets Udbytte er de indkomne 
Broncealdersfund. Betydningen af det Bidrag, disse Fund have 
givet til Kundskab om denne, navnlig for det nordenfjeldske 
Norge saa dunkle Periode, kan, som Samlingsbestyreren anfører, 
belyses derved, at, medens denne Samling i den lange Tid, hvori 
den har bestaaet, indtil Udgangen af 1878 kun har formaaet 
at samle 16 No. fra denne Periode, og der i alle Landets Sam- 
linger kun findes 21 No. fra det NordenQeldske, har det for- 
løbne Aar bragt en Tilvækst i dette Materiale af 20 No., hvis 
Værd derhos forøges ved de Omstændigheder, hvorunder de ere 
fundne. Det største Fund er det store Markfiind fra Stavaa i 
Opdal, bestaaende af Celter, Hovedringe, Halsringe, Armringe 
og andre Smykker. De øvrige 3 ere Gravfund fremkomne ved 
Gravninger, som Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers 
Bevaring ved Samlingens Bestyrer har ladet foreta.^e paa Tod- 
næs i Sparbuen, hvorfra Samlingen tidligere havde et enkelt 
Gravfund, indtil iaar det eneste kjondte fra Broncealderen i det 
norden^eldske Norge. Der er, efter Samlingsbestyrerens Med- 
delelse, ikke saa faa Gravrøser tilbage paa denne Gaard og i 
dens nærmeste Omegn, som med megen Rimelighed kunne for- 
modes at skrive sig fra samme Tid. Det havde selvfølgelig væ- 
ret i høi Grad ønskeligt, om alle disse Røser vare blevne un- 



187 

dem^ paa en Gang. Men nnder de Forholde, hvornnder 
Samlmgen maa virke, yil der endnu hengaa idetmindste et Par 
Åar, forinden man kan komme til Ende med dette Gravfelt og 
&a fald Oyersigt over, hvad der kan læres af disse mærkelige 
Leyninger af et Bronccalders-Folk helt oppe ved Beitstadfj orden. 
Af Fondene fra ældre Jernalder er kun ét af betydeligere Stør- 
relse. Det er fra Valstad i Værdalen og er navnlig udmærket 
ved et Yel bevaret og sjeldent Glasbæger. Massen af det ind- 
komne skriver sig som sædvanligt fra yngre Jernalder. Der- 
iblandt er ikke faa samlede Fund, og flere af dem er af mere 
end almindelig Interesse. Tilvæksten af den middelalderske Af- 
deling er fornemmelig bleven saa stor ved Udbyttet af nogle 
Udgravninger, som Foreningen for norske Fortidsmindesmærkers 
Bevaring har ladet foretage i Tautra Klosters Tomt. Af de 
øvrige kan fremhæves et Fund fra Mære Kirke, hvoriblandt 
findes en vel bevaret Runeindskrifb fra det 13de Aarhundrede. 
En udførlig Redegjerelse for den hele Tilvækst, forsaavidt den 
er ældre end Reformationen, vil (som sædvanligt) blive ofifent- 
liggjort i Aarsberetningen fra Foreningen for Fortidsmindes- 
mærkers Bevaring. 

Den zoologiske Samling er forøget med 11 Eksemplarer af 
udstoppede Pattedyr, 20 Fugle og et Par Fiske. Derhos er op- 
stillet nogle Skeletter, hvoriblandt af den i Hr. Konservator 
Storms Afhandling i Aarsskriftet for 1878 omhandlede Staur- 
henning (orca gladiator). En Del af de udenlandske Fiske og 
Reptilier, hvoraf Samlingen er i Besiddelse, ere blevne bestemte 
af Hr. Professor Esmark, ved hvem ogsaa Eksemplarer af den 
sidstnævnte Dyreklasse ere tilstillede Samlingen fra Universitetet. 
Lavere Sødyr har Bestyreren, ligesom forrige Sommer, indsam- 
let paa sine Ekskursioner i Fjorden. Da det var nødvendigt 
at iuldstændiggjøre Undersøgelserne paa de samme Lokaliteter 
som forhen, nemlig Trakten langs Stadsbygden og Ritsen, er 
Antallet af de nye. Samlingen tilkomne Arter og Specimina min- 
dre end forrige Aar. Til Samlingens Vedligeholdelse er forøv- 
rigt adskillige Arbeider udførte, idet ældre Eksemplarer ere 
ompræparercde eller forbedrede. Til Eftcrkoraraelsc af Statu- 



188 

ternes Bestemmelse om en Revision ved Fagmænd af Samlin- 
gernes Tilstand hvert 3die eller 5te Aar, er den zoologiske Sam- 
ling i Sommer bleven undersøgt af Hr. Professor G. O. Sars, 
der har udtalt sig særdeles gunstigt om den Tilstand, hvori han 
forefandt den. En Afskrift af Hr. Sars' Erklæring vedlægges 
som Bilag. 

Begge de foran nævnte Samlinger have været aabne for 
Publikum 2 Gange ugentlig og stadig havt et talrigt Besøg. 

Hvad Selskabets Mineralsamling angaar, saa er dens Ord- 
ning i det nye Lokale paabegyndt i 1879, ligesom dens Kata- 
logisering vil begynde i indeværende Aar. Tiden har endnu 
ikke tilladt en nøiagtig Gjennemgaaeke af den hele Samling af 
Mineraler og Bergarter; dog ere de mest karakteristiske og in- 
struktive Specimiua af Mineraler allerede ordnede og udstillede 
i Montrene. Samlingen er i 1879 forøget med flere værdiftilde 
Specimina fra 13 forskjellige Givere. En Fortegnelse over Gi- 
verne er offentliggjort i Byens Aviser. Indkjøbt er nogle Mer- 
gelboller med fossile Gadiodeæ fra Saltdalen. Samlingen har 
siden Yaaren 1879 været aaben for Publikum paa de samme 
Tider som Oldsagsamlingen og den zoologiske SamUng. 

Selskabets Mynt- og Medaillesamling er i Aarets Løb for- 
øget med 217 Mynter, (blandt hvilke 3 af Guld, 121 af Sølv) 
14 Medailler, Qivoraf 12 af Sølv), 6 Messingjettons og 12 Penge- 
sedler. Fra Kongsbergs Mynt er modtaget 3 Sølvmynter. Ind- 
kjøbt er 4 Sølvmedailler, 2 Guldmedailler og 11 Sølvmynter. 
Resten er indkommet som Gave fra 40 forskjellige Personer. 
Fortegnelse over de modtagne Gaver er indrykket i Byens Avi- 
ser. Katalogarbeidet er fortsat efter samme Plan som tidligere 
og i det væsentlige fuldført. I de opstillede Montrer er for- 
uden endel Aftryk af Gemmer fra ældre og nyere Tid fremlagt 
omtrent 460 Medailler, 670—80 Guld- og Sølvmynter, samt 350 
— 60 Kobbermynter. Samlingen blev i Sommerens Løb overflyt- 
tet til det for den bestemte rummeligere Lokale og har siden 
September Maaned været tilgjængelig for Publikum hver Ons- 
dag Kl. 12—1. 

Ifølge Selskabets Statutor afholdtes den 23de September 



139 

GeBeralforsamling til Valg paa tvende Medlemmer af Direktionen. 
De udtrædende, medundertegnede Bonnevie og Kygh, gjenvalgtes. 
I samme Generalforsamling valgtes til Revisorer D'Hrr. Adjunkt 
K. Lossius og Justitssekretær Ertzaas. 

Selskabets Formue ved Udgangen af 1879 udgjorde: 
Ilammers Legat i Panteobligationer .... Kr. 72,338.00 

Paulsens do. i do. - 17,809.00 

do. do. i Statsobligationer - 7,420.80 

Åas' & Hustrues do. i Panteobligationer ... - 12,000.00 
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken . . - 1,207.67 
Paulsens do. do. i do. . . - 307.91 



Kr. 111,083.38 

Aarets Indtægter og Udgifter var i det væsentlige følicende : 

Indtægt : 

Hs. Maj. Kongens Bidrag Kr. 400.00 

Statskassens Bidrag - 4,000.00 

Trondhjems Sparebanks Bidrag - 1,888.00 

Kontingent af 149 Medlenuner - 596.00 

Renter af Selskabets Obligationer - 5,402.24 

Forpagtningsafgift af Selskabets Tomt .... - 119.20 

Udbytte af den Hjelmstjeme-Rosencroneske Stiftelse - 1,294.13 

Diverse Indtægter - 20.34 

Samlingernes Beholdninger fra 1878 .... - 510.34 

Kr. 14,230.25 

Udgift: 

Lønninger Kr. 4,080 00 

Bibliotheket - 1,870.75 

Den zoologiske Samling - 1,020.24 

Oldsagsamlingen - 24249 

Oldsagsamlingens Bibliothek - 82 00 

Mineralsamlingen -132 08 

Myntsamlingcn - 70 70 

Stipendier - 709.00 

Udgivelse af Skrifter - 624.18 



140 

Benter tillagte Kapitalerne - 1,403.00 

Afdrag og Benter - 1,446.56 

Skatter og Grundafgifter - 1,267.93 

Lys, Brænde og Benholdelse - 583.69 

Afsætning til Byggefondet - 400.00 

Tilfældige Udgifter - 571.91 

Befosion af Kontingent - 4.00 

Kr. 14,508 53 

Idet Selskabet red sin undertegnede Direktion aflægger denne 
Beretning, beder det sig i Underdanigbed beraret i Deres Maje- 
stæts Bevaagenhed. 

Trondhjem i Direktionen for det Kongelige norske Vi- 
denskabers Selskab. April 1880. 

Essendrop, K. L. Bugge, I. A. Bonnevie. 

Præses. Yicepræses. 

K. Rygh. H. H. Petersen. 



I. Richter. 



Den ovenfor omtalte Indberetning fra Hr. Professor Sars 
om den zoologiske Samlings Tilstand i 1879 er saalydende: 

Til 

DirectioneD for det KoDgl. Ncrske Videnskabers Selskab. 

Efter den ærede Directions Anmodning har jeg paa Gjen- 
nemreise den 18de Juli besigtiget Selskabets zoologiske Samling 
og skal herved tillade mig i Korthed at indberette følgende om 
sammes nærværende Tilstand: 



141 

Samlingen er allerede i forrige Aarhundrede grundlagt af 
den lærde Biskop Gunnerus og er saaledes den ældste i Landet. 
I den nyere Tid er den bleven betydelig forøget og frembyder 
allerede et meget respectabelt Antal af vel conseryerede Spe- 
dmina af alle Dyreklasser. I det nye og rummelige Lokale, 
hyori den nu er opstillet, tager den sig meget fordelagtigt ud. 
Ordningen er i det hele foretaget med Smag og Kyndighed, og 
hvad der desyærre er sjeldent at træffe i Museerne: Rummeter 
i Forhold til Samlingen saa stort, at alt kommer til sin Ret, 
og at endnu en betydelig Forøgelse uden Skade yil kunne ske. 
En særdeles yigtig Tilvækst har Samlingen i de senere Aar faaet 
ved Hr. Gonservator Storms med stort Held anstillede Under- 
søgelser af TrondhjemsQ ordens store Dybder. Invertebratsam- 
lingen er herved bleven betydelig completteret og det med mange 
Former, der i Museerne høre til de største Sjeldenheder eller 
slet ikke ere repræsenterede. 

Jeg skal i det følgende i Korthed gjennemgaa de forskjel- 
lige Dyrafdelinger og herved gjøre mine Bemærkninger, forsaa- 
yidt jeg anser dette nødvendigt. 

A. Vertebrater. 

Tåttedyrsamlingm er vel endnu ikke meget betydelig, men 
indeholder dog flere Ting af Interesse, saaledes smukke Exem- 
piarer af J^ort fra Bitteren, talrige Exemplarer af Gauper i 
forsk) ellig Alder og Farvenuancer etc. Af stor Interesse og til 
sand Pryd for Museet er et pragtfrildt Exemplar af Staurvagnen 
(Orca gladiator), fanget i Fjorden for et Par Aar siden. Ex- 
emplaret, der er meget omhyggeligt og smukt præpareret, er en 
fuldvoxen Hun og stemmer nær overens med den bekjendte af 
Schlegel leverede Afbildning. 

Ftiglesaniiingen er, navnlig hvad de indenlandske Svømmefugle 
angaar, rigt repræsenteret. De fleste Exemplarer af disse sidste 
ere i den nyere Tid anskaffede og ialmindelighed meget heldigt 
udstoppede. Derimod er Landfuglene fordetmeste fra ældre Tid. 
En liden Ægsamling, ligeledes fordetmeste af Svømmefugle, fo- 
refindes, og desuden er der ved Siden af enkelte af de udstop« 



143 

pede Fugle føiet et af Æggene, en meget ihstrnctiy og anbcfa- 
lelsesTserdig Methode. 

Reptilsamlingen indeholder forskjellige udenlandske Fh-hcfi 
og Slanger, dels paa Spiritus og dels udstoppede. Af Rariteter 
kan nævnes en temmelig stor, skjønt mindre heldigt udstoppet 
Kjæmpeslange (Boa constrictor). 

liskesanUingen er temmelig righoldig. Foruden Spiritusex- 
emplarer findes ogsaa flere heldigt udstoppede Specimina af de 
større Former, saaledes 2 Haakjærringer, 2 Glandsfiske, 1 Makrel- 
størje etc. Navnlig fortjener de i de senere Aar anskaffede og 
efter den nyeste Methode præparerede Exemplarer af de i Fjor- 
den almindelige Fiskearter: Torsk, Hyse, Lange, Kveite etc. al 
Ros paa Grund af sit nitide Udstyr. 

En liden eootomisk Samling, indeholdende Skeletter af de 
vigtigste Hvirveldyrtyper, findes opstillet i et eget Skab. Den 
er væsentlig bestemt til at tjene som Undervisningsmateriale og 
er til dette Øiemed ganske instructiv. 

B. Invertebrater: 

Af MoUusker haves en temmelig betydelig og smukt con- 
Berreret nåeiÅBJiåsk Konkyliesamling, ligeledes en indenlandsk do. 
som dog endnu ikke er meget fuldstændig. Foruden tørrede Sa- 
ger findes ogsaa Spiritusexemplarer af vore almindelige Blæk- 
spruter (Cephalopoder) samt flere sjeldne Gastropodeformer, ind- 
samlede af Hr. Conservator Storm fra de store Dybder i Trond- 
lyemsi^orden. 

Af Insecter forefindes fra ældre Tid af en Samling, væsentlig 
af Lepidoptera, som har holdt sig mærkværdig godt. 

Ligeledes fra gammel Tid er en Samling af tørrede Ou^to- 
ceer (hovedsagelig udenlandske Brachyura). 

Af Annélider haves adskillige Former, saagodtsom alle ind- 
samlede af Hr. Conservator Storm. Især er Polynoinemes Gruppe 
rigt repræsenteret. 

Echinodermsamlingen er, hvad de indenlandske Former be- 
træffer, særdeles righoldig, og neppe nogen af de bekjendte Arter 



143 

saToes her. Ogsaa denne vigtige Forøgelse af Invertebratsamlin- 
gen skyldes Hr. Consevator Storms utrættelige Forskninger. 

Af Zoophyter findes pragtfulde Specimina af vore Dybsø- 
coraller: Lophdiaj Amphelia, Allopora, Stylaster, samt af de 
store Søtræer: Paragorgia, Muricea, Frimnoa, Briareum; frem- 
deles forskjellige Peimatulider^ smukke og sjeldne HydroideTy 
væsentlig indsamlede af Hr. Conservator Storm fra de store Dyb- 
der i TrondhjemsiQorden, Polyzoer og Svampe. Af stor Interesse 
er en Del omhyggeligt etiquetterede indenlandske Goraller, Poly- 
zoer, Hydroider og Spongier, der skrive sig ligefra Crumierus's 
Tid, og som derfor have det vigtige Værd af authcntiske Type- 
specimina. 

Christiania d. 25de Juli 1879. 

Ærbødigst 

O. O. Sars. 



o 



OET KOIIiaieE NORSKE 



TIDENSKÅBEBS SELSKABS 



SKRIFTER. 



1880. 



C 



THRONDHJEM. 

IHTSBB88ENT8KABETS BOOTBTKKSSI. 

1S81« 



/r^ 




iC/ylgy 



^ 



V- 



r 







f^^/Æ" (//c 



ji'oeiJiJ:^ 



/■ 



y 



/ 



> 




'Z/H/yi> 



{ / srro.) 



Indhold: 



1. Zoologisk Literatnr i Norge i Aarene 1879 og 1880 ved 
Robert CoUett Pag. 1. 

2. Bidrag til Kundskab om Throndbjems Lavyegeta- 

tion af Orerlæge C. Kindt „ 25. 

3. Tbrondhjems Omegns Fugle af V. Storm ... „ 42. 

4. Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens 

Fauna af V. Storm. III „ 73. 

5. Direktionens Aarsberetning for 1880 .... „ 97. 



Zoologisk Literatur i Norge 

i Aarene 1879 og 1880, 

Ted Bobert CoUctt. 



a. Almindelig Zoologi. 

SABS, G. O. N«gle leMørkaliger •» de« Mari«e Haias 
Ckartetcr red H«rget Hørdllge Kyster (Tromsø Museums Aars- 
hefter. II. p. 58—64. Tromsø 1879). Med 3 Kartsldtser. 

Medens den marine Fanna^s Character paa Atlanterhavets 
americanske Side er udpreset arctisk ikke blot nordenfor Po- 
larcirkelen, men endog langt søndenfor denne, idet den sydover 
strygende Polarstrøm her har bevirket en Fremtrængen af det 
arctiske Element lige ned til Gap Cod, (omtrent under Roms 
Bredde), ere Forholdene anderledes paa Europas Nordvestkyst 
Ved Norges nordlige Kyster begynder i Hovedsagen den arctiske 
Region først nordenfor Polarcirkelen, idet den varme Atlanter- 
havsstrøm trænger de sydlige Dyreformer videre og videre mod 
Nord. Men Ugesom der paa den americanske Side altid i de mere 
lukkede Fjorde og Bugter vil iagttages en ubetydelig Tilblanding 
af sydL'ge Former, der maa opfattes som Resterne af den op- 
rindelige sydlige Fauna, som nu har maattet vige for det nor- 
denfra fremtrængende arctiske Element, vil der ligeledes langs 
Norges Vestkyst kunne spores en mærkelig, men omvendt Forskjel 
paa Havfaunaens almindelige Character i de dybe Fjorde, og ude 
i eller langs det aabne Hav. Medens paa det sidste Sted Faunaen 
overalt er stærkt opblandet med sydlige Former, have de mere 
lukkede Fjorde, der ere beskyttede mod Havets umiddelbare 
Paavirkning, og som tillige besidde tilstrækkelig Dybde, vist sig 



at Tære bedre egnede til at opretholde det oprindelig arctiske 
Element i Faunaen uforandret. Denne Havfaunaens sydlige Cha- 
racter langs Havkanten vedligeholder sig næsten lige op til Nord- 
cap, hvorimod det arctiske Element kan paavises i de indre og 
dybe Fjorde endnu langt søndenfor Polarcirkelen. Østenfor Nord- 
cap, hvor Golfstrømmen ophører at gjøre sig gjældende, er der- 
imod Faunaen udpræget arctisk saavel i Fjordene, som i det 
aabne Hav. 

2 autographiske Eartskitser udvise den sydlige Grændse for 
Havfaunaens arctiske^Region paa den nordlige Halvkugle. 

b. Vertebrata. 

GOLLETT, ROBERT. Oi a leir Flsh •f the genis L y c ø d e s tfm 
tke Pacific (ProcZooLSoc Lond. 1879,25de Marts, p. 381—382.) 
Med et Træsnit. 

Lycodes pacificuSy n. sp. fra Japan, beskrives. Paa Grund 
af de manglende Vomerin- og Palatintænder, en Ejendommelig- 
hed, hvorved den afviger fra samtlige øvrige Arter af Slægten, 
ansees den som maaske rettest at burde udgjøre en distinct Slægt 
(Lyeodopsia). Exemplaret tilhører Berliner-Musæet. 

I Proo. U. S. Nat. Mus. for 1879 er Arten atter opstillet 
som ny af Prof. Lockington, (som var ubekendt med ovenstaa- 
ende), under Navn af Leurynnia pauddenSj n. gen. & sp., 1 en 
Afhandling, der er trykt 25de Marts 1880. Den angives her som 
ikke sjelden paa Torvet i San Francisco. 

GOLLETT, ROBERT, leddelclscr em lYorgcs Fiske 1 Aareae 
1875— W (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 1, pp. 107.) Med IPL 

Udgjør det første samlede Supplement til Forfatterens i 1874 
udgivne Afhandling: „Norges Fiske, med Bemærkninger om 
deres Udbredelse'^ ^). I de forløbne 4 Aar have ganske væsent- 
lige Tillæg til Kundskaben om Fiskenes Udbredelse i Norge kun- 
net erhverves. Af de 188 Arter, som i 1874 opgaves at tilhøre 
Landets Faima, har Forf. senere troet at burde udelukke 2, 

1) Tillægshefte tU Forh. Vid. Selsk. Chra. 1874, pp. {U0;med % Fl. og 
1 Kart 



nesdig Brama raji og Coregamis niksonii; derimod ere i de 
seneste Aar tilkomne 5 Arter, nemlig Anarrhichas htifrons^ 
Steenstr. (Finmaxken), hidtil blot ^endt gennem Skelettet fra 
Grønland, Lycodes frigidus, Coll. (Lofoten, Nordh. Expd.), Mu- 
gU eapUOj Gny. (sjdl. Norge), PéUmys sarda, Bl. (Christiania- 
horden), samt Pdamif9 unicolor (ChriBtianiaQorden, fejlagtigt op- 
stillet som en ny Art nnder Nayn af Uiifnnus peregrinus). 
Desuden opstilles Sebastes viviparuSf Er. som en distinct Art, 
saaledes at det sandede Antal nu udgjør 193; af disse ere dog 
3 indfii^te (nemlig Cyprinus ca/rpio og Tinca vulgaris). 

Som Meddelelser af almindeligere Interesse konna næynes 
Observationer angaaende Forplantningsforholdene hos Sebastes 
marnmSj hos de transparente Gobiider (Latrunctdus og Crff' 
staUogdbius)^ samt hos MaUotus viUosus] fremdeles Oplysninger 
om en nkjendt Sebastes-actet Fisk fra Nordland, hentet fra en 
ældre utrykt Kilde, samt Fondet af nye Exemplarer af Cottun- 
culus micrqps (ThrondhjemsQord), Cottus VXiQébcrgii (Christiania- 
i^ord, Fosen), Tterycombus brama (GUtmmerfest), Trachypterus 
wreHeus (Tromsø, Finmarken), Motella septemtriomlis, (Lofoten), 
Amoghssus latema (Christiania^orden), Scopehs mUtteri (Aa- 
lesimd), Seambresox saurus (Nordland), Orthagoriscus mola (Fre- 
drikshald), samt Alopedas vtdpes (Christianiai^ord). Af Slægten 
Lgforis er opført en hel Række navngiyne Varieteter, hyoraf 
10 henføres nnder L. lineaiuSf 8 under L. montagui. Af Séta" 
(kus maximus angives det sidste indenlandske Exemplar at være 
dræbt i Vestnorden (Lofoten) omtr. 1868. 

Af Pdoinys unicolor (^Thynntis peregrinus*^) og Anarrhichas 
laOfrons g^YBB udførlige Beskrivelser, samt Figurer, tagne i Lystryk. 

COLLETT, ROBERT, tm den laakaldte Thjinis fere- 

grliii, CoU. 1879 (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 15, pp. 8.) 
Opstillingen af For&tterens nye Art ThynntAS peregrinus (i 
den OTenfor nævnte Afhandling: »Medd. om Norges Fiske iAa- 
rene 1876—78", p. 20), efter et Par i Christiauia^orden i 1876 
£uigede Individer, yar begrundet i den Omstændighed, at Slægten 
Fdamys hos Dr. GKiniher (Cat Fish. Brit. Mus. yoL 3, p. 863) 



var tillagt en fejlagtig Diagnose („vomer nnarmed'',) ifølge hyilkeii 
de nævnte Exemplarer maatte udelukkes fra denne Slægt Senere 
Undersøgelser have overbevist Forf. om, at hans Art er identisk 
med Pdamys (Orcynopsis) umcolcr^ Geoffr. 

GOLLETT, ROBERT. On to før Norges Faua nye lyb vaidsiske 

(Forh. Vid. Selsk. Chra. 1880, No. 8, pp. 10). Med 1 lithogr. PL 
De 2 ny tilkomne Arter ere: Gareprodus reinhardi, Kr. 
1862, hvoraf Forf havde havt Lejlighed til i Riks-Musænm i 
Stockholm at undersøge 4 unge Individer, optagne fra 860 — 370 
Favnes Dyb udenfor Arendal Sommeren 1879, samt Scopélus 
resplendenSf Rich. 1845, oprindeligt beskreven fra Guineakjsten, 
hvoraf mindst 3 Individer vare erholdte under Sildefiske i Trond- 
hjemsi^ordeniDec. 1879 og Jan. 1880. Forf antager, at denne sidste 
mærkelige Form maa væie stationær paa denne Localitet, hvilket 
yderligere er bestyrket ved Fundet af flere senere Exemplarer; 
det største undersøgte Individ havde en Totallængde af næsten 
150 mm. En lithogr. Planche, der fremstiller denne Art, ledsar 
ger Afhandlingen. 

GOLLETT, ROBERT. Ben norske Nordhavs-Expeaitloi K7*— 
1878. loologt. Hske. pp. 166. Med 5 Pobbelt) Plancher, 3 Træsnit 
og 1 Eart. Chra. 1880. 

Udgjør det første Hefte af General-Beretningen om Nord- 
havs-Expeditionens videnskabelige Resultater, og omhandler de 
under de 3 Togter indsamlede Dybvandsfiske. Det samlede An- 
tal Arter, der her ere mere eller mindre udførligt behandlede, 
udgjør 32, hvoraf 6 vare tidligere ubeskrevne, nemlig Baja 
hyperboreaf Liparis (Paraliparis) bafhybii, Lycodes frigidus^ 
Lycodes paUiduSf Lycodes hitJcenii, Lycodes muraenaj samt 
Bhodichfhys regina; alle disse have tidligere i de af Forf. ud- 
givne foreløbige Oversigter (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1878, No. 4 
og No. 14) været tildelte Diagnoser og kortere Beskrivelser ; Lycodes 
UltJcenii er dog paa det sidste Sted henført foreløbig under L. 
reticulatus, Reinh. 

Det egentlige Udbytte af Dybvandsfiske erhvervede Expedi- 



tioDeD finnt under det aidete Togt, Sommeren 1878, da HaTstræk- 
ningen mellem Finmarken, NoTaja Zemlia, Jan Mayen og Spits- 
bexgen bley nndersøgt Der yar til dette Togt forskafifet et 
særeget Trawfaiet af betydelige Dimensioner, der viste sig i kø] 
Grad hensigtBmæssigt til Erhyerrelse af DybvaDdsfiske paa saa- 
damie Localiteter, hyor dets Anyendelse idethele yar mulig, og 
gentagne Gange ophentedes Is divider fra en Dybde af mellem 
1000 og 1300 Favne. Af det indsamlede Materiale knytter den 
største Interesse sig til Slægten LycodeSy hvoraf ialt erhvervedes 
29 Individer, tilhørende 6 Arter, og som ogsaa i Beretningen er 
Gjenstand for den udførligste Behandling. For at fuldstændiggjøre 
Oversigten over de behandlede Arter af denne endnu temmelig 
ufiildstændig kjendte Slægt er vedføjet en bibliographisk Over- 
sigt over Slægtens literatar, der omfatter 38 forslgellige 
Afhandlinger. 

Flere af de øvrige behandlede Arter vare ligeledes kun ufuld- 
stændigt kjendte eller beskrevne, saaledes Onos remhardif 
Kr., der hidtil ikke havde endog en Diagnose at opvise, Careproctus 
reinkardi^ o. a. Det mærkeligste af de erholdte Individer er 
BkodicMhys regina, der udgjør en tidligere ukjendt Slægt og 
Art af Ophidiidemes Familie, udmærket ved sit nøgne, halvt 
transparente Legeme, uvæbnede Hoved, lange traadformige Ven- 
traler, ejendommelige Stilling af Anus, og den intens carmosinrøde 
Farve, i Forening med den for Familien ret betydelige Størrelse. 
Den optoges fra et Dyb af næsten 1300 Favne, omtrent lige 
langt fra Finmarken, Spitsbergen og Jan Mayen. 

Arbeidet er særdeles smukt udstyret i stor Folio, og forsy- 
net med engelsk Text ved Siden af den norske. De ledsagende 
5 Dobbeltplancher, der indeholde ialt 39 Figurer, ere udførte 
i Central-Tryckeriet i Stockholm, og høre til de bedste Af- 
bildninger af Fiske, der ere udførte her i Norden. Et Kart, der 
er udarbeidet i det private Opmaalings-Gontor i Christiania, an- 
giver de forskjellige Stationer, paa hvilke de omhandlede Fiske 
erhvervedes. 



GOLLETT, ROBERT, filaélml« lergelMler ml faiMtattede 

HskeleTihger fra Bejerea 1 Salten (Tromsø Museums Aarshøfter 
m. p. 96—104. Tromsø 1880). 

Omhandler en liden Samling glaciale MergelboUer med inde- 
sluttede Levninger af Fiske fra et nyt Findested, nemlig Beje- 
ren i Salten. Bollerne fra denne Localitet have, hvor det 
specielle Findested kan opgives, været indsamlede paa <}aardeii 
Storjords Grund, omtr. 200^ o. H., og tilhøre Musæeme i Tromsø 
og Trondhjem; 35 Stykker undersøgtes, der alle blot tilhørte 
MaUotus viUosuSy samt en eller et Par Arter OaduSf der ikke 
nærmere kunde bestemmes. 

GOLLETT, ROBERT. Hegle Benmkidager I Aaledalag af Ir. 
Caad. L Stejaegert Afhandlings ^^Uaderslsgtan Iiaalas hmA 
sørllgt lensyii paa deis aertke Arter'^ (Arch. £ Math. og 
Naturv. 4 B. 8 H. 1879, p. 180—187.) 

Indeholder en oritisk Gjennemgaadse af et i ovennævnte Tids- 
skrifts 3die Bind af Gand. Stejn^er forfattet Arbejde over 
Lanieme. Artsberettigelsen af L. &a»r£2i, Stejneger 1878, dragea 
i Tvivl, og dens Benævnelse angives som anticiperet ved Lanius 
(OoUyrio) Judamdanus, var. rcbustus^ Baird 1873. Lanius mafer^ 
(Gab., Schal. Stejn^er), der af Hr. Stejneger var paavist fra 
Norge, og hvis Artsberettigelse samtidig søgtes opretholdt^ an«* 
tages af Forf. blot at udgjøre en Form af L. exctébitor. 

STEJNEGER, LEONHARD. Fremdeles eæ Vaderslsgtea L a- 
a 1 ■ 8 eg dens nerske Arter (Arch. f. MatL og Naturv. 4 B« 3 H. 
1879, p. 362—270). 

Udgjør et Svar til GoUett's ovenfor anførte Gritik af For- 
fatterens Afhandling om Lanieme. En ny Diagnose af de efter 
Forfatterens Mening distincte Arter Lanius major og L. excu^ 
bitor meddeles. 

GOLLETT, R. Iem»rknbiger til Ir. Stejnegers fijensvar (Arch. 
f. Math. og Naturv. 4 B. 3 H. 1879, p. 271—279). Med 6 
Træsnit. 

Indeholder en Imødegaaelse af flere Puncter i det oven- 



fer aafiMe Gjcnsrar af Hr. Stejneger angaaendø Lanierne. Fort 
sfitger red Hjælp af 6 oplysende Træsnit atter at yise, at den saa- 
kaldte Lanius major, (Gab. Schalow, Stejneger) ikke kan opfattes 
som en særskilt Art, men en med den typiske L. excubUor red 
tydelige Oyergange forbunden Form. 

STEJNEGER, LEONHARD. ErLaaias excakiter L. eg 
L majer FalL iisliacte eller ej? (Arch.£Math. ogNatorr. 6 B. 
3 H. 1880, p. 274—281). 

Forf. haandhæver fremdeles sin Opfatning af de to omhand- 
lede Formers Artsforslgellighed, og anser det i dette Spørgsmaal 
for uTæsentligt) om der mellem dem kan paavises Mellemled. 
Han antager, at L, major Pall. er indvandret i Landet nordenfra, 
L. excMtor søndenfra, og slutter, at „£. m(yor intet har at skaffe 
med L. excubitor.*^ 

Til dexme Afhandling har B. Gollett yedføjet en Bemærkning 
i samme Hefte p. 368, hvori gjøres opmærksom paa en senere, 
af Pro£ Reinhardt i Vid .Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1879—80, 
p. 387, indført Af handling, der omhandler samme Spørgsmaal^). 

STEJNEGER, LEONHARD. Bidrag til Testlaadets eralthe- 
legbke laua (Nyt Mag. f. Naturv. 25 B. 2 H. 1879, p. Ul 
—144). 

Indeholder Bemærkninger om en Del paa Norges Vestkyst 
mindre hyppigt forekommende Fugle. Cygnus minor omtales 
som forefimden ved Stavanger i 1879; denne Art var tid- 
ligere blot med Tvivl opført som tilhørende Norges Fauna. 

STEJNEGER, LEONHABD. Tylas strephlatai, elaeaene 
Tegelart ven ladagascar (Omith. GentralbL IV Jahrg.No. 24, p. 
182—183. Berlin 1879.) 

Diagnose meddeles af Tylas strophiat'us, n. sp., der angives 
at staa T. albigularis, Schleg. nær, men adskiller sig fra denne 
hovedsagelig ved et graat Tverbaand over Brystet. 



>) Hertil kan yderligere føjes en i Journ. f. Ornithologie, 1880, p. 148, af £, 
V. Homeyer indtagen Afhandling. 



STEJNE6ER, LEONHARD. Beltråge inr »nldid^gl« laiagti- 

etr'i (Nyt Mag. f. Naturv. 24 B. 4 H., 1879, p. 289—295.) 

Fra Madagascar har Bergens Musæum i afvigte Aar mod- 
taget en liden Samling Fugleskind, 24 i Antal, der af Forf. 
henføres til 13 Arter. En af disse, Artamia annae^ beskriyes 
som ny; denne Art staar nærmest A, Jeucocephalaf men adskil- 
ler sig fra denne Ted den metallisk blaasorte Orerside, og 
et hvidt Tverbaand over Overgompen. Af samtlige Exemplarer 
gives UdmaaUnger af Næb, Vinger, Hale og Tars. 

STEJNEGER, LEONHARD. Iweiter leitrag iir f »llk«l«gle la- 
dagas€ar's (Nyt. Mag. f. Naturv. 26 B. 1 H. 1880, p. 1—11.) 

Et Par nylig indløbne mindre Samlinger fra Madagascar, 
den ene i Musæet i Stavanger, den anden i Bergens Musæum, 
tilsammen 21 Arter, ere bestemte af Forf. Af den af Forf. i 
Om. Gentralbl. B. 4. (1879) beskrevne Tylas strophiatus gives 
en udførlig Beskrivelse; ligesaa siS Polyhoraides radiatus (Scop.), 
samt Hunnen af Artamia annaCy Stej neger (Nyt Mag. f. Naturv. 
24 B. p. 291), hvoraf foreligge 2 nye Individer, en Han og en Hun, 

SARS, G. O. Førtsatte Bidrag til Knndskakeii •■ vore Bar- 
dehvaler. ^^FlnhvaleB^^ og ,|KnøIhvalea^' (Forh. Vid. Selsk. Chra. 
1880, No. 12, pp. 20.) Med 3 autogr. PL 

Under Forfatterens Ophold i Finmarken for at undersøge 
Loddefiskeriet Vaaren 1879 havde han Lejlighed til at anstille 
nærmere Undersøgelser over de Bardehvaler, der fanges ved 
Føyns Etablissement ved Vadsø, nemlig Balaenoptera musculuSy 
der af Føyn benævnes Finhvalen, og Megaptera boqps, som har 
Navnet Knølhval. Om den første har han allerede ved et Par 
tidligere Lejligheder givet Oplysninger, og hans Bidrag bestaar 
derfor væsentlig i Supplering af de oprindelige Beskrivelser, samt 
i Meddelelse af en ny og corrigeret Figur. Af væsentlig Inter- 
esse er den Oplysning vedrørende denne Art, at Kjævepartieta 
Farvetegning er constant assymetrisk, saaledes at hele den ven- 
stre Side er mørk ligesom Ryggen, den højre Side hvid som Bugen. 

Af Megaptera boaps, der tidligere kun var ufuldkomment 



Igendt og beakrevet, giyes en udførligere Beskrireke, ledsaget af 
en fortræffeligt udført Figur, der i yæsentlig Grad berigtiger de 
tidligere ufuldkomne Afbildninger af denne Art £t Individ, en 
foldyoxen Hun, der bley indfanget under hans Ophold i Yadaø^ 
gay ham Lejlighed til at nøje undersøge denne Arts ydre Form, 
medens den allerede yar af spækket og ophugget, inden han kunde 
faa undersøgt de indre Dele. Imidlertid fandtes den at indeholde 
et Foster, der nu opbevares paa Uniy. Mus., og som, uagtet dets 
unge Alder, giver Forf. Anledning til at constatere det tidligere 
af Eschricht o. a. paapegede Factum, at allerede Foetus i det 
væsentlige have de specielle Gharacterer udviklede, som udmær- 
ke det udvozede Individ. 

STORM, y. ITtgle Terøgeker lll dea looleglske SaMllag af 
Tertebrateraes Kekke (Kgl.N. Vid. Selsk. Skr. 1879, p. 127—131 
T.hjem 1880). 

Omhandler de vigtigste af de Vertebrater, der i Aaret 1879 
ere indlemmede i den zoologiske Samling. De mærkeligere af 
disse vare Cygnus minor, der udførligt beskrives efter ældre og 
yngre Individer, Argtfropelecus olfersii, Cuv., samt Scopelus resplen- 
dens, Rich. Den sidstnævnte Art er ovenfor omtalt. 

c. Mollusca. 

ESMARE, BIRGITHE. Bidrag tii BviidskakeB øh Rtrges 
Låid- eg f erskvaadsaiellvBker 1 ferskjelllge Egne af Landet (Nyt 
Mag. f. Naturv. 25 B. 3 H., 1880, p. 215—223). 

Blandt de af Forf. ved Langesund indsamlede extramarine 
Hollusker opstilles som ny for Videnskaben en Hyalina, under 
Navn af B, norvegica. Ny for Norges Fauna er Planorbis spi- 
rorbis, Lin. £ra Hvaløeme. Afhandlingen indeholder iøvrigt Op- 
regning af nye Fiadesteder for et stort Antal af vore mindre 
hyppige Arter. 

FRIELE, HERMAN. Veber die Variatitnen der Zaknstractar 
bel åtm Qens BacelBiM (Jahrb. d. d Malac. Gesellsch. 6 Jahrg. 
3 H. 1879 p. 256— 263J. Med 3 PL 

Medens det efterhaanden er bleven erlgendt af Nutidens 



10 

Halacologer, at Bygningen af Tungen (raduki) hos Gasteropodeme 
afgiver idethele værdifulde Characterer til Distinction mellem 
Familier og Slægter, og i de fleste Tilfælde ogsaa mellem Årterne, 
er der dog enkelte af disse Slægter, hvor Arterne i denne Hen- 
seende ndvise en hetydelig Variation inden de forskjelUge Lir 
divider. En saadan Slægt er Bticcinum, ' hvis Tænder paa radula 
ere saa lidet constante i Antal og Anordning, at de ere ganske 
uden Værdi ved Artsdistinctionen, og Forf. påaviser Omfanget af 
denne Variation hos 8 nordatlantiske Arter. Foruden hos den 
nævnte Slægt har han fundet Forholdet varierende hos SlaBgteme 
Sipho og Pleurotoma. 3 Plancher ledsage Afhandlingen. 

FRIELE, HERMAN. Catalog der ntåtT H^nreglshen lf«r4- 
■leerexpeditioii bei Spitibergen gefnndeneH ■•Uiakcn (Jahrb. d. d. 
Malac. Gesellsch. 6 Jahrg. 3 H. 1879, p. 264—286). 

Under den norske Nordhavs-Expedition blev ved Spitsbergen 
fundet og opbevaret af Mollusker ialt 138 Arter, hvoraf 2 ere 
Brachiopoder, 47 Gonchiferer, 1 Solenoconchie, 83 Gasteropoder, 
2 Pteropoder og 3 Cephalopoder. Naar hertil lægges de Arter, 
der ikke observeredes under Expeditionen, men tidligere ere be- 
kjendte fra denne Øgruppe, vil det samlede Antal Mollusker fra 
Spitsbergen være: af Brachiopoder 4, af Gonchiferer 52, af 
Solenoconchier 1, af Gasteropoder 105, af Pteropoder 2, og af 
Gephalopoder 3 Arter, tilsammen 167 Arter. 

Af nye Arter beskrives LyonsiéUa jeffreysii^ Cyclostrema 
profundum, Natica hathybU^ Bissoa griegi^ Rissoa semipéUucida^ 
Trichotropis inflata, Admete contabulata, Neptunea ossiani, Sipho 
hanseniiy Sipho virgata og Sipho danielsenii, ialt 11 nye Arter. 

d. Crustacea. 

SARS, G. O. Nye Bidrag til KmidslLaben om liddelharets 
iBTertebratfaua. 11. liddeihaTets CtMaceer (Arch. f. Math. og 
Naturv. 3 B. 4 H. 1878, p. 460—512; 4 B. 1—2 H. 1879, p. 
1—144.) Med 60 autogr. PI. 

I 1877 udgav Prof. Sars i 2det Bind af Arch. f. Math. og 
Naturv. sit første Bidrag til Kundskaben om Middelhavets In- 



11 

▼ettebrater, Resultaterne af hans Rejse i disse Egne Vinteren 
1876, og gjorde dengang Erebsdyrfamilien Jlfy^i(2ae tilGjenstand 
for Behandling^). I dette 2det Bidrag omhandles Gumaceeme, en 
ejendommelig, oprindelig nordisk CSmstacé-gmppe, hyorfra dog 
ogsaa Former ere kjendte fra de sydligere Have (saasom fra 
Vestindien), men hvoraf hidtil end ikke en eneste Art har været 
omtalt fra Middelhavet Resultaterne af Forfatterens Indsam- 
linger nnder den nævnte Rejse har været, at han har kannet un- 
dersøge og bestemme i alt 23 Arter, hvoraf de fleste, nemlig 
14, have vist sig at være nye for Videnskaben, medens Resten 
har kunnet identificeres med nordligere og bekj endte Former. 

Af alle disse 23 Arter gives detaillerede Beskrivelser, som 
i Regelen omfatte begge Ejøn, der kunne udvise en saa betydelig 
indbyrdes Forskjel, at dette ikke sjelden har ledet til Opstillin- 
gen af nominelle Slægter. Og da alle hidtil bekjendte Cumacé- 
familier paa en enkelt nær (Lampropidae) have vist sig at være 
repræsenterede i Middelhavet, giver Forf. en kort systematisk 
Oversigt over samtlige kjendte Slægter, indordnede under deres 
respective Familier. Pen hele Gruppe ansees som repræsente- 
rende en egen Afdeling af de hiørjere Grustaceer (Mdacostraca), 
hvis Plads bliver midt imellem Uwracastraca og Arihrostraca, 
idet den danner et naturligt Bindeled mellem begge. 

De nyopstillede, hidtil for Middelhavet ejendommelige Arter 
ere følgende: Cuma gibba og C. pulchélla; Cyclaspis comigera; 
IpJdnoB tendia og I. enermis; Cumapsis laevis; Leucon mediter- 
raneus; JEudoréUa nana; JDiastylis neapolitanai Bseudocuma cUp- 
aia; Campylaspis glabra og C. macrophfhalma; CumeUa limiedlaj 
samt Nannastacus longvrostris. Af disse repræsenterer Cumopsis 
tillige en ny Slægt. De Localiteter, hvorpaa Forfatterens Mate- 
riale indsamledes, vare Goletta (Tunis's Udhavn), Siracusa og 
Messina paa Sicilien, samt Neapel og Spezzia paa Italiens Fastland. 

Paa 60 autographiske Plancher, udførte med Forfatterens 
sædvanlige Dygtighed, gives hele Figurer og Detailler (i Regelen 
af begge Ejøn) af alle de indsamlede Arter. 



1) Cfr. LetterBt TidBskr, 1877, p. 191. 



13 

SABS, G. O. CarcliioUglske BMrag m R«rgei Faua. I. 
■•lographi •Ter d« Ted Nerges lyster ftrekeMMeade lyslder. 
8die lefte. (Univ. Progr. for Iste Sem. 1880, Ghra. 1879. 4to. 
pp. 131). Med 33 autogr. PI. 

I 1870 paabegyndte Prof. Sars Udgivelsen af en udførlig 
Monographi over de norske Arter af Familien Mysidae. Iste 
Hefte, der udkom i det nævnte Aar med Understøttelse af Viden- 
skabernes Selskab i Trondhjem, omfattede Slægterne Enffhrops, 
G. O. Sars (med 5 Arter), PareryiJvrops^ G. O. Sars (2) og 
Fseudomma^ G. O. Sars (2), og ledsagedes af 5 lithogr. Plancher. 
2det Hefte, udgivet 1872 med Understøttelse af samme Selskab, 
omfattede Slægterne Amblyops^ G. O. Sars (med 1 Art) og 
MysidopsiSy G. O. Sars (3), ledsaget af 3 lithogr. Plancher (PL 6—8). 

Med det netop udkomne 3die Hefte er Monographien afsluttet 
med Slægterne Mysideis^ G. O. Sars (med 3 Arter), Boreomysis^ 
G. O. Sars (3), SmeOa, Dana (1); Lqftomysis, G. O. Sars (2); 
Hemimysis, G. O. Sars (1); Mysis, Latr. (10); og MysideUa^ G. 
O. Sars (med 2 Arter); desuden vedføjes som Supplement til de 
tidligere Hefter 2 Arter ParerythrOps^ og 1 Fseudamma. Ingen 
for Videnskaben ny Art er her beskreven. Plancherne, der denne 
Gang ere autographerede, ere 33 i Antal (PL 9 — 42). 

Til Landets Fauna høre saaledes af denne Familie 36 Arter. 

I Afhandlingens Slutning gives en Oversigt over disse Arters 
geographiske Udbredelse paa alle de specielle Localiteter i og 
udenfor Norge, hvorfra de omhandlede Arter ere Igendte. 14 
Arter angives som hidtil ikke fundne udenfor Norge. Videre ere 

I I af arctisk Oprindelse ; 7 af disse gaa til Spitsbergen, 3 til 
Grønland, og 6 til Nordamericas Nordostkyst, ligesom 4 af dem 
ere i Norge ikke fundne søndenfor Polarcirkelen. 1 1 Arter over- 
skride derimod ikke Polarcirkelen søndenfra, og maa derfor an* 
sees som mere sydlige Former; af disse gaa 4 Arter til de britiske 
Øer, 2 til Belgien, og 3 lige ind i Middelhavet. En Art (M, 
relicta). Lov. tilhører, som bekjendt, de dybe Indsøer i Nord- 
europa, hvor den udgjør Levningerne af den oprindelige arctiske 
Fauna, og er i Norge funden af Forf. i Mjøsen. 



13 

d. Insecta. 

SåHLBERO, i. Hdng til det NtrdenQeldske Norges lageetfAua 

(Forh. Vid. Selsk. Chra 1880, No. 9, pp. 13.) 

Docent Sablberg i Uelsrngfors, der i entomologisk Øjemed 
besøgte Norge i Sommeren 1879, giyer psA det anførte Sted en 
kort&ttet Meddeleke om en Del sjeldnere JSemiptera, som han nnder 
denne Rejse havde Anledning til at indsamle, hovedsagelig paa 
Dorre, i Omegnen af Trondlyem, ved Bodø, og i Saltdalen. 
Kje for Norges Fanna ere 23 Arter, hvoraf 1, Sdlda dpicola, 
beskrives som ny. Af flere andre, tidligere utilstrækkeligt be- 
skrevne Arter, gives udførlige Diagnoser. 

SCHNEIDER, J. SPARRE. Celeeptera, lagttagae ved 
Trews« »g 1 nmfmtåit tmeg« (Tromsø Museums Aarshefter. II. 
1—57, Tromsø 1879). 

I Indledningen til denne Afhandling nævner Forf., at han 
i 1877 rar den fiørste norske Entomolog, der undersøgte Tromsø 
og Finmarkens Amter . Hvad der tidligere var Igendt omlnsect- 
faunaen i disse nordlige Landsdele, skyldtes hovedsagelig Prof. 
Zetterstedt, samt de tydske Entomologer Dr. Wocke og Staudinger ; 
den første af disse, hvis Virksomhed ligger længere tilbage i 
Tiden, gjorde væsentlig Diptereme til Gjenstanden for sine Un- 
dersøgelser, de sidste Lepidoptereme. Forf. giver i det oven- 
nævnte, vistnok nordligste videnskabelige Tidsskrift paa Jorden, 
en samlet Fortegnelse over de Coleopteray som han under sit 
Ophold som Gonservator ved Tromsø Musæum i Løbet af de sidste 
3 Aar har havt Anledning til at indsamle paa Tromsø og den 
nærmeste Omegn, en Afdeling af Faunaen, der hidtil var ganske 
uigendt fra disse Landsdele. Denne Fortegnelse omfatter 133 
Arter, der alle, paa 3 nær, ere Resultatet af Forfatterens egne 
Undersøgelser. Af disse Arter tilhører den overvejende Del Ræk- 
kerne Camivori med 40, og Brachélytra med 40 Arter ; af PzZpi- 
comes findes 4, Clavicames 8, LaméUicomes 6, Serrkomes 10, 
Bhfnehophari 14, Longiccmes 3, og Ihytophagie 6 Arter, medens 
Rækkerne Xyhphagi, Fungicolae og Heteromera blot hver tæller 
1 Art Af Aphidiphagi findes ingen« 



14 

Blandt disse 133 Arter ere følgende 9 Arter tidligere ikke 
kjendte som tilhørende Landets Fauna: Eelophcms plamccXUSy 
Thoms., HKcrosaurus temporaliSy Thoms., Oihius melanocephaluSj 
Grav., Stenas hrachycerus^ Thoms., Atheta atramentaria, GylL og 
A. eremitaj Bye, Gnypeta coeruUa^ Sahlb., Flatysfhetus nodifronSj 
Sahlb., samt Andiicera anoliSj Er. Med Undtagelse af den første 
og den sidste af disse ere alle Brachelytrer. 

Til Slutning vedføjes en kort Sammenligning mellem Goleopter- 
faunaen paa Tromsøen og i Bergens Omegn; af de 288 Arter, 
der tilhøre det sidstnævnte Gebet, ere 66 Arter fælles for b^ge. 

SCHNEIDER, J. SPARRE. EiitoiitUgiske Vndersøgelser i 
SøBdre BergenhHs Amt (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 3, pp. 13). 

Udgjør et Supplement til Forfatterens i 1875 (Forh. Vid. 
Selsk. Chra 1875, p. 109—210) udgivne Afhandling: „De i 
Søndre Bergenhus Amt hidtil observerede Coleoptera og Lqn- 
doptera^. Af den førslnævnte Orden tillægges 4, af den sidst- 
nævnte 13 Arter, der tidligere ikke vare observerede i det nævnte 
Gebet 3 af disse, Mamestra nebtdosa, Hufii. og OraphoUiha 
roseticdlanaj Zell. vare tillige nye for Landets Fauna. Flere af 
de nytilkomne Lepidopterer høre til de for Norge ejendommelige 
Former, saaledes Elachista montoneUa og E. grisescens, samt 
Odechia persperseUa, alle beskrevne af Dr. Wocke. Fremdeles 
kan nævnes Sphinx convolvuU, LiUf hvoraf et Par Individer 
fangedes Høsten 1875 i Hardaoger og ved Bergen; samme Aar 
var den endog talrig paa enkelte andre Steder i den sydlige 
Del af Landet Siden 1861 syntes den ikke at have vist sig i 
Norge, og Forf. anser alle Individer som^ indvandrede fira Syd- 
eller Mellem-Europa. 

SCHNEIDER, J. SPARRE. lepld^pteroUglske kMr«| tU 
Nerges arctiske faua (Tromsø Museums Aarshefter. UI. p. 63—95, 
Tromsø 1880). 

Forfatteren gjør i denne Afhandling Rede for en entomo- 
logisk Udflugt tilBejeren ogGrøtø i Juli 1880, begge Localiteter 
beliggende umiddelbart nordenfor Polarcirkelen^ og giver en 



15 

Fortegnelse OTer de Lepidøptera, som han herunder havde An- 
ledniog til at indsamle. I Bejeren, der ligger under 67^ N. B., 
fEtndtes Inaectfaunaen paa Fjeldene i et Par Tusinde Fods Højde 
OYer Havet at være fuldstændig arctisk. I de frodige lier un- 
der Terrasserne i Dalbunden fandtes Lepidopterer i saa store 
Masser sværmende om i de varme Sommerdage, at Forf. neppe 
nogetsteds i Landets sydlige eller nordlige Dele har fundet et 
større IndiTidantal samlet paa en enkelt Localitet. Nye for 
den arctiake Fauna ere 26 Arter. En af disse, Zygaena fUipendulae^ 
opføres som en egen Varietet, var. arctica. 

SCHØYEN, W. M. 8npple«eiif til I. Slekke't EaMeratU 
tasecierBM N^rreglcsriM, Fasclcilas I— U (leniptera, trthoptera 
å C«lMpfera) (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 3, pp. 75.) 

Afdøde Conservator Siebke's i 1874 paabegyndte „Enumeratio 
insectorum Norvegicorum^ (de 3 første FasciUer) var den første 
samlede og videnskabelige Fortegnelse over Norges Hem^tera, 
Orihoptera ^ Coleoptera^ der hidtil var udkommet. Denne For- 
tegnelse var i det store taget baseret paa Forfatterens egne 
Undersøgelser, da det entomologiske Studium hidtil ikke havde 
talt særdeles mange Dyrkere i Landet, og der om disses Forsk- 
ninger saagodtsom intet forelaa trykt; og da store Trakter af 
Landet fremdeles henlaa næsten fuldkommen uundersøgte, var 
det ea Seh&lge, at Siebke's Ikumeratio ikke paa langt nær kunde 
ventes at være fuldstændig. Dette har ogsaa bekræftet sig, 
efterat de entomologiske Undersøgelser i de senest forløbne Aar 
ere blevne drevne med særdeles Iver af flere yngre og dygtige 
Forskere, der have kunnet gjøre flere Egne afNorge^ hvis Fauna 
hidtil var ganske eller delvis ubekjendt, til Ojenstand for sine 
Thxå&nøgdaer. 

Cand. Schøyen har i ovennævnte Arbejde nedlagt Resultatet 
af disse sidste Aars Undersøgelser, forsaavidt de supplere den 
ftrste Afdeling af Conservator Siebke's Værk. Under Udarbej- 
delsen af dette Supplement er taget Hensyn ikke blot til hans 
egne og øvriges senere Undersøgelser og Indsamlinger, forsaavidt 
de ere ham belgendte, men ogsaa benyttet en Del ældre Skrifter, 



16 

der kunne sees ikke at have yæret kjendte eller paaagtede af 
Siebke. Det samlede Tillæg til Landets Fauna inden de næynte 
Ordener har saaledes beløbet sig til 12 Hemipterer, 1 Orthopter, 
og 290 Goleopterer; af den uventet store Mængde, tilhørende 
den sidstnævnte Orden, skyldes en væsentlig Del botanisk Gartner 
Moe's Samlinger, der næsten alle stamme fra Omegnen af Chri- 
stiania. Der kan i nærværende korte Referat ikke blive Plads 
til at fremhæve nogen enkelt af det store Antal; de fleste til- 
høre Brachelytremes og Rhynchophoremes Grupper. Af nye for 
Videnskaben findes ingen opført. 

Foruden disse for Faunaen nye Former indeholder Af hand- 
lingen talrige nye Localiteter for et stort Antal af de tidligere 
bekendte Arter. 

SCHØYEN, W. M. Fortsat Bidrag til ••rreQeMs •g «nd. 
fcrandsialeBs Insektfana (Nyt Mag. f. Naturv. 24 B. 4 H. 1879, 
p. 306—309). 

Udgjør et Supplement til Forfatterens i samme Tidsskrift 
tidligere meddelte Afhandling: ^Bidrag til Gudbrandsdalens og 
Do vre^elds Insektfauna' (24de B. p. 163^), og omhandler en Del 
Lepidoptera, indsamlede i de nævnte Trakter i Aug. 1878. Nye 
for Landets Fauna vare Teros aspersana, Hb. AgroUs vestigiaUs^ 
(Hufii.), AgroUs fatidica, Hb., samt Oedematcphorus rogenhoferiy 
Mann; den sidste var tillige ny for Scandinavien, og tidligere 
blot kjendt fra Grosz-Glockner. Ligeledes anføres som ny for 
Faunaen Micrqpteryx mansueteUuSf Zett. der var fimden under 
den tidligere B,eise, men først nu bestemt. Endvidere omtales 
en Del Aiter, der tidligere ikke vare fundne paa Dovre. Der- 
imod påaviser Forf., bX Vanessa lo med urette af Dr.Wocke er op- 
ført som forekommende i Gudbrandsdalen, idet den nævnte Art 
aldrig er fundet indenfor Landets Grændser. 

SGHØTEN, W. M. PyralU tecalls^ L. (Stett. Entom. Zeit 40 
Jahrg. 1879, p. 389—396). 

Linné's meget omtvistede I^aiis secalis paavises at være 

*) Cfr. Letiersi Tidsskr. 1879, p. 



17 

en ÆuiøNOy og identisk med H. diågmOy Esp.) hyorefter Artens 
Nftva bHyer Hadena seeaUs^ (Lin.) 1766. 



SCHØYEN, W. M. Veker die SyienjMle ud die rechtaåitlge 
der letjt ecteMaenlala, anet. (Stetifintom. 2ieii 

40 Jahzg. 1879, p. 396—399). 

For£ paariser, at den i 1771 af linné opstillede Ifuiama 
(Qtométra) octomaeidatay der senere yderligere har modtaget flere 
nye BensBraeker, er allerede i 1768 tydeligt beskreven af H« 
Strøm nnder Navn af Ifudaena (Geometra) fundms^ hvorefter 
Artens Navn bliver Bciiya fundms^ (Strøm) 1768. 

SGHØYEN, W. M. Prierltåtsbereehtlgte LffMepferea-Haaea 
aas ■• SlWB'i entoMeleglsehen Abhaadlugea (Stett Entom. Zeit. 

41 Jahrg. Apr.— Jnni 1880, p. 134—136). 

XemlUa fi&oago, (Fabr.) 1787, er allerede i 1783 af Strøm 
besfareven og afbildet nnder Navn af Noctua htea^ hvorefter 
Artens Navn bliver Ximfhia lutea^ (Strøm) 1783. 

Ligeledes antages Strømus paa samme Sted nnder Navn af 
Cteometra (mkamalis beskrevne Art at være identisk med Cidaria 
trifasdataj Bkh. 

Endelig er Teros eantaminanaj Hb. af Strøm beskreven nnder 
Navn af Tcrtrix reHcidataf saaledes at dens rette Navn bliver 
Teros reticulato, (Strøm) 1783. 

SGHØTEN, W. M. Lepldepterelegltke Ildrag III Rerget Itna 

(Nyt Mag. £ Naturv. 26 B. 4 H. 1880 p. 801—809, Chra). 

Da Conservator Schneider i 1876 ndgav 3die Fasdkel af 

Siébke's jjEnumeroHo Jnsedorum Norvegieonm^^f der omfattede 

Lepidoptereme, kande han optage som tilhørende Noiges Fauna 

iah 934 Arter. Hertil giver Forf. i nærværende Afhandling et 

ikke nbetyddigt TQlæg, der dels bestaar af ældre, tidligere f or- 

bigaaede eller mistydede Arter, dels i nye Fund fra de seneste 

Aar. Allerede i Wallengrens jySpedes lartr. et Tin. 8coml.^f 

der ndkom omtrent samtidigt med Siebke's EmmeroHOf findes 

13 af denne ikke optagne Arter fra Norge, ligesom der, ifølge 

9 



18 

Wallengren's Tydninger af de af H. Strøm i forrige Aarhundrede 
beskrevne Lepidoptera fra Søndmøre, høre 9 tidligere uoptagne 
Arter til Landets Fauna. I Schncider's Indberetning om hans 
lepidopterologiske Heise i 1876 (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1877, 
No. 4) sees 4 Arter at være nye for Landets Fauna. Endelig 
har Hr. Schøyen i nærværende Afhandling at tillægge yderligere 
38 Arter, saaledes at Tillægget beløber sig til ialt 103 Arter. 
Naar endelig borttages 18 af de i Siebke's Enumeratio opregnede 
Arter, der dels ved Fejltagelse, dels ved urigtig Bestemmelse 
ere indkomne i denne, bliver Antallet af Landets Lepidoptera 
for Tiden 1019, hvoraf 92 tilhøre BJiapcdocera, 26 SphingeSj 71 
Banibyces, 195 Noctuae, 175 Geometrae, 80 Pyralidae^ 155 Tor- 
tricidae, 196 Tineidae, 6 Microptetygidae og 23 Pterophoridaey 
eller tilsammen 559 MaeroUpidoptera og 460 Microlepidoptera. 

SCHØYEN, W. M. tverslgt ever de I Nergei arettske iegt^a 
Udtil findae Lepidoptera (Arch. f. Math. og Naturv. 1880, 
6 B. 1880, p. 119—228). Med 1 farvetr. PL 

Denne er den udførligste og mest betydelige af de i Aarets 
Løb udkomne entomologiske Afhandlinger, og giver en samlet 
Oversigt over alle inden den arctiske Region af Norge hidtil 
fundne Lepidoptera. Grændsen for denne Region har Forf. sat 
ved Polarcirkelen, idet Saltdalen, der er det sydligste Gebet af 
Fastlandet ovenfor denne, allerede kan opvise en hel Række af 
rent arctiske Former. 

Efterat Forf. først har gjennemgaaet de forskjdlige Bidrag 
til Kundskaben om Lepidopter-faunaen i disse Egne, der skyldes 
de tidligere Naturforskere Sommerfelt (1827), Zetterstedt (1840), 
Wallengren (1855), Staudinger & Wocke (1860), og enkelte andre 
mindre Bidrag, påaviser ban, at det samlede Antal Arter indenfor 
Norges arctiske Gebet for Tiden udgjør 300, hvoraf 39 tilhøre 
Bhopoioceraj 4 Sphingces, 18 BombyeSj 26 Noctuaey 57 Geometrae^ 
37 ^aUdae^ 51 lartricidae,' 73 Tineidaey og 5 Pteropharidaej 
tilsammen af Macrolepidopterer 144, af Microlepidopterer 156 
Arter. 

Af disse er Nok arciica en for Videnskaben ny Art af 



19 

Bombycidemes Onipi>e, og beskriyes udfiørligt, samt afbildes efter 
et Han- og et Hun-Individ, funden i 1878 og 1879 i Syd Varanger. 

12 Arter ere nye for Landets Faona, nemlig (fomden den 
OTennævnte Ndla arcUca): Calias nastes^ var. tceréhmdi, Lgcaena 
arbiUbåSj var. aquHo, MéUtaea iduna^ ArcUa guenseliif var. 
gétidOf Fsyehe standfussiy EupUheda abietariaf JEupUheeia inéUgatay 
Fimåtina audektnay Oeeopkora smUdla, LUhocotteHa alpina, og 
Mimae$opi3u8 caprodadylus. 49 Arter vare tidligere ikke fundne 
eller anmærkede indenfor det arctiske Gebet 

Inden For£ gaar over til de specielle Bemærkninger over 
hver enkelt Art, giver han en tabellarisk Oversigt over Norges 
arctiflk-alpine Lepidopter*fauna's Udbredelse, sammenlignet med 
Arternes Udbredelse over Labrador, Grønland, Island, Siberien, 
samt Mellem-Europas Lavlands- og Alpetrakter, forsaavidt denne 
for Tiden er Igendt 

Forfettterens eg^e Undersøgelser i Norges arctiske Egne, der 
foretoges i Somrene 1878 og 1879, have væsentlig om&ttet Di- 
stricteme Saltdalen og Omegnen af Bodø, Alten, Porsanger, Syd- 
Varanger, Vadsø Omegn, samt Trakten om Earaqok. 

Den ledsagende Planche giver smukke fiurvetrykte Afbild- 
ninger (udførte af For£) af Nola areticOy n. sp. (Han og Hun), 
Arctia guensdUj var. gdida (Hunnen), samt en ny Varietet af 
polata, som Forf benævner var. cineraria. 



SCHØTEN, W. M. 9m luraspMerens (Butrlchla plai) 
Optræden i Norge i Aarene 1813—16 (Entom. Tidsskr. 1 B. 
p. 39—43. Stockh. 1880). 

Givrø en Fremstilling af en Masse-Optræden af Eutrichia 
pim i Aarene 1813—1816 og de Ødels^ggelser, som den herun- 
der foraarsagede paa Skovene i det sydlige Norge. Den op- 
traadte først i Smaalenene, senere i Modums, Krydsherreds og 
€hterdalens Skovstrækninger, og anrettede en betydelig Skade 
paa Naaletræeme. I de nærmest paafiølgende Aar synes 0de- 
Is^ggelsen af sig selv at være standset. 



90 

SCHØTEN, W. M. C«Ie«p1er«Uglflke HttlUer (Entom. 
1 B. p. 177—185. Stockh. 1880.) 

Behandler væsentlig Prioritetsrettens Gjennemførelse hos en 
Del nordiske Goleoptera, efterat Forf. critisk har gjennemgaaet 
Strøm's entomologiske Afhandlinger fra forrige Aarhundrede. 
Ifjølge de af Forf. givne Begrundelser vil Pdlyårosus micans, F. 
med rette benævnes P. moUis, (Strøm) 1768; Oticrhynchus lepido^ 
pterus, F. = O. scdiciSf (Strøm) 1768; Otiorkifnchus maurus, Gyll. 
= O. dubius, (Strjøm) 1783. PhiUmlhus marginatus, F. = Fh. 
margmatuSf (Strøm) 1768; Ckfmindis basdis^ Gyll. = C. mcOiSj 
(Strøm) 1768; Patrobus excavatus, Va,jk. = P. a^oru^, (Strøm) 
1768; Nelnria gyUenhaU, Schønh. = N, rufescens, (Strøm) 1768. 
Desuden findes Meddelelse om Jlfelo^ t;io!a(;ea, der af Forf. fandtes 
i stort Antal i Saltdalen i Nordland i Mai 1879, og dens Ad£nrd 
før Parringen. 

SCHØYEN, W. M. BeankaUgcr tU Slehke's bmeratl« 
Inseet. Nørveg. Fase. T^ Pars 1. (lyHenøptera phjttphaga et aesleata), 
edidlt J. Sp. Scbieider (Forh. Vid. Selsk. Ghra. 1880, No. 10, pp. 15.) 

Som et Supplement til den nedenfor omtalte af Conservator 
Schneider udgivne 5te Fascikel af Siebke's EnumeratiOt der om* 
handler Hymenoptera phytophaga og E. acuUaia^ tilføjer Hr. 
Schøyen en Del Data, hentede fra et Par tidligere ikke paaag- 
tede, men dog særdeles vigtige Kildeskrifter, især forslgel- 
lige af H. Strømus entomologiske Afhandlinger i forrige Aar- 
hundrede, (1765 — 1788). Det samlede Antal bUver herved forø- 
get med 7 Arter. 

SIEBEE, H. S. EaiMcratU lasetteniM ll«rTegle#ra«i lasel- 
tmXwm 1, Cafal^giM lyiien«ptcr«rnM c«BtfaiciifeM (Pars 1)^ edidlt 
!• Sparre Sckaeider (Progr. Univ. Reg. Frederic. Chra. 1880, pp. 95). 

Den 6te Afdeling af Conservator Siebke's efterladte Mana- 
script, „EnumeraUo Insectorum Norvegicorum^ ^ er, ligesom de 
tidligere, udgivet af Conservator Schneider, og udgjør Universitets- 
programmet for 2det Semester 1880. Det omhandler 1ste Afsnit 
af Ordenen Bj/menoptera^ nemlig Afdelingerne K phytcphaga^ 



21 

om&ttende 304 Arter, og H. aeuHeatay med 266 Arter. 2det 
A&nit Til omfatte Ichneumonidemes talrige Gruppe. 

Den her meddelte Fortegnelse er, ligesaalidt som de øvrige 
af Gonservator Schneider besørgede Afdelinger, et ordret Aftryk 
af Siebke^s Manuscripter. For at gjere Fortegnelsen fuldstændig, 
saaledes at den kommer til at ndgjøre en yirkelig Oversigt over 
alle hidtil i Landet bekjendte Arter, har Udgiveren vedfSqet 
Bemærkninger om saavel sine egne Fund, som andre Entomolo- 
gers, forsaavidt disse vare ham bekjendte. Især har han mod- 
taget værdifidde Bidrag af Gand. Schøyen, Prof. Zetterstedt, 
Docent Dahlbom, og Prof. Thomson. 

I Heftets Slutning gives en alphabetisk Indholdsfortegnelse 
over alle de i de 6 hidtil udkomne Fasdkler optagne Slægtsnavne. 

WALLEN6REN, H. D. J. Ett feraSk aU kestiHMs ei del 
itaf I. Strø« keskriftia Iferska Insekter (Forh. Vid. Selsk. Ghra. 
1880, No. 2, pp. 24). Med et Efterskrift af M. W. Schøyen, 
fibid. p. 24—31). 

Påa Opfordring af Gand. Schøyen har Pastor Wallen- 
gren crilisk gjennemgaaet de af Naturforskeren og Præsten H. 
Strøm udgivne entomologiske Afhandlinger, der findes optagne 
i det Trondhjemske Selskabs Skrifter B. III., 1765, samt i det 
Kgl. Norske og det EgL Danske Vidensk. Selsk. Skrifter i Aarene 
1768—1788, hvilke tidligere saagodtsom helt og holdent have 
▼æret upaaagtede af inden- og udenlandske Entomologer. I flere 
af disse Afhandlinger, hvis Antal er 8, har Hr. Strøm leveret 
fUdt ud kj endelige Beskrivelser over Insecter, væsentlig af Le^ 
pidaptera, tildels ledsagede af Afbildninger, der senere af andre 
er bleven beskrevne som nye. Et Par af disse Afhandlingeri 
der ikke have været tilgjængelige for Pastor Wallengren, har 
Cand. Sch^fyen gjennemgaaet i et Efterskrift; det samlede fauni- 
stiake Bidrag, som herigjennem tilflyder vorelnsectcataloger, er sær* 
deles værdifuldt, og indeholder adskillige Arter, der hidtil ikke have 
▼»ret anførte som tilhørende vor Fauna, og saaledes heller ikke si- 
den Strømus lid have været gjenftmdne ; herved maa dog bemærkes, 
at de af Strøm undersøgte Egne af Landet hidtil ikke have været 



22 

Gjenstand for nogen nqagtig Underscf^else af Tore Ento- 
mologer. 

f. Vermes. 

HANSEN, O. ARMAUER. AndMer fra itm Mnke Rerd- 

kamipedltton t 1878 (Nyt Hag. f. Natur?. 25 B. 3 H. 1880, p. 
224—234.) Med 6 autogr. PI. 

Indeholder en Opregning af de under NordhaTs-Expeditio- 
nens sidste Togt (1878) indsamlede Annelider. Som nye beskri- 
ves Polgnoé assmUiSf P. spmtdosaf P. fcramimferay og P. glo- 
herrima, Ihylodoce areUcay Brada gramiosa^ Trophonia carctica^ 
Tr. boreaUSf og Tr* rugasa. 6 autographerede PL ledsage Af- 
handlingen. 

DANIELSSEN, D. G. og KOREN, J. Fra den nerske R«fd- 

kaTi-KipedttlM. flepkyreer. (Nyt Mag. f. Naturv. 26 B. 1 H. 
1880 p. 44—66.) Med 2 Uthogr. PL 

Indeholder en detailleret anatomisk Beskrivelse over Gephy- 
reeme Hamingia aretica, n. gen. & sp., samt kortere Diagnoser 
af Ihascolasama UUjAargU^ Aspidosiphon armatum^ On^mescma 
glaciale, Stephanostcma hanseniiy Saceosoma vitreum^ samt Epi^ 
ihetosoma norvegdum, samtlige nye Arter, og de 3 sidste tillige 
nye Slægter, alle indsamlede under den norske Nordhavs-Ex- 
pedition 1876 — 78. En Dobbeltplanche med overordentlig smukt 
udførte Figurer ledsage Afhandlingen. 

DANIELSSEN, D. G. og KOREN, J. Fra itm nerske Herd- 

kavtexpcdltUi. EeklnederMar. (Nyt Mag. for Naturv. 25 B. 
2 H. p. 83—140). Med 6 PL 

Udgjør den 3die Meddelelse O om de under Nordhavs-Expe- 
ditionen indsamlede Echinodermer, og omhandler, ligesom den 
nærmest foregaaende, enkelte mere ejendommelige eller hidtil 
ubekjendte Holothurider. Som nye for Videnskaben opstilles 
Kdlga hyoiinaj Acanthotrochus mirabtlis, samt Ankyroderma 



1) Nyt Mag. f. Natarv., 23 B. 2 H., p. 46 (1877), og 84 B. 8 H., p. 229 
(1878); cfr. Lettent. Tidsskr. 1878, p. 192, og 1879, p. 496. 



38 

feøreifm og affmey alle tillige repneeenterende nje Slægter. Den 
testnømte Art, der optoges fra 11 — ISOO Favnes Dyb og iskoldt 
Yand yestenfor Finmarken og Beeren Eiland, tilhører Familien 
Npididaej Théel, der saaledes kommer til at omfatte Slægterne 
Elpidiaj £rpa og Kolga. Fremdeles paavises Identiteten af 
(Higatrachus méreus, M. Sars 1865 og Ifyrioirochus brwiSy Hnxley 
1852, og den fin^tnævnte Slægt bliver saaledes at inddrage, lige- 
som at MoJpaéUa barealis, M. Sars, ikke tilhører denne Sls^ 
men gaar ind under Dan. & Korends i 1878 dannede Sls^ 2Vo- 
ekastama. Til Slutning gives en Synopsis over Slægterne lYo- 
ehasiama og Ankyroderma. Saavel af de ovennævnte nye Arter, 
som af enkelte blandt de øvrige gives detaillerede Beskrivelser, 
der fornemmelig behandler deres anatomiske Bygning. 

3 Dobbeltplancher, udførte i Bergen, gengive væsentlig ana- 
tomiske Detailler af de nye Arter. 

h. Diverse Invertebrata. 

STORM, V. BMrag til Indiktk en ThrenilJemsqerdeM 
lauui. (Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1878, p. 9—36. T.hjem 1879). 

Indeholder hovedsageligt Resultaterne af de indholdsrige 
Bundskrabniuger, der af Forf. ere foretagne i 1878 i Thrond- 
hjemsQorden. Efter kortelig at have omtalt en Del herunder 
erhvervede Fiske, hvoriblandt kunne nævnes Cottimculus micraps, 
CoU., tidligere blot fundet i et Expl. ved Hammerfest, og senest 
under Mordhavs-F4xpeditionen ved Spitsbergen, opregnes en Del 
af de Bjeldnere Evertebrater; blandt MoUuskeme kunne saaledes 
nævnes Lima excavata, Fabr., der forekommer i ^Mængde, og op- 
naar en Læogde af indtil 173 mm., fremdeles S^ho sarsn, Jeffr., 
Octopus hairdi, Verr. o« a. Af Echinodermer fandtes 9 Arter, 
der tidligere ikke vare bemærkede i den paa disse Former over- 
ordentlig rige ThrondhjemsQord, og som saaledes blive at tillægge 
den af Forf. ved en tidligere Lejlighed ^ givne Oversigt over 
de her Amdne Arter, hvis Antal nu er 74. Blandt Echinoder- 
meme kunne mærkes Ophiacantha anamdla, G. O. Sars, og 



>) Cfr. Letient Tidsskr, 1879, p. 495. 



94 

O. speetahiliSf G. O. Sara, hyorsf den finrstey der tidligere blot 
yar Igendt i enkelte Exemplarer, yiste sig bjrppig i Ocolina- 
r^onen; fremdeles Archaskr teftutéptmi^, D. & K., de 9 Arter 
Brisingaj samt Solaster furcifer^ D. & K«, og Ocmaster hupidus, 
M. Sara. Blandt Anthozoeme kunne mærkes CerianSius UojfdU, 
OoBse, og NephOiya rafUdana; af Hydroider Stylaster gemma- 
seens, Esp. (i Mængde), Agku>phema bicuspis og A. mtegra^ 
Q. O. Sara, LafolSa capiUariSj Q. O. Sara, samt adskillige andre 
qeldnere Former. Endelig omtales et Antal Annelider, kyori- 
blandt ud&rlige Diagnoser og Beskriyelser meddeles af et Par 
formentlig nye Arter, nemlig LaeniUa violaeea og L. ocuUnairmn^ 
optagne fra et Dyb af 80—960 Fayne. 

STORM, V. lUrag tU imitkab em TkrtnliaeMsQerdeni 
laua. 11. (Egl. N. Vid. Selsk. Skr. 1879, p. 109—196. 
T.hjem 1880). 

En Fortsættelse af de i dette Tidsskrifts Aargang for 1878 
meddelte Resoltater af Forfrttterens seneste Dybyandsskrabninger 
i Throndhjemsf)orden. Blot Eyertebrater omhandles. Blandt 
Gmstaceer af større Interesse knnne næynes Cciocaris maeandreae, 
Bell, Byfhoea/ns smpUcir&slriSj G. O. Sara, Pasiphalé swaéhf 
M. Sims, og P. tarda. Er., byilke bej^e sidste ere temmelig tal- 
rige, fremdeles Boreamtfais iridensy O. O. Sara, samt IWse^uo- 
stoma raschiif Boeck. Af Molluskeme kunne næynes Marsema 
prodUaj Loy., Tcrdiiavestita, JefiEr., Jbra langieclOiiSy Scaochy, og 
Capuhs hungaricHSf lin. Af Echinodermer Ehiøocrinus lofotensis^ 
M. Sara; af Hydroider (kmpaiimlaria flexuoaOj Hiucks, samt af 
PolyzoSr Bhahdopleura mirahiUs^ M. San. 



Bidrag 

til Kundskab om ThrondhjemB Lavregltation 



af Overlæge C. Eindt. 



Medens den phsnerogame Flora omkriiig Thrond^jem i 
GQ Aarrække har vieret Gjenstand for Botamkemes Opmørk- 
somhed, har den kryptogame og specielt den lichenologiake, 
Tæret Udet paaagtet. Det turde derfor være af Interesse at se 
en AngiTélse af de Layarter, der hidindtil ere fundne paa dette 
Qmraade. Imidlertid maa Lseseren ingenlunde forestille sig, at 
noget Helt her foreUgger, møn trertimod kun et Brudstykke af 
en botanisk Beskrivelse, der hovedsagelig omfettter Hladeham- 
meren og IhlsvigQeldet. De Qemere Partier af Omegnen har 
jeg blot enkelte Gange besøgt, fordi min Virksomhed som Læge 
i Almindelighed kun tillader mig kortere Exkursioner. Der er 
sikkerlig endnu m^^t tilbage, som har undgaaet min OpmaBrk- 
Bomhed, og jeg nærer ingen Tvivl om, at de fleste Lavarter, der 
forekomme i Nordland og Finmarken ogsaa ville kunne paavises 
ved Throndhjem. For Orienteringens Skyld forudskikkes en kort 
Beskrivelse af de Felter, hvorpaa Planterne ere indsamlede. 

I nordostlig Retning fra Nidelvens Udløb i Throndhjems- 
Qorden ligger et Næs, der fra Arilds Tid er kaldt Hladeham- 
meren. Det ligger omtrent SOOO Fod fra Bratøren eller Elve- 
mundingen, har en fladtrykt halvkugleformig Figur og en Hq'de 
af henved 160 Fod over Havfladen. Bjerghammerens forreste 
Side, der vender mod Syd imod Byen er næsten blottet for al 
Trævegitation, medens Toppen og den Side, der. vender mod 



96 

Øst er beklædt med Skov af Birk, Older, Asp, Rogn og 
Hassel. Den vestlige Side af Fjeldet, som vender mod Fjor- 
den, bestaar paa en lang Strækning af nøgne terassefor- 
mige Afsatser og Bjergkløfter skikkede til at yde Plante- 
vegetationen et Værn mod Vesterhavets Storme, hvilket end 
mere forøges ved den Løvskov, der beklæder Hladehamme- 
rens Side langs Fjorden Qemere fra Byen. Bagenfor dette 
Forbjerg ligger et andet, Kjærringbjerget eller den ydre Hlade- 
hammer kaldet, som er adskildt fra den indre ved en liden 
Vig af Fjorden, som benævnes Korsvigen. Kjærringbjerget har 
ligeledes en fladtrykt Kuglefigur, en Højde af 150 Fod, blottet 
for al Trævegetation og kun bedækket med Moser, Laver og 
enkelte Bregner. Det har sin største Høfjde langs Throndhjems- 
i^ orden og skraaner mere og mere mod Øst og taber sig efter- 
haanden i et Fjeldplateau, der kaldes Østmarken. Begge de 
nævnte Forbjerge bestaa af Ghloritskifer gjennemsat med en- 
kelte hvide Qvartsgange. Kalk eller Sandsten findes ikke. — 
Den vestlige Side af den Slette, hvorpaa Stiftstaden Throndhjem 
er anlagt, begrændses af en Fjeldryg, der løber fra Fjorden i 
sydvestlig Retning ind i Landet. Dette Fjeld benævnes Ihlsvig- 
i^eldet, og den Bugt, som det omhegner, Ihlsvigen. Langs Stranden 
heraf findes fiere dyrkede Jordsmon, saasom Trolla, Munkaunet, 
Uøvringen, Fagervigen etc. hvilke ere Privates Ejendom. Stiger 
man derimod over Ihlsvigfjeldets Kam, der har en Hqde af 
736 Fod, kommer man til en Alminding, Bymarken kaldet, der 
ejes af T.hjems Kommune, og har en Udstrækning fra Nord mod 
Syd af Vs Mil og en Bredde af V« Mil. I denne findes flere 
høje Bjergtoppe, hvoraf følgende ere de største: 

Graakallen 1780 Fod. 

Herberu8^eldetl260 „ 

Gjetigeldet 1276 „ og 

Liahøjden 1091 „ 

Bag GjetQeldet løber fira Nord mod Syd et Dalføre, der 
benævnes Tømmerdal og er bevoxet med Naal- og Løvtræer. 
Bjergarten bestaar af Protogingranit og Ghloritskifer samt Lag 
af Blaaqvartz (HeUeflinta). 



87 

A. Arcbilicbenes. 

1. TJmea harbata (L.) Fr. a) florida. 

2. b) hirta. Begge Former forekomme hist og her paa 
Hladehammeren. Den første almindelig paa Birk, den sidste 
paa forfaldne gamle Træhytter og Trægjerder, men altid sterile. 

3. Mectaria tristis (Th. Fr.) I rigelig Mængde i Bymarken 
paa skraanende Fjeld 8 — 900 Fod over Havet, stadig frngtbærende. 

4. BamaUna eaUearis 1) farinacea (L) Fr. Almindelig 
paa Hladehammerens Løvtræer altid uden Frugt 

5. Ramalina pollinaria (Ach ) Bag Hladehammerens Krudt« 
hus paa skyggefulde, perpendikulære Fjeldvægge. Sparsomt og 
altid steril. 

6. Stereocaulon eorcMaides (Fr.) 

7. Stereocaulon paschale (L.) Fr. Begge Arter almindelig 
paa Hladehammeren og IhlsvigQeldet paa mosb^oede Klipper 
(^ fortile. 

8. Cladonia rangiferina (L.) a) vulgaris b) silvitica & c) 
alpestris. Alle tre Former almindelig paa hele Omraadet, oftest 
uden Frugt 

9. Cladonia béUidiflora (Ach). Scher. Hist og her paa 
Hladehammeren og i Ihlsvigen paa mosbeklædte Klipper og 
sterile Steder. Fertil. 

10. Cladonia coccifera a) communis (Th. F.) Almindelig paa 
bar Mark. 

11. Cladonia pyxidata a) cJdorophæa (Fik) Almindelig 
overalt paa mosbevoxte Stene, gamle Træstammer og forsømte 
Stengjærder. 

13. Cladonia fimbriata (L ) Fr. Hyppigst paa gamle halv- 
forraadnede Træstammer. IhlsvigQeldet 

13. Cladonia papiHUma (Ehrh) Hoffin. Paa mager Jord. 
IhlsvigQeldet; oftest steril. 

14. Cebraria islandica (L.) Ach. Formå platyna voxer paa 
Hladehanmieren lige ned til Havfladen, men altid steril. 

15. Cetraria aculeata (Schreb.) Fr. I Østmarken hist og 
her paa steril Jord mellem Moser. 



38 

16. Cetrofia modUs (L) Adu I rigelig Mængde paaGiaa- 
kallen, men steril. 

17. Cetraria juniperina a) genuina. (Eørb.) Oftest paa 
Ene (lunipems communis) baade paa Hladehammeren og i By- 
marken og næsten altid med Frugt. 

18. Cetraria juniperina b) punastri (Scop.) Ach. Almin- 
delig paa gamle Træstammer og Indhegninger. Altid steriL 

19. Cetraria glauca (L.) Ach. Forekommer paa Hlade- 
hammeren hyppigst paa Barken af Trær & steril. 

20. FUrmdia saxatiUs i) reUruga (L.) Fr. Overalt paa 
Sten og Barken af Træer, sjelden frugtbærende og uden Para- 
sitsvampene Abroihallus Smithii og Dothidea homostegia. 

31. FærméUa saxoMis b) amphalodes (L.) Fr. Forekom- 
mer paa Hladehammeren og Ihlsvigfjeldet, men sjelden og altid 
paa solaabne Steder. 

23. Parmelia furfwracea (L.) Ach. Paa Fjeldene omkring 
Eristiansstens Fæstning og paa forfaldne gamle Gjerdesgaarde 
paa Strinden. Altid steril. 

23. Farmelia physodes (L.) Ach. Hyppig paa Barken af 
Træer og Stene, men steril. 

24. Parmdia divacea (L.) Ach. a) aspidota almindelig 
paa Popler og Birk. 

26. Parmdia oUvacea b) ftdiginosa (Fr.) Hist og her paa 
Stene. Hladehammeren og Ihlsvigi^eldet 

26. Parmelia stygia (L.) Ach. Temmelig sjelden kun fon- 
den paa Ihlsvigfjeldet. 

27. Parmelia conspersa (Ehrh.) Ach. Almindelig især paa 
Hladehammerens store Stenblokke. 

28. Parmdia diffusa. Hist og her paa Barken af gamle 
halvraadne Træer. Hladeh. — Strinden. 

29. Fhysda ciliaris. (L.) DC. Kun funden een Gang i 
Jhlsvigaleen paa Asp og steril. 

SO. Physda aqvUa (Ach.) Nyl. I Mængde paa Hladeham- 
merens Klipper, der vende mod fjorden. Altid med Frugt- 
Synes at elske Søluften. 

31. Physda puhendenta a) åUoéhroa (Ehth) Th. Fr. Hist 



89 

og her paa gamle Lørtræer, dog langtfra saa hyppig som 
Physcia atellaris. 

83. Thyseia pul/vefuUnta h) musdgena. (Ach.) NyL SjeldeiL 
Hkdehammeren paa Mos. 

33. Ihyscia stéUaris a) adpressa. (Th. Fr.) og 

34. jPM^cia stéOaris b) adseendena. (Fr.) Th. Fr. Begge 
meget almindelige baade paa Barken af Frugttræer og vilde 
Lørtræer. Næ&ten stedse med Frugt. 

35. Ihyscia eæsia (Hoffm.) NyL Hyppig paa Stene, men 
sjelden med Frugt. Hladdhammeren — ^Ihlsyigen. 

36. Ihyseia cbseura (Ehrh.) Nyl. Almindelig og fertil paa 
Træstanmner og fugtige Klipper. 

37. Xanthofia parietina. (L.) Th. Fr. Overalt. Ligesaa 
almindelig i lavere Regioner som Galoplaca elegans i Alpe- 
regionerne. 

38. Xanihoria hfchnea b) polycarpa (Ehrh). Th. Fr. Paa 
Baiken af Træer og gamle Træindhegninger hyppig. 

39. Qyraphora eyUndriea (L.) Ach. 

40. G. — polyphyUa (L.) Fr. 

41. G. — prdbascidea (L.) Ach. 

42. G. — kyp&rbarea (Hofim.) Mudd. Disse fire Arter 
forekomme paa Hladehammeren og i Ihlsvigen, saavel paa faste 
Fjeldsider som løse Stenblokke; den første almindeligt, den 
ffldste sjeldnest Altid fertile. 

43. Caioplaea degans (link.) Th. F. Denne Lav, der fin- 
des i stor Ifængde paa Dovre og beklæder F^jeldsideme med et 
rødt Tapet, forefindes ogsaa paa Hladehammeren, men sparsomt; 
altid frugtbærende. 

44. Cokplaca tnuronåm (HofiEm.) Th. Fr. Paa gamle for- 
faldne Mure, f. Ex. Eristiansstensfæstning. 

45. Caioplaea eerina a) Ehrharti. (Schær.) Th. Fr. Almin- 
delig paa Hladehimamerens og Ihlsvigens Moser. 

46. Caioplaea a/Mrantiaea (light.) Th. Fr. I stor Mængde 
paa Barken af Aspetræer, sjeldnere paa Sten. Hladehammeren. 

47. Caioplaea pyraeea (Ach.) Th. Fr. Paa glat Bark af 



ide Art. 



Hl»** 



Hladeh«»Bi>»"°- 
1^. j.. Hi.t og l»er 
mod R»'*f- „, Al- 

. (Wubg.) Th. Fr. Itte 

i^^^orocoocm« totr,- 
„a CAcWTh. IV. I^ 
iden iSelstot. medLrø«* 
^' Funden een Girng P» 

, et P« Gange P»HW^ 



31 

62. Aeara^Mra haåio-fusea (Nyl.) Th. Fr. Kun iimden een 
Gang Ted Lerfossen paa Chloritskifer. 

63. AcaTOspcragViucccarpa(yiv!kig)KøTh. Fanden paa Hlade- 
hammerens gamle Stengjerder enkelte Grange med daarlig udviklet 
cnista. Paa Strinden forekommer den mere udyiklet. 

64. Acarospora glaucocarpa b) eanspersa (Fr.) Th. Fr. Fo- 
rekommer paa Hladehammeren, men sjelden og uden crusta. 
Ligner for det nøgne Øje meget en Sarcogyne. 

65. Acarospora sgvamulosa (Scbrad) Th. Fr. Denne Lav 
er hidindtil kun funden yed Kristiania, i Nordland og paa Hlade- 
hammeren af Prof. Th. Fries. Den forekommer sparsomt, men 
i Tel udviklet Form. 

66. Acarospora fuscata b) rufescens (Tum) Th. Fr. Fore- 
kommer baade paa Fjeldene omkring Fæstningen Kristiansten og 
paa Hladehammerens forfaldne gamle Stengjerder. 

67. Acarospora discreta (Ach.) Th. Fr. Funden enkelte 
Gange i Ibisvigen paa Granit, men næsten uden crusta. 

68. Lecanora (Hacodmn) saæicola a) vulgaris (Kørb.) Th. Fr. og 

69. Lecanora {Hacodium) saxicola b) versicoler (Pers) Th. Fr., 
ikke ualmindelige paa Fjeldene omkring Kristianstens Fæstning 
og paa Hladehammeren. 

70. Lecanora (Flacodium) cirdnata (Pers.) Ach. er fanden 
af G. Torsell ved Throndlyem. Hidindtil har jeg ikke funden 
den. Paa Hovedøen ved Kristiania findes den hist og her. 

71. Lecanora tartarea (L.) Ach., forekommer paa Mos, 
IhhvigQeldet 

75. Lecanora pdUescens b) pardia (L.) Schær., beklæder 
paa Hladehammeren hele Fjeldvægge i udmærket udviklet Form. 

73. Lecanora atra a) vulgariSj Kørb. Findes paa Klippe- 
▼ogge paa Hladehammeren og omkring FsBstningen Kristiansten. 
Ligner for det nøgne Øje enkelte Former af Lecanora subfusca, 
hvorfira den let skjelnes ved de violrøde Paraphyser. 

74. Lecanora subfusca (L.) Ach. I mange Former overalt. 

76. Lecanora atbéUa a) sordidescens (Pers) Ach. og 

76. Lecanora aBélla b) angtdosa (Schreb.) NyL, almindelig 
paa Barken af Løvtræer over hele Territoriet 



38 

77. Leeanora sordida a) glaveoma (Hoffin.) Tb. Fr., fore- 
kommer paa haarde Stenarter baade paa ErirtiaiiBtensfJéldeiie og 
Hladehammeren i rigelig Mængde. 

78. Leeanora aJbeseens a) gaiaeHna (Ach.) Th. Fr. Almin- 
delig paa Hladehammerens Strandklipper, i IhlsTigen og paa Kii- 
stianstens gamle More. 

79. Leeanora varia a) vulgariSj Kørb. 

80. Leeanora varia b) pol^opa (Ebrb.) Nyl. 

og 81. Leeanora varia c) vntrieaia (Schrad) Th. Fr., fore- 
kommer hist og her baade paa Hladehammeren og Elippeme 
omkring Eristiansten ; den sidste Form især paa gamle Stengjerder. 

83. Leeanora hadia (Pers) Ach. Almindelig paa haarde 
Klippevægge. 

83. Leeanora (Aspieilia) verrueosa. (Ach.) Lanr. Hist og 
her paa Mose kan paa Hladehammeren. 

84. Leeanora (AspieHia) edearea eontorta (Uroeolaria cal- 
carea Hoffinanni b) eontorta (Ach.) Fanden enkelte Gange 
paa fogtige Steder paa Hladehammerens Ghloritskifer. 

86. Leeanora (AspiciUa) gibbosa a) vulgaris^ Th. Fr. Al- 
mindelig paa samme Stenart Hladehanmieren. 

86. Leeanora (AspieHia) pékibotrya (Wnbg.) Smrft. Kun 
fanden een Gang i IhlsyigQeldet. 

87. Leeanora (AspieiUa) hcustria (Wiih) Th. Fr. Hyppig 
paa yaade Klipper i Ihlsvigen. 

88. Leeanora (AspiciUa) cinerea (L.) Smrft. Overalt 

89. Lecania cyrtéUa (Ach.) Th. Fr. Fanden enkelte Gfange 
paa Hladehammerens Løvtræer i Selskab med Bilimbia NægeliL 
Formå saadcola fanden een Gang paa Hladdiammeren. 

90. H€anatomma rento^tim (L.) Mass. I Ihkvigen og Hlade- 
hammeren paa de mest for Vinden ndsatte Klipper. Paa Dovre 
er denne Stenlav den ahmndeligste. 

91. H€Bmatonima eoceineum a) porphyrium (Hoffin.) Th. Fr. 
Fanden paa skamle Klipper baade paa Hladehammeren og Strin- 
den; ikke meget almindelig. 

93. IcmadopkUa teruginosa (Soop.) Trev. Hyppig paa fngldg 
Mose i IhlsvigQeldet 



33 

93. Ureeolaria scruposa a) vulgaris. Kørb. 

94. Ureedaria scruposa h) htyophUa (Ehrh.) Ach. og 

95. Ureeolaria scruposa c) gypsacea, Ach. Alle 3 Former 
i rigelig Mængde baade paa KristianstensQeldeiie og paaHlade- 
hammeren. 

96. Periusaria panyrga (Ach) Th. Fr. Skal være funden 
red Throndhjem af W. P. Schimper. Jeg bar ej seet den her. 
Paa DoTre er den ikke ualmindelig paa Moser. 

97. Periusaria communis (DC.) Funden to Gange paa Bir- 
kens Bark paa Hladehammeren. Formå saidcola forekommer 
derimod i stor Mængde paa Hladehammerens Klipper, der vende 
mod Fjorden. 

98. Sphyridium byssoides (L.) Th. Fr. Ikke sjelden paa 
mager og fugtig Jord, der vender mod Aftensolen, sjeldnere paa 
Sten. Strinden — Hladehammeren. 

99. Toninia cinereonirens, a) verruculosOj Th. Fr. Denne 
Art forekommer i Mængde i Klipperifter, der vende mod Thrond- 
bjemsfjorden paa den forreste Hladehammer, men som Hr. Prof. 
Th. Fries rigtigen bemærker altid steril. Paa Kjerringbjerget 
derimod findes et lidet Fjeldplateau, der vender mod Middags- 
solen, hvor denne Lav forekommer med Frugt i Selskab med 
Toninia cæruleonigricans. Det er formentlig den renere Luft 
her, der er Aarsagen til den fuldkomne Udvikling, Paa samme 
Sted voxer den sjeldne Bregne Asplenium Breynii. 

100. Toninia aromatica a) acervulaia (Njl.) Th. Fr., er funden 
af Prof. Th. Fries paa Hladehammeren. 

101. Toninia fusispora (Hepp.) Th. Fr., forekommer i Klip- 
perifter kun paa Hladehammeren. Sparsomt. 

103. Toninia syncomista (Fik.) Th. Fr. Denne lichen er 
af Kørber henført til Bilimbia, men af Prof Th. Fries med Rette 
til Toninia, da thallus bestaar af sqvamæ. Den forekommer kun 
paa Hladehammeren paa Moser og sparsomt. 

103. Toninia ccmdeo nigricans (Lightf.) Th. Fr. Kun Ain- 
den i Korsvigen paa den ydre Hladehammer paa Moser. Spar- 
somt. Paa Hovedøen ved Kristiania er den ikke ualmindelig. 

104. JBacidia atrosangvinea a) corticola, Tb. Fr. Af dette 

8 



34 

Slægt har jeg hidindtil kun fiinden denne ene Årt paa Asp. 
Granden hertil maa dels søges i uftildstændig Undersøgelse og 
dels i Mangel af ældre Træer omkring Byen. 

105. Bilimbia sphæroides (Dicks) Th. Fr. 

106. Bilimbia obscurata (Smrft.) Th. Fr. 

107. Bilimbia accedens, Am. Disse 3 Arter forekomme 
alene paa Hladehammeren paa Moser; den sidste sjeldnest. 

108. Bilimbia Nægelii (Hepp ) Anzi. Kun funden paa Hlade- 
hammeren paa Aspetræets Bark. Tilforn kun funden ved Eristiania. 

109. Lopadium pezizoideum a) muscicolum (Smrft.) Th. Fr. 
Kun funden et Par Gange paa Hladehammeren. 

110. Biatorella (Sarcogyne) simplex (Dav.) Br. et Rostr. 
Forekommer paa haarde Stenarter paa Hladehammeren i Selskab 
med Buellia punctata (Hoffm.) Eørb. 

11 1-. Lecidea (Psora) lurida (Sw.) Ach. Paa den nøgne 
Jord paa Hladehammeren. Sparsomt. Steril ligner den meget 
en Dermatocarpon hepaticum. 

112. Lecidea (Psora) dccipiens (Ehrh) Ach. Kun funden 
yed Lerfossen paa Mose en enkelt Gang. 

113. Lecidea (Biatora) rupestris Ach. Skjønt denne Lav 
især forekommer paa Kalk, der ej findes paa Hladehammeren 
eller i Throndhjems nærmeste Omegn, træffes den dog ej saa 
ganske sjelden paa Hladehammerens Chloritskifer. 

114. Lecidea (Biatora) fusca a) atrofusca, Th. Fr. Almin- 
delig paa gamle Moser, Hladehammeren. De af Prof Th. Fr. paa- 
viste blaae Kom, der findes indblandede mellem Paraphyseme, 
afgive et ypperligt dragnostisk Kjendemærke. 

115. Lecidea (Biatora) fuscorubens (Nyl.) Hladehammeren, 
men sjelden. 

116. Lecidea (Biatoi'a) granulosa (Ehrh.) Schær. Ihlsvigen 
paa forraadhede Vegitabilier. 

117. Lecidea (Biatora) coarctata a) omata (Smrft.) Th. Fr. 
Almindelig paa haarde Stene i Bækkelejer. Ihlsvigen. 

118. Lecidea (Biatora) rivulosa (Ach.) Funden een Gang 
paa Ejerringbjerget med afbleget Grusta. 



35 

119. Lecidea (JBiatora) uliginosa (Schrad.) Åch. Almindelig 
i udtørrede Myrer, Ihlsvigen. 

120. Lecidea (Mycdblastus) a) endorhoda, Tb. Fr., og b) 
alpinay Fr. Begge Former ^den et Par Gange i 08tmarken 
paa Mose. 

121. Lecidea speirea, Acb. Almindelig i Nærbeden af 
Emdtbuset paa Hladebammeren. 

122. Lecidea silacea, Acb. Ibisvigen. Almindelig farvet af 
Jemoxydbydrat. 

123. Lecidea panther ina (Acb.) Tb. Fr. Hyppig paa Hlade- 
bammeren i smnlct udviklede Former. 

124. Lecidea lithopMa (Acb.) Tb. Fr. Almindelig Hlade- 
bammeren — Ibisvigen. 

126. Lecidea auriadata, Tb. Fr. Almindelig paa store 
Granitblokke ved Strandkanten af Iblsvigen, næsten uden Crusta — 
(formå éUducmis.) 

126. Lecidea hrachyspora, Tb. Fr. Denne sjeldne Lav, der 
hidindtil kun er funden sparsomt i det nordligste Finmarken 
(Maasøe, Mortensnæs, Earlsøe) forekommer paa Hladebammerens 
Strandklipper nedenfor Erudtbuset, men kun fiinden paa dette Sted. 

127. Lecidea macrocarpa a) plaiycarpa (Acb.) Tb. Fr. Al- 
mindelig paa Hladebammeren med udmærket udviklet Crusta og 
danner Overgangen til formå b) superba. 

128. Lecidea flavocærulescefis (Hornem.) Funden enkelte 
Gange i Ibisvigen paa baarde Stenarter. 

129. Lecidea crusttdata (Acb.) Eørb. Hyppig i Ibisvigen 
paa løse Stene. 

130. Lecidea fuscoatra a) fumosa (Hoffm.) Tb. Fr. Hlade- 
bammeren byppig. 

131. Lecidea arctica (Smrft.) Paa Moser bist og ber i Ibisvigen. 

132. Lecidea tenebrosa, Fvr. Almindelig paa baarde Sten- 
arter. Hladebammeren og Ibisvigen. 

133. Lecidea éUeochroma (Acb.) Tb. Fr. Formå latypea og 
f. ptQularis bist og ber paa Hladebammerens Elipper. 

134. Lecidea elæochroma achrista (Smrft.) Almindelig i 



36 

Ihlsyigen med hvid og paa Uladehammeren med graa erusta 
paa Asp. 

135. CatiUaria (Biatarina) lentieularis a) wigaris (Eørb.) 
Tb. Fr. Hht og her paa haarde Stenarter paa Hladebammeren 
med mørkfarvet erusta. 

136. CatiUaria grossa (Pers) Blomb. Funden af Prof. Th. 
Fr. paa Hladebammeren. 

137. Arihraspora acclinis (Fw.) Kørb. Hyppig paa Aspe- 
træernes Bark. Hladebammeren. 

138. BueUia parasema a) vulgata^ Tb. Fr. Fanden enkelte 
Gange paa Birk paa Strinden nær Byen. 

139. BtieUia myrioearpa a) ptmetiformis (Hoffm.) Mudd. 
Paa Granit paa Hladebammeren. Sjelden. 

140. BueUia myrioearpa b) ehloropolia (Fr.) Tb. Fr. Kun 
fimden paa Lærketræets Bark i Lillegaardens Parkanlæg. 

14L BueUia vUis, Tb. Fr. Hidindtil kun fanden paa Dovre 
og i Nordland. Træffes bist og ber paa Hladebammerens Cblorit- 
skifer. Adskiller sig fra alle BueUier ved det farveløse Hypo- 
thecium. 

142. Budlia saxatilis (Scbær.) Kørb. Forekommer baade 
i Iblsvigen og ved Lerfossen. Sjelden. 

143. BueUia eaniops (Wnbg.) Th. Fr. Ikke ualmindelig paa 
Ibisvigens Strandklipper. Danner runde brune Figurer paa Fjeld- 
siden. Adskiller sig fra alle BueUier ved de naaleformige buede 
Spermatier. 

144. BueUia (Biplotomma) a) vuigata, Tb. Fr. I rigelig 
Mængde paa den forreste Hladebammers Strandklipper. 

146. Bhieocarpon (Catoearp on) badioatrum a) vulgaris. Eørb. 
Hist og ber paa Hladebammeren paa vaade Klipper. Karak- 
teristisk ved de purperfarvede Parapbysespidser. 

146. Bhvsæarpon (Catoearpon) expaUescefis, Tb. Fr. Hid- 
indtil kun funden sparsomt paa FløjiQeldet ved Tromsø. I rige- 
lig Mængde paa Hladebammerens Strandklipper. 

147. Bhizocarpon geographieum (L.) DG. Overalt. 

148. Bhieoearpon geographieum, formå pulvendenta, Scbær. 
Hidindtil kun fanden paa Dovre; truffet een Gang i Østmarken. 



sr 

149. Bkiaocafpcn gemmatum (Fw.) Th. Fr. Almindelig paa 
Hladehammeren, i IhlsTigen og yed Lerfossen. Paa ddste Sted 
med iM^et afngende erusta (crusta disperse areolata). 

150. Skieoearpon disHnctum^ Th. Fr. Sjeldnere end fore- 
gaaende Art. Undertiden i Selskab med acaraspora discreta. 
Ihlsrigen — Hladehammeren. 

151. Bhiaoearpon Oederi (Web.) Kørb. Kun fanden i Ihls- 
YigQeldet paa haarde Stenarter. Sjelden. 

153. Shizccarpcn dbscwratum (Ach.) Kørb. Almindelig i 
Bækkelejer. Ihlsyigen. 

153. Shizoearpon cdleareum b) cancentricum (Dav.) Th. Fr. 
I Mængde paa Hladehammeren nær Krudthuset. Undertiden i 
Selskab med endoecus pygmteas. 

154. Sphijeraphcrus coraUoides (Pers) 

og 156. SpJuerophorus fragUis (L.) Begge Arter almindelig 
i Jhkvigen og paa Hladehammeren, men sterile. 

155. CaUdum hyperéUum^ Ach. Paa Barken af Gran al- 
mindelig ved Lerfossen. 

156. CaUcium pf4silluinj Ach. Paa nøgne Træindhegninger. 
Almindelig. 

157. Dermatocarpon miniatmn a) camplieatum (Sw). Bcke 
ualmindelig baade paa tørre og noget fugtige Klippevægge. 
Eiistianssten — Hladehammeren. 

168. Dermatocarpon fluviatik (Web.) Sjeldnere end forrige 
Art og paa mere yaade KlippevflBgge og i Bækkelejer. Hlade« 
hammeren — lUsvigen. 

159. Dermatocarpon rufescens (Ach.) forekommer endnu qeld- 
sere end de to foregaaende Arter i Klipperifler og paa tørre 
Steder. Hladehammeren. 

160. Dermatocarpon hepaiicum, Ach. Paa nøgen Jord og 
i Elipperifter paa Mose. Hladehammeren. 

161. Dermatocarpon cinerium (Pers). Paa nøgen og fiigtig 
Jord, almindelig paa Hladehammeren. 

163. Endocarpon pusUlum (Hedw.) Kun funden paa Hla- 
dehammeren, enkelte Gange paa Mose. 



88 

163. StauroOiele clopima (Wnbg.) Hist og her paa Strinden 
og Hladehammeren med sort eller castamebrun crasta. 

164. Microglætia mtiscorrum (Fr.) Funden af Professor Th. 
M. Fries paa Hladehammeren. 

165. Polyblastia Henschéliana (Kørb.) Kun fiinden i Ihls- 
vigen paa Stene i Bækkelejer. Sparsomt. 

166. Polyhlastia scotinospora, Nyl. Forekommer ved Ler- 
fossen og paa Hladehammerens Strandklipper i 3 Former: a) 
f. aerustaeea. b) f. crusta tenue og c) f. cmsta crassa. 

167. Polyhlastia intercedens, Nyl. Kun funden paa Hlade- 
hammeren. Sjelden. 

168. Polyhlastia septdta, Mass. Ligeledes kun paa Hlade- 
hammerens Strandklipper. Sjelden. 

169. Polyhlastia intermedia, Th. Fr. Kun funden paaKri- 
stiansstens forfaldne Mure i Mængde, 

170. Thélidium teneovinosum, Anzi. Hist og her i Ihlsvigen. 

171. Thélidium methorium^ Nyl. Forekommer ved Lerfos- 
sen, Ihlsvigen og Graakallen. 

173. Thélidium amylaceum Mass. En enkelt Gang funden 
paa Hladehammeren. 

173. Thélidium Sprueei, Th. F. Kun een Gang funden paa 
Hladehammeren. 

174. Verrucaria maura, Wnbg. Beklæder hele Fjeldsider 
paa lange Strækninger langs Stranden i Ihlsvigen og paa Hlade- 
hammeren. 

175. Verrucai-ia nigrescens (Pers.) Hist og her paa Hlade- 
hammeren. 

176. Verrucaria margacea. Wnbg. Funden ved Lerfossen 
og i Ihlsvigen. Sjelden. 

B. Sclerolichenes. 

Gyalecta. Alle Ai*ter af dette Slægt ere hidindtil kun 
fundne paa Hladehammeren. 

177. Oyaiccfa ruhra, Hoffm. Findes i størst Mængde paa 
mosbegroede skraanende Fjeldvægge bag Krudtbusct; ellers hist 



89 

og her paa Mose omkring paa Bjerghammereu. Den hører til 
de pragtfuldeste Laver. 

178. Gyalccta foveolaris, Ach. Hyppigst paa forraadnende 
Vegitabilier. 

179. Gyalecta cupularis, £hrh. Almindeligst paa fugtige 
Klippevægge og i skyggefulde Elipperifber, undertiden i Selskab 
med den smukkeste norske Bregne Aplenium Trichomanes. 

180. Gyalecta geoica, Wnbg. Denne er den mindste af de 
her nævnte Gyalectaarter og sjeldnest. Findes paa nøgen Jord 
og paa Moser. 

181. Opegrapha varia Personii, kch. Kun funden een Gang 
paa en skraanende Fjeldside paa Hladehammeren. 

182. ArOionia radtata. Pers. I stor Mængde paa Hlade- 
hammeren paa Alnas incana. 

183. Arlhonia puncHfermis, Ach. Hladehammeren paa 
Corylus AvéUana. 

184. Arihonia patellulata, Nyl. Almindelig paa Hladeham- 
meren paa Populus tremula. 

185. Bélonia russulay Eørb. Denne Lav er hidindtil kun 
funden af Hr Professor Th. Fries ved Mortensnæs i Varanger- 
i^orden og af Hr. Forstmester Norman i Salten og Senjen. Jeg 
har funden den paa Hladehammeren paa to Steder paa skraa- 
nende fugtig Fjeld. 

186. Arthopyrenia grisea, Kørb. Hist og her paa Barken 
af Betula alba. Hladehammeren. 

187. Arthopyrenia andlepta, Ach. I Mængde paa Barken 
af Sorhus Aucuparia, Hladehammeren. 

188. Leptoraphis tremula, Eørb. Rigelig paa Papulus tre- 
mula. Hladehammeren, Strinden. 

C. Phycolichenes. 

189. Nephroma arcticum (L.) I Ihlsvig^eldene opad mod 
Graakallen. Steril. 

190. Peltigera venosa (L.) Eun funden et Par Gange paa 
nøgen Jord. Hladehammeren. 



40 

191. Solorina saccata. (L.) Hist og her paa Hladeham- 
meren og i IhlsYigen paa Moser. 

192. Pannaria microphyUa (Sw.) Paa fugtige EUppevægge 
almindelig paa Strinden og Hladehammeren. 

193. Pannaria brunnea (Sw.) Hladehammeren og i Ihls- 
vigen paa Moser. 

194. Lecothecium coralUnoides. (Hofim.) Paa fugtige 
ElippeysBgge. Strinden. 

195. Lecothecium aspereUutn (Ach.) Sjeldnere end fore- 
gaaende Art; kun funden et Par Gange paa Hladehammeren og 
paa Strinden. (Johnsyandet). 

196. CoUema pulposum (Bernh.) Hist og her paa Hlade- 
hammerens StrandkUpper paa Moser. 

197. CoUema crispum (L.) Paa mosbeklædte Fjeldsider. 
Hladehammeren. 

198. CoUema furvum, Ach. Funden een Gang paa Ihlsvi- 
gens Strandklipper. Steril. 

199. CoUema flaccidum, Ach. Eun funden een Gang paa 
Hladehammeren. Steril. 

300. CoUema melænum, Ach. Almindelig paa Hladeham- 
meren. 

201. Leptogium lacerum, (Sw.) Hladehammeren paa Moser 
Sjelden. 

202. Leptogium scotinum, Ach. Kun funden paa Hlade* 
hammeren paa Moser. Sjelden. 

203. Lichina confinis (Miill.) I Mængde i Ihlsvigen og 
paa Hladehammeren langs Stranden. 

204. Porocyphus arcolatus (Flot.) Kun funden een Gang 
i Ihlsyigen. 

D. Glæolichenes. 

206. Sytmlissa ramulosa (Schrad.) Hidindtil kun funden 
sparsomt paa Hladehammerens tørre Klippevægge. 

206. I^enqpsis grumilifera, Nyl. Beklæder hele Fjeld- 
sider i Ihlsvigen. 

207. Pyrenopsis reducta. Th. Fr. Ihlsvigen. Sjelden. 



41 

208. ^frenopsis assmHans, Nyl. Kun fiindeii i Ihkngen. 
Sjelden. 

E. By88olichene8. 

209. JSphebe pubescens (L.) Findes i stor Mængde paa 
skraanende, noget fugtige Klippevægge i Ihlsvigen, men næsten 
altid steril. Ved Undersøgelsen af et Hundrede Exemplarer 
fiEindtes kun et fertil. 

210. Thermutis vélutina (Ach.) Ihlsvigen. Sjelden. Kun 
funden 2 Gange med Frugt. 

Til Slutning skylder jeg at gjøre Læseren opmærksom paa, 
at samtlige Diagnoser ere gjennemseede og korrigerede af Hr. 
Professor Th. M. Fries, der med en usædvanlig Forekommenhed 
og Velvillie har veiledet mig i min lichenologiske Forskning. 



Throndhjems Omegns Fugle, 

ved V. Storm. 



Skjønt nedenstaaende Optegnelser hovedsageligt kan inde- 
holde en Fortegnelse over de Arter af Fugle, som ere fundne 
i Throndhjems Omegn — det vil sige, i Regelen indenfor en 
Afstand af omtr. 3 Mile — tilligemed nogle Notitser om Træk- 
ket m. m., kunne de maaske være af nogen Interesse til Sam- 
menligning med andre Steders omithologiske Fauna samt for 
Samlingen og dens Forøgelse og muligens tjene som Udgangs- 
punkt for videre Undersøgelser, eftersom forhen kun lidet eller 
ialfald intet samlet er bekjendtgjort i denne Henseende. 

De ere Resultatet dels af egne Excursioner for længere Tid 
siden dels af de mange i Løbet af mere end 20 Aar til Samlin- 
gerne eller til privat Præparation indleverede Exemplarer, som 
jeg har havt Anledning til at se eller undersøge, ligesom jeg 
ogsaa i det samme Tidsrum har gjort Iagttagelser om Trækfug- 
lenes Ankomst i Byens nærmeste Omegn. Fremdeles har Hr. 
Gand. Lundgreen ladet mig disponere over de af ham i flere 
Aar førte Optegnelser, hvoraf noget forhen er optaget i Colletts 
Arbeider, og Hr. H. T. Gram har tilladt mig at anføre, hvad 
der findes i hans Samling af særegen Interesse. 

Antallet af de Arter, som ere fundne i Omegnen med den 
nævnte Begrændsning, er 178; desuden er nedenfor nævnt — 
uden Nummer i Fortegnelsen — saadanne, som høist sandsynligt 
forekomme, fordi de ikke sjelden ere trufne i de nærliggende 
Trakter, som ogsaa ved de øvrige Arter hist og her ere berørte, 



43 

samt DOgle faa, der af Åndre ere anførte som trafiie ker i Eg- 
nen, men hvoraf jeg ikke har seet Exemplarer. 

Det anførte Antal er, skjønt det neppe staar tilbage for 
mange andre Steders af samme Udstrækning, sammenlignet f. Ex. 
med Christiania Omegns Fauna, ikke betydeligt, hvorimod de paa 
sidstnævnte Sted aarligt rugende Arter ere ialfald forholdsvis 
færre. Efter Collett (Overs, af Christiania Omegns omithol. 
Fauna 1864) beløbe nemlig de sidste sig til 102, og det hele 
Antal Arter, som der omtales som tilhørende Faunaen, er 230 
(hvortil dog nogle senere ere tilkomne); men af disse er en Del 
saadanne tilfældige Gjester fra sydlige Egne, der ikke overskride 
Dovre, medens de der aarligt ragende, som ikke naa herop, kun 
ere: Lankis collurio, Nødvækken (Sitta europcea\ (som dog fin- 
des op til Søudmøre), Tornirisken {Linota canndbina), der for- 
øvrigt er ftmden i Surendalen, Trælærken (Ahuda ariorea)^ Lær- 
kefalken {Falco subbuteo), Hvepsehøgen {Fernis apivartis)^ Vagtelen 
{Perdix coturnix), (ligeledes forekommende i Surendalen) samt 
muligens Duetrosten {Turdus viscivorus), der forhen er angivet 
at være truffet i Throndhj. Omegn, hvad sendre ikke har be- 
kræftet sig; forøvrigt er Pilfinken {FringiUa montana) den eneste, 
der tillige er aarlig Rugefugl i den nordligere Del af Landet 
uden at være bemærket nogensinde i det Throndhj emske. 

Men foruden den Omstændighed, at Throndhj ems Omegn i 
længere Strækninger hæver sig til en Høide af 500 — 700 M., er 
der, som bekjendt, flere mere de mindre subalpinske Arter, der 
i det Norden^ eldske ruge pan mange Steder i Lavlandet, men 
i den sydligere Del af Landet i Regelen kun i højere liggende 
Regioner, saasom Ringtrosten {Turdus torquatus), Lavskrigen 
{Garrtilus infaustus), Anthus pratensis, Bergfinken {FritiffUla 
montifringitla)j Agerloen {Charadrius apricarius), den mindre Spove 
{Numenias phoeopus) og nogle, som især høre hjemme ved Vest- 
kysten eller ruge ved salt Vand, f. Ex. Skjærlærken {Anthus 
obscurus), Linota flavirostris, Viben {Vanellus cristatus), Kjelden 
{Ilæmatopus ostralerjtus), Ringgåsen {Vulpamer tadoma), Edder- 
fuglen {SontateriamoUissima), Tyvjoen {Lestris parasitica)^ Teisten 
{Vria gtyUe), hvilke her nævnte, til Forskjel fra Christiania Om- 



44 

egns Fauna have sine aarlige Rogepladse i det her omhandlede 
Gebet, hyls samlede Antal af Rugefugle ligeledes beføber sig til 
omtr. 100 eller noget derover. 

Den øvrige Forskjel er ikke stor og kan bero dels paa en eL 
anden local Naturbeskaffenhed dels derpaa, at Christianiaegnen i 
et meget længere Tidsrum har været Gjenstand for nøjagtigere Un« 
dersøgelser, saa at den repræsenterer \ | af Landets Fauna og derfor 
bedst kan benyttes til Sammenligning. — Åndre Arter, som ere fore- 
komne der, men endnu ikke ere fundne i Throndhjems Omegn, ere 
Furukorsnebben {Loxia pytiopsittacus\ som dog er fundet vestligere 
under næsten samme Bredde samt paa Dovre over Naaletrægrændsen, 
Blaakjelken (Lusicola suecica), Fj eldlærken( J.Iau(2a dlpestris). Anser 
minuius & albifrons, hvilke som nordiske rimeligvis ogsaa maa 
kunne træffes her paa Gjennemtrækket, og hvoraf den første i 
Golletts „Norges Fugle'' opgives (efter Hewitson) at være „Ruge- 
gefugl hist og her gjennem Throndhj. Stift**, Lapuglen {Strix 
lapponica), hvoraf jeg har seet et Ex. fra Snaasen, Tranen {Otus 
cinerea), som er skudt ved Levanger, Skraben {Puffinus anglorum\ 
der netop tilhører Vestkysten. — Arter, hvormed det omvendte er 
Tilfælde, ere Fjeldrypen {Lagopus alpina\ Totanus fuscus (?), 
Odllinula cUoropus (?), hvilke 2 sidste ere fundne i tilgrændsende 
Trakter, Pragtedderfaglen {Somateria spectabilis), Lams leueop- 
terus é L. ehumeus, PhaJacrocorax cristatuSy Cygnus Bemckii og 
Alauda cristata^ hvilken sidste er ny for Norges Fauna. — De ikke 
rugende Arter endelig, som ere fælles for begge Steder, bestaa 
mest af de arctiske og alpinske, som træffes paa Gjennemtrækket 
og opholde sig her i længere Tid om Høsten, saasom adskillige 
Vadeftigle ellerovervintre, saasom Arterne af Alkefamilien, HftveUen 
(Harélda glacidlis), Erykjen (JRt^^a tridactyla) o. fl. 

Hvad Trækfuglenes Ankomst om Vaaren angaar, da synes 
de fleste Arter at indfinde sig her omtr. 1 å 2 Uger senere end 
i Christianiaegnen (efter Siebkes Optegnelser om Trækfuglenes 
Ankomst til Chra., i N. Mag. f. Naturvdsk. B. 8). Undtagelser 
herfra er Lærken (Alauda arvensis), som idetheletaget er den af 
alle Trækfugle, der viser størst Variation i denne Henseende paa 
Grund af Aarstidens her saa høist forskjellige Beskaffenhed, og 



45 

dens Ankomst bemærkes undertiden indtil 4 å 5 Uger senere 
end Ted Christiania; omvendt komme nogle af dem, som fornem- 
melig tilhøre Vestkysten, samtidigt paa begge Steder, saasom 
Htemaiapus dt Tandlus cristatus eller tidligere her, saasom 
Stæren (iSftiriMi^tniJ^am); af Spoverne trækker ^unt^iW arquata 
(efter Gollett) over Ghristianiadalen fra Slutningen af April indtil 
ud i Mai, medens dens Ankomst til Throndhj. almindeligt ind- 
træffer i Begyndelsen af April, ja endog i Marts, og Nuni. 
phoeoptis^ som her bemærkes i Midten af April, trækker neppe 
nogensinde før i Mai over Christianiadalen. Disse Arter og flere 
andre, hvormed et lignende Forhold finder Sted, maa altsaa 
trække langs Kysten, saa meget mere som de ved Stavanger (efter 
Bahrs ^Stavanger Omegns Fagle*', 1866 & 70) komme endnu meget 
tidligere. Forøvrigt indfinde Trækfuglene sig i forskjellige Aar 
til temmelig bestemt Datum, skjønt Temperatur og Veirligt paa 
den Aarstid er høist forskjelligt Kun naar i Iste el. 2den Uge af 
Mai, da de fleste Syhyieolæ komme, meget vinterligt Veir vedva- 
rer længe, indfinde disse sig ofte samtidigt og noget senere end 
sædvanligt. Dette bemærkedes især Vaaren 1871, da Sne og 
Kulde vedvarede uafbrudt endnu d. 18de Mai, da Rødstjerten 
Lusciola phoenicurus), Skvætteme (Saxtcoh, oenanihe & ruhctra\ 
Fluesnappere {Musckapa atricapilla)^ Hortulaner {Eniberiza hor- 
Udana) pludseligt i Mængde bemærkedes inde i Byen. (Det samme 
Pbænomen, at de nævnte Arter første Gang bemærkedes samtidigt 
og tyede ind til Husene, iagttoges samtidigt i Ørkedalen). 

En fuldstændig Undtagelse var Vaaren 1867, da hele Mai 
Maaned var overordentlig kold og Løvtræerne ikke aabnede 
sine Knopper førend i Juni ; fra dette Aar savnes alle Optegnelser 
om de Trækfugle, som pleie at indfinde sig paa den Tid, og i 
Løbet af Sommeren hørtes nogle af dem kun sjelden, andre 
Arter slet ikke. Det er rimeligt, at de ere bukkede under, før 
de naaede op til os; thi i Hr. Statsrevisor Fischers Opsats, 
»Snestormen d. 13de Mai 1867 og Smaafuglene" (i Schjøthes 
Naturh. Tidskr. R. III, B. 6) berettes om, hvorledes disse i 
Mængde omkom i Danmark og det sydlige Sverige, men denne 



46 

Forfatter antager, at det var de Individer, som vare paa Træk 
til nordligere Egne, eftersom senere nye ankom. 

Nedenfor anføres den tidbgste Datum for en Del Trækfiigles 
Ankomst i de sidste 25 Aar samt den sildigste for saadanne 
Tilfælde, da der ikke er Grund til at antage, at de ikke alle- 
rede ere komne længe forud: 

Stæren {Sturnus vulgaris) 1ste Marts til 20de Marts. 

Lærken (Alauda arvensis) 14de Marts — 12te April. 

Kjælden {Hæniatopus osiralegus) 20de Marts — 4de April. 

Snespurve {Plectrophanes nivalis) 20de Marts — April. 

Maaltrosten (Turdus musiciis) 25de Marts — Slutn. af April. 

Storspoven (Numcnius arquatd) 27deMarts— Midten af April. 

Sorttrosten {Turdus merula) omkring 1ste April. 

Viben {VaneUus cristatus) ligesaa. 

Blaakraaken (Corvus frugilegus) ligesaa. 

Kajen (Corvus monedula) ligesaa. 

Rødkjelken (Erifhacus ruhecula) 4de April — 20de April. 

Bjergfinken (FringiUa mmtifringilla) 12te April— omkring 
1ste Mai. 

Den mindre Spove (Num. phoeopus) 1 2te— til Slutn. afApriL 

Gransangeren (PhyUopneuste dbietma) 13de — 25de April. 

Rugden (Scolopax rusticold) 2den Halvdel af April. 

linerlen (MotadUa alba) 15de — 22de April. 

Jernspurven (Accentor modularis) 15de April— Beg. af Mai. 

Engpiplærken (Anffius pratensis) 20de April — Beg. af Mai. 

Taarnfalken (Falco tinuneulus) 20de April — Beg. af Mai. 

Rødvingetrosten (Turdus Uiacus) 22de April — 8de MaL 

^ijig^osteii (Turdus torquatiis) Sbitn. af April el. Beg. af Mai. 

Stenfalken (FaUo æsalon) omkring 1ste Mai. 

Rødstjerten (Euticilla phænicurus) 1ste — 18de Mai. 

Rødbenet Sneppe (Totanus calidris) Beg. af Mai. 

Stendulpen (Saxicola oenanthe) 2den Mai — 18de MaL 

Sort Fluesnapper (Muscicapa airicapilla) 2den — 18de Mai. 

Strandsnipe (Totanus hypoleucos) 3die Mai. 

Buskskvetten (Bratincola rubetra) 5te— 18de Mai. 

Løvsangeren (PhyUopneuste trochUus) 8de— 18de MaL 



47 

Træpiplærken (Anthus arhoreus) 8de — 20de Mai. 

Ortolanen {Eniheriza hortulana) lode— 18de Mai. 

Gulerlen {Budytes flavus) Ilte — 22de Mai. 

Digesyalen {Gotyle riparia) 12te — Slutn. af Mai. 

Ladesvalen (Hirundo rustica) 12te — Slutn. af Mai. 

Tagsvalen (Chdidon urbica) 13de — Slutn. af Mai. 

Graasangeren {Sylvia cinerea) 13de — 25de Mai. 

Rundfuglen {Eudromias mormeUus) Midten af Mai. 

Agemxen {Crex pratensis) 16de — Slutn. af Mai. 

Graa Fluesnapper (JMmcicapa grisdia) 23de— Slutn. af Mai. 

Gjøgen {Cueulus canorus) 24de Mai — Beg. af Juni. 

Haresangeren (Sylvia hortensis) 24de Mai — Beg. af Juni. 

Taarnsvalen {Cypsélus apus) 27de Mai — Ilte Juni. 

Sylvia curruca — Slutn. af Mai. 

Sylvia hypolais — Slutn. af Mai — Beg. af Juni. 

Ternen {Sterfia hirundo) — Beg. af Juni. 

I følgende Fortegnelse over Arterne er med Hensyn til Sy- 
stem og BensBTning fulgt Golletts, ^Norges Fugle^, fordi Exem- 
plareme i Samlingen for Tiden ere benævnede paa samme Maade : 

Ord I. Passeres. 

Tur dus viscivorus Lin, opgives i Sundevalls ^Svenska Fog- 
lame'' at være bemærket vedThrondbj. og af Nilsson i ^Skand. 
Fauna ** og „Illum. Fig. til Skand. Fn.*' at være seet af Forf. i 
Størdalen, hvorimod den ikke nævnes i den af ham førte Dagbog 
over hans Reise i disse Trakter, skjønt der i den netop fra det 
nævnte Sted nævnes adskillige andre Arter. Trods megen Eftersøgen 
saavel af mig som Andre i en lang Aarrække er den aldrig be- 
mærket, og det er sandsynligt, at flere af Opgifbeme om dens 
Forekomst norden^ elds ere usikre. 

1. Tur dus musicus Lin. Almindelig om Sommeren i alle 
Naaleskove. Ved dens Ankomst om Vaaren — i Regelen i Løbet 
af April, sjeldnere i Slutningen af Marts (saasom i 1857) — 
opholder den sig nogen Tid i Byens Udkanter, især naar megen 
Sne ligger i Skovene Den forlader Fignen i Løbet af October. 

2. Ikifdus iUacus Lin. ankommer i sidste Halvdel af April 



48 

og høres da gjeme paa Højderne østenfor Byen, hvor den ogsaa 
ruger om Sommeren, skjønt den er hyppigst i Fjeldtrakter. 

3. Tur dus pilaris Lin., den i størst Mængde forekommende 
Trosteart, opholder sig i Byens Udkanter i Regelen til de sidste 
Dage af December, især naar der er meget Rognbær; i den 
milde Vinter 1879—80 forekom den i stor Mængde til Begyn- 
delsen af Februar. — 3 Varieteter fra Omegnen opbevares i Sam- 
lingen, en med hvidt Hoved, en med hvid Ryg og hvidspraglet 
Underkrop og en 3die med askegraat Hoved og gul Underkrop. 

4. Turdus merula Lin. er ligeledes almindelig; dens An- 
komst om Vaaren falder omkr. Midten af April; enkeltvis er 
den truffet overvintrende. (En Varietet med hvidlige Vinger op- 
bevares fra Ørkedalen i Grams Saml.) 

5. Tur dus torquatus Lin. ruger fornemmelig i høiere lig- 
gende Trakter, saasom paa Byaasen, paa Raneimsvåtten, paa 
Jerv^eldet, men paa Nordsiden af Fjorden eller i de skovløse 
Trakter ved Indløbet til Fjorden hyppigt i de laveste Regioner. 

6. Oinclus aquaticuSy Bechstein. Kommer om Vinteren ned 
til Byen ved Nidelven, saalangt som denne er islagt; saaledes i 
kolde Vintre (som 1878 — 79) ligetil Havnen; i den milde Vinter 
1879 — 80 saaesden ikke, hvorimod Exemplar erholdtes fra dens 
Rugepladse (ved Jonsvandet). Af de 2 Former, som omtales 
af GoUett, (^Mindre Medd. vedr. Norges Fuglefauna'' i Mag. f. 
Nat. vdsk. 1877), har jeg oftere seet Individer med mere eller 
mindre tydeligt rødbrunt Belte end uden dette. 

7. Regulus eristatuSj Willougby. Almindelig i Naaleskove 
hele Aaret. 

8. Ruticilla phoenicurus (Lin. Sylvia Latham) ruger alm. 
saavel inde i Byen som i Omegnen og kommer om Vaaren i 
Regelen 2den Uge af Mai (i 1858 d. 30te April, i 1864 d. Iste 
Mai). Den forlader os i Begyndelsen af September. 

9. Erifhacus ruhecula (Lin. Sylvia Lath) kommer omtr. 
samtidigt med lUråus musicus (i^ 1856 de første Dage af April) 
og opholder sig om Vaaren ligesom denne efter Omstændighe- 
derne i større eller mindre Antal i Byens Udkanter langs El- 
yen ; er forøvr, almindelig og ruger især i Mængde langs Fjor- 



49 

den, østenfor Byen. Forlader os i October, men i 1880, da plud- 
selig Vinter indtraf, opholdt den sig her lige til Begyndelsen af 
December og kom ved stærkt Snefald ind i Byens Udkanter, 
hvilket ogsaa er Tilfælde om Vaaren. 

10. Saxieola ænanihe Lin. er alm. overalt og kommer gjen- 
nemsnitlig i Iste el. 2den Uge af Mai. Enkelte Individer sees 
endnu i Midten af September. 

11. Braiincola rubetra (Lin. Saxieola Bechst.) er ligesaa 
almindelig og kommer gjennemsnitlig samtidigt med foregaaende 
eller noget senere (i 1859 bemærket d. Ilte Mai, i 1860 d. 12te, 
i 1861 d. 16de, i 1862 d. Ilte, i 1872 d.9de, i 1874 i den 1ste 
Uge af Mai, i 1875 d. 8de, i 1878 d. 13de, i 1880 omkr. d. 10de). 
Den forlader Egnen i Begyndelsen af September. 

12. Accenter modularis (Lin.) bemærkes i Byens Udkanter 
om Vaaren gjeme i sidste Halvdel af April samt om Høsten og 
er forøvr. almindelig i Naaleskovene om Sommeren. 

13. Sylvia hortensis Bechst. forekommer ikke saa hyppigt 
i Byens nærmeste Omegn, men især i Mængde i Lierne i Dalene. 
Den hører til de senest ankomne Trækfugle og høres sjelden før 
d. 25de Mai. 

14. Sylvia atricapiUa Briss. hører til de sjeldnere Arter af 
denne Slægt, men er dog nogle Oange skudt om Sommeren i 
Byens Nærhed; oftere er den erholdt som Efternøler i Begyn- 
deken af Vinteren, fanget i Kramsfuglsnare; 1 Ex. toges den 
26de December (1873) inde i Byen og opbevares i Samlingen. 

15. Syhria einera Briss. er almindelig i Eratskov og kom- 
mer om Vaaren gjennemsnitlig i 3die Uge af Mai og drager bort 
omkr. d. Iste September. 

16. Sylvia curruca Lin. er truffet temmelig sparsomt ru- 
gende i Naaleskovene, saasom ved Jonsvandet, hvorfra Exempla- 
rer haves i Grams Saml. 

17. I-hyUapneuste trockUus (Lin. Sylvia Lath.) forekommer 
alm. i Løvskove; bemærket i 1858 første Gang d. 9de Mai, 1869 
d. 12te, 1866 d. Ilte, 1868 d. 12te, 1872 d. 13de, 1874 d. 15de, 
1875 d. 8de, 1877 d. 13de, 1880 omkr. d. 12te Mai. Sees un- 
dertiden endnu i Midten af September. 

4 



50 

18. FkyUopneuste abietina (Sylvia) Nilsson. Roger alm. i 
alle Naaleskove og er næst Sylv. rubecula den a£ alle Sylyier, 
som kommer tidligst om Vaaren (gjennemsnitl. fra 20de — 35de 
April), da den gjeme høres i Byens Udkanter, hvor enkelte Par 
ogsaa have Tilhold hele Sommeren, saasom paa Domkirkegaarden. 
Tidligst er den bemærket IBde April; den drager bort om Hø- 
sten senere end foregaaende. 

19. Fieedtda hypolais (Lin. Sylvia Lath.) er fundet ragende 
paa flere Steder i Byens Nærhed, saasom langs Nidelven og i 
DeTlehavnen, fra hvilke Steder dens Æg haves, og Exemplarer 
ere skudte. 

20. Lanius excubitor Lin. træffes temmelig hyppigt især om 
Vinteren, i alle Trakter; er truffet rugende colonivis paa Højderne 
mellem Horrig og Selbo (meddelt af Adj. Schulz, som der skjød 
flere Explrr.), samt paa andre Steder, helst i subalpine Trakter. 
Blandt de erholdte Exemplarer forefindes (efter CoUetts Bestem- 
melse) saavel typiske Individer af den normale som næsten typiske 
af L. major PaU. og Overgange mellem begge. Senere er er- 
holdt flere af den sidstnævnte •'^) 

21. Muscicapa atricapiUa Lin. ruger alm i Byens Udkanter 
og nærmeste Omegn og er her meget hyppigere end følgende. 
Dens Ankomst falder gjennemsnitlig omkr. 8de Mai (fra d. 2den 
til d. 16de) og dens Bortreise i Slutningen af August. 

22. Butalis grisola (Lin. Muscicapa). I GoUetts „Norges 
Fugle^ opgives den i det Throndhjemske at rære hyppigere end 
foregaaende; dette er muligens Tilfælde i Skovtrakterne, men 
ikke i Byens Nærhed. Den ankommer om Vaaren meget senere 
end foregaaende. 

23. Troglodytes eurqpæus Leacb. Er om Vinteren hyppig 
dog ikke alle Aar, ved og i Byen og har gjeme Tilhold ved Sø- 
bederne og Skibene i Havnen; om Sommeren bemærkes den 
sjelden.**) 



*) Cfr. Steine^er ofjc Collett i Arcb. f. Math. og Naturvdsk. 

**) Dette stemmer ikke med den Iagttagelse af Fischer (i Sclgøthe, Nath. 
- Tidskr. 8 R. 2 B. p. 17), at den i Danmark abetinget er Trækfugl og 
at Angivelserne om, at den er Standfugl, skrive tig fra Tyskland. 



51 

24. Pams major Lin. kommer i September i Mængde ind 
i Byen, hvor den opholder sig om Vinteren. Allerede i Midten 
af Jannar høres dens Sang, undertiden først i Slutningen af Maa- 
neden, sjelden tidligere (i 1878 allerede d. 4de) 

25. Parus eoeruleus Lin. er ligeledes alm. saavel Sommer 
som Vinter; i 1880 rugede den i en Træplantning midt inde 
i Byen. 

26. Pams ater Lin. Alm. i Naaleskove hele Aaret. 

27. Pants horeoMs de Sélys. Alm. i Naaleskove. 

28. P. pdlustris Lin. Alm. i Løvskov og Krat og træffes 
om Vinteren ligesom P. major ék eoeruleus i Byens Udkanter. 

29. Lophophanes cristaius (Lin. Parus) udbreder sig sand- 
synligvis mere og mere. For 10 å 20 Aar siden bemærkedes 
den ikke her i Egnen; nu er den almindelig i alle Naaleskove 
ogsaa østenfor Byen, saasom ved Jonsvandet, hvorfra flere 
Explrr. haves. 

30. Orites caudatus (Lin. Parus) ruger ikke sjelden i Skov- 
trakteme, hvorfra Exemplarer ere erholdte om Sommeren; sees 
undertiden i smaa Flokke i Byens Udkanter paa Strøget Høst 
og Vinter. 

31. Cerihia familiaris Lin. sees om Vinteren temmelig hyp- 
pigt i Byens Udkanter og Omegn; om Sommeren i Naaleskovene, 
men bemærkes da sjeldnere. 

32. Chélidon urbica (Lin. Hirundo) kommer i Regelen i Mai 
Maaneds SdieUge og opholder sig da nogen Tid i Byens Nær- 
hed; dens Rugepladse om Sommeren er helst i noget højere lig- 
gende Trakter. I Begyndelsen af September drage de fleste Svaler 
bort, men enkelte Aar, selv efter at stærk Frost er indtruffet, 
sees undertiden denne og følgende Art i smaa Flokke i Byen, i 
October eller November (især i 1867, da det samme bemærkedes 
ogsaa paa andre Steder i Landet). 

33. Hirundo rustka Lin. er almindelig, men synes at have af- 
taget i Antal i senere Tid. Den kommer om Vaaren i Regelen noget 
tidligere end foregaaende og er tidligst bemærket d. 12te Mai 

34. Cotyle riparia (Lin. Hirundo) ruger især i bratte Elve- 
mæler og kommer under almindelige Forbold nogle Dage ftK 



62 

foregaaonde Art; ved langvarigt koldt Veir komme undertiden 
alle 3 Arter samtidigt, eller en af de 2 foregaaende først. Tidligst 
ere Svalerne bemærkede d. 12te Mai (i 1875 H. rustica, i 1863 
C. riparia). I over 30 Aar har den ruget i Kolonier i Byens 
Skandsevold. 

36. MotaciUa atta Lin. Hannerne komme næsten hvert 
Aar til temmelig bestemt Datum (16de — 22de April), selv om 
Veiret er fuldstændig vinterligt, i hvilket Tilfælde de have Til- 
hold i Fjæren i store Flokke. Efternølere bemærkes ofte, senest 
d. 6te December (1857). (Individer med sort Ryg (-3f. Yarréttii?) 
er af og til bemærket; et Ind. med hvid Ryg saa jeg i Byen i 
Høsten 1880). — Som Exempel paa Trækfuglenes Tilbagekomst 
til Udrugningsstedet kan anføres, at et Indiv. med kun 1 Ben 
(det andet formodentlig bortskudt) i 3 paa hverandre følgende 
Aar bemærkedes paa en og samme Localitet. 

36. Budytes fUwus (Lin. MotaciUa) bemærkes kun yderst 
sjelden ved Byen paa Ojennemreise. (Dens Rugepladse er især 
i den subalpinske Region, saasom i Thydalen, hvor jeg har be- 
mærket den i Mængde om Sommeren; dog ruger den aarlig i 
Ørkedalen i Lavlandet.) 

37. Anthus rupestris Nilss. Ruger paa de nøgne Skjær ved 
Indløbet til Fjorden men ogsaa længere inde, idetmindste til 
Stadsbygden, hvor den er hyppig paa de træbare Nes (Bække- 
nesset) ; jeg har ogsaa hørt den om Sommeren paa Tutterøeu. 

Anihus cervinus Pall. er if. GoUetts „Norges Fugle** bemær- 
ket ved Throndhjem ; opgives ogsaa (af Lundgr.) at være seet i 
Ørkedalen. 

38 Anthus pratensis Lin. forekommer om Vaaren, i Re- 
gelen fra Begyndelsen af Mai samt om Høsten flokkevis i Byens 
nærmeste Omo^n; ruger paa Myrerne især i de højere liggende 
Egne, men ligesom det er Tilfælde med flere subalpinske Arter, 
nærmere ved Havet ogsaa i dettes Niveau. 

39. Anthus arbm*eus Bechst. Alm. i Løvskove og kommer 
om Vaaren i 2den Uge af Maj, sjeldnere først i 3die. 



*) Medd. af Adj. Langberg. 



63 

40. Emleriea citrmeUa Lin. Alm. om Sommeren i Skov- 
kanter, om Vinteren, hvis Sneen bedækker Markerne, i Byen; 
dens Sang børes i fiegelen strax efter Midten af Marts, under- 
tiden, skjønt faatonJg, allerede i de første Dage af Maaneden. 

41. Emberiza horiulana Lin. Ålm. paa Bjerge saavel paa 
begge Sider af Byen som paa Nordsiden af Fjorden, (Stadsbyg* 
den, Lexvigstranden), saavidt bekjendt, Nordgrændsen for dens 
Forekomst i Landet. Kommer i Regelen benved Midten af Mai 
(tidligst bemærket den 10de, senest den 20de) og drager bort 
i Slatn. af August. 

42. Emberiza schoenichis Lin. Ikke sjelden, især Vaar og 
Høst; kommer i første Halvdel af Mai. 

43. Pkcirophanes nivdlis (Lin. Emberizd) træffes undertiden 
i større Flokke om Vaaren fra Midten af Marts til Midten af 
April i Byens Udkanter og nærmeste Omegn; mindre Flokke 
sees undertiden bele Vinteren paa enkelte Localiteter saasom 
ved Søboderne, bvor den søger Føde i Selskab med JEmbr. citrméUa. 

Tlectr. (Emberiza) lapponica Lin. vides en Gang skudt i 
Ørkedalen ('®|4 56) cg Aaret efter seet sanmiesteds. 

44. Pyrgita domesUca (Lin. Fringilla) er almindelig overalt. 

45. FringiUa coélebs Lin. er alm. overalt. Hannen kom- 
mer om Vaaran næsten altid ved Slutningen af April Maaneds 
første Uge (5te til 9de); er undertiden fondet overvintrende. 

46. Frinfftlla monti fringilla lAa, er om Sommeren isærbyp- 
pig i Fjeldtrakter^ men ruger ogsaa overalt i Lavlandet. Over- 
vintrer byppigere end foregaaende; blev saaledes seet i Januar 
1865, i større Mængde inde i Byen i Januar 1878; i den milde 
og snebare Vinter 1879—80 i store Flokke; Exemplarer, som 
da bleve skudte i Slutn. af Marts og opbevares i Samlingen, ere 
i fold Sommerdragt, medens de ellers bave meget igjen af 
Vinterdragteti ved sin Ankomst om Vaaren, endnu i Mai. 

47. Chlorospiza chloris (Lin. Fringilla) er ikke sjelden og 
er ogsaa oftere truffet om Vinteren. 

48. Linota flavirostris (Lin. Fringilla). Ruger liist og ber 
saasom i de stejle Bjergvægge paa Nordsiden af Hladeham- 



54 

meren; i større Flokke sees den om Vaaren, sjelduere om Vin- 
teren i Selskab med 

49. Acanthis linaria (Lin. FrmgiUa). Ruger i Birkeskove, 
helst høiere liggende og træffes Høst og Vaar flokkevis i Byen 
og Omegn. Trækker i Regelen bort midtvinters og høres atter 
de sidste Dage af Marts. 

50. Acanthis spinus (Lin. FringUla). Alm. i Naaleskove og 
træffes om Vinteren i Byens Haver. 

Cardudis életjans Briss. Jeg har ikke seet noget Exemplar 
af denne, men efter Opgifter, om hvis Rigtighed der ikke er 
nogen Grund til at tvivle, er den oftere seet paa nært Hold, 
især om Vinteren i Selskab meåFting. domesttea, ja endog skudt 
(cfr. Collett „Mindre Medd.") 

51. Coryfhus enucUator (Lin.) viser sig næsten hver Vin- 
ter enkeltvis i Byens Haver og Omegn, enkelte Aar i Mængde 
(saaledes i 1861—62, 1866—67, 1877-78). 

52. Bfrrhula vulgaris Temm. opholder sig i større laller 
mindre Mængde om Vinteren i Byen og Omegn, især i kolde og 
snefulde Vintre, indtil hcnimod Midten af April; om Sommeren 
i Naaleskovene, men bemærkes da sjelden. 

63. Loxia curvirostra Lin. Ligesom de 2 foregaaende indfin- 
der den sig enkelte Vintre i større el. mindre Mængde ved Byen ; 
om Sommeren træffes den temmelig hyppigt i Naaleskove. I 
størst Mængde forekom den i 1866 baade Sommer og Vinter 
saavel nær Byen som i alle omkringliggende Trakter. 

54. Stumus vulgaris Lin. ankommer om Vaaren til meget 
forskjellig Tid; dog kan dens Ankomst gjennemsnitlig sættes til 
Midten af Marts, skjønt den undertiden sees enkeltvis eller i 
smaa Flokke til hvilkensomhelst Tid af Vinteren: I 1855 be- 
mærket d. 22de Decbr., i 1862 i Begyndelsen af Januar og Slutn. 
af Februar, i 1877 først i Slutn. af Marts o. s. v. De uhyre 
store Flokke, som om Høsten opholde sig i Byens Træplantninger 
og paa Kirkerne, opløses lidt efter lidt i Slutn. af October og 
Beg. af Novbr. 11880—81, ved den pludseligt indtraadte Vinter 
forekom mange endnu til i Januar, da de i den strenge Kulde 
lode sig gribe med Hænder eller omkom. 



55 

55. Ccrvus mmedula lin. Ragede i flere Aar paa Dom- 
kirken, hvor den i de sidste Aar ikke er bemærket; overyintrede 
da enkelte Aar og Tiste sig i den strenge Vinter 1877 — 78 
endog i temmelig betydeligt Antal i Byen; somoftest bemærkes 
den gjennemtrækkende omkr. Iste April el. i Marts. 

56. Ccrvus corax lin. forekommer temmelig hyppigt ved Byen 
om Vinteren ; den ruger om Sommeren paa mange Steder, især i de 
Testlige Trakter, hvorfra saavel ndvoxne som Unger hayes i Saml. 

57. Corvus frugHegus lin. yiser sig om Vaaren fra Slutn. 
af Harts yed Byen, hyor den ogsaa ruger (paa Hlademoen). En* 
keltc Aar forekommer den i større Mængde. Den store Udvan- 
dring, som i Vinteren 1875 — 76 fandt Sted over en større Del 
af Landet, viste sig ogsaa her, idet de daglig saaes i Byen og 
nærmeste Omegn, undertiden i store Skarer. 

58. Corvus comix Lin. Almindelig overalt. Om Vinteren 
sees den hyppigt i Byens Gader; om Sommeren i Skovtrakter, 
hvorfiii den gjør daglige Udflugter til Fjæren. 

59. Roa caudata Ray {Corvus Pica Lin.) Alm. overalt. 
Den albinO'Var., som omtales af Gollett (i „Mindre Medd.^), og 
som jeg har havt Anledning til at se, er skudt i Selbo. (Et sort 
Ind. bemærket ved Levanger 1879). 

60. Nucifiraga caryocatactes (Lin. Caryoc. guttatus Nilss.). 
Flere Exemplarer ere i Aarenes Løb skudte eller fangede om 
Høsten saavel i Byens Nærhed som i flere af de omkringliggende 
Trakter, og opbevares i Samlingerne. Især blev adskillige skudte 
eller snarefangne Høsten 1868*). 

61 Garrvius glandarius (Lin.). Alm. i alle Skovtrakter 
Sommer og Vinter. 

62. Perisoreus infaustus (Lin. Garrulus Briss.). Alm. i 
Naaleskove, især de højereliggende, til enhver Aarstid. 

63. Ampdis garrulus Lin. BombycUla Briss. Træffes om 
Vinteren i større eller mindre Antal. Den største Udvandring 
fandt Sted i Vinteren 1859, da de pludseligt d. 3die Febr. ind- 
fandt sig inde i Byen i overordentlig store Skarer (i Ørkedalen 

*) Den sees ogsaa netop til samme Tid at være forekommet i Mængde 
paa yisse Steder i Danmark (Collin, Ornith. Bidrag.) 



56 

bemærket paa lignende Maade i Januar s. A *). Forøyr. fore- 
kom den talrigt i Vinteren 1861—62, i 66—67, 67—68 og 
77—78. 

64. Alauda arvensis Lin. viser med Hensyn til Tiden for 
sin Ankomst større Variation end nogen anden Trækfugl, efter 
som Markerne ere bare eller snedækkede. Tidligst er den efter 
min Iagttagelse i de sidste 26 — 30 Aar kommet d. 14de Marts, 
sildigst henv. Midten af April (1879). Naar megen Sne falder 
efber dens Ankomst, tyr den i smaa Flokke ind i Byen og søger 
Føde paa Søboderne, hvor ogsaa dens Sang høres. (I størst 
Mængde ruger den paa Ørlandet, Stadsbygden, Leinstranden, 
Hlademoen, Størdalshalsen og andre flade Strækninger). 

65. Alauda oistata Lin., som aldrig forhen er truffet her* 
tillands, saaes i Throndhjems Gader i Vinteren 1880—81, fra 
Begyndelsen af November til i Januar. Da den altid saaes alene, 
har der sandsynUgvis kun været 1 Individ, som muligens er for- 
drevet ved de stærke Storme, der i Begyndelsen af November 
herskede i sydligere £gne. Desværre lykkedes det ikke at er- 
holde Exomplaret, men den har været seet af saa Mange og paa 
saa nært Hold, at der er tilstrækkelige Vidnesbyrd for dens 
Forekomst. Efter den strenge Kulde i Beg. af Januar saaes 
den ikke mere. 

66. Upupa epaps Lin. Vides kun 1 Gang bemærket i Byens 
nærmeste Omegn, Høsten 1863 (1 af de 2 seede Individer blev 
skudt og opbevaret i en privat Saml.); derimod er den flere 
Gange bemærket i nærliggende Trakter. 

Ord. n. Zygodaciyli. 

67. Gecinus mridis (Lin. Ficus) er oftere skudt nær Byen 
især om Høsten el. om Vinteren og ruger paa flere Steder i 
Skovtrakteme. 

68. Gecinus canus Gmel. synes idctmindsto om Høsten at 



*) Det var netop i den samme Vinter, at de (efter Collett) opholdt sig i 
uhyre Mængde i det sydlige Norge, (efter Hartmann) i Sverige og efter 
Fischer i Danmark. 



B7 

yære hyppigere end foregaaende, men yides ikke at være fundet 
ragende i de nærmeste Trakter. 

69. Dryocopus martius (Lin. Rcus.) Temmelig almindelig 
i de større Skove hele Aaret, saasom i Trakten ved Jonsvandet. 

70. Ficus leuconoius Bechst. er her i Egnen en af de al- 
mindeligste Hakkespetter, og er fundet rugende i Skovtrakter. 

71. Ticus major Lin. har undertiden vist sig hyppigt, til 
andre Tider i Løbet af mange Aar meget sjelden. 

72. JKcus minor Lin. er en af de hyppigst forekommende 
Arter af denne Slsdg^ saavel Sommer som Vinter og er den Art, 
som hyppigst findes inde i Byens Udkanter; i Sommeren 1880 
ragede den endog her (ved Domkirken, hvor den daglig saaes i 
Løbet af Sommeren.) 

73. Aptemus tridactylus (Lin. l^eus). Ogsaa af denne Art 
ere adskillige Exemplarer erholdte, især om Vinteren, og den 
ruger sandsynligvis i nærliggende Fjeldtrakter. 

74. Iifnx torquiUa Lin. Har i enkelte Somre havt Tilhold 
paa enkelte Localiteter, hvor den ogsaa er truffet rugende, men 
er idetheletaget ikke meget udbredt. Dens Ankomst omVaaren 
er i Begyndelsen af Mai. 

75. Cuculus canorus Lin. høres i Byens Nærhed i Regelen 
kun om Vaaren ved dens Ankomst (fra 20de Mai til 1ste Juni) 
og kun et el. faa Par tilbringer Sommeren her, saasom paa By- 
aasen. Dens Rugepladse er de Qemere liggende Birkeskove, 
især de subalpinske. 

Ord. UI. Syndactyli. 

76. Cypsélus apus Lin. har i mindst 30 Aar havt sin Ruge- 
plads i Fruekirketaarnet, hvorhen den ankommer med den første 
indtrædende Varme, i Regelen henimod den Iste Juni, tidligst 
omkr. 20de Mai, undertiden først i 1ste el. endog 2den Uge af 
Juni; ofte er Kulde indtruffet efter dens Ankomst og den er da 
igjen forsvundet og senere kommet tilbage. Omkr. 1ste Septem- 
ber trækker den bort, men enkelte Aar, længe eflerat de, som 
om Sommeren have havt Tilhold i Byen, ere bortdragne, har der 



58 

pludselig vist sig en Mæogde Taarnsvaler i Byens Gader, saale- 
des især i Begyndelsen af October 1862, da de sidste saaes d. 10de. 
Caprimulfftis europceus Lin. er af Lundgr. opgivet at yære 
skudt og oftere hørt i Byens Nærhed, hvilket er optaget i „Nor- 
ges Fugle^. Mig er den ikke forekommet. 

Ord. IV. Accipitres. 

77. Sumia nydea (Lin. Strix). I de Aar, da Lemæneme 
vandre, findes denne Ugle her i Egnen, ellers sjelden. Den største 
Udvandring fandt Sted i Høsten 1872, da man daglig kunde se 
flere Explrr. skudte i Nærheden og flere fangedes levende; selv 
inde paa Hustage i Byen blev den bemærket. Om Natten skulde 
de (ifølge GoUetts „Remarks on the omithol. of north. Norw^., 
Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1872) have Tilhold paa Skjær ved 
Munkholmen. Hyppige vare de ogsaa i Vintrene 1875 — 76 og 
76—77, da en Præparant skal have erholdt omkr. 200 Stkr. 

78. Sumia passerina (Lin. Strix) hører til sjeldnere Arter. 
Exemplarer haves fra Jonsvandstrakten (Gr. Sml.) og Hummel- 
vigen, om Sommeren. 

79. Sumia funerea Lath. er ikke sjelden, og mange Exempla- 
rer ere erholdte i Aarenes Løb, især fra de subalpine Trakter 
om Sommeren. 

80. Nyctale TengmoHmi Gm. {Strix Lin.). Er uden Tvivl 
en af de abnindeligste Ugler, men bemærkes sjeldnere formedelst 
dens natlige Levemaade. En større Del af de i Aarenes Løb 
erholdte Exemplarer have været saadanne, som af en el. anden 
Grund have foi-vildet sig og ere blevne fangne, hvilket især har 
været Tilfælde om Vinteren, ja nylig endog 4 å 5 Gange i Løbet 
af en Maaned. Bugende er den truffet paa flere Steder i Skov- 
trakteme.*) 

81. TJhda uraletisis Pall. liturata Tengm. {Strix Lin.). Af 



*) I Colletts „Remarks &c." opgives Inderøen som dens hidtil bekjendte 
nordligste Grændse i Landet; jeg har erholdt et Ex. fra Beiem, nær 
I3odø, og lir. Conservator Schneider har meddelt mig, at han har faaet 
den ved Tromsø. 



59 

denne sjeldne Ugle blev 1 Ex. akudt paa Christiansten i Novbr. 
1874. (Gr. Sml.) 

83. Strix aluco Lin. er her i Egnen ikke saa almindelig 
som i Landets sydligere Dele, hvor den regnes for den almin- 
deligste Ugle ; heller ikke vides den bemærket i Byens Udkanter 
eUer nærmeste Omegn, men er af og til erholdt fra Skovtrakteme. 

83. Buho maximus (Strix Bubo Lin.) er almindelig baade 
Sommer og Vinter. Dunklædte Unger fra Rugepladsene i Byens 
Omegn opbevares i Samlingerne. 

84. Otus vtdgaris (Strix Otus Lin.), som her i Egnen, saa- 
vidt bekjendt, har naaet sin Nordgrændse, hører til de mindre 
hyppige Arter; dog ere adskillige Ezplrr. erholdte i AarenesLøb 
fra de fleste Trakter (Ørkedalen, Størdalen, Værdalen, Børsen og 
Byens nærmeste Omegn) og flere ere opbevarede i Samlingerne ; 
paa førstnævnte Sted er den oftere skudt om Vinteren. 

85. Otus hraehyotus (Lin. Strix) er i Lemænaar hyppig, 
ellers sjelden, men er dog af og til ogsaa fundet overvintrende. 

86. lalco gtfrfalco Lin. Er hyppig i Fjeldtrakteme, men 
vides ikke iagttaget i Byens nærmere Omegn. Exemplarer ere 
erholdte fra Selbo, Singsaas, Ørkedalen o. s. v. og flere baavel 
yngre som ældre opbevares i Samlingerne. I usædvanligt Antal 
synes den at have forekommet i Høsten 1880, da der ogsaa var 
meget Fuglevildt. 

87. låleo peregrinus Briss. hører til de sjeldnere Arter. 
1 Ex. fra Omegnen haves i Selsk. Saml., et andet i en privat 
Saml.; begge fra nærliggende Fjeldtrakter (om Sommeren), hvor 
den sandsynligvis ruger. 

88. Fako æsahn Lin. synes at være den almindeligste Art 
og forekom ligesom næst foregaaende i mere end sædvanlig 
Mængde Høsten 1880, da flere Explrr. saaos skudte eller fangede. 
Som Trækfugl kommer den i April og undertiden er den skudt 
allerede i de første Dage af Maaneden. 

89. F. tinunculus Lin. er ligeledes temmelig hyppig og be- 
mærkes især om Vaaren fra Midten af April til Midten af Mai 
i Omegnen, hvor den fleresteds ruger saasom ved Jonsvandet, 
hvorfra dens Unger i Dundragt haves i Saml. Boje an&rer i 



60 

sin ^Tagebuch auf einer Reise durch Norwegen* i 1817, at flere 
Par skalle ruge i Ghristianstens Mure og i Domkirketaamet, 
hvilket ikke har vist sig i senere Åar. 

90. Astur pdluntbarius Lin. er almindelig saavel Sommer 
som Vinter. 

91. A, nisus Lin. er ligeledes alm., men er sjelden erholdt 
om Vinteren. 

92. Buteo mlgaris Bechst. er sandsynligvis ikke sjelden, 
skjønt den her i Trakten, saavidtbekjendt, har sin Nordgrændse. 
Foruden flere andre, som jeg har seet, opbevares i Selsk. Saml. 
1 ældre (fra Selbo), 2 Unger med begyndende Fjærklædning 
(Klæbo); disse ere, skjønt tilhørende 1 Kuld temmelig forskjel- 
ligt udviklede. 

93. Buteo lagopus lin. Forekommer hyppigt paa Højfjel- 
dene, men er ogsaa truffet i Lavlandet (Ex. i Selsk. Saml). Et 
Ind. blev taget om Sommeren- paa et Skjær ved Bynesset 
rør. Sml.) 

94. Aqtiila chrysaetos Lin. Forekommer helst i Fjeldtrak- 
tcr (Singsaas, Melhus), hvorfra udvoxne Exemplarer og Unger 
haves i Samlingen. Unger i Dundragt, omkr. 10 Dage gamle, 
(^Ve) ere rent hvide; en saadan holdtes levende i endnu 14 
Dage, i hvilken Tid den undergik betydelig Forandring: Først 
fremkom mørke, næsten sorte Vingefjer, dernæst lignende over 
hele Ryggen, og endelig paa Bugen, som endnu tildels er dun- 
klædt, ligesom hele Hovedet, Tibier og Tarser. 

95. Hdliaetos albieiUa (Lin.) sees i Omegnen meget hyppi- 
gere end foregaaende, men vides ikke at ruge uden nær Havet; 
Ex. skudt ved Byen opbevares i Samlingen. 

96. Tandion JialiaHos (Lin.) vides bemærket ikke sjelden 
og ruger sandsynligvis ved flere Indsøer, da den oftere fleresteds 
i Omegnen er seet paa et og samme Sted hele Sommeren, men 
intet Exemplar haves herfra i Samlingerne. 

Ord. V. Pulastra. 

97. Columha palumhUs Lin. Høres om Sommeren i de fleste 
Skovtrakter og synes at være hyppigere end følgende Art. Ex- 



61 

emplarer ero skudte og tildels opbevarede fra de fleste Trakter: 
Leinstranden (i Selsk. SamlOi Strinden, Jonsvandet, Byaasen, 
TiUer, (Ørkedalen og Indherred fleresteds); ogsaa enkeltvis om 
Vinteren. 

98. Cohtmba oenas Lin. Kun 1 Par Exemplarer har jeg 
seet af den Art; det ene var skudt midtvinters. 

Ord. VI. Gallinæ. 

99. Tetrao urogallus Lin. Almindelig i Skove. (En tilfæl* 
dig Varietet — næsten askegraa overalt og uden Glands — op- 
bevares i Selsk. Saml. fra Snaasen.) 

100. letrao tetrix Lin. Alm. i Skove; sterile Hanner sees 
temmelig byppigt blandt det til Byen indbragte Vildt; derimod 
kjendes ingen Exempler paa tilfældige Varieteter, som ere ret 
hyppige i andre Dele af Landet. 

T. urogaUoides. Hannen er skudt el. fanget i mange Trakter 
i detThrondhjemske; 1 Ex. haves i Selsk. Saml. fra Klæbo, hvor- 
fra jeg oftere har seet Exemplarer. (1 i Gr. Saml. fra Hitteren, 
hvor den skal være bemærket hyppigt.) 

101. Tetrastes bonasia (Lin. Tetrao,) Almindelig i Naaleskove. 

103. Lagopus aJbtis Lin. subalpina Nilss. Ruger om Som- 
meren f. Ex., men i ringe Antal, paa Graakallen; enkelte sne- 
folde Vintre har den været truffet i Mængde i de laveste Trakter, 
ganske nær Byen. 

103. Lagopus rupestris Gmel. alpina Nilss. Ruger paa Høj- 
Qeldene; men i enkelte træbare Trakter, saasom paa Lexvig- 
stranden ogsaa længere nede og der nedenfor foregaaende Art. 
Om Vinteren skal den forekomme i Mængde paa Byaasen (omkr. 
200 M. o. H.) 

104. Perdix einerea Briss. Enkelte Exemplarer ere i Aa- 
renes Løb fældede, hvoraf 1 opbevares i Samlingen, og mange 
ere seede saavel nær Byen, som i i^emere Trakter (Indherred, 
Guldalen, Meldalen) ; i 1 860 blev nogle Par udslupne, som senere 
skalle have formeret sig; men ifølge Gollett (^Mindre Medd.") 
blev et Ex. allerede i 1840 faldbudt i Throndl\jem. 



62 

Ord. VII. Grallæ. 

105. Charadrius apricarkts Lin. opholder sig ved Ankomsten 
om Yaaren — i Regelen i anden Halvdel af April, sjeldnere i 
første — i smaa Flokke i den nærmeste Omegn indtil i Mai 
Maaned eller, naar megen Sne ligger i Fjeldene, til Juni; ruger 
om Sommeren foruden paa Fjeldene, saasom paaByaasen, ogsaa 
paa større Myrstrækninger i Lavlandet, f. Ex. paa Stadsbygden, 
men i større Mængde jo længere mod Vestkysten; er atter al- 
mindelig i Omegnen i September og tildels i October. 

106. Eudromias morinéUus (Lin. Charadrius) træffes om 
Vaaren temmelig hyppigt i Lavlandet, tildels i Selskab med fore- 
gaaende, men bemærkes først meget senere end denne ; kun sjel- 
den er den atter skudt om Høsten. Om Sommeren er den truffet 
rugende paa nærliggende Fjelde, hvor dens Unger ere tagne. 
(Medd. af Adj. Schulz.) 

107. Aegialites hiatktda (Charadrius Lin.). Almindelig om 
Sommeren ved Fjorden og forekommer ligeledes ved de større 
Indsøer. 

108. Aegialitis mmor (Charadr. Lin.) synes at være sjelden 
og er efter „Norges Fugle^ fundet rugende op til Surendalen. 
1 Exemplar fra Byens Omegn haves i Selsk. Saml. 

Squaiarola {Charadr.) hdvetica Lin. skal være seet om Hø- 
sten i Byens nærmeste Omegn. (Explrr. fra Hitren og Ørkeda- 
len, ligeledes om Høsten, i 6r. Sml.) 

109. VanéUus eristaius Mey. skydes om Vaaren ved dens 
Ankomst i Slutn. af Marts ganske hyppigt i Byens nærmeste Om- 
egn og ogsaa langt fra Kysten; om Sommeren ruger den især 
nærved Havet, saasom hyppigt paa Ørlandet og Tarven og endnu 
paa Stadsbygden. 

StrepsUas interprcs lin. coUaris Temm. er om Sommeren tern. 
almindelig ved Havet, saasom paa « Juledagene^, Hitren og Halten, 
hvor den formodes at overvintre (Ex. af ^Va 71 i Selsk. SamL) 

110. Htematapus ostralegus lin. Almindelig overalt ved 
Fjorden til dens allerinderste Del ; er ogsaa truffet rugende ved 
Selbosøen. Kommer i Regelen omkr. 1ste April; tidligst er den 
iagttaget 20de Marts. 



63 

111. Tébnaiias gaOmago {Sedopax Lin) forokommer ikke 
Bjelden, som det synes, helst i den sabalpine Region ; flere Explrr. 
ere indleyerede til Saml. 

113. Tebnatias gaUimda (Sedopax Lin.). Forekommer sjcld- 
nere end foregaaende og efterfølgende og knn faa vides erholdte i 
Byens Om^n. 

113. Télmatias major (Lin.). Skydes især Vaar og Høst 
men ruger sandsynligvis ogsaa paa mange Steder i Omegnen. 

114. Scolopax Tustieola Lin. Alm. og kommer i Regelen 
ved Hidten af April. I Vinteren 1 880 viste sig usædvanlig mange 
langt ud i November i Byens Nærhed ligesom flere andre Træk- 
fugle, da Vinteren kom meget pludseligt. 

115. lAmicola pygmæa Lath. {Tringa platgrhinca Lin) er 
kun sjelden truffet paa Gjennemtrækket om Vaaren og om Høsten. 

116. Trhiga canutus (7. islandiea Lin ) er kun enkelte Gange 
skudt paa Gjennemtrækket. 1 Ex. i Sommerdragt, skudt i Rissen 
i Midten af August, haves i Selsk. Saml. 

117. Pélidna maritima {Tringa Lin.). Almindelig, undtagen 
om Sommeren, til det Inderste af Fjorden. Explrr. i Vinterdragt 
opbevares i Selsk. Saml. 

118. Pélidna subarcuata (Lin. Tringa). Er kun sjelden be- 
mærket paa Trækket sydover. Et Ex. fra Rissen (Aug. 1876) 
opbevares i Samlingen. 

119. P. alpina (Lin. Tringa) ruger om Sommeren paa Fjel- 
dene og træffes paa Trækket — fra Midten af August til Midten 
af October — i Flokke i Fjæren; de først ankomne have endnu 
Sommerdragt (hvoraf Ex. haves i Saml.). Sjeldnere om Vaaren. 

120. Actodromas minuta (Lin. Tringa). Træffes i Selskab 
med foregaaende hver Høst, saasom paa Fjæren ved Hlademoen. 

121. A. TrnnnUneJdi (Lin. Tringa) forekonmier paa samme 
Maade som'de 2 foregaaende, men sjeldnere. 

122. Maeketes pugnax (Lin.) er ikke sjelden erholdt paa 
Trækket om Vaaren og om Høsten, saavel i Trakter langt fra 
Kysten (Flaa, Elæbo) som ved denne og flere Explrr. opbevares 
i Samlingerne. 

133. jndlaropus hyperhareus Lath. En Hun blev skudt 



64 

*% paa Selbosøen og opbevares i Selsk. Saml. Sandsynligvis 
ruger den paa adskillige Steder i Omegnen.*) 

124. Totanus gloUis Lin. ruger alm. paa Myrer, især til- 
Qelds, men ogsaa i Byens nære Omegn. Vaar og Høst træffes 
den i Fjæren, saasom ved Hlademoen, hvorfra adskillige Ezplrr. 
ere erholdte. 

Totanus fuscus Briss. er skudt i Ørkedalen og bemærket 
sammesteds om Sommeren, saa at den sandsynligvis ogsaa er 
forekommet i Throndhjems Omegn. 

135. Totanus calidris Lin. er den hyppigst forekommende 
af Snepperne, saavel paa Myrer som ved Kysten og kommer om 
Vaaren omkr. Begyndelsen af Mai. 

Totanus ochropus Lin. Jeg kj ender intet Exempel paa, at 
denne Art er truffet i Byens Omegn, hvor den dog efter al Sand- 
synlighed maa være forekommet, da den efter CoUett forekom- 
mer op til Egnen om ThrondhjemsQorden, og den desuden vides 
skudt i Ørkedalen. 

Totanus glareola Lin. Heller ikke af denne Art har jeg 
fjEtaet Exemplarer, men den opgives af Lundgr. at være skudt 
flere Gange i nogen Afstand fra Byen og skal ifølge den oven- 
nævnte Kilde være „hyppig sydover gjennem Throndhj. Stift.'' 

126. Actitis hypoleucos (Lin. Totanus) er naest Tot. calidris 
den hyppigste af aUe Snepper, især ved Elve, saasom ved Nid- 
elven lige ved Byen, sjeldnere ved Fjorden. Den bemærkes om 
Vaaren henved Midten af Mai. 

127. Limosa rufa Briss. Er i senere Tider næsten aarlig 
truffet om Høsten, flokkevis el. enkeltvis paa de fra Norden eller 
Fjeldene tilbagevendende Vadefugles Forsamlingspladse, hvor- 
hen den ankommer undertiden allerede før Midten af August i 
fuldkommen el. næsten fuldkommen Sommerdragt (Explrr. fra 
Strømmen i Rissen i Selsk Saml); forøvr. er den skudt temme- 
lig hyppigt paa Fjæren ved Hlademoen, men især i Mængde nær- 
mere Havet (Ex. i Vinterdr. i Selsk. SamL fra Ørlandet), i Ør- 

*) I Throndlg. Selsk. Skrftr. 1776 hedder det i en Efterretning fra Støren 
(ved Kap. O. Lie): „Fisktita (Tringa lobata Linnei), som er Igendelig 
formedelst sine digitos lobatoa, har sit Bede paa Øer i Sandmælene.^ 



66 

kedalen i Octoler 80, i Indherred o. 8. v.; paa flere af disse 
Steder ogsaa om Vaaren. 

128. Numenius arcuata Lin. Almindelig paa Myrer, især i 
Lavlandet ; ankommer til Byens Omegn i Regelen i Begyndelsen 
af April, sjeldnere først i 2den Uge af Maaneden el. i Slutn. af 
Marts. 

129. Numenius phoeopus Lin. er i nogle Trakter sjeldnere, 
i andre hyppigere end foregaaende, det sidste især længere fra 
Kysten; dens Ankomst om Vaaren indtræffer noget senere end 
foregaaendes. 

Cfrus emerea Lin. Vaaren 1871 præparerede jeg 1 Ex., som 
sagdes at yære skudt ved Leyanger; et andet blev skudt samme- 
steds i Juni 1878, hvilket jeg har seet. Antages ogsaa at være 
observeret i flere Trakter nærmere Byen. 

130. Ardea einerea Lin. er adskillige Gange skudt om Vaa- 
ren ved og østenfor Byen, men ogsaa længere fra Fjorden ved 
Elve og Indsøer, selv om Sommeren; paa denne Tid er den dog 
hyppigst nærmere Havet. I den kolde og snefiilde Vinter 1880 — 81 
blev et Ex. skudt ganske nær Byen; flere af disse opbevares i 
Samlingerne. 

131. Ballus aquatieus Lin. Mange Exemplarer ere i Aare- 
nes Løb erholdte, men kun senhøstes eller i Begyndelsen af Vin- 
teren, naar denne pludseligt indfinder sig, saaledes i November 
1866 og i December 1875, begge skudte el. fangede nær Byen 
og opbevarede i Selsk. Saml.; fremdeles i 1878, 79 & 80, lige- 
ledes i November og tildels fangede nær Huse. Dette stemmer 
ganske med den Iagttagelse af Fischer (i Nat. Tidsskr. B. 6, 
p. 138), at den under disse Omstændigheder forhindres i at 
trække bort og søger ind til Husene, medens den skjulte Leve- 
vis om Sommeren gjør, at den vanskeligere opdages. 

132. Crex praiensis Bechst. har i de senere Aar betydeligt 
aftaget i Antal. Dens Ankomst om Vaaren indtræffer mellem 
16d6 og 26de Mai. Enkelte Efternølere ere undertiden fundne 
senhøstes, saaledes en i Novbr., som er i Vinterdragt og opbe- 
vares i SamL 

QdlUimla (Morapus lin. har jeg seet skudt i Ørkedalen, hvor 

5 



66 

den oftere skal være scet ligesom ogsaa i andre Trakter, om 
Sommeren. 

Ortyganietra porzana (Lin. GaUinula ) Af denne forhen kun 
i den sydligste Del af Landet fundne Art viste sig, hoyedsagelig 
i Ørkedalen, adskillige Individer saavel i Sommeren 18C8 som i 
1878. Nogle af de erholdte Exemplarer findes i Grams SamL 

133. Fulica atra Lin. er oftere skudt nær Byen. Høsten 
1870 blev et Exemplar skudt paa Fjorden ligesom et andet i 
December samme Aar, hvilket opbevares i Selsk. Saml. Vaaren 
s. A. blev et Ex. skudt i Melhus, Vaaren 1876 i Ørkedalen 1 
Ex., som haves i Grams Saml. At denne idetheletaget temme« 
lig sjeldne Art ogsaa i ældre Tid oftere er truffet her i Trakten, 
sees af følgende Sted i Throndhj. Selsk. Skrifter 1776: „Blæs- 
Anden {Fulica atra Linnei) med et hvidt skallet Blæs i Panden 
har jeg undertiden seet i Gulelven saavelom ogsaa i By-Elven ** 
(O. Lie „Efterretn. om nogle Naturalier.") 

Ord. VIII. Lamellirosfres. 

134. Cyffiius musicus Bechst. er skudt eller bemærket saavel 
paa Fjorden som i Trakter længere fra Kysten, især paa Træk- 
ket om Vaaren, saasom i Elæbo, hvorfra Ex. haves i Gr. Sml., 
Bjeldnere midtvinters eller om Sommeren. 

135. Cygnus Bemckii Yarréll, minor PaUas, viste sig i 
Beg. af Aaret 1880 i stor Mængde overalt i det Throndhjemskc 

'(nærmere herom i Throndhj. Vidsk. Selsk. Skrifter 1879 p. 48.) 
Ellers aldrig bemærket. 

136. Anser cinei-eus Mey. ruger i Mængde paa Øerne uden- 
for fjorden saasom paa Tarven, hvorfra Unger og Voxne haves 
i Saml. og bemærkes i Byens Nærhed kun paa Trækket, om 
Vaaren fra Marts til Mai og om Høsten. 

137. Anser segetum Gmel. Kun 1 Exemplar vides skudt i 
Omegnen paa Sydtrækket i September ; det opbevares i Selsk. Saml. 

Anser brachyrhyneus Baill. Et Par Explrr. ere skudte paa 
Hitren Høsten 1871 ; det ene opbevares i Selsk. Saml. I Colletts 
^Remarks &c.'' omtales ogsaa 1 Ex. fra Strinden. 

138. Bemicla tcrquata Frisch, {Anser Briss.). Jeg Igender 



67 

kan 1 Exempel paa, at denne ved Vestkysten paa Trækket i stor 
Mængde forekommende Art er bemærket i Tlirondhjems Omegn; 
det yar i April 1866, skjønt dens Ankomst til Landet ellers sees 
at indtræffe i Slutn. af Mai. Exemplaret opbevares i Selsk. Saml. 

139. Vulpanser tadoma (Lin. Anas) ruger især paa Øerne 
red Indløbet til Fjorden; fra Tarven haves Dununger i forskjellig 
Udvikling i Selsk. Saml., temmelig overensstemmende med dem, 
som beskrives af CoUett i „Ornitli. Bemærkn.** (N. Mag. f. Na- 
tnrvidsk. 1871.) — Efter sammes „Norges Fugle" „trænger den 
sparBomt og blot under Træktiderne ind i de dybere Fjordbunde^ 
og efter „mindre Meddelelser^ er den „udbredt langs hele Landets 
Kystlinie uden nogensteds at trænge dybt ind i de større Fjorde.'' 
Blandt de mange Exemplarer, som jeg har seet fældede paa 
Vaartrækket i Aarenes Løb, havo en større Del været fra Ind- 
herred ; paa Ytterøen er den fundet rugende, ja paastaaes endog 
at overvintre; paa Tutterøen har jeg fundet et dødt Ex; I Gr. 
Sml findes unge Individer fra Bynesset, som „skulle være ud- 
klækkede der.^ 1ste Marts 1880 saa jeg et Ex. fra en indre 
Fjeldbygd (Opdal). 

140. Anas hosd^as lin. Ruger især ved ferskt Vand og 
forekommer almindelig om Sommeren ; er ogsaa adskillige Gange 
skudt om Vinteren. I den pludseligt indtræffende, strenge Vinter 
1880 — 81 var ogsaa denne en af de i Regelen borttrækkende 
Arter, som ofte erholdtes. 

141. Anas penélape Lin. synes ikke at være sjelden yed do 
ferske Vande om Sommeren, hvorfra flere Exemplarer opbevares 
og er efter Gollett særdeles hyppig ved de ferske Vande paa 
Øerne udenfor Throndhjemsf jorden ; er bemærket i Flokke og 
skudt paa Fjorden om Høsten, nær Byen. 

142. Querguedida creeca (Lin. Anas). Alm. om Sommeren 
ved Elve og Indsøer og er enkelte Gange truffet om Vinteren. 

143. Dafila acuta (Lin. Anas) er kun sjelden truffet og, 
som det synes, kun paa Vaartrækket; et ParExplrr., fra 2 for- 
skjellige Aar, opbevares i Gr. Sml. fra Melhus, 1 i Selsk. SmL 
fra Størdalen, et 4de, som jeg ligeledes har seet, blev skudt nær 



6d 

fijen. — Den opgives at være skudt i Ørkedalen om Sommeren^ 
uden at dens Rugeplads kj endes. 

144. Fuliffula cristata Ray. Mange Exemplarer ere skudte 
i Byens Nærhed saavel ved ferskt som salt Vand især om Hø- 
sten, sjeldnere om Vaaren, og flere opbevares i Samlingerne. 

145. Fuligvila marUa Lin. er idetheletaget forekommet sjel- 
den og vides ikke med Sikkerhed at ruge i nærliggende Trakter. 
Flere Exemplr. haves i Selsk. Saml. fra Fjorden, Høst og Vaar. 

146. Glaueian clangula (Lin. luligula Steph.) er en af do 
hyppigst forekommende Arter af denne Gruppe, om Sommeren 
ved høiere liggende Indsøer, om Vinteren paa Fjorden og aabne 
Steder i Elven. 

147. Earélda glacialis (Lin. Fuligula Steph.) forekommer i 
Mængde paa Fjorden om Vinteren til i Mai, sjeldnere og kun 
som yngre om Sommeren. Et Ex. i Selsk. Saml. er i ren Som- 
merdragt allerede i 1ste Halvdel af April, et andet i Mai, lige- 
ledes en ældre Han, er endnu ikke udfarvet, et 3die i Marts 
er i fuldstændig Vinterdragt, og Ombytningen maa saaledes fore- 
gaa til meget forskjellig Tid. 

148. Oidemia fusca (Lin. Fuligula Steph.) er fundet rugende 
hist og her ved højere liggende Vande og skydes ikke sjelden 
Høst og Vinter paa Fjorden, hvorfra flere Explrr. haves. 

149. Oidemia nigra (Lin. Fuligula Steph.). Exemplarer ha- 
ves i Selsk. Saml. fra de ferske Vande om Sommeren, og fra 
Fjorden om Vinteren. 

150. Somateria mollissima (Lin. Fuligula Steph) er almin- 
delig overalt i Fjorden. I største Mængde ruger den ved Ind- 
løbet, paa Tutterøen og i Indherred. Om Sommeren sees sær- 
skilte Flokke af unge Hanner; efber Udrugningen sjelden ældre 
Hanner; dog ere ogsaa saadanne skudte, hvoraf Ex. i Saml. med 
fældende Vingefjer. 

151. Somateria speetdbUis (Lin. Fuligula Steph.). Den op- 
gives i Rasch's Fort. og Bemærkn. over de i Norge forek. Fugle 
(i Mag. f. Naturvidsk. 1838) at være skudt ved Throndhjem, 
ligesom den ogsaa senere er bemærket her og skudt ved Indlø- 
bet til Fjorden, paa Gjennemtrækket om Vaaren. 



69 

152. Mergus serrator Lin. Almindelig; ragende er den 
tmffet saavel yed salt Vand, hvor jeg har fundet dens Rede, som 
især Ted de ferske Vande, hvorfra Unger haves (Jonsvandet) ; 
ogsaa om Vinteren. 

163. Mergus merganser lin. Exemplarer i Sommerdr. ha- 
ves fra de ferske Vande paa Nordsiden af Fjorden; forekommer 
paa Fjorden især om Vinteren og Vaaren; enkelte Aar er paa 
denne Tid en stor Mængde indbragte til Byen. 

Ord IX. Steganopodes. 

154. Sula hassana Lin. erholdes ikke sjelden om Vinteren, 
især efter stormfuldt Veir, og da undertiden fundet drivende til 
Kysten — endog langt inde i Fjorden — eller forvildet ind 
over Land, saa at den er blevet grebet. I Februar 1877 saa 
jeg i Byen mindst 10 a 12 Stkr. og i December samme Aar 
vare 8 Stkr. fangede paa 1 Fiskeredskab i Skjørn. 

155. Phalaerocarax earbo lin. Ruger hovedsagelig paa 
stejle Klipper nær Havet; bemærkes om Sommeren ogsaa inde 
i Fjorden saasom stadigt paa Flakskjærene ; om Høsten og Vin- 
teren ogsaa i den allerinderste Del, enkelte Gange endog paa 
ferskt Vand. 

156. Fhalocroeorax graculus Lin. crisiatus Temrn, er idet- 
heletaget bemærket meget sjeldnere end foregaaende og kun faa 
Exemplarer ero erholdte, skudte paa Fjorden om Vinteren. 

Ord. X. Longipennes. 

167. Stema hirundo Lin., den om Vaaren sildigst tilbage- 
vendende Trækfugl, er fra Begyndelsen af Juni hyppig overalt 
ved Fjorden; ruger om Sommeren ogsaa ved Indsøer, saasom 
ved Jonsvandet, hvor den fordum fandtes i langt større Mængde 
og i Selbo, temmelig høit over Havet, hvorfra Unge haves i 
Selsk. Saml. 

Stema aretica Temra. forekommer om Sommeren hyppigt 
omkring Øerne udenfor ThrondhjemsQorden. 

Croicocephdus ridibimdus (Lin. Larus) antages med fuld- 



70 

kommen Sikkerhed at være seet ved Byen (Gram); den er for- 
hen kun bemærket i det sydlige Norge og der sjelden. 

158. Bissa tridactyla (Lia. Lams), Almindelig om Vin- 
teren i Fjorden, hvorfra ældre og yngre . haves i Samlingen. 
Allerede i August bemærkes de fra Norden tilbagevendende. 

159. Lams canus Lin. Alm. i Fjorden hele Aaret, sjeld- 
nere ved de ferske Vande, hvor den dog ruger paa adskillige 
Steder (Jonsvand, Selbosøen). Det største Vær i Fjorden er 
Tutterøen, hvor Rederne ligge aabne overalt paa Øens Nordside, 
og de nysudklækkede Unger findes under Enebuskene. 

160. Lams argentaius Briinn. Alm. i Fjorden om Vinte- 
ren, sjeldnere om Sommeren, da den især ruger nær Havet, 
saasom i Mængde paa Tarven, hvorfra Dununger og ældre i 
Sommerdragt i Selsk. Saml. ligesom ogsaa af de 2 følgende. 

161. Laitis iuscus Lin. ruger paa sidstnævnte Sted paa 
Myrerne, medens de øvrige Arter ruge nær Stranden. Alm. om 
Vinteren paa Fjorden, sjeldnere om Sommeren og ved de 
ferske Vande. 

162. LaiiAS marinus Lin. Alm. paa Fjorden om Vinteren 
og ruger om Sommeren i Selskab med næstforegaaende. 

163. Larus leucaptems Faber. 1 ungt Exemplar af denne 
Art skjødes paa Fjorden i Januar 1879. 

Larus glaucus Briinn. En Albino af denne Art blev skudt 
ved Indløbet til Fjorden 1871 ; den opbevares i Universitetets 
Saml. og er nærmere omtalt i Colletts „Remarks." p. 294. 

PagopMa éburnea (Lin. Larus) opgives at være skudt i Gul- 
osen (Lundgr.) og i Størdalen (Nilsson). 

164. Lestris pomarina Temm. Træffes undertiden, helst 
som yngre og især om Høsten efter stærke Storme i Omegnen 
og da gjerne i en forvildet Tilstand: Et Par ExempL blev i 2 
forskjellige Aar taget med Hænder i Byens Udkanter, et Par ældre 
(Selsk. Saml) skudt Høsten 1879 i Rissen, temmelig langt fra 
Søen; samtidigt vare flere bemærkede og 1 fundet paa en Ager 
helt indo i Værd alen. 

165. Lestris pnrasitica Briinn. Almindelig og ruger ogsaa 



71 

i i]joTdens inderste Del, hvorfra Unge i Dundragt hares i 
Samlingen. 

166. Lestris Buffann Boie. Sees ikke ejelden om Vaaren 
nær Byen paa Fjorden og ruger sandsynligvis fleresteds ved 
fjeldsøerne, hvor Ex. ere skudte om Sommeren og opbevares i 
Samlingen) e. 

167. BroceUaria glacialis Lin. Eun sjelden bemærket saa 
langt inde som ved Byen, hvor 1 Ex., som opbevares i Selsk. 
Saml, var fløiet imod en Telegraftraad. Forøvr. ere Exemplarer 
erholdte fra Fjordens Indløb (Ørlandet o. s. v.) 

168. Thdlassidroma pdagica Lin. Hidtil, saavidt vides, 
kun 1 Gang bemærket saa langt inde som ved Byen; her fan- 
gede jeg et Ex. i en af Byens Gader ("/^ 57), hvorhen den 
sandsynligvis var fordrevet ved en Storm; den holdt sig længe 
svævende foran en tændt Gadelygte. 

Ord XI. Pygopodes. 

169. Podiceps cristatus Lin. Kun et Par Exemplarer ere 
om Vinteren bemærkede i Byens Omegn; det ene blev skudt 
lige ved Byen (Novbr. 70) og opbevares i Selsk. Saml., det andet 
fanget i et Fiskq^n, i Gulosen ('Vi 73) og haves i Gr. Sml. 

170. Podieeps ruM^oUis Lath. er den hyppigst bemærkede 
Art af denne Slægt, men er ligesom foregaaende kun truffet 
som yngre om Vinteren; 1 af de opbevarede Explr. blev skudt 
paa Jonsvandet i December 79. (Vidsk. Selsk. Skriftr. 79 p. 60). 

Pddicqps comutus Temm. har ifølge Golletts „Norges Fugle^ 
oftere vist sig omkr. Throndhjemsi^orden. I Gr. Sml. haves 
et Par fra Indløbet. 

171. Colymbus glacialis Lin. er ofte skudt paa Fjorden om 
Vinteren; den sees her ogeaa ikke sjelden parvis om Sommeren 
og siges at ruge ved Fjeldvande paa Nordsiden. 

173. Colymbus arcticus Lin. ruger alm. ved Indsøer, saasom 
paa Byaasen, ved Jonsvandet, i Selskab med følgende. Nogle 
overvintre ved Fjorden, hvorfra Ex. i Vinterdr. haves i Saml. 

173. Colynibus septemtrionalis Liu. er ligeledes alm. De 
fleste synes at trække bort om Vinteren. 



72 

174. Cepphus gryUe (Lin. Uria Moelir.) Alm. par Fi orden 
til alle Aarstider. 

175. TJria troUe Lin. Almindelig paa Fjorden især sen- 
høstes, men er ogsaa erholdt her i Sommerdragt. Varieteten 
ringuia Briinn. er temmelig alm. sammen med Hovedformen; 
flere Explr. af denne sidste ere erholdte til Selsk. Saml., og til 
6r. Sml. ogsaa i Sommerdragt. Exemplrr., skudte i Midten af 
April (Rissen), bestaaende af begge Former have næsten fuld- 
stændig Sommerdragt, men med nogle hvide Fjær gjensiddende 
paa Struben (Selsk. Saml.) 

176. Fratercida arctica Lin. skydes temmelig hyppigt paa 
Fjorden blandt Alker senhøstes, men er ogsaa erholdt her om 
Sommeren ^aavel ældre, som yngre (Sekk. Sml.) 

177. Alca tor da Lin. kommer om Høsten, undertiden i 
stor Mængde ind i Fjorden og er hyppig om Vinteren; i Marts 
begynde de lidt eftjer lidt at trække bort; enkeltvis er den og- 
saa erholdt om Sommeren. 

178. Mergulus alle Lin. skydes ikke sjelden paa Fjorden 
om Vinteren. 



Bidrag 

til 

Kundskab om ThrondhjemsiS ordens Fauna, 

ved V. Storm. 

m. 

(Forts, fra Selsk. Skrifter 1879). 



Den 2den September 1880 blev under Sildefiske lige ud 
for Byen fanget 2 unge Hanner af den sjeldne Delphmus 
aUbirosiris Gray. Af denne Art var (efter Gollett, „Bemærknin- 
ger til Norges Pattedyrfauna'' i Mag. f. Naturvidsk. 1877) fra 
Norges Kyst kun kjendt 1 Exemplar; senere er den erholdt i 
Finmarken i 2 Individer, som ere beskrevne af Schneider i 
øTromsø Museums Aarshefter** 1878, og hvor det ene tillige er 
afbildet. Til dette svarer det største af vore næsten fuldstæn- 
digt; kun er det noget mindre, idet det har en Længde af 
1445 mm. Det andet er 1360 mm. 1. og afviger i Farven der- 
ved, at det ellers rent hvide her er gulagtigt, og de ellers 
sorte Partier ere meget iblandede med rødbrune Skygninger. 
Graniets Længde paa dette sidste er 295 mm. og Tændernes An- 
tal n-li. 

Fiske. 

Sebastes viviparus Kr. 

Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 1844 — 45. 

Denne Art, som efter Golletts „Meddelelser om Norges 
Fiske—*' (Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1879) ikke med Vished var 



74 

kjendt nordligere end vedAalesand, forekommer ogsaa alminde- 
ligt i Throndhjemsfjorden. Som bekjendt, har dens Artsberetti* 
gelse været betvivlet, idet den har været antaget for en mindre 
udviklet Form fra det ringere Dyb. Der er imidlertid et For- 
hold ved dens Forekomst, som synes at være upaaagtet: Fi- 
skerne her paa Stedet adskille 4 „Sorter^ af »Uer'', nemlig den 
almindelige {8éb. marinuSf S. norvegicus Ascan.), „Blaakjæften** 
{S. dactylopterus de Lar.), „Berggalten** (S. viviparus Kr.), saa- 
dan som denne viser sig i sin almindelige Form fra det ringere 
Dyb, samt en 4de „Sort*, som de benævne nHak', og som de 
enstemmigt erklære, forekomme paa endnu større Dyb end 
S. marinus, uafhængigt af Gydetiden. Hvilken Art eller Form 
de herved betegnede, var mig længe ubekjendt, indtil der blev 
mig forevist en stor Mængde udelukkende bestaaende af den; 
disse vare fangne paa Dybvandsline fra 150 F. D. og sagdes at 
faaes til over 200 F. D., medens S. nmrinus fiskes fra 60—100. 
Ved Undersøgelse af adskillige Individer af disse kan j^ i 
denne Form ikke se andet end en stor 5. viviparus^ idet de i 
alt Væsentligt forøvrigt stemme med Krøyers Beskrivelse'*'): Det 
største Ex. havde en Totallængde af 382 mm. De fleste havde 
kun 13 Ledstraalcr i Dorsalen, undertiden 14, aldrig 15; Pecto- 
ralemes Straaler overskred aldrig 18, ligesom ogsaa de øvrige 
Finners Straaleantal svarede til det, som er angivet for denne 
Art; fremdeles ere Øinene store, Gjellelaagsflekken stor og tydelig 
selv hos de største Explrr., og paa en stor Del fandtes ved Side- 
linien omtr. under Dorsalens 6te og 7de Straale en kulsort Flek, 
som forsvandt med de løst siddende Skjæl og saaledes synes at 
være en Levning af de Tverflekker, der findes hos de yngre; 
det gulagtige Anstrøg i Farven, som omtales af Krøyer, var især 
en Stund efter Døden endog meget iøinefaldende. Det Kjende- 
mærke, som CoUett har paavist med Hensyn til Tænderne paa 
præoperculum, finder jeg fremtrædende hos de yngre, men ogsaa 
mærkbart hos de større. Forholdet af Ventralcme og Pectoraleme 

*) De af Dr. Lutken i Yidensk. Medd. Nath. Foren, i Kbbavn anførte 
Forskjelligheder kjender jeg ikke, da dette Skrift desværre ikke haves 
i Bibliotbeket. 



76 

8Tarer dog ikke til Beskrifelsen, men Krøyer anfiører, at dette 
kan forandres red Granditeten, og alle de undersøgte Individer 
vare rognfyldte Hanner (B^yndelsen af Mai). — Det mindste 
rognbærende Individ, som var fra ringe Dyb, har en Længde af 
172 mm.; dette har forøvr. den særegne Tilfældighed, atDorsalen 
har 16 tydelige Pigstraaler, og Farven er overalt meget stærkt rød. 

Gottunculus microps CoU. 

Ogsaa i sidste Sommer fandtes denne Art, i 3 Exemplarer, 
det ene red Stadsbygden paa 100 F. D., det andet paa omkr. 
160 F. D. ved Gjedenesset; som forhen anført, (Selsk. Skrifter 
1878 p. 10) var 1 Ex, fandet i 1878. Af de 4 ved Norges 
Kyster fimdne ere saaledes de 3 fra ThrondhjemsQorden, 
hyor den sandsynligvis forekommer i Mængde, men sjelden er- 
holdes paa Grand af, at den især forekommer i „Søtræemes** 
Region, hvor Bnndskrabning vanskeligere kan foretages, eller 
fordi de hidtil benyttede Apparater have været mindre tjenlige 
til Fangbt af Fiske. Det mindste, som er 62 mm. 1. har alle- 
rede det for de voxne sædvanlige Straaleantal; kan harDorsalens 
bagre Del 13; det største Ex. har en Længde af omkr. 80 mm. 

Gobins pictns Malm. 

CoHett Bidr. til Kundsk. om Norges Gobier, Chria Vidsk. Selsk. Forh. 1874. 

Af denne Art, som forhen ikke var fundet nordligere end 
i Nærheden af Bergen, opfangede jeg ved Bundskraben et 60 mm. 
1. Ex. paa faa Favnes Dyb mellem Tang, ved Rødbjerg. 

Garelophus Ascanii (Walb.) 

Blenniops galerita, Nilsson, Skand. Fauna. 

Forekommer vel, skjønt ikke almindeligt, langs hele Kysten, 
men jeg har aldrig forhen fundet den i Throndhjemsfjorden. 
1 Exemplar toges paa det usædvanlig store Dyb af 140 F, i 
Søtrssemes Region, ot andet meget støiTe (omtr. 180 mm.) i det 
øverste af Litoralbeltet; dette, som afveg fra det yngre ved sin 
mørke, brune Farve samt færre Punkter og Striber, havde over- 
ordentlig store Pandetentakler samt store Hudlapper paa Dor- 



76 

salens forreste Straaler. Den levede i BehikBh med Cottusbubålis^ 
som jeg hidtil kun hax truffet yderst sparsomt, men som ofte 
toges paa denne Localitet i det Søvand, der efterlades paa 
Stranden ved stor Ebbe. 

Gadus Esmarkii Nilss. 

Foruden i Ghristiania^orden, hvor den forekommer i Mængde, 
sees den kun at være kjendt i et enkelt Individ fra Bergenstrak- 
ten. Jeg har nylig fundet nogle blandt G. merlangus; det var 
rognfyldte Hunner af fuld Størrelse (lidt over 200 mm.); den 
maa saaledes ogsaa her være stationær, og da den var vel kjendt 
af Fiskerne som en særskilt Sort, er den neppe sjelden og vil 
sandsynligvis findes paa hele den mellemliggende Kyststrækning 

Merluccius vulgaris Flem. 

Denne Art, som ikke er truffet nordenfor ThrondhjemsQor* 
den, havde jeg her i Løbet af mange Aar kun seet i nogle faa 
Exemplarer af ubetydelig Størrelse. I de sidste Par Aar har jeg 
seet adskillige ogsaa fra Fjordens Indre. Et usædvanligt stort, 
adskilligt over 1 Meter langt Ex., der var erhvervet for en Fi- 
skeriudstilling i Udlandet, blev fanget inde ved Frosten. Et no- 
get mindre er senere erholdt og opbevares i Samlingen. 

Phycis blennioides (Briinn.) 

Et meget stort (665 mm. 1.) Exemplar &ngedes i April 
paa 200 F. D., ved Munkholmen. Det stemmer overens medet 
næsten saa stort (606 mm.), der omtales af CoUett, derved at 
1ste Dorsal kun er lidt højere end 2den, og Ventraleme, som 
ere forholdsvis endnu kortere (172 mm.), række med sine Spidser 
1 6 mm. foran Anus. Efter Krøyer (Danmarks Fiske, II, p. 214), 
kunne de naa en Længde af Vs &f Totallængden, men han nævner 
sammesteds en anden Art, der netop udmærker sig ved de her 
anførte Kjendetegn. Ogsaa JNilsson optager (i Skand. Fn.) en 
Diagnose af den samme Art (PA. mediterrancus\ hvori tillige an- 
føres, at Øjediameteron hos denne indeholdes over 4 Gange i 
Hovedlængden m. m., hvilket alt stemmer med vort Ex. 



77 

Motella mustela (Lin.) 

Af denne Art, som forhen ikke med Sikkerhed yar fundet 
nordligere end ved Christiansund, tog jeg et ungt Individ i Fjæ- 
ren ved stærk Ebbe, paa Nordsiden af Fjorden, ved Stadsbygden, 
og den gaar sandsynligvis da længere mod Nord. Den levede under 
Stene paa Tangbund i Selskab meåZoarccs vivipams og GuneUus. 

Onos septemtrionalis GoU. 

Collett, Den norske Kordhavsezp edition 1877—78, 1880. 
Motella septemtrionalis, Coll. Norges Fiske 1875. 

Af denne sjeldne Art, som forhen kun var kjendt i faa 
Exemplarer, fik jeg af en Fisker et, som var fanget paa Dyb- 
vandsline (omkr. 150 F. D), lige ud for Byen. Collett, hvem 
jeg sendte det, erklærede det for „et typisk Individ'' af Arten. 
Det havde en Længde af 188 mm. 

Lepidorhombus norvegicus (Giinth.) 

Bhombus cardina (Fries.) 

Denne idetheletaget sparsomt forekommende Art, somogsaa 
er truffet længere mod Nord, men som jeg forhen ikke har 
fundet i ThrondhjemsQorden, toges i et ungt Individ ved Bund- 
skrabning paa 10 F. D. ved Ojedenessct. Den forekommer 
sandsynligvis sjelden eller ikke i den indre Del af Fjorden, da 
den aldrig er bemærket paa Fisketorvet blandt de andre talrige 
Arter af Flyndre, som der jevnligt forefindes. 

Glyptocephalus cynoglossus (Lin.) 

Pleuronectes saxicola Faber. 

Ogsaa her i Fjorden har denne Art i de senere Aar vist 
sig at være langt almindeligere end forhen antaget. Jeg havde 
i Løbet af mange Aar kun seet faa; men i sidste Vaar, fra 
Marts til Mai, saaes den næsten daglig i overordentlig stor 
Mængde paa Fisketorvet her i Byen og i alle Størrelser; den 
angaves hovedsagelig at fanges paa en enkelt Localitet, paa tem- 
melig betydeligt Dyb, 60—70 F. 



78 
Scopelus resplendens Rich. 

Collett, Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1880, nm. 8. 

Som anført (i Selsk. Skrifter 1879 p. 50) blev nogle Exem- 
plarer af denne Art, der, efter CoUett, forhen kun yar kjendt 
fra Gnineakysten, fimdne her i Fjorden mellem de i Garn &ngne 
Sild. At den, som han antag«-, her er statioiusr, synes at ville 
bekræfte sig, saafremt den ikke ogsaa paa andre Steder vil viae 
sig at følge Silden i dens Vandringer. Jeg lagde nemlig Mærke 
til, at den i sidste Sommer forekom talrigt paa samme Maade; 
vel fik jeg kun 3 Individer ihænde, men mange Fiskere, hvem 
jeg viste den, sagde, at de flere Gange havde faaet den. Den 
syntes hovedsageligt at forekonmie i Gulosen og ØrkedalsQorden ; 
thi Fiskerne ved de indre Dele af Fjorden havde aldrig be- 
mærket den her, men kun paa de førstnævnte Steder, dens op- 
rindelige Findested; dog var I £xplr. fra Rissen, det vestligste 
Punct, hvor den er truffet. De erholdte Individer have samme 
Størrelse og samme Fordeling af phosphorescerende Pletter som 
de fra foregaaende Aar; men de ere bedre conserverede og en 
^ mørk, næsten sort Farve findes over hele Skjelbeklædningen, der 
paa flere Partier viser en stærk, blaalig Sølvglands. De 2 mid- 
terste Rækker af gule Pletter i Nakken forlænge sig langs hele 
Ryggen lige til 2den Dorsal. 

Argentina silus (Ascan.) 

1 Expl. af denne Art, som forhen ikke er forekommet mig, 
erholdtes i Oktober 1880; CoUett anfører et Exempel paa, at 
den er fundet ved Stenkjær. Da Fiskerne ikke adskille Arterne 
af denne Slægt, hvoraf de oftere have erholdt en el. anden, er 
det uafgjort, hvilken der er hyppigst af denne og A. sphj/ræna^ 
som jeg ligeledes kun har seet i et Par Explr; stimevis synes 
dog ingen af dem at forekomme saaledes som længere mod Syd. 

Alosa vulgaris Val. 

Et) som det synes, usædvanlig stort Individ, henved 600 
mm. 1., erholdtes i Juni 1880 fra Hummelrigen (3 Mile indenfor 
Throndhj.), hvor det var fanget i Laxegam. Arten var forhen 



79 

ikke truffet nordligere end ved Ghristiansnnd og idetheletaget 
sparsomt 

Nerophis ophidion (lin.) 

Denne Art der ikke angives at være fnndet saa langt nord, 
bar j^ taget ber i Fjorden yed Bnndskrabning paa grundt Vand. 

Gbimæra monstrosa Lin. 

1 belt og stort Exemplar toges ud af en 3f6lva vtdgaris; 
fanges forøvr. byppigt paa de større Dybder; de mange Expbr. 
som jeg har undersøgt, have alle i Ventriclen indeholdt et sær- 
eget Snyltedyr, som jeg antager at kunne itentificere med den 
af Krøyer opstillede og i „Danmarks Fiske^ kortelig beskrevne 
Crdbykphcma chimæræ. 

Spinax niger Bonap. 

Faa Arter faæs i saa stort Antal paa det større Dyb som 
denne, der af de throndhjemske Fiskere benævnes „Svarttorsk^ ; 
daglig, naar Dybvandsline sættes, har jeg Anledning til at se 
indtil et halvt hundrede Stykker, fangne fra en og samme Baad. 
— Trisekizastoma Baschn^ A. Boeck, har jeg nu seet at være 
dens stadige Ledsager, fremdeles, skjønt sjeldnere, Anéhsma 
squdUcciaj Lov. (der først er omtalt og afbildet af Gunnerus) ; 
denne sidste sidder i Regelen i Ryggen, men ogsaa paa Under- 
siden nær Munden. Det største Ex., jeg har seet af Spinax 
niger, maalte 470 mm. og havde 14 Unger (i April); forøvr. 
findes disse næsten til enhver Aarstid; Hanner ere meget sjeld- 
nere end Hunner. 

Raja radiata Donov. 

Forekommer, idetmindste om Vinteren, ogsaa paa særdeles 
store Dybder. 1 Ex., som blev fanget paa 250 F. D., havde 
i Ventriclen blandt forslgellige andre Crustaceer en Boreomysis 
tridens, der kun er funden paa de allerstørste Dyb. En Ægge- 
kapsel med indesluttet Unge, af 70 mms. Længde, toges ved 



60 

Bnndskrabning paa 60 F. D. ligesom CoUett har j^ fiindet 
Individer saavel med som uden Tome mellem Dorsaleme. 

Raja batis lin. 

Synes her i Fjorden ikke at høre til de hyppigst forekom- 
mende Rokkearter. Et heny. 1600 mm. 1. Ex., en Hun, erholdtes i 
sidste Vinter, fanget paa en Dybde af omkr. 150 F. i Selskab 
med JR. vomer og paa samme Localitet, hvor Exemplarer af alle 
de følgende Arter ere fundne. Dette Individ havde iVentriden 
en næsten udvoxen og hel LiOiodes maja samt en stor Mængde 
af Pandahns boredUs Kr. 

Raja fullonica Lin. 

Synes at være den hyppigste af alle Dybvandsarter af denne 
Slægt, og talrige Exemplarer ere indkomne til Samlingen. Hun- 
ner med 30 mm. brede Æg i Ovarierne samt Hanner med de 
for Legetiden charakteristiske Tome ved Pectoralemes Rod har 
jeg faaet i Februar. Den største (Hun) har en Totallængde af 
1010 mm., og den er saaledes den mindste af alle de spidssnu- 
dede Arter, ligesom den ogsaa mindst varierer i Tomebeklæd- 
ning og Farve; sorte og undertiden hvide Pletter ere tilstede i 
større el. mindre Antal paa Oversiden. I Ventriclen har jeg 
fundet Pandalus boredUs samt Levninger af Spinax niger m. m. 
I Ojællerne snylte i stor Mængde en Læmæopoda. 

Raja nidarosiensis Coll. (nov. sp. in lit.) 

I Slutningen af October 1880 erholdtes en omkr. 3 Meter 
lang Raja, fanget lige ud for Byen paa omtr. 150 F. D. Ved 
den lange Snude, der var mere end 4| Gang saa lang som Af- 
standen mellem Øinene, lignede den 22. vomer^ medens den i 
Omridset forøvrigt samt tildels i Hudens Beklædning kom nær 
i2. batis j undtagen i Halens større Pigge, der ved sin stærkt kro- 
gede Form mest lignede samme hos JS. fuUonica; desuden var 
hele Undersiden næsten helt sort ligesom den ogsaa havde andre 
Særegenheder. Jeg antog den derfor at være en for vor Fauna 
ny Art, især da jeg senere fik Exemplarer af de øvrige Arter til 



81 

SammenligniBg. — Da vi saa godt som ingen ichtyologidc litera- 
tuT besidde, med Undtagelse af den dkandinaviske, oversendte jeg 
den til Undersøgelse til CoUett, der bar meddelt mig, at ban 
har beskrevet den som en ny Art, i Gbria. Vidsk. Selsk. Forb. 
Vs 1881. — Foruden denne første og største, som var en Hun, 
med Æg af omtr. 35 mm. i Diameter, erholdtes senere en ung 
Han, en ældre Han og 2 Hunner, som vare noget mindre end den før- 
ste ; med Undtagelse af, at de sidste havde Halens Pigge meget færre 
og uregelmæssigt spredte, stemme alle i alt Væsentligt overens og 
vise en vel udpræget Art: det mest charakteristiske er de stærkt 
krogede Pig^e i 3 Kader paa Halen, den sorte Underside samt 
Øinene; disse have nemlig en stærkt grøn Pupil og mørkblaa 
Iris, medens hos alle de andre undersøgte Arter af denne Slægt 
den første er lys graablaa, stundom med et meget svagt grønt 
Skjær, og den sidste lys, sølvfarvet. 

Raja vomer Fries. 

Var forhen kun kjendt i temmelig faa Exemplarer fra Lan- 
dets Sydvestkyst, men forekommer, som det synes, ikke sjelden 
inde i Throndhjemsi^orden, da jeg i Løbet af 1 å 2 Maaneder 
fik 3 Stkr. fra samme Localitet som de 3 foregaaende Arter. 
Da vi ikke ere i Besiddelse af Egl. Sv. Vetensk. Akad. Handl, 
fra det Tidsrum, da denne Art først blev opstillet og der be- 
skrevet af Fries, har jeg blot kunnet sammenholde Exemplareme 
med Beskrivelsen i Krøyers „Danmarks Fiske^, hvilken er efiber 
Fries. De svare vel ikke ganske til denne Beskrivelse, navnlig 
ikke i Snudens relative Længde, ligesom de idetheletaget ere smaa 
af Væxt skjønt forplantningsmodne, men muligens faa de en større 
Udvikling ved en sydligere Bredde eller i det aabne Hav. De 3 
Exemplarer udvise følgende Forhold: 

a. (Han). Totallængde 1130 nmi.. Snuden fra Øjnenes for- 
reste Kand 230 mm., Interorbitalrummet 54 mm. br. De acces* 
soriske Generationsorganer 295 mm. Med Undtagelse af et Par 
Pigge paa Siden er Halen glat ligesom der ogsaa paa Legemets 
Overflade kun findes nogle smaa Partier, der ere rue af Smaa- 

tome med stjernedannet Rod. Ved Pectoraleme sidde omkr. 20 

6 



83 

store, krogede Pigge af den Art, som er særegen for Hannerne 
i Legetiden, samt omkr. 6 ligedanne længer foran i Bredde med 
Øinene foruden et stort Antal mindre langs Snudens Rande. Un- 
dersiden med en stor Mængde snoede, sorte Slimporer paagraa- 
hvid Bund. Ventriclen indeholdt Pandaltis borealis. December. 

b. (Han). Totallængde 1290 mm., Snuden 270 mm., Interor- 
bitalrummet 62 mm. Tomene ved Pectoralerne omkr. 35; for- 
øvrigt ganske overensstemmende med a. Ventriclen indehavde 
en stor Mængde Panddhis borealis og Pasiphae tarda. Januar. 

c. (Hun). Totallængde 1335 mm. Snuden 300 mm., Interor- 
bitalrummet 64 mm. Halen med henved 30 Pigge i hver Side- 
række. Hele Overfladen, undtagen Ryggens Midtparti, meget ru 
af Tome med stjemedannet Rod. Undersiden som a og b. I 
Ventriclen fandtes Pand. horealis samt en hel, 320 mm. I. Belastes, 
20—30 mm. brede Æg i Ovarierne. Februar. 

Crustaceer. 

Galocaris Macandreæ Bell. 

Denne Art, som jeg forhen kun havde fundet i 1 Exemplar, 
er ganske hyppig paa større Dyb, 150—200 F., paa passende 
Localitet. Jeg traf den aldrig i Søtræemes og Oculinemes Belte 
eller umiddelbart nedenfor dette, hvor idetheletaget Affaldet fra 
Bakkerne er ^forstyrrende for Dyrelivet, men paa de videre, fla- 
dere Strækninger med sandblandet Ler, baade ved Ingdalen, ved 
Byen, ved Lexvigstranden og ved Tutterøen, ofte flere Individer 
ad Gangen. De vare alle, med Undtagelse af Ungerne, besatte 
med TriticéUa Koreni. 

Pandalus borealis Kr. 

Forekommer i Mængde, men erholdes sjelden ved Bund- 
skrabning; kun nogle, særdeles store, toges paa denne Maade, 
paa omkr. 120 F. D. Medens P. propinquus især erholdtes 
i „Søtræemes^ Region, synes P. borealis at have Tilhold ved den 
flade Lerbund; paa saadan Localitet toges den flere Gkinge og 
den findes i Mængde i Ven triolerne af de her levende Fiske, 
navnlig Arterne af Slægten Raja. 



83 
Cryptocheles pygmæa O. O. Sars. 

Kye Dybvandscrustaceer fra Lofoten, Chria. Yidsk. Selsk. Forh. 187S. 

Denne temmelig sjeldne Art, som er den mindste blandt 
Reernes Familie, fandtes nogle Gange paa det største Dyb. Det 
mindste rognbærende Individ har kun en Længde af 14 mm. 

Pasipha^ tarda Kr. 

Krøyer, Carcinologisko Bidr. (Nat. Tidsskrift 1844) 

Firholdtes ligeledes sjelden Ted Bandskrabning, men forekom- 
mer alligevel i stor Mængde ; dette sees af Dybvandsfiskenes Maver, 
saasom af Lota iyrkélange (abyssorum Nilss.), men især har jeg 
uden Undtagelse fundet den i overordentlig Mængde i de mang- 
foldige Individer af Caryphænoides rupestris, som jeg har under- 
søgt, en Art, der saagodtsom daglig, naar Dybvandsline sættes, 
fiskes i flere Exemplrr., fra 100—300 F. D. — Et usædvanligt 
stort Ex. af denne Grustacé toges i Bundskraben fra 180 F. D ; 
dette havde siddende ved Nakkehornet et eiendommelig duskfor- 
met Legeme, bestaaende af en Mængde langstilkede, langstrakt 
ovale Legemer uden Aabning og indeholdende en granuløs Masse. 
Prof. Sars, hvem jeg sendte Exemplaret, antager, at det muligens 
er en el. anden lavtstaaende Parasit. Den synes ogsaa constant 
at tilhøre denne Art ; thi i nylig fiskede Explrr. af Coryphænoides 
har jeg fiere Gange gjenfundet den, siddende paa samme Maade 
paa de i Fiskenes Mave fundne PasiphaeV. 

Orchestia gamarellus Pall. 

Forekom paa en enkelt Localitet, Gjedenesset, i Millionvis 
under opkastet, tør Zostera lige ved Engene, i Selskab med Landi- 
Bopoder og Insecter; ellers har jeg kun truffet den sparsomt; er 
(efter Boeck) ikke truffet nordligere end ved ThrondhjemsQorden. 

Callisoma crenata, Spence-Bate. 

A. Boeck, De skandinaviske og arktiske Åmphipoder. 

Et Par Exemplarer af denne Art finder jeg blandt de ind- 
samlede Åmphipoder, hvoraf dog endnu kun faa ere bestemte. 



84 

Orchomene minutus Er. 
Fandtes af og til i Dybvandsregionen, i store Skarer. 

Epimeria cornigera I. Fabr. 

Denne smukke Amphipode synes især at høre bjemme i 
OcuUna-Regionen, hvor jeg i sidste Sommer tog den i stor Mængde 
paa flere Localiteter. Hvad der angives om Farven (Sars, Overs, 
over norsk-arct. Krebsdyr, Chria. Vidsk. Selsk. Forh. ISSS, og 
efter ham Boeck), svarer ikke til min Iagttagelse; vel er den 
intensiv rød paa den bagre Rand af hvert Segment, men Grund- 
farven var oftest lys, undertiden stærkt i det blaa og Øjnene 
lysrøde, undertiden med en gylden Glands. 

Calliopius læviusculus Er. 
Forekommer undertiden skarevis paa ringere Dyb. 

Melita dentata Er. 
Temmelig almindelig paa Hydroider i Laminariemes Belte. 

Halice abyssi A. Boeck. 

Af denne temmelig sjeldne Art toges et Exemplar ved Tut- 
terøen paa 60 F. D. 

Ampelisca spinipes Boeck. 

Af denne, ligeledes sjeldne og den største Art af Slægten, 
finder jeg 1 Ex. i mine Indsamlinger fraStadsbygden; dette har 
dog kun en Længde af 20 mm. 

AmphithoS podoceroides Rathke. 
Almindelig paa grundt Vand, saasom ved Rødbjerg. 

Podocerus fa leatus Mont. 

Toges i Bugten ved Stadsbygden, hvor den forekom mellem 
Rødalg er 



85 
ÆgfiB Strømii Er. 

Æ, biearmatOf Baihke, Beitr. zur Fauna Norwegens. 
Denne Årt, hvoraf jeg forhen kun havde fondet 1 Expb. 
tilfældigvis, er almindelig, og jeg har i sidste Vinter faaet den i 
Mængde af Fiskere, der havde taget den paa store Individer af 
Moha vulgaaris. 

Æga monophthalma Johnst. 

Et særdeles stort (65 mm. 1.) og pragtfuldt farvet Explr. op« 
toges med Bundskraben, i Rødbjergsbakken blandt den store 
Mængde Spongier, som i dens øverste, inderste Bel forekommer 
jMta 60 — 70 F. D. Det svarer nærmere til de foreliggende Be- 
skrivelser end det, som jeg forhen har omtalt (Selsk. Skr. 1879, 
p. 116), hvilken sidste muligens er en særskilt Art. 

Rocinella danmoniensis, Sch. & Mein. 

SchjiKthe & Meinert ; Nath. TidBskr. 1879, p. 883. 
Acherusia rotimdicauda (Liiy.)» ^tk. 

Forekommer h'geledes ofte ; sees især ganske hyppigt blandt 
den til Byen indbragte Sébastes, uden at jeg ved, om den lever 
herpaa som Snyltedyr, eller om den hører til Fiskens Næring; 
jeg har ogsaa fundet den i dens Svælg. 

Munopsis typica M. Sars. 

Bidr. til Ghria.Q ordens Fauna, Mag. f. NaturvidBk. 1868. 

Denne besynderligt formede Isopode forekom især i Mud- 
deret paa de allerstørste Dybder, hvor forøvrigt intet Dyreliv 
bemærkedes, saasom navnlig ved Galgenesset paa 360 F. D. 
det st^B^te Dyb, som undersøgtes. 

Nebalia bipes Fabr. 
Forekom paa enkelte Localiteter i stor Mængde i Søtræ- 
regionen. 

Mollusker. 

Modiolaria corrugata Stimps. 
Til denne Art, som ifølge Sars (Bidr. til Eundsk. om Norges 



86 

arctiske Fauna I) kun er fiindet i den arctiske Region^ maa 
jeg henføre et Par Exemplarer, som toges ved Gjedenesset (omkr. 
30 F. D.), da de i Alt mere stemme med Beskrivelsen af denne 
end de ørrige nærstaaende Arter. 

Astarte compressa Lin. 

Medens A. sulcata da C. især forekommer i stor Mængde 

til de allerstørste Dybder, fandtes A, compressa udelukkende 

enkeltvis paa 20—40 F. D., Stenbund og viste sig altid tydeligt 

forskjellig fra den anden; de største have en Længde af 28 mm. 

Periploma pertenuis Pult. 
Denne temmelig sjeldne Art fandtes paa de store Sand- 
grunde ved Tutterøen, i Selskab med Lyonsia norvegka og flere 
Sandbeboere af Gonchiferemes Classe. 

Poromya granulata Nyst. 
Denne ligeledes temmelig sjeldne Art fandtes af og til paa 
de større Dybder, nordenfor Tutterøen. 

Pholas candida Lin. 
Paa samme Maade som ved Byen forekom den ogsaa i den 
lange Sandijære i Bugten ved Stadsbygden, i temmelig stor 
Mængde og i vel vedligeholdte Skaller; den er, som bekjendt 
endnu ikke fundet levende ved vore Kyster. 

Læocochlis granosa Wood. 

Skjønt idetheletaget antaget for en Sjeldenhed, er den i 
Throndhjemsi^orden meget almindelig paa større Dyb. I sidste 
Sommer traf jeg den paa alle de Localiteter, jeg besøgte, som 
oftest i levende Exemplarer, saavel i Fjordens ydre som indre 
Dele og indsamlede den snesevis. 

Belå scalaris Møll. 

Blandt Indsamlingerne fra Stadsbygden, fra det større Dyb 
findes 1 Ex. af denne, som forhen kun \ ar fundet i den arctiske 
Region og ogsaa der sparsomt. 



87 

Belå nobilis Møll. 

Af denne ligeledes hidtil Inm i den arctiske Region fundne 
Art toges et Par Explrr. ved Stadsbygden, omkr. 100 F. D. 
Disse Ex. tilligemed nogle andre ere bestemte af Hr. Herm. Friele. 

Meyeria pasilla(M. Sars.) 
Af denne, som det synes, sjeldne Art toges 1 Explr. ved 
Stadsbygden, omkr. 100 F. D. 

Buccinum Donovani Gray? 

Den under dette Navn af Sars afbildede Form har jeg nu 
fondet hyppig paa bestemte Localiteter, hvor den altid forekom 
vel udpræget og ikke sammen med den almindelige B. undatum. 
Det største £x., som havde levende Dyr, harenLæugdeaf 128mm. 

Buccinum conoideum? G. O. Sars. 

Nogle Explrr., som toges paa stort Dyb, stemme ganske vel 
med denne Form, der hidtil kun var fundet i den arctiske Re- 
gions litoralbelte. 

Buccinum Humphrey s ianum Benn. 

Er ikke sjelden og opnaar en ganske betydelig Størrelse; 
foruden flere andre store Expl. toges et, der har en Længde af 
44 mm. og er tydeligt prydet med de Tverbaand, der findes hos 
B. finmarchicum, fra hvilken den dog adskiller sig ved kortere 
Spir osv. 

Sipho Sarsii Jeffr. 

Maa nu siges at væie en ganske almindelig Art her i 
Fjorden, ja er maaske den hyppigste af alle Gastropoder paa 
de større Dybder, ikke i Søtræernes Region, men paa Sand- og 
Lerbund; den var forhen anseet som en Sjeldenhed. Jeg tog 
den paa alle Localiteter og indsamlede alene i sidste Sommer 
omkr. 30 Stkr. Ligeledes opnaar den en ganske betydelig Stør- 
relse; det største, som er beboet af Pagurus pubeseens Er. har 
en Længde af 65 mm. De fleste indeholdt den levende Snegl. 



88 

Boreofusus berniciensis King. 
Er meget ejeldnere end foregaaende, men forekommer i 
begge de af Sars omtalte Varieteter, den tykskallede og den 
tyndskallede. Af den første toges i Eorsfjorden paa 260 F. D. 
et levende £x. der i Størrelse og alt andet svarer til den af 
Sars givne Tegning og Beskrivelse. 

Echinodermer. 

Til de forhen af den Classe i Throndhjems^ orden fundne 
77 Arter (Selsk. Skr. 1879 p. 119) kan jeg efter sidste Aars 
Undersøgelse føje 3. 

Ophioscolex? spinosa nov. sp. 

Diagn. scutéUis brachiorum dorsdlibus formå (fere ut in O, 
glacialt) transverse late oblongis et acuminatis, intervallo cutaceo 
discretiSj sed etiam sulco mediano lotxgitudinali bipartitis, ventra- 
libm suhquadratis, spinis 4 (ad hasin brachiorum 5) crentdatiSy 
cute obtectiSy papillis ambtdacralibus nuUis. Biscus spinis sat nu- 
merosis, sat magnis superficie dorsdli, præsertim ad basin brachio- 
rum in series binas dispositis, instructus. 

Color latericeus; pedes suctorii flavi. 

Longitudo brachiorum circiter 140 mm., diam, disci 20 mm. 

Hab, sinu Nidrosiensi, prof 200 ad 320 orgyarum, in fundo 
a/rgittaceo. 

For nogle Aar siden fandt jeg paa 320 F. D. ved Rødbjerg en 
usædvanlig stor Arm af en Ophiuride, som var mig ubekjendt ; i 
Sommeren 1880 erholdtes et helt Ex. paa et nærliggende Sted (200 
F.) af den her beskrevne Art, hvortil den enkelte Arm henhører. 
Som det vil sees af Diagnosen, kan Arten, strengt taget, ikke 
henregnes til Slægten Ophioscolex, saadan som den er charakteri- 
seret efter de hidtil kjendte 2 nordiske Arter, navnlig ikke for- 
medelst den piggede Skive. Jeg besidder intet nyere og fiild- 
stændigere Arbeide over Ophiuridernes Systematik end Liitkens 
„Additamenta ad Hist. Ophiur." 3die Afd. 1869. Efter dette 
kan nærværende Art ikke henføres til nogen anden af de 3 Fa- 
milier, som der ere opstillede, end den sidste, hvor der „ingen 



89 

Forskjel er paa Mundpapiller, Tænder og Tandpapiller'' og til 
dens 2den Afdeling, hvortil kun Slægten Ophioseolex henføres, 
og den kommer saaledes denne Slægt nærmest, skjønt den i 
andre Henseender stemmer mere med nogle Slægter i den for- 
anstillede Familie. Den største Del af Hudskelettet, Armryg- 
plademe. Mundskjoldene og Sidemundskjoldene samt Armpigge- 
nes Form træde først frem, naar den hløde Hud, der bedækker 
alle disse Dele, indtørres ; paa denne Hud kan ikke opdages Spor 
af Skjæl. Radialskjoldene træde ogsaa frem ved Indtørringen i 
Form af smålo, ophøiede Ribber, der hver paa den opadvendte 
Kant er besat med 6 — 8 Pigge, som ere noget større end de øv- 
rige paa Skiven, hvilke dog alle ere synlige ogsaa før Indtør- 
ringen. De for Slægten egne kloformede Armpigge sees heller 
ikke paa det Ex. jeg har; men det mangler de yderste Ender 
af Armene. Den er den største af alle vore Ophiurider. 

Ophiactis abyssicola (M. Sars.) 

Da jeg i sidste Sommer fandt nogle udvoxne Exemplarer af 
denne, er jeg bleven overbevist om, at de af mig (1. c. 1879) 
med Tvivl til den henførte Exemplarer ikke tilhøre den, saameget 
mere som jeg ogsaa af disse har fundet flere, der ere lidt større 
end de forhen omtalte; de have altid 6 Arme, men adskille sig 
forøvr. fra O, abyssicola ved næsten runde Armrygplader og brede 
tungformede Bugplader samt ved Farven. 

Ophioglypha gracilis 6. O. Sars. 

Chria. Vidsk, Selsk. Forh. 1872, p. 18. 

Forekom i stor Mængde paa en enkelt Localitet, midtbords 
mellem Rødbjerg og Gjedenesset, 280 F. D., Lerbund, Forhen 
ikke fundet i ThrondhjemsQorden. 

Brisinga endecacnemos Asbj. 

Et overordentlig stort Ex. toges i de stejle Bjergvægge ved 
Gjedenesset, ganske nær Land, 150 F. D., mellem Spongier; jeg 
har ogsaa forhen taget den fastklamret om disse og fundet Brud- 
stykker af dem i Munden, (maaske drager den Næring heraf?). 



90 

En Ann toges ved nStorenesBef og den er eaaledes taget paa 
5 forskjellige Localiteter i Fjorden. 

Goniaster hispidus M. Sars. 

Et Par Explrr. toges i sidste Sommer, hvoraf det ene rime- 
ligvis er det største, som nogensinde er fundet, idet det har en 
Diameter af 90 mm. 

Goniaster nidarosiensis n. sp. 

Gorpus, ventre dorsoque piano, breviter 5 brachiatum, radio 
mmori ad majoreni ut 1 : l^^i tthigtte granulis minutis roiufh- 
datiSy eiiam in scutis marginalibus, tam superiorihus quam mferio- 
ribus, densissime obtcctum. PcdiceUarice numerosæ, ventrales 
longissimæ, lineares, præsertim transverse in sulcos ambtdacrales 
sitæ singulam seriem secundum eosdem utrinque formantes, ncn-- 
nuUæ pr æter ea aliæ in alias directiones sparsæ; dor sales in tota 
superficie, minores. Scuta marginalia, dorsalia 22 (in exemplari 
sexpoUicari), ventralia 24, subquadrata. PaptUæ ad sukos ambté- 
hcrales 5 — Gseriatæ, irregulariter subconoideæ sive subulatæ. 

Color viventis animalis in superficie dorsali latericeus-, subUis 
flavescens. 

Edb., unico tantum specimine invento, ad promontorium Gje- 
tenes, profunditate 250 orgyarum, in fundo argillaceo. 

Det eneste Exemplar, som fandtes af denne utvivlsomt nye 
Art, havde udstrakt, i levende Live en Diameter af 168 mm. 
Formedelst de med Kom tæt besatte Randplader henhører den 
til den af Muller og Troschel („System der Asteriden") opstillede 
Slægt Goniodiscus, der dog senere er inddraget i Slægten Goniaster. 
Sammenlignet med vore øvrige Arter af denne Slægt kommer den 
nærmest G. (Astrogænum) granularis (O. F. MiilL), skjønt den 
staar mellem denne og G. phrygianus (Parel.), navnlig i Omrid- 
set, der hverken er fuldt saa regelmæssigt 5kantet som hos den 
første eller har saa uddragne Arme som den sidste; med den 
sidste har den desuden tilfælles de langstrakte Pedicellarier, som 
dog ere endnu længere hos den nye Art og, som Diagnosen ud- 
viser, have en ganske anden og særdeles ejendommelig Stilling, 



91 

hToii den igjen stemmer noget med enkelte af Muller og Troschel 
fra tropiske Have eller fira ubekjendt Findested beskrevne Arter 
af deres Slægt Goniodiscus. Fra G. ffranularis, som den meget 
ligner ogsaa i Farve og Beklædning, i den særdeles trange 
Bugfure, o. s. v., adskiller den sig endvidere derved, at de 
smaa Kom, der overalt bedække begge Sider og alle Band- 
plader, her ere runde, ikke fladtrykte og sidde saa tæt, at 
de ikke saaledes som hos denne paa Oversiden ere samlede i 
somoftest 6kantede Partier, der gjengive de underliggende Pladers 
Form ; derimod viser hele Undersiden en Fordeling af Papilleme 
i ligedannede Shomber. Endelig ere Bandplademe quadratiske, 
medens de hos G. granularis have en meget større . Længde fra 
Skivens Centrum mod Randen, og de største Exemplarer af den 
sidste opnaa neppe den halve Størrelse af den nye Art. 

Anthozoer. 

Phellia tubicola Kor. & Dan. 

Fauna litoralis, 1877. 

Fandtes af og til i Dybvandsregionen, fæstet til Oculiner. 
Actinopsis flava Kor. & Dan. 

Fn. litoralis 1856. 

Ogsaa denne Art er temmeb'g hyppig i Dybvandsregionen, 
paa Koraller og Lmia excavata. 

Pennatula distorta Kor. & Dan. 

Bidr. til de ved den norske Kyst lev. Pennatuliders Nath. Fn. litoralis 1877. 

Blandt de for flere Aar siden gjorte Indsamlinger findes af 
denne Art nogle overordentlig store Exemplarer, idet det længste 
er 230 mm., hvoraf Hachis udgjørl40mm. og et Par andre ere 
næsten saa store; det første har omkr. 36 Par Blade, af hvilke 
de længste ere 38 mm. og bære indtil 10 Polyper. Disse Explrr. 
overgaa adskilligt i Størrelse de største af P. aculeata, blandt 
hvilken de ere tagne i Ørkedals^orden, en Fjordarm, der synes 
at være usædvanlig rig paa Pennatulider, idet jeg der har fundet 
7 Arter og alle i større Mængde og Udvikling end andetsteds. 



92 

Pavonaria finmarchica (M. Sars). 

Virgularia finmarchica Sars, Fn. lit. I, 1856. 

Af denne forhen ikke i ThrondhjemsQorden ftmdne Sø^ær 
fandtes et omkr. 420 mm. 1., afbrækket Ex. siddende fastheftet 
til Skrabenettet; yed Storenesset i Stadsbygden^ 150 F. D., Lerbnnd. 

Eophobolemnon Leuckhardtii Køl. 

Af denne gjennem hele Fjorden paa de større Dybder al- 
mindelige Art, som stadig erholdes saavel ved Bundskrabning 
som paa Fiskeliner, har jeg faaet det allerstørste Exemplar fra 
temmelig ringe Dyb; 40 F. Strind^orden. 

Annelider. 

Foruden de forhen fondne 16 Arter af Polynoiner har jeg i 
sidste Sommer truffet 

Eucrante villosa Mlmgr. 

Malmgren, Nordiska Hafs-Annulater (Ofvers. af Kgl. Vetensk. 

Akad. Forh. 1865.) 

Den forekom ganske hyppigt paa Skjæl- og Lerbund paa de 
større flade Strækninger i Fjordens indre Dele (ved Tutterøen og 
Lexvigen) 60—200 F. D.; aldrig derimod i Søtræemes Region. 

Leodice Gunneri n. 

Nereis madreporæ pertusæ é N, norvegica Gannerus, N. Vidsk. Selsk. 
Skrifter 1768. Leodice norvegica auct p. p. 

Paa det anførte Sted beskrev Gunnerus denne Nereide, som 
han antog for en ny Art og tilføjer, at Linné i Skrivelse til 
ham (1766) ogsaa havde erkjendt den som saadan; til Figuren 
er vedføjet Nereis norvegica. I „Systema Naturæ." 12te Udg. 
1767 citerer Linné ved sin Nereis norvegica kun Gunnerus, 
Acta nidrosiensia IV, der blev trykt Aaret efter, tilligemed 6's 
Diagnose, hvori anføres, at Segmenternes Antal er 120, noget 
der varierer hos de enkelte Individer efter Størrelsen. Hvis 
Linnés Art kun er grundet paa det af G. beskrevne Individ, 
skulde efter Prioriteten Navnet Leodice (Nereis) norvegica Lin. 



93 

tillægges den Gunneriske Art, som af nedenstaaende Grunde 
maa antages at være den samme, som her skal kortelig beskri- 
Tes og at Ysere spocifisk forskjellig fra den, der af senere For* 
&ttere hovedsageligen er benævnet L. (Etmke, Nereis) norvegica 
eller O. F. Miillers Nereis pinnata & pennata, og hvortil af Nogle 
ogsaa N. madr. pertusæ Gunn. er henført, eftersom G's Beskrivelse 
og Afbildningen ikke udviser synderlig Forskjel. Vel omtales den at 
bebo et fuldstændigt, papiragtigt Rør, men Muller (Zool. dan. & 
Prodr. Zool. dan. N. pennata) antager, at dette kun er tilfældigt, og 
at Røret ikke tilhører Dyret. Dette er dog ikke Tilfælde. Den 
bebor altid et papiragtigt Rør, som er forskjelligt formet og 
snor sig paa forskjellig Maade efter Hulningerne mellem For- 
greningerne af Lophélia prolifera og AmpheUa ramea^ mellem 
hvilke denne Nereide udelukkende synes at høre hjemme, hvor 
disse Koraller forekomme paa større Dyb med levende Dyr. 
Naar derfor Malmgren (Annulata polych. Spetsb. &c., Ofvers. 
K. Vet. Akad. Førh. 1867, p. 147) om Chætopterus norvegicus 
siger j^Tubus hujus speciel ad Loph, proliferamy dbysso magno 
inter polypos mire penetrantes sæpe inveni^, da beror dette uden 
Tvivl paa en Forvexling med Rør af den nævnte Nereide, 
hvilke man finder saa godt som i enhver Oculin netop paa den 
anførte Maade {^mire penetrantes^) y og som ganske Ugne samme 
af Chætopterus norv,, som derimod neppe lever saaledes, colo- 
nivis i Oculiner. 

Den nyeste Charakteristik, jeg har af N. norvegica (N. pen- 
nata & pinnata MiiU.)y er af Ørsted (Fortegnelse over Dyr, sam- 
lede i Chria.:5 orden; Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1844), i hvilken 
anføres, at GjeUerne sidde fra det 7de til 40de Segment og have 
indtil 13 Flige; dette passer paa de Exemplarer, jeg har under- 
søgt af denne Art ; dog have de større flere og I usædvanlig stort 
Expl. indtil 17 Flige paa de længste Gj eller, som fuldt udstrakte 
over Ryggen krydse med sine Ender de ligestillede Gj eller fra 
den anden Side af Dyrets Krop. Blandt de mange, som jeg 
har undersøgt af L. Crunneriy selv de største, er Gjellefligenes 
Antal i Regelen 6, ofte færre og hos de alier længste i enkelte 
Tilfælde 8—9; fremdeles naa de, fuldstændigt udstrakte, aldrig 



94 

mere end V4 ftf Ryggens Bredde, hvilket dog tillige kommer 
deraf^ at denne er mere conyex; men hvad der er det mest 
iøjnefaldende er, at de, idet de ligeledes begynde omkr. det 
6te Segment, altid følge Dyrets hele Krop lige nd til det aller- 
yderste. Halevedhænget bærende Segment, dette undtaget. Frem- 
deles er S^mentemes Antal relativt meget færre og altsaa 
længere end hos N. norvegica; dette ndgaar allerede af Gon- 
neros's Beskrivelse; thi hans N, madr. pertusæ har færre (120) 
Segmenter end Miilleru N. pennata (126), der dog er meget kor- 
tere; hos det største Ex., jeg har undersøgt af norvegica (175 
mm.), tælles 160 Segmenter, hos et lige stort af Gunneri 108 
og hos det allerstørste af den sidste, hvilket er 410 mm. og 
saaledes viser, at den uden Sammenligning er den længste af 
alle vore Ånnelider, tælles kun omkr. 200. Fremdeles er Hals- 
leddet hos Gunneri større ogsaa i Forhold til de øvrige Seg- 
menter, idet det er saa langt som 3—4 følgende. Børsterne, 
saavel de øvre (seke spinosæ) som de nedre (s. falcatæ), ere mere 
forlængede end hos den almindelige norvegicaj navnlig er Tder- 
leddet (fcdx) paa de sidste af en mere langstrakt Form, og de 
øvre Børster have en længere, noget drejet Spids. Dyrets Grund- 
farve er somoftest hvid, skiimende mest i det blaa, men forøv- 
rigt i alle Regnbuefarver, endnu meget stærkere end hos den 
almindelige norvegica \ Gj ellerne ere blodrøde. En constant 
Varietet, som af og til fandtes blandt den normale, er teglstens- 
rød el. brunrød, under gulagtig. 

Gunnerus anfører, at han har fimdet sit Exemplar i en 
JUadrepora pertusa {Loph. proUfera) med levende Polyper, som 
var ham tilsendt fra Stadsbygden; her forekomme ogsaa disse 
Oculiner i overordentlig Mængde tilligemed Amphélia rameay 
ligesom paa flere andre Steder i Fjorden, og de beboes alle af 
en Mængde af den omtalte Nereide; sandsynligvis forekonmier 
den paa samme Maade paa mange andre Steder. 

Leodice Gunneri adskilles altsaa fra den som L. norvegica 
mest belgendte Art, der maaske rettest burde benævnes Leodice 
MiiUerij ved færre Segmenter, større Halsring, trindere Krop, 
kortere og med færre (3—8), Flige besatte Gjeller, der sidde 



95 

fra det 6te til det næstsidste Segment, dette inclusive; frem- 
deles ved Farven og sin langt betydeligere Størrelse. Den bebor 
et nbedækket, papiragtigt Rør uden bestemt Form, hyori Dyret 
kan ligge bugtet i forskjellige Retninger. Den lever kun paa 
stort Dyb, 100—250 F. D. 

Ammotrypane aulogastra H. R. 

H. Rathke, Beitr. zar Fanna Norwegens 1840, Nov. aet. nat. cur. XX. 

Forekommer, skjønt ikke meget hyppigt, paa adskillige Steder 
i Fjorden; især traffes den ved Tutterøen, paa faa Favnes Dyb. 

Ophelia limacina (H. R.) 
Ammotrypane limacina, H. Rathke. 

Findes ikke sjelden under Stene i Fjæren ved laveste Vand- 
stand, saasom i Bugten ved Stadsbygden, Gjedenesset osv. 

Travisia Forbesii Johnst. Malmgr. 

Ammotrypane oestroides, H. Rathke. 
Denne Art har jeg ikke fundet hyppig; jeg tog den i sidste 
Sommer ved Stadsbygden, omkr. 40 F. D. 

Scalibregma inflatum H. R. 
Fandtes i faa Exemplarer ved Rødbjerg, paa 10 a 20 F. D. 

Arenicola ecaudata Johnst. Malmgr. 

A. Boeckii, H. Rathke. 

Denne Art, som først fandtes ved Throndhjem af Rathke, 
har jeg kun en Gang fundet i et enkelt Exemplar. 

Ephesia gracilis H. R. 

Ogsaa denne Art toges kun i et enkelt Exemplar, ligeledes 
ved Stadsbygden. 

Trophonia plumosa (Miill.) 

Almindelig især paa ringe Dyb, mellem Laminarierødder, 
Mellus edidis og Serpuler, men ogsaa, skjønt sjeldnere, paa 
større Dyb. 



96 
Flabelligera affinis M. Sars. 

Bidr. til Søedy renes Naturhist. 1829. 

SipJionosioma vaginiferum H. Rathke. 
Forekommer hyppigt paa ringe Dyb paa lignende Localitet 
som foregaaende Art og tildels i Selskab med den. 

Brada inliabilis(H. Rathke). 

Denne Art er en af de hyppigst forekommende af denne Fa- 
milie, især paa større Dyb. 

Chloræma pellucidum M. Sars. 

Bidr. til Kundsk. om Chria.fj ordens Fauna, Mag. f. Naturvidsk. 1873. 

Kun 1 Par Exemplarer fandtes ved Gjedenesset paa omkr. 
12 F. D. — En anden, muligens ny Art af denne Slægt, der 
havde overordentlig lange Børster og var af en stærk grøn 
Farve, toges paa stort Dyb, siddende paa Oculiner, medens den 
forannævnte lever paa Dyndbund. 

GhætopterusSarsii G. Boeck. 

Paa Grunden ved Gjedenesset, 10 — 20 F. D. forekom denne 
ellers ikke meget almindelige Annelide i overordentlig Mængde ; 
forladte Rør fandtes ofte af mere end 1 Fods Længde; disse 
beboedes gjeme af Lepidonotits sqtiamatuSy sjeldnere andre Po- 
lynoiner men ogsaa i et Bør med iboende, levende Chætoptems 
fandtes tillige en temmelig etor Nychia cirrosa. 

Aricianorvegica M. Sars. 
Denne Art fandtes af og til paa de større Dybder. 



i_^-(£5^5rE2^- 



Harsberetning for 1880. 



Tfl 



Direktionen for det Kongdige norske Videnskabers Selskab 
aflægger herved underdanigst Beretning om Selskabets Virk- 
somhed i 1880. 

Den 21de Januar, Deres Majestæts høie Fødselsdag, høitide- 
ligholdtes Selskabets aarlige Fest ved et Foredrag af Vicepræses 
om „Rettens Oprindelse og Udvikling.*' Foredraget findes ind- 
taget i Throndhjems Adresseavis No. 19, 30 & 31 1880. 

I forrige Aarsberetniug er anført, at Selskabets Byggefore- 
tagende havde foranlediget en Merudgift udover de ^ggemidler, 
som havdes til Disposition, afKr. 8333.57, hvoraf dog Kr. 4000 
ere dækkede ved et af Storthinget bevilget, extraordinært Bidrag 
af Statskassen. Restbeløbet havde man i det vadsentlige haabet 
at tilveiebringe ved et til det af Staten ydede Beløb svarende 
Bidrag af Throndhjems Sparebank, hvorom man havde indgivet 
Andragende. Dette Haab har imidlertid slaaet feil, idet Spare- 
banken ikke har seet sig istand til at imødekomme Andragendet. 
Hvorledes den omhandlede Merudgift saaledes endeUgen skal 
dækkes, er for Tiden under Overveiehe inden Direktionen, men 
endnu ikke afgjort. 

I Generalforsamling den 23de Marts besluttedes til Reiser 
i naturhistorisk Øjemed anvendt: 

Deres Majestæts Bidrag til [Selskabet .... Er. 400.00 
bamt desuden af Selskabets Kasse - 100.00 



ialt . Kr. 600.00 

Dette Stipendium har været tilstaaet Hr. Konservator Storm, 

som har anvendt det til Fortsættelse af sine Undersøgelser af 

7 



98 

Dybyandsfaunaen i Throndhjems^orden. Konservatoren bemær- 
ker om Resultatet af disse, at, skjønt Antallet af de af ham 
under hans Undersøgelser i Sommerens Løb indsamlede Arter, 
som ikke forhen havdes i Selskabets zoologiske Samling, selv- 
følgelig ikke er saa stort som i de første Aar, er der dog nogle 
af dem, som forhen ikke er ftmdno søndenfor den arktiske Re- 
gion, og nogle, som han antager at være nye for Videnskaben. 
Forøvrigt henvises til den i Aarsskrifbet indtagne Afhandling af 
Hr. Storm : Bidrag til Kundskab om ThrondhjemsQ ordens Fauna. 

I ovennævnte Generalforsamling bevilgedes endvidere til ar- 
kæologiske Undersøgelser Kr. 240, hvoraf dog kun omtrent Halv- 
delen har været anvendt, idet Oldsagsamlingens Bestyrer kun 
har kunnet foretage mindre Reiser, eftersom han den største 
Del af Sommerferien var optaget af Gravninger, og det forøv- 
rigt ikke har været muligt at finde nogen dertil sldkket Mand, 
som havde Anledning til at benytte det tiloversblevne af Stipen- 
diet. Dog har Oldsagsamlingens Bestyrer fra sine Reiser i In- 
derøen, Sparbuen, Værdalen og Skogn indbragt til Samlingen 
13 Nr. af Oldsager, henliggende paaGaardene, hvoriblandt 3 af 
de bedste iaar indkomne Oldsager fra Stenalderen. 

Selskabet har i 1880 udgivet Aarsskrift for 1879 indeholdende: 

1. Faste Fornlevninger og Oldsagfiiud i Søndre Throndhjems 
Amt af K. Rygh. 

2. Bidrag til Kundskab om T.hjemsQordens Fauna af V. Storm. 

3. Nogle Forøgelser til den zoologiske Samling af Vertebra- 
ternes Række af V. Storm. 

4. Direktionens Aarsberetning for 1879. 

lait henved 9 Ark. 
Bibliotheket har, ligesom do to foregaaende Aar, været 
aabent til Udlaan 5 Dage i Ugen, samtidigt med Læseværelset 
Udlaansdagenes Antal har været 198, i hvilke der er skeet 966 
Udlaan, indbefattende c. 1500 Bind og Hefter. Laantagemes 
Antal har været 176. Til det herværende Athenæum har lige- 
som tidligere været udlaant endel Tidsskrifter til Udlæggelse i 
sammes Læseværelse. Bibliotheket er i Aarets Løb forøget med 
C. 250 Yerker, deri indbefattet Tidsskrifter og Fortsættelser. 



99 

De enkelte Bind og Hefter udgjøre c. 470. Tilvæksten har efter 
Fag været omtrent følgende: 

Theologi 11 Verker 18 Bind, Lovkyndighed 4—6, Medecin 
18—22, Filosofi 4—4, Pædagagik 7—64. Mathematik IB— 33. 
Naturhistorie 14—30, Fysik og Chemi 12—14, Økonomi 9—12, 
Sprogvidenskab 20 — 3 1 , Underholdende Læsning 7—9. Historiske 
Videnskaber 62—112, Literærhistorie 12—25, Lærde Selskabers 
Skrifker 37—66, Skrifter af blandet Indhold 15—26. 

Af disse Skrifter ere c. 70 indkomne ved Kjøb, Resten som 
Gave. £n Fortegnelse over Gaverne vil blive optaget i Åarets 
trykte Katalog. Manuskriptsamlingen har ikke i Aarets Løb 
modtaget nogen væsentlig Forøgelse. 

Oldsagsamlingen har i 1880 havt en Tilvækst af 186 Nr. 
(Katalognr. 2348—2532). Fordelt efter Fundenes Alder kommer 
af denne Tilvækst 9 Nr. paa Stenalderen, 12 Nr. paa Bronce- 
alderen, 24 Nr. i 11 Fund paa den ældre Jernalder, 117 Nr. i 
40 Fund paa den yngre Jernalder, 4 Nr. paa den kristelige Mid- 
delalder, 19 Nr. paa Tiden efter Reformationen. Blandt de ind- 
komne Sager fremhæver Samlingsbestyreren 2 Knive af Skifer, 
1 fra Bøleseter i Fiatanger, et rigt Findested for Skifersager, og 
1 do. fra Brødreskift i Stadsbygden, hvilken sidste er et sær- 
deles vel bevaret og godt Exemplar; fremdeles enØxe med uftdd- 
endt Skafthul af den i det norden^eldske særlig hyppig fore- 
kommende smukke Form N. O. 37, fra Sundnes, Inderøen. 

Som det mærkeligste af Aarets Tilvækst anser dog Sam- 
lingsbestyreren 2 nye Gravfund fra Broncealderen fra Todnes i 
Sparbuen, som bekjendt det eneste St^d i det nordenfjeldske 
Norge, hvor der hidtil er fundet Grave fra denne Tidsalder. 
Samlingen eier nu 6 Gravfund af Oldsager tilligemed endel Kra- 
nier fra denne Gaard; de ere alle forærede Samlingen af Fore- 
ningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. 

Fra ældre Jernalder er foruden flere mindre eller daarligt 
vedligeholdte Fund indkommet et større fra Salthammer ved 
Levanger, især karakteristisk ved et meget oiendommeligt Glas- 
bæger. — Den overvciende Del af Tilvæksten tilhører som sæd- 
vanlig den yngre Jernalder. Blandt større og værdifuldere Fund 



100 

kan fornemmelig nævnes de fra Grindberg i Stod, Susey i Spar- 
buen og Vollan i Kvikne, hvoraf især det sidste er betydeligt; 
som almindelig med Fund fra Kvikne og Opdal bestaar det kun 
af Jemsager. Desuden fortjener at nævnes en Spiseske af Ben, 
der er funden under Gravninger i en Gade i Throndbjem, med 
rige og sjeldne Ornamenteringer, og som rimeligvis maa hen- 
føres til denne Periodes Slutning. — Til Sager, som sjelden 
findes i Norge, hører ogsaa to Spiseskeer af Sølv fra Middelalderen. 

Over den hele Tilvækst vil der, som sædvanlig, blive trykt 
en udførlig Beskrivelse i næste Aarsberetmng fra Foreningen til 
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring, hvor der ogsaa vil blive 
leveret Afbildninger af enkelte af de merkeligere Gjenstande. — 
Som et Bevis paa, at det Arbeide der fra Selskabets Side i de 
senere Aar er blevet ofret paa at indsamle og bevare Oldsager 
fra det nordenQeldske Norge, ikke har været frugtesløst, kan 
anføres, at Samlingen i 1870 talte omtrent 600 Nr. og ved Ud- 
gangen af 1880 over 2500 Nr., saaledes at den i Løbet af 10 
Aar er vokset til over det firedobbelte. 

Den zoologiske Samling er forøget med 7 Exemplarer af 
udstoppede Pattedyr, hvoriblandt et Elgsdyr og et Par yngre 
Individer af den sjeldne Délphinus albirostris, som blev fanget i 
ThrondhjemsQorden sidste Høst. Fuglesamlingen er forøget med 
2^3 Exemplarer, der (foruden 4 udenlandske) repræsentere til- 
dels almindelige Arter i forskjellige Dragter, som forhen ikke 
fandtes i Samlingen. Antallet af de i det sidste Aar erholdte 
Fiske udgjør 16, hvoraf de fleste erc fra ThrondhjemsQorden og 
tildels ere nærmere omhandlede i Konservatorens ovennævnte i 
Aarsskriftet indtagne Afhandling. De udenlandske Pattedyr og 
Fugle ere tilligemed nogle udenlandske Koraller og Konkylier 
skjænkede Samlingen af Private, hvorover Fortegnelse er med- 
delt i Stedets Aviser. Ved Bytte med Tromsø Musæum er er- 
holdt endel arktiske Mollusker, medens lavere Sødyr af flere 
Dyreklasser samt Fiske, som ovenfor anført, ere indsamlede un- 
der Konservatorens Undersøgelser i Sommerens Løb. Til Sam- 
lingens Vedligeholdelse ere forskjellige Arbeider udførte; saa- 



101 

ledes ere de fleste Spirituspræparater forsynede med ny Spiritus, 
den hele Fuglesamling forsynet med nye Etiketter o. s. v. 

Begge de forannævnte Samlinger have som tidligere været 
aabne for Publikum regelmæssig 2 Gange ugentlig og stadig 
havt et talrigt Besøg. 

Mineralsamlingen er i Aarets Løb forøget med endel Mineraler 
fra kaUforniske Findesteder, skjænkede af Handelsmand Larsen paa 
Aleuteme samt et Par smaa Guldstuffer fra Andreas By i Dekota 
i Nordamerika. SamUngen har været aaben for PubUkum til de 
samme Tider som Oldsagsamlingen og den zoologiske Samling. 

Selskabets Mynt- og Medaillesamling er i 1880 forøget med 
740 Mynter (6 af Guld, 545 af Sølv, Resten af andre Metaller,) 
96 Medailler (89 af Sølv, Resten af andre Metaller,) 8 Jettons 
og 31 Pengesedler. Indkjøbt er 1 Sølvmedaille, 11 Sølvmynter 
og 1 Jetton; ved Bytte med Dubletter af Selskabets Samling er 
erhvervet 6 Medailler, 1 Guldmynt, 6 Sølvmynter og 1 Kobbermynt. 

Fra Deres Majestæt har Samlingen gjennem Hr. Intendant, 
Kammerherre Holst modtaget I Exemplar af Belønningsmedaillen 
for norsk Haandværk, Kunstflid og Industri, fra Hr. Kammer- 
herre Holst 2 Fotografier af norske Mynter og Medailler, ud- 
stillede i Paris 1879, og fra Direktionen for Norges Bank 3 
Guldmynter, 84 Sølvmedailler og 482 Sølvmynter, ved hvilken 
betydelige Gave saavel Medaille- som Myntsamlingen for flere 
Landes Vedkommende har erholdt en værdifuld Forøgelse, samt 
18 Exemplarer af de af Banken siden dens Oprettelse udgivne, 
men nu inddragne og præskriberede Pengesedler. Restenerind- 
kommet som Gave fra 39 forskjellige Givere, over hvilke For- 
tegnelse er indrykket i Byens Aviser. Samlingens Beholdning 
ved Udgangen af 1880 var foruden 530 norske Brakteater og 
151 Pengesedler fra forskjellige Lande, 720 Medailler og Me- 
dailleaftryk (18 af Guld, 297 af Sølv) samt 7025 Mynter og 
Jettons (39 af Guld, 3997 af Sølv), ialt 8426. I de sidste 5 
Aar er Samlingen forøget med noget over 2000 Sikr. Samlingen 
har været aaben for Publikum 1 Gang ugentlig og været jevn- 
lig besøgt. 

Da Selskabet havde været afskaaret Adgang til ved nogen 



102 

særlig Foranstaltning at feire dets Stifter Gerhard Schønings 
Minde paa Hundredeaarsdagen efter hans Død den 18de Juli 
1880, og man havde bragt i Erfaring, at Hr. Kammerherre 
Worsaae i Ejøbenhavn var i Besiddelse af et Originalportræt af 
Schøning, som formentlig er det eneste nu existerende, beslut- 
tede Direktionen at anmode Hr. Kammerherren om Tilladelse 
til at lade et lithografisk Portræt udføre efter dette Maleri. 
Anmodningen blev med Beredvillighed efterkommet, og man har 
saaledes seet sig istand til at lade medfølge nærværende Aars- 
skrift et lithograferet Portræt af Schøning, der er udført hos 
Tegner & Kittendorf i Kjøbenhavn. 

Ifølge Selskabets Statuter afholdtes den 29de September 
Generalforsamling til Valg paa Præses, Vicepræces og et Medlem 
af Direktionen istedetfor medundertegnede Rektor Petersen. 
Valget havde det Udfald, at de udtrædende gj en valgtes. I samme 
Generalforsamling valgtes til Revisorer d'Hrr. Justitssekretær 
Ertzaas og Adjunkt Schulz. Af Direktionens ordinære Medlem- 
mer er Præses og Skoledirektør Bonnevie for Tiden fraværende 
som Medlemmer af det nu forsamlede Storthing, hvorfor denne 
Beretning medundertegnes af de i deres Sted af Generalforsam- 
lingen indvalgte Suppleanter i Direktionen Direktør A. Schøycn 
og Apotheker J. Brun. 

Selskabets Formue ved Udgangen af 1880 udgjorde: 
Hammers Legat i Panteobligationer .... Kr. 75,138.00 
Poulsens do. i do. ... 

do. do. i Statsobligationer . . . 

Aas' & Hustrues Legat i Panteobligationer 
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken 
Poulsens do. do. i do. 



17,809.00 

7,420.00 

12,000.00 

7.89 

156.13 



ICr. 112,531.02 



Aarets Indtægter og Udgifter var i det væsentlige følgende : 

Indtægt: 

Hs. Maj. Kongens Bidrag Kr. 400.00 

Statskassens Bidrag - 4,000.00 

Throndhjems Sparebanks Bidrag ...... - 1,888.00 



103 

Kontingent af 154 Medlemmer Kr. 616.00 

Renter af Selskabets Obligationer - 5,468.85 

Udbytte af den Hjelmstjerne-Rosencroncsko Stiftelse - 1,385.00 

Forpagtningsafgift af Selskabets Tomt .... - 119.00 

Salg af Selskabets Skrifter - 31.78 

Diverse Indtægter - 50.66 

Samlingernes Beholdninger fra 1879 - 206.99 

Kr. 14,166.84 

Udgift: 

Lønninger Kr. 4,480.00 

Bibliotheket - 1,113.50 

Den zoologiske Samling *- 1,224.71 

Oldsagsamlingen - 207.72 

Oldsagsamlingens Bibliothek - 52.80 

Mineralsamlingen - 28.88 

Myntsamlingen - 120.87 

Stipendier - 630.00 

Udgivelse af Skrifter - 543.65 

Renter tillagte Kapitalerne - 1,436.19 

Afdrag og Renter - 1,890.61 

Skatter og Grundafgifter . - 670.47 

Lys, Brænde og Renholdelse - 366.91 

Arbeider ved Bygningen og Anskaffelse af Inventarium - 181.34 

Tilfældige Udgifter - 571.91 

Efter Revisionsantegnelser - 0.60 

Kr. 13,520.16 
Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion aflægger denne 
Beretning, beder det sig i Underdanighed bevaret i Deres Maje- 
stæts Bevaagenhed. 

Throndhjem i Direktionen for det Kongelige norske Vi- 
denskabers Selskab. Marts 1881. 

K. L. Bugge. K. Rygh. H. H. Petersen. 
A. Schøyen. Johan Brun. 

I. Richter. 









TT ^// f 



D[[ tONGELlEE NORSKE 



yiDENSKÅBEBS SELSKABS 



SKRIFTER 



ll^Sl. 



THRONOHJEM. 

INTKKKSSKNTSKAItK IS ItOQTRYKRKKI. 

18S2. 



o 



DET imim NORSKE 



yiMNSKÅBEBS SELSKABS 



SKRIrTER. 



1881. 



O 



THRONOHJEMi 

iKTEKESSENTSKABETS r.03TRTKKKBIi 

1889. 



!«'«■¥, 



ri,<.,>iw 






2-^, 



4'vt<MZ%^ 



Indhold 



1. Bidrag til Kundskab om ThrondhjemsQ^r^^i^s 

Fauna IV ved V. Stonm Pog. 1 

2. Oplysninger om Dialekter iSelbu og Guldalen ved 
Åmund B. Larsen \ „ 31 

3. Et lidet Myntfund fra Gaarden Sand i Værdalen 

ved M. Chr. Cai^stens . „ 73 

4. Meddelelser om Oldsagsamlingens Virksomhed i 

1881 af K. Rygh . . . • „77 

5. Direktionens Aarsberetning for 1881 »7 ^1 



Bidrag 

til 

Kundskab om Throndbjemstj ordens Fauna 

ved V. Storm. 
(Fortsat fn Selsk. Skrifter 1880). 



IV. 
%m de I IjwieM ftrekesM hjdreide Z««plijtfr. 

Det mest omfattende Arbeide over de ved vort Lands Kvster 
forekomne hydroide Zoophyterer Prof. ii, O. Sars'« Afhandling 
(i Chra. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1873) ^Bidrag til Kundskaben 
om Norges Hydroider"^, hvori er optaget 30 dengang tor vor 
Fauna nye Arter, af hvilke 16 tillige vare nye lor Videnskaben, 
og som slutter med en Tabel over de indtil da ved vore Kyster 
bekjendte 84 Arter med Angivelse af deres horizontale og ver- 
ticale Udbredelse. 

Skjønt nedenstaaende Resultater af mine Undersøgelser i 
Throndhjems§orden vel ikke omhandle nye Former, kunne de 
dog give et lidet Tillæg til den nævnte Tabel, hvoraf det vii 
sees,. dels at denne Dyregruppe, hvad Arterne og deres Fore- 
komst ODgaar, i det Hele taget ikke meget har været Gjénstand 
for Undersøgelse hos os, dels maaske ogsaa, at ThrondhjemsQorden 
i denne Henseende er rig og af^exlende; thi mange af de af Sars 



kun 1 enkelte, smaa Exemplarer nyopdagede Arter, forekomme lier 
endog i overordentlig Mængde, adskillige andre ere forhen ikke 
fundne ved denne Bredde eller forekomme under andre Dybde- 
forhold end som forhen angivet og Antallet af de i Fjorden 
fundne Arter udgjør 75*), hvoraf 8 ere nye for Norges Fauna. 
Hertil kommer, at næsten alle, altsaa omtr. Vs ^ ^^ forhen ved 
Norge kj endte, ere iagttagne alene i sidste Sommer paa 2 Locali- 
teter, ihvorvel en Del af dem forhen er nævnt som enkelte. 
Fund*), ja paa en ganske speciel Localitet, ved Stationen Ven- 
nes ved Skarnsundet, kunde alene i Løbet af et Par Uger 
indsamles et halvt hundrede Arter, et Antal, der er næsten saa 
stort som det, der er fundet ved hele Danmarks Kyst og i et 
længere Tidsrum indsamlet af Forskjellige') og mere end dob- 
belt saa stort som Christiania^ ordens, der dog ikke sees at 
have været G jenstand for speciel Undersøgelse i denne Ret- 
ning. Sandsynligvis vil flere af de Hydroider, som forekom- 
me red Englands og Danmarks Kyster, men endnu ikke 
ere iagttagne ved Norge, med Tiden ogsaa findes her. 

Den ene af de. 2 Localiteter, som undersøgtes i sidste Som- 
mer, er Trakten ved Rødbjerg, navnlig den store Oculinbakke, 
hvis Fauna ialmindelighedjeg forhen*) har skildret og som tillige- 
med de øvrige lignende Localiteter i den ydre Del af Fjorden 
især er Opholdssted for adskillige Dybvandshydroider, der ikke 
fandtes paa den anden Localitet, Skamsundet ved Inderøen, som 
derimod viste sig at være langt rigere paa Lawandsformer, skjønt 
omvendt ogsaa dette Sted har ejendommelige Dy bvandsarter, der 
forekom her i stor Mængde, men aldrig i de ydre Bakker. Saa- 
ledes var characteristiske Dybvandsarter for Oculin- og Søtræbak- 



') Heri er dog medregnet 2 Arter af Underordenen Hydrocorallinæ 
Moseley 1877, som ikke ere optagne i Sars^s Fortegnelse, da de først 
senere ere henførte til Ilydroideme. \ 

*) Bidr. til Knndsk. om Throndhjemsfjordens Fauna, Selsk. Skrifter 1878. 

*j Fortegnelse over de i Danmark og deta nordlige Bilande fondne 
hydroide Zoophyter ved Georg Winther (i SolyødteB Naturhist. Tids- 
skrift 1879—1880). 

♦) 1. 0. 



kerne i Fjordens ydre Dele Aglaophenia binispis G. O. Sara, 
Plumularia élegantula G. O. Sars, Heteropyxis norvegica G. O. 
Sars (der dog ikke forekommer i Mængde), Avtennulatia ante- 
nina Lin., Diphasia tamarisca, Tubularia indiinsa, i Skamsundet 
Plumularia graciUima G. O. Sars, Hdlecium Beanii Johnst. 
Haledum sessHe Norm. og Hal, gorgonoide G. O. Sars, Oonothyræa 
hf/alina Hincks, Campanularia Hincksii Alder og Tubularia largnoc. 
At den nævnte enkelte Localitet i Skamsundet er saa rig paa 
Lavvandshydroider, maa have sin Grund paa en Gang i den 
stærke Strømsætning, der synes at være en Betingelse for deres 
Trivsel og Forplantning og deri, at de ikke ere udsatte for 
stærke Bølgeslag, hvad saa fine Skabninger neppe taale. Der- 
næst er her Klippegrund, som er be^at med overordentlige Mas- 
ser af de saakaldte „Vobskjæl" (Mytihis mocUoUis), der syntes 
at afgive gode Fæstesteder for de større Arter, som igjen beboer 
af mindre, og det hændte ojfte, at en eneste Klynge af disse 
Skjæl var beboet af henved en Snes Arter Hydroider, der alle 
opnaaede en usædvanlig Størrelse og Frodighed, medens disse 
Skjæl paa andre Steder tvertimod vare na^sten blottede for 
Hydroider. Det var ogsaa her, at Flerheden af de for vor Fauna nye 
fandtes; de hyppigst forekommende fra O — 16 F. D. vare Oo- 
nothyræa gracUis M. Sars, Oonothyræa Lovéni Hincks, Tubulariu 
coroTUxla Abildg. Clytia Johnstonii, Obelia lUchotonm & ftabeUata 
Hincks, Perigonimtis muscoides M. Sars, Eudendrium ramosum 
Lin. & Eudendrium arbuscula Hincks. Hertil kommer adskillige 
andre Arter, som i Regelen ere Dybvandsformer; thi der er en 
Ejendommelighed ved Skamsundet, som jeg forhen*) har berørt 
og soiu jeg i sidste Sommer fik endnu mere bekræftet. Det er 
den, at den saakaldte Søtræregion har en langt større Udbredelse 
i Høiden end ialmindelighed antaget og dette gjælder da ogsaa 
en stor Del af de den ledsagende Hydroider og tildels andre 
Former. Den øverste Grændse for Søtræeme angives somoftest 
at være ved omkring 90 Favnes Dyb, med Undtagelse af, at 
Muricea placamus undertiden gaar op til 50; men i Skamsundet 



1) Selsk. Skrifter 1877 P. 387. 

1* 



tog jeg denne i smaa Exemplarer med levende Dyr paa 9 Fav- 
nes Dybde og ofte i store af næsten en Kvadratalens Størrelse 
paa 14 — 18 F. D.; ja den gaarher i Regelen ikke meget dybere 
ned; thi ved denne Dybde indtages dens Plads af Prymnoa 
lepadifera, der forekonmier i saa store Masser^ navnlig hvor 
Bjergvæggene ere steile, at den saa at sige omkrandser hele San- 
det og at der kunde opfiskes hele Baadsladninger af den især 
paa 20—40 Favnes D. Allerede ved 50—60 F. D.«) forekom- 
mer Paragorgia arborea af flere Alens Høide og paa nogle Steder 
Mængder af Lophdia prolifera, men ingen af disse to syntes at 
gaa dybere ned end til 90 F.; altsaa til den Dybde^ hvor de paa 
andre Steder i Regelen pleie at begynde. Dette Forhold maa 
uden Tvivl have sin Grund deri, at Betingelserne for deres Triv- 
sel, Strøm og Bjergbund er tilstede, medens Pladsen er ind- 
skrænket. Hver af disse Arter af Koraldyr tjene til Fæste for 
særegne Hydroider. 

I den nu følgende Fortegnelse over Arterne, hvortil er knyt- 
tet nogle Bemærkninger om deres Forekomst m. m., har jeg 
med Hensyn til System og en større Del af Arternes Bestem- 
melse fulgt Hincks's History of the british hydroid Zoophytes 
1868, et Værk, som formedelst sin Ghnmdighed og Letfattelighed 
kan benyttes af Enhver, der vil studere denne interessente Dyre- 
gruppe. For de udelukkende ved Norges Kyster forekommende 
faaes bedst Oplysning i det ovennævnte Skrifk af 6. O. Sars, 
samt Prof. M. Sars's Monografier, fornemmelig i Fauna litoralis. 
Af alle de i Fortegnelsen nævnte Arter findes Exemplarer nu 
opstillede i Samlingen, undtagen Flumularia pinnata, som er nævnt 
paa andens Autoritet. 



>) Paa denne Dybde toges ogsaa ofte levende, fuldvoxae Exemplarer af 
Lima excav(Ua, som ialmindelighed angiyes ikke at gaa høiere op end 
ta 150 F. D. 



1ste XJnderorden : wA.tl^ec5ata. 

Med nøgne Polyplegemen 

1ste Familie: Clavida. 

1. UftTt miae«nli (Forskål.) 

Hincks, HiBtory of briiiøh kjdroid zoophytes, pL 1. f. 1. 

Denne Art^ som i sidste Sommer fandtes paa en enkelt Lo- 
caHtetTedStadsbygden^ i Litoralbeltet strax indenfor det saakaldte 
Bekkenes, synes Itt være ny for Landets Fauna. Vistnok om- 
tales den fra Nordland og Finmarken i Danielsens Beretning om 
en zoologisk Reise^) men som synonym medfølgende, fralmlken 
den dog er vidt forskjellig ved meget spædere og paa Stoloneme 
mere adspredte Polyper, der ikke ere samlede i tætte Masser som 
hos følgende; samt ved talrigere Tentakler, som her paa flere 
Exemplarer vare flere end 30. Ogsaa dens Voxemaade er en 
ganske anden; medens følgende Art altid fandtes paa Tang, sid- 
der denne især paa Undersiden af Stene, naar der paa dem findes 
saa store Fordybninger, at Polypeme kunne udfolde sig ved Flo- 
dens Komme. Sandsynligvis' forekommer den ikke sjelden, og 
maa vistnok helst søges paa Steder, der ligesom det ovennævnte 
ikke er udsat for stærk Søgang; men den er ikke let at øjne, 
naar de fine Polyper i Ebbetiden falde sammen. 

2. Clava s^TaaaU (MUll.) 

Moller, Zoologia danica. Hydra sqvamaia. 
SarB.'Ridr. til Sødyrenes Natorhiflt. 1829. Corina sqvamata. 

Forekonunw inde i Fjorden ikke saa hyppigt som nærmere 
Havet Hver Sommer har jeg fimdet den i Mængde paa en en- 
kelt Localitet ved Stadsbygden, nemlig i Bugten indenfor det 
saakaldte Stagelnqp, hvor den var rigeligt besat med Gonophdrer 

1) Itag. £ NaturvidendE. 6. 11. 



endnu i Slutningen af September; ilndherred søgtes den derimod 
forgjæves. 

2den Familie: PodOCOrynidæ. 

3. Poddcørjic caraea M. Sars. 

Fauna litoralis. Hefte I. 

Almindelig her i Fjorden som overalt og paa de forskjel- 
ligste Dybder, især |)aa Sneglehuse, der ere beboede af Eremit- 
krebs (Pagurus) samt paa Krabber (Hyas araneiis & coarctatiis). 
Saavel den hvide Varietet (P.alhida M. Sars Fn.lit.) som de røde 
ere hyppige. 

4. P«d«c#ryBc tibiiarl« M. Sars. 

En Podocoryne, som fandtes ved Vennes i Skamsundet, stem- 
mer ganske med den korte Beskrivelse af denne (M. Sars, Bidr. 
til Kundsk. om Middelhavets Litoralfauna*) og navnlig deri, at 
de opammende Polyper ere kortere og forsynede med færre Ten- 
takler end de ernærende, men dens Forekomst var ganske sær- 
egen. Paa den nævnte Loealitet erholdtes i Bundskraben fra 
16 Favnes Dyb en omtr. 200 mm. 1. død Stamme af Muricea 
placomus, som paa don ene Side var tæt besat med hundreder af 
Polyper af denne Podocor}'^ne, der vare rigeligen besatte med 
Medusegemmer, af hvilke udvikledes Medusoider i det Glas, hvori 
de opbevaredes; men paa samme Localitet erholdtes nogle Dage 
senere (Midten af August) en omkr. 1 Kvadratalen stor Muricea, 
løsrevet med Skraben fra Roden af. Paa denne Muriceii vare 
Grenene paa omtr. den øverste Halvdel endnu friske og fuldt 
besatte med dens egne levende Polyper, medens disse paa samt- 
lige Grene af den nedre Halvdel vare fortrængte af den nævnte 
Podocoryne, der i tusindvis bedækkede den døde Polypaxe og 
dens Grene samt alle de paa dem siddende Sertularier og Cirri- 
pedier fScalpéllum) ; midt i Massen stak hist og her frem enkelte 
Colonier af Coryne pusillUf medens Siderne omkrandsedes af ail- 
skillige Andre Hydroider (Gonothyrtm hyalina, l^erigonimus 



«) Mag. f. Naturvidensk. B. 9. 



nmscoides o. m. fl.)^ et overordentlig skjønt Stykke, som des- 
værre ikke lod sig opbevare i sin Helhed. Arten var forhen 
kun fundet ved Bergen, 20 — 50 F. D. 

5. lydraetiBia echiaata Fleming. 

Skjønt den, efter Sars, ved vore Kyster kun var fundet i 
et enkelt Exemplar, er den dog neppo sjelden, saameget mere 
som den idetheletaget har en stor geografisk Udbredelse, idet den 
forekommer baade ved Nordamerika, Irland og Danmark. Jeg 
fSuidt den paa grundt Vand ved Vennes og paa større Dyb 
ved Rødbjerg, hvor den forekom paa Sneglehuse med iboende 
Snegl, undertiden fæstet til Laaget (Neptunea despecta & 
Chrysodomxis Thirtani.) 

3die Familie: Corynidæ. 
6. Corynr pnsilla Gaertner. 

Denne Art, som efter Sars's Fo^egnelse skal forekonune 
fra Bergen til Nordcap fra Litoralbeltot til 10 F. D., har jeg, 
hvad muligens er tilfældigt, kun en Gang paatruiFet, som oven- 
nævnt, ved Vennes, mellem Podocorynopolyper paa en død 
Muriceastamme, 16 F. D. 

7. Synctryie exlmia AUman. 

En Del, temmelig store Exemplan*r haves fra mit forrige 
Ophold i Skarnsundet, hvor den ikke gjenfandte^ i sidste Som- 
mer, og som stemme med Hincks's Beskrivelse og Afbildning 
(pi. 9, fig. 2.) 

4de Familie: Myriothelidæ 

8. Ijrl«thela Cecksll (Vigurs.) 

G. O. Sars, Bidr. til Kundsk. om Norges Hydroider, No. 55. 
Hin eks, Hist. brith. hydr. Zoopb. M. pbryg^. 

Denne Art, som forhen kun var fundet paa en enkelt Lo- 
calitet (Bidr. til Kundsk. om Dyrelivet paa vore Havbanker ved 



G. O. Sars*) ved vore Kyster, forekommer i Throndhjems^orden 
paa større Dyb. Jeg har kun truffet' den paa Lima excavcUa, 
ftestet i den Svampesubstans eller Dynd, som ofte danner et 
Overtræk over denne Musling, i enkelte Exemplarer hver Som- 
mer saavel ved Rødbjerg som paa Fjordens Sydside (ved Ing- 
dalen.) 

i), lyrlothela phrygla (Fabr.) 

Fabricius, Fauna groenlandica (Lncernaria) 

M. Sars, Fauna litoralis, Sdie H. 

Denne Ai*t, der hos os hidtil kun synes at være fundet i 
don arctiske Region, hvor den i Finmarken først fandte« af Prof. 
M. Sars (M, arctica^), forekonuuer ikke saa sjelden i Thrond- 
hjemsij^'^^^'^; ™^®^^ P**^ større Dyb ; ligesom foregaænde altid 
fæstet til Linia excavata, men hyppigere og paa flere Localiteter, 
Rødbjerg, (jalgenesset, Stokkenesset, paaomkr. 150 F. D.. Ofte 
sidder 2 å 3 Polyper tæt ved Siden af hverandre. 

5te Familie: Eudendriidæ. 

10. EudendrliM ranera (Pallas.) 

AlmindeHg paa de fleste Localiteter; navnlig i store, over 
200 mm. høje, pragtfulde Exemplarer og rigt besat med Go- 
nophorer, i Skarnsundet, saavel i større Dyb, fæstet til Roden af 
Søtræer som paa ganske ringe Dyb (8 F.) Efter Sars gaar 
den op til mellem 20 og 50 F. D. Ved Danmarks Kyster er 
den (efter Winther) fundet paa 1—8 F. D. 

11. Endeidrinn raiii«sHiii (Linnc.) 

Ligeledes forekommende paa de fleste undersøgte Localiteter 
og i Regelen paa ringere Dyb end foregaaende. Navnlig haves 
fra Rødbjerg store Exemplarer af over 300 mm. Højde. 

12. Eiéendften caplllave Alder. 

Ogsaa denne Art forekommer ganske hyppigt, skjønt den i 
Sars's Fortegnelse kun er angivet for Lofoten. Da den efter den 

T) Gbria. Vidsk. Selsk. Forh. 1872. 
*) Mag. f. Naturvidenstc; B, 6. 



citerede Fortegnelse over Danmarks Hydroider ogsaa forekom- 
mer der, vil den aandsynligvie findes langs Noi^es Kyster. I 
Skamsundet var den især hyppig og ofte fæstet til Rørene af 
SabeUa pavmaria. Polypenie vare paa denne oftest rent hvide, 
skjønt de paa alle Slægtens Arter kunne variere, navnlig, som 
det synes, efter Kjønnet. 

13. EideidriMM arbftst«U Hincks. 

Paa 1 — 4 Favnes Dyb toges ofte vedVennes, fæstet til Skal- 
lerne af Mytiliis niodiolus, en Eudendrium, der foruden ved sin 
Forekomst udelukkende paa langt ringere Dyb ogsaa i sin hele 
Habitus var forskjellig fra de forannæAiite Arter af denne Slægt. 
Den er langt finere og mere bugtet i sine Grene selv end E. 
rameumy hvor disse ofte i længere Strækninger ere ganske rette ; 
de ere af en hombiim Farve Ugesoni Polyplegemernes nedre Del, 
medens Fangarmene ere hvide. Jeg har bestemt den som oven 
nævnt, men Exemplarerne vare ofte dobbelt saa store som Af- 
bildningen i Hincks's nævnte Værk, hvor der siges, at de femi- 
nine Gonophorer ere ukjendie. Alle Exemplarer vare uden 
Gonophorer undtagen et, hvorpaa de netop vare tilstede i over- 
ordentlig stort Antal og det paa en ganske særegen Maade. Vel 
plejer Hungonophoreme hos denne Slægts Arter tildels at sidde 
spredte paa selve Stammen, men her vare de forhaanden i tætte 
Masser, der som ellers vare ordnede i Krandse, bedækkende den 
hele Stamme og strøede hist og her paa de større Grene, ja 
selv paa Stoloneme, men ikke i Kx'edse imder Polypeme. De 
indeholdt Æg og vare af en brandgul Farve; den hele Samling 
havde løselig betragtet Udseende af at være en særegen Hydroide 
fæstet paa Stammen. Arten er forhen ikke anmærket hos os. 

Gte Familie: Atractylidæ. 

14. Mili^raglitpi r^seia M. Sars. 

Fauna litoralis, 3die H. 

Forleden Sommer fandtes den ved Stokkenebset paa betyde- 
ligt Dyb^ sidd^db paa Rørienfe rf IVfttttoha indivisa, i aStffe 



10 

Sonimer ved Vennes, krybende lienad Grenene paa Agiaophenia 
iutegra, 18 F. D. og Diphasia fallax, (omkr. 30 F. D.) 

15. Perlg^niMit repens Hincks. . 

Ved Rødbjerg toges denrie, forhen ikke for vor Fauna op- 
tegnede Art, paa omkr. 10 F. D. Nogle Exemplarer sadde i 
Selskab med en Coloni at Hf/dractinia echinata og et Par andre 
Hydroider paa en Aporhais med levende Snegl og ligne ganske 
Figuren i Hincks's Værk ; den har som denne et Par Gonophorer 
siddende oppe paa Polyparierøret. 

16. Perig^ninns mnseoides M. Sars. 
Fauna litoralis. Hefte 1. 

•s 

Denne smukke og let kjendelige Hydroide, der hidtil ikke 
er fundet udenfor Norge og her kun paa Strækningen fra Ber- 
gen til Christiansmid, forekom som en af de hyppigste Arter i 
Skamsundet, især paa forholdsvis ringe Dyb, allerede fra 2 — 3 
Favne, føestet til de store Mytilusskjæl samt andre Hydroider og 
paa Søtræer i større Dyb. Exemplareme vare store og stærkt 
forgrenede samt besatte med talrige Gonophorer. Polypeme vare 
fra ganske lysrøde til blodrøde. Undertiden var Stammen og 
Grenene saaledes beklædte merl en blød Svamp — hvad ofte 
var Tilfælde i Skamsundet ogsaa med andre Hydroider — at 
kun samtlige de røde Polyper stak frem udenfor Svampen, hvil- 
ket gav den hele Coloni et særeget Udseende. 

I mine „Bidrag" U har jeg nævnt Perig. abyssi G. O. Sars, 
som funden paa de større Dybder og senere har jeg fundet 
flere, som kommer denne Art nær, men Bestemmelsen er usikker 
formedelst Exemplaremes daarlige Forfatning, hvorfor Arten ikke 
optages i denne Fortegnelse. 

7de Familie: Tubulariidæ. 

17. TtbiUria Indifisa Linné. 

Denne velbekjendte og vidt udbredte Art er i Throndhjems- 
§orden kun forekommet mig paa en særegen Maade, nemlig ikke 
paa grundere Vand, men udelukkende paa Lima excavata i de 



11 

større Dybder lige til 250 F., hvor den findes i stor Mængde 
og faai' en høj Udvikling, idet Polyparierøret kan blive over 400 
mm. langt og de ydre Tentakler henved 40 mm. 

18. Tubnlaria larjai (EUis.) 

Denne Art, som ifølge Sars's Fortegnelse ikke var fundet 
nordligere end ved Bergen og ikke dybere end mellem 20 — 50 
F.; toge« i Skamsundet paa 90 F. D. med Grene af Paragof'ffia 
og, efter den Adskillelse, som Hincks opstiller mellem denne og 
følgende, oftest kun paa forholdsvis stort Dyb. 

19. T«b«laria eør«iata Abildgaard. 
Hincks' Hist. brit Hydroid Zoopb. t. 21, f. 2. 

Hincks adskiller denne Form som en egen Art, forskjellig 
fra den foregaaende ved betydeligere Størrelse, færre Ringe paa 
Polypariet, Qonophoremes forgrenede Stilke m. m., hvilke Kjen- 
detegn ganske stemme med de af mig ved Vennes indsamlede 
Exemplarer. Han angiver Højden af den foregaaende til l'/j 
Tomme og af denne til SVj, men de fra Skamsundet have en 
Højde af nær 6 Tommer ; de meget grenede Stilke bar ofte mere 
end 10 Gonophorer hver, en enkelt Polyp saaledes over 200, og 
hver Coloni kunde be^staa af over to hundrede Polyper, og de 
forekom i ganske enorme Mængder, udelukkende paa den enkelte 
Localitet, fæstet til Mytilus, paa ganske ringe Dyb, 1 — 5 F., 
dannende svære, tætte Tuer, der, som ogsaa Hines bemærker, 
giver den et fra foregaaende vidt forskjelligt Udseende. Derimod 
ansaa Sars (Middelhavets Litoralfauna) den for ikke specifisk 
forskjellig fra foregaaende. 

20. C«ryM«rph8 irifera? Schmidt. 

Paa det største Dyb i Oculinbakken ved Rødbjerg, henved 
250 F. toges en Corymorpha, der efter al Sandsynlighed tilhører 
denne, forhen kun i Finmarken paa ringe Dyb ftmdne. Vel lutr 
jeg ikke kunnet raadspørge nogen Beskrivelse af denne Art, 
men den er i flere Henseender forskjellig fra vore øvrige, skjønt 
den kommer nærmest C glxmalia, fra hvilken den dog adskHIieir 



12 

rig bL a. ved Mangd paa de langs-aaende Striber og ved rin- 
gere Størrelse^ skjønt den var fuldt besat med Cronophorer. Og- 
saa Prof. Sars antog^ at den tilhørte* den ovennævnte, efter de 
Exemplarer, jeg tilsendte ham, men 2>om da vare i ålet Forfatning. 
I levende Live var den deinmod »urdeles pragtfhld. 6 Polyper 
sidde saa tæt ve<l Siden afhverandre^ at de næsten have Udseende 
af at være forenede til en Coloni ved et fielles Coenosarc, me- 
dens de øvrige Arter af denne Slæ^ altid ere tydeligt solitære. 



3den XJnderorden: Thecaphorji. 

Med P o 1 y p b æ g r e. 

8de Familie: Campanularid«. 

21. Clytla l«hB9t«ai (Alder.) 

Opføres i Sars's Tabel først for Regionen 20 — 50 F. D., 
men den forekommer her i Fjorden, foruden paa større Dyb 
ligesom ved Englands Kyster i Litoralbeltet og paa enkelte Lo- * 
caliteter ved Stadsbygden fandtes den i Mængde, paa Tang, paa 
Memh^aniporay paa levende Paguriu> og højt ovenfor laveste Vand- 
stand fæstet i Mængde til Sertularia pnmila, ikke blot paa dens 
Stilke, men ogsaa p.aa dens Generationskapler. Saavel Formen 
med næsten glat Stilk som Varieteton med helt ringet ere al- 
mindelige. 

22. tbelia geaicniata (Lin.) 

Denne velbekjendte Art er almindelig, dog som det synes, 
i større Mængde i Fjordens ydre Dele. 

23. Ikclla gcUtla«at (Pallas.) 

Ligeledes hyppigt forekommende og paa de fleste under- 
jftøgte Locatifetøf; sli^ønt addrig mtengdévis. 



13 

24. tbcUa dIchøteMm (Linné) Hincks. 

Medens foregaaende Art I Skamsundet forekom paa omkr. 
10 — 12 F. D., el. i den saakaldte Rødalgernes Region, som for- 
reten paa dette Sted næsten udelukkende er beboet sitCucumaria 
frondosa i tusindvis — fandtes paa ganske ringe Dyb eller netop 
ved Grændsen af Litoralbeltct en anden, der i sin Habitus stem- 
mede overens med Hincks's Afbildning af denne saavel i Forgre- 
ningsmaaden som ved de næsten helrandede Polypbægere; men 
den var her altid uden Gcnerationskapsler; den var fæstet til 
Modiola og Laminaria. Det var først senere, at jeg ved Høv- 
ringen nær Byen fandt den, ligeledes paa Modiola, med nogle 
Oenerationskapsler, hvorved jeg blev forvisset om, at den tilhører 
den nævnte Art, som forhen ikke er bemærket hos os. Kap- 
slerne ere nemlig, skjønt do ligne samme hos de nærstaaende 
Arter, dog kjendelige ved sit tilspidsede, coniske Laag. 

25. tbella flab«UaU Hincks. 

Til denne Art maa jeg henføre en, ligeledes ved Vennes 
forekommende, som adskiller sig fra O. gelatinosa ved sin mørke, 
stærkt brukkede Hovedstængel, fra hvis Hjørner flere Grene 
samlede udgaa og fremdeles ved sine helrandede Polypbægere, 
der dog ikke ere saa korte („subti'iangidære**) som paa Afbild- 
ningen hos Hincks. Dens Forekomst var ogsaa særegen, idet 
den udelukkende og i stor Mængde sad fæstet til Zosiera, saa- 
ledes at den i tætte Masser bedækkede denne Plantes Bhul(» fra 
øverst til nederst og straktes ud til alle Sider. Den forekom 
paa saa grundt .Vand, at den ved Ebbetid kunde tages med 
Hænder lige ved Landingsstedet. Heller ikke denne Art er 
forhen opført for vor Fauna, men de forekomme rimeligvis begge 
paa mange Steder, saameget mere som de ere optagne blandt 
Danmarks Hydroider (1. c.) 

26. Canpainiaria f^iaasa Hincks. 

Denne Art er, mærkeligt nok, hos os kun optegnet for Lo- 
foteD) dqønt den neppe er nogen arctiak Art, da den synes at 



14 

være almindelig saavel ved Danmark som England; muligens er 
den hos os overseet formedelst Liglieden med de almindelige 
Obelia-arter. Her i Fjorden forekommer den paa flere Steder, 
som det synes udelukkende i Litoralbeltet ; dens Voxemaade er 
meget forskjellig ; paa sandig Bund med Uden Tangvegetation fin- 
des den mest paa Stene^ saaledes at den omkrandser dem langs den 
til Bunden stødende Rand eller endog paa Undersiden^ men den 
er da af ringe Størrelse og ikke let kj endelig, eller Stoloneme 
ere omvundne de paa Stene siddende Æggekapsler af Piirpura 
lajnlliis; ogsaa paa Træstykker og Pæle højt over laveste Vand- 
stand er den oftest den eneste forekommende Hydroid; paa en- 
kelte Localiteter, saasom ved Rødbjerg, forekom den udoluk- 
kende paa en liden Alge, der i stor Mængde er fæstet paa Fueus, 
men ikke paa denne selv. I Skamsundet fandtes den i svær 
Mængdo; af betydelig Størrelse og rigeligen besat med de store 
Æggekapsler. 

27. CaMpanilaria calicttlata Hincks. 

Temmelig almindelig paa Rødalger og Hydroider saavel ved 
Rødbjerg som i Skamsundet. Arten er forhen hos os kun an- 
givet som fimdet ved Bergen, uagtet den i det Hele taget er en 
meget udbredt Art. 

28. CaMpaftnlaria linekfiit Alder. 

En ligeledes temmelig almindelig Art, ligesom den ogsaa er 
den lettest kjendelige af denne Slægt, siddende især til Hydroider 
(saasom Diphasia fallax), Anneliderør o. s. v. I Skamsimdet 
forekom den (90 F. D.) til visse haarde Spongier, bedækkende 
undertiden hele Overfladen af disse. 

29. GaMpanilaria T«labills (Linné.) 

Paa samme Maade som de forekommende er den især fæstet 
til Hydroider og temmelig almindelig. 

30. Tkamtitlat iBc^itpicMa Forbes. 
Medufloider; som i August fEingedes i Skarasondet i Over- 



15 

fladen af Vandet, lignede præcis Hincks's Afbildning (p. 179.) 
af denne Art, som efter ham «kal være almindelig ved He- 
brideme. 

31. 6»ii«tbjr»a LoTéni Hincks. 
Campanularia geniculata Loven; Steenstrup, om Forplantning og 

Udvikling gjennem vexlende Generatiousræivker. 

Skjønt bekjendt fra Sveriges Kyst især ved Lovéns Under- 
søgelser om den mærkværdige Forplantningsmaade, som er egen 
for denne Slægt, vides Arten dog aldrig forhen observeret ved 
Norge. Ved Vennes i Skarnsundet fandt jeg den i Sommer i 
stor Mængde. Den begynder allerede i Litoralbeltet i Selskab 
med Campanidaria flejuosa p/ia Fucus, men lindes især dog strax 
mider dette, hvor den, saalangt Øjet naar, sees at bedække La- 
minarier i store Duske, rigeligen besatte med Generationskapsler 
og allerede paa Afstand, idetmindste paa denne Aarstid, let kjen- 
delig ved de paa deres Rand siddende Medusoider, som her 
gjennem Vandet kunde sees i Millionvis ligesom strøet over dem. 
Endnu paa en Del i Spiritus opbevarede gjensidde de i stor 
Mængde. 

32. 0«B«Uyroa hyallna Hincks. 

Til Forskjel fra foregaaende og efterfølgende er denne en 
Dybvandsart, der vistnok gik op til omkr. 12 F., men dog fore- 
kom i Søtræemes Region, der som nævnt gaar saa langt op i 
Skamsundet, hvor den forekom overalt i stor Mængde, men ikke 
i Fjordens ydre Dele. Den var fæstet paa forskjellige Hydroider, 
Aglaophenia integra, Phmmlaria jf mci^/*?Mi, paa levende Krabber 
(Hyas coarctatiis), paa Lima cxcavata og ofte rundt om hele Røret 
af den paa sidsnævnte siddende Tubulana indimsa, samt endelig 
og især paa Grenene af Murieea, hvor denne var blottet for sine 
egne Polyper. At den henhører til Slægten Gonothyræa er først 
paavist af G. O. Sars (Bidr. til Kundsk. om Norges Hydr.) der- 
ved, at han fandt de paa Elapslemes Rand siddende Medusoider, 
et Phænomen^ som her i Skamsundet kunde iagttages ikke en, 
men hundrede Gange. Den var forhen hos os kim fundet i 



16 

Lofoten. Jeg maa dog anføre, at den i Skamsundet forekom- 
mende muligens kan være en 4de, for vor Fauna nye Art, skjønt 
jeg endnu ikke har fundet nogen særdeles væsentlig Forskjel; 
men dens Habitus er en ganske anden end som fremstillet i Fi- 
guren i Hincks's History. Alle de Exemplarer, jeg har iagttaget, 
havde st«erkt zigzagbøj et Stængel, der enten var udelt eller meget 
regelmæssigt enkelt eller dobbelt sammensat finnet. 

33. fionothyrøa |[raci1i8 (M. Sars.) 

Bidr. til Kundsk. om Middelhavets Litoralfauna, Laomedea gracilis. 

Forekom udelukkende ved Vennes, paa et Par Favnes I)., 
men der i Mængde, dels paa Laminaria, dels paa ModioLa, paa 
disse ofte saa tæt, at dens fine, men stive Stængler gav dem 
ligesom et loddent Udseende. 

9de Familie: Campanuliflldæ. 
34. Canpaniltna panicvla U. O. Sars. 

Paa de store Dyb, midtQors mellem Stadsbygden og By- 
nesset, fi'a 200 — over 300 F. faaes otte i Bundskraben en ejen- 
dommelig, maaske ubeskreven Spongie, der ved sin regelmæs- 
sige Fjærform og det trinde, haarde Skaft, som synes at være løst 
stukket i den bløde Dyndbund, ganske har Udseende af en Pen- 
natulide. Paa flere Exemplarer af denne, langt nede paa Skaftet, 
sidder en Hydroide, der meget stemmer med den nævnte af Sars 
opstillede Art, som dog kun var kjendt i nogle Exemplarer uden 
Uenerationskapsler. Af disse sidste sidder paa de af mig fundne 
nogle faa tomme, der ligesom hos andre Arter af denne Slægt 
ere forholdsmæssig overordentlig store og af næsten regelmæssig 
cylindrisk Form, staaende omtrent midt mellem dem hos C. acu- 
minata (Hincks pi. 37) og C. repens (38); de ere ganske kort 
stilkede og sidde langt nede paa Stanmien. Da jeg først blev 
opmærksom paa den blandt Exemplarer indsamlede paa Spiritus, 
kunde jeg ikke undersøge Polyperne af denne endnu lidet 
kjendte Art. 



17 

10de Familie: Lafoefdæ. 
35. lafoéa damesa (Fleming.) 

Forekommer, fæstet til Balaner, HydroiJer o. s. v. teininelig 
almindelig. 

36. LafoSa fracllosa (M. Sars.) 

O. O. Sars, Bidr. til Kundsk. om Norges Hydr. Tab. IV, f. 16-18. 

Forekom især ved Rødbjerg i Svampebakken, fæstet til Ba- 
laner, Serpula-rør m. m. omkr. 40 — 100 F. D. 

37. L xracilllma (Alder.) 

Lafoea fruticosa Hincks. 

Hyppigere end foregaaende og paa de fleste Localiteter, 
fæstet til Hydroider o. s. v.; i Skarnsundet op til nej)i)e 10 
Favnes Dybde. Efter Sars til HardangerQ orden. 

38. L. capiUarls G. O. Sars 1. c. 

* 

I Mængde overalt i Dybvandsregionen, paa Hydroider og 
Søtræer ; forhen kun fundet i ChristianiaQorden i faa Exemplarer. 

39. L. pinnata G. O. Sars 1. c. 

Nogle faa Exemplarer har jeg fundet af denne, baade ved 
Rødbjerg og i Skamsundet. Den var fæstet til Eudendmim 
rameum, saaledes som den ogsaa først fandtes af Sars. 

40. Calycella fastlglata (Alder.) 

Temmelig hyppig paa Eudendrier, Haleelum o. s. v., 20 — 60 
Favnes Dybde. Først fundet hos os af G. Sars, kun ved Aalesund. 

41. Galjfceila syrlnga (Linné.) 

Er ligeledes meget hyppig, i tætte Masser, paa Stannnen af 

forskjellige Hydroider (Lafoea, Etidendrium o. s. v.), skjøntden 

først blev fundet hos os af G. Sars. Den var ofte rigt besat med 

Generationskapsler og de af dem udtrædende ydre marsupia 

(acrocyst Hincks.) 

2 



18 

42. Cftlycella pllcatllU (M. Sar^), Hincks p. 208. 
Sars, Bemnrkninger over 4 nonke Hydroider; Lafoea.^ 

Ligeledes temmelig almindelig paa Stammerne af Eudendrier, 
Halecier og Sertiilarier, paa dybere Vand. 

43. Calycella pradicia G. O. Sars 1. c. 
Meget almindelig og i stor Mængde paa Søtræer^ Hydroider, 
levende Crustaccer o. s. v. gjennem hele Fjorden ned til 250 F. 
D. Generationskapsleme vare ikke fundne af Sars; de synes 
ogsaa at være sjelden at finde; thi det lykkedes kun en Gang 
at se et Par af dem siddende fæstede til Stolonen ved en meget 
kort Stilk; de vare næsten kredsrunde^ noget fladtrykte^ forsy- 
nede med en ganske kort Munding og glatte. 

44. Salacia abUfba (M. Sars.) 

Almindelig paa Stene^ Svampe o. s. v. fra omkr. 100 — 200 
F. D. ; i Skamsundet paa 10 F. D. 

45. Filfilm scrpeii Hincks. 

Almindelig, især ^ra Sertidaria abietinay paaLafoea o. s. v. 
i Skarnsundet, ved Rødbjerg, ved Tutterøen o. s. v. 

^ Ilte Familie: Copplnlidæ. 

46. C«rplita arcfa Dalyell. 

Denne ejendommelige Hydroide, som forhen ikke findes 
omtalt fra vore Kyster, synes at være ganske hyppig. Vel findes 
ikke detaillerede Afbildinger og Beskrivelser af den, efteraom 
dens Livsfunctioner synes at være lidet bekjendte, men jeg nærer 
ingen Tvivl om Artens rigtige Bestemmelse. Den fandtes paa 
de fleste Localiteter, siddende altid i tætte, rundagtige Masser i 
Stilkhjømerne paa Lafoea-arter og Hydralmania fakata, ofte 
med en Mængde Æg i den egne, svampeagtige Masse, der om- 
gaver Polypbægeme. Exemplareme ere rigtignok ikke fuldt saa 
store som paa Hincks's Afbildning; derimod ere Polypeme flere 
og mere tætsiddende. 

«) Chra. Tidsk« Sslsk. Forh. 1862. 



10 

12te Familie: HaleciidaS. 

47. laleciiM htleciiiM Linno. 

Omend ikke forekommende i store Masser, er den dog ea 
af de mest udbredte Hydroider, der er fanden paa alle mider- 
søgte Localiteter, især iKødalgemes Belte, ligesom den ogsaa er 
en af de mest bekjendte Arter og udbredt fra Nord Amerika til 
Middelhavet. 

48. lahclim letBil Johnst. 
Johnston^ Hi8tory of british Zoophytes. 

Denne, som ogsaa er en af de mange Arter, der først fand- 
tes ved vore Kyster af G. O. Sars og kun er angivet for Bodø, 
traffes hyppigt i Skarnsundet i store Exemplarer rigeligt besatte 
især med mandlige Generationskapsler og allerede fra 20 F. l3. 
af. Den var fæstet til Muricea. 

49. laleciaii senile Norm. 

Forekom ligeledes i Mængde i Skaiiisundet, men ligesom 
foregaaende ikke paa andre Localiteter. De større Exemplarer, 
hvilke netop fandtes paa, temmelig grundt Vand, omkr. 12 F., 
ere regelmæssigt dobbelt parfinnede, men let kjendelige ved de 
rudimentære Polypbægere. Arten var forhen kun fundet ved 
Bodø og Lofoten, paa meget større Dyb. 

Der var i Skarnsundet endnu en Halecium, som ikke med 
Sikkerhed kan henføres til nogen af de ved vore Kyster fundne, 
men dog kommer nærmest den sidsnævnte. I hele sin Habitus 
lignede den en af Hincks under Navn af H. plumostitn afbildet 
Art, som dog kun af ham var kjendt i enkelte Exemplarer, op- 
bevaret i en Samling, fra Irland. Den var altid af en stærk 
citrongul Farve. 

50. lalecliM ii«ricatiii Ellis. 

Ved Rødbjerg fandtes paa 40 F. D., hvor Bunden var san- 
dig, flere Gange en Art, som længe ikke lod sig bestemme, 
førend Generationskapsleme fandtes, hvilke, som Hincks be* 
mærker, have Udseende af eil 28kallet Mollusk; de vare her af 



20 

en lysgi'øn Farvt*. Arten var hos os forhen kun fundet ved 
Bergen. 

51. laleclvM géfg^uMt O. O. Snr8. 

Forekom ofte i Skamsundet i Søtræregionen, i meget typiske 
Exemplarer; dog vare Polypeme ofl;e snehvide. Den gik op til 
kun 16 F. D., fæstet til Muricea placonnts. Af Sars blev den 
funden ved Bodø paa 80—100 F. D. i 2 Exeniplai'er. 

lade Familie: Sertulariidæ. 

52. SertnUreiia ragosa (Linné.) 

Skjønt idetheletaget, som det synes, almindelig, er den dog 
kun forekommet mig ved Indløbet til Fjorden, men aldrig paa 
de indenfor Beian liggende Localiteter, som jeg har undersøgt. 
I vor Samling findes nogle faa, tøiTede Hydroider, der ere ind- 
samlede af Gunnenis, sandsynligvis fra Fjorden her; blandt disse 
er ogsaa denne, paa hvilken en stor Mængde Generationskapsler 
endnu er paasiddende. 

53. Srrfnlarella pdyionins (Lin.) 

Temmelig almindelig paa Skjæl paa faa Favnes Dybde indtil 
omkr. 50 ; saavel ved Kødbjerg som i Skamsundet. 

54. Serfttlarella fiajl (Lamoureux.) 

Almindelig i Søtræregionen, skjønt forholdsvis nylig funden 
hos os (Gr. . O. Sars, 1. c.) Pragtfulde, mere end fodshøje og stærkt 
forgrenede Exemplarer ere tagne paa de fleste Localiteter, fæ- 
stede til Mtiricea p^aconniSy Lima excavata, Spongier o. s. v. 
ned til over 200 F. D. .og i Skamsundet op til kmi 15. 

56. Biphaxlt fallai Johnst. 

En hyppigt forekommende Art gjennem hele Fjorden, saa- 
8om i Rødbjergsbakken især paa Spongiebunden, ved Tutterøen 
paa Pecten islanditiis, i Skarasundet paa større Hydroider som 
Aglaoplienia integf-a, men især nedenfor Søtræbakkeme paa den 



21 

her i stor Mængde forekommende Mi/tUus plaseoUnus, hvor ingen 
andre Hydroider fandtes. 

56. Mphasia tamartsca (IJn.) 

I Selskab med foregaaende ved Rødbjerg, ligeledes i Skarn- 
sundet; men beggesteds sparsomt; paa sidstnævnte Sted op til 
mellem 10 og 20 F. D. 

57. Sertilaria piHila Lin. 
Den almindeligste af alle Hydroider; i Fjæren paa Tang. 

58. Scriilarla abieflaa Lin. 
Ikke sjelden ; Rødbjerg, Tutterøen^ Skamsimdet. ' 

51). lydralmania falcata (Lin.) 

I Mængde ved Rødbjerg dels paa grmidt Vand, paa Sten 
og Skjæl (indt. 6 — 8 F. D.) men da af ringe Størrelse og lig en 
SertulaHa; store Exemplarer med den ejendommeligt snoede Stæn- 
gel var derimod hyppig paa Svampebund til over 100 F. Lige- 
ledes ret hyppig ved Vennes. 

m. Thnlaria Ihaia (Lin.) 

Denne er en af de Arter, som ikke gaar langt i Fjorden; 
ved Beian findes den derimod i Mængde, især paa Skaller af 
Cypiina idandua, Pedeii islamlicus og Modiohs, ofte paa rin- 
gere Dyb entl 20 F. 

()1. Thnlaria arlicttlata,(Pnlla.s.) 

Forekommer ligeledes ved Beian, hvorfra den først er om- 
talt af Prof. M. Sars. Smaa Exemplarer har jeg fundet ved 
Rissen, men aldrig i Fjordens Indre. 

r 

14de Familie: Plumulariidæ. 
62. AnteBnnlaria antennina (Lin.) 

Er kunfiindet sparøomt véd Rødbjerg paa obkr^ lOO F; D* 



22 

03. Detfropjriis norifglca G. O. Sars. 

Hører ligeledes til de sjeldnere. Jeg liar truffet den iRød- 
bjergsbakken^ fæstet til Fodstykket af Nephtya. 

(>4. Plimnlaria setacea (Ellis.) 

Kun nogle faa Colonier fandtes ved Rødbjerg^ fæstede 
til Ascidier, paa 20—30 F. D. 

65. PIttMBlaria ptiaaU Lin. 
Arten nævnes som funden ved Beian; af Prof. G. Sars. 

06. PliMalaria fritexcens (Ellis.) 

Fandtes i Skamsundet saavel ved mit Ophold der for 5 Aar 

siden som i sidste Sommer; den forekom lier paa forholdsvis 

grundt Vand (omkr. 12 F. D.;) efter G. O. Sars paa 20—250 

og ikke nordligej'e end ved Bergen. 

* 

67. PImnlaria gracllliiia G. O. Sars. 

Ligesom alle Arter af denne Slægt ligne hverandre, men i 
Hegelen kunne adskilles ved Generationskapslemes Form og Stil- 
ling og Pinnulemes Anordning, saaledes ligner denne nærmest fore- 
gaaende Art ved de foroverbøjede Smaafinner, men kjendes 
meget let ogsaa ved sin langt finere Bygning. Næsten overalt 
i Skamsundet, hvor Primnoa opfiskedes, fandtes visse Steder af 
dens Axe blottede for Polyper, men netop paa disse Steder var 
den behængt med lange, bløde, næsten snorformede Svampe. 
Ved nærmere Eftersyn fandtes disse Svampe altid at bæres af 
denne Plumularia, hvis Stammer og Grene den bedækkede. 
Forøvrigt forekom den ogsaa paa andre Hydroider i Skamsundet, 
hvor den ogsaa naaede en fi'odig Udvikling, var rigeligen besat 
med Generationskapsler og havde de fra Pinnuleme udgaaende 
Sn^aofinner paa ny delte og bueformigt bøjede, saaledes at de 
næstei^ berørte de ligestillede fira Stammens anden Side. Den 
gik vedVennes op til kup 12 F- P.j efter Sars forekommer den 
fm 5tU306, 



23 

68. PliavUrU calharlaa Jolinst. 
Denne Art, som altid er let kjendelig ved de fuldstændigt 
modsat stillede PinuleT; forekom^ om just ikke i Mængde, paa 
de fleste Localiteter; fæstet til andre Hydroider, saasom Dipfiasia 
faMax; ved Kødbjerg, Tutterøen, Vennes; paa sidstnævnte Sted 
paa omkr. 10 F. D. Efter Sars var den ikke funden nordligere 
end ved Bergen. 

69. PlimlarU elegailMla G. O. Sars. 

Ligner især næstforegaaende, men kjendelig ved den egne 
Form af Generationskapsleme; som udelukkende sidde langs 
Stammen. Forekommer især paa stort Dyb i Oculinbakkeme i 
Fjordens ydre Dele, dels fæstet til Korallerne selv, dels til de 
paa dem siddende liaardere Anneliderør og Muslingskaller, navn- 
lig mange, store og smukke Colonier omkrandsende Bandene af 
Pecten vitrem. Arten synes især at tilliøre Oculineme; thi den 
traffes aldrig i Søtræregionen i Skamsundet, men gjenfandtes 
indenfor Sundet i BeistadQorden paa de Oculinbanker, som fore- 
komme her paa forholdsvis grundt Vand (60 F.) 

70. A|la«pheiift wjri^pkylhM (Lin.) 

Af denne for vor Fauna nye Art, som er let kjendelig ved 
sin loddede og ru, næsten piggede Stamme foruden ved Polyp- 
bægerne, har jeg et 250 mm. 1. Ex. som jeg tog ved mit Ophold 
i Skamsundet. 

71. Agla«pheaia Integra G. O. Sars. 

Som allerede nævnt i mine foregaaende ^Bidrag"^ forekom- 
mer denne Art, der forhen kun var kjcndt i faa Exemplarer af 
ubetydelig Størrelse, i ThrondhjemsQorden i Mængde, ja den kan 
nu siges at være næston den hyppigste af alle, ligesom den ogsaa 
her naar en saadan Udvikling, at den uden Sammenligning i 
Omfiw^ er den største af idle vore flydroidecolonier. Ved Vennes 
fandtes den i sidste Sommer i saadan Mamgde, at den kunde 
samles iBøttev^i og bpnaaede en Køjåt af over 400 mm. og en 
SM ^tffir]^ viftelonøig tJdbred])i&g og Foifgreomg, ai Qre^^e^e i|i- 



24 

sainiiiou (l:nine(l(' næsten en Halvcirkel ; dog havde de allerstørste 
ikke mani^c Urene n(Mltil; men en fai'holdsvifij høj, ugrenet Stamme. 
Xogle vare saa stærkt besatte med andre Hydroider, at Arten, 
livorpaa disse sad, blot kunde kjendes paa de faa paa Grenenes 
Ender gjensiddende Pinnuler ; de saaledes paasiddende fremmede 
Arter vare især store Colonier af Dipliasia fallcu, Plumularia 
(jracilUma, Pcrigonbuus nuiscokles, Eudendria, til hvilke atter 
mange mindre Arter vare fæstede. Den gik i Skarnsundet op 
til 15 F. 1). og er forøvrigt funden paa alle de øvrige Locali- 
tct(T indtil onikr. 150. 

72. AgU«pheiiia bicnspls G. O. Sars. 

Ogsaa denne Art, der af Sars kun var fundet i et Exem- 
j)lar i Nærheden af Stavanger, er meget almindelig i Thrbnd- 
hjemsQ orden, men i det hele psui langt større Dyb end foregaa- 
ende; i Oculinbakkeme i den ydre Del af Fjorden ned til 250 
F., men neppe højere op end til 80 F. I Skarnsundet bemær- 
kedes den ikke. Den bliver noget større end Typeexemplaret, 
men er dog i Sammenligning med foregaaende af ganske ringe 
Størrelse. 

7o. Aglaofhenla radicrIliiU O. O. Sars. 

Medens foregaaende, som denne meget ligner, især tilhører 
Oculinerne, findes denne paa blød Bund; hvori den sidder fæstet 
med sine store K(jdtrevler. Disse vare paa de mindre Exempla- 
rer forholdsvis større og længere end hele Polypariet; de største 
ere lidt større end Typeexemplaret og alle have den for Arten 
egne, crenulerede Rand paa Polypbægrene. Den fandtes ikke 
sjelden ved Stadsbygden, 100 — 200 F. D. Den var forhen kun 
fundet i et Par Exemplarer sammesteds som foregaaende. 



rfi) 



eSdie XJiiclerorden : M^ydro<^orallin«3 

^loseley, 
On the structure of tbe Sylasteridæ^) 

locle Familie: Stylasteridæ. 

74. Siylaster gemmascens Esper. 

Den af Gunnerus^) under Navn af Madrepæxt virginm be- 
skrevne Koral var næsten ikke gjcnfundet, førend den omtales af 
G, O. Sara (Bidr. til Kiindsk. om Dyrelivet paa vore Havbaiiker^) 
med dot ovenanførte Xavn, hvilket er optaget af Moseley 1. c. 
tilligemed den Angivelse, at denogsaa paa Porcupineexpeditioncn 
er fundet i det nordlige Atlanterhav ; men efter alle ældre Angi- 
velser hører Espers Art .hjenmie i det indiske Ocean. Dette 
store Sprang i Forekomsten synes mærkeligt, hvis den nordiske 
og indiske er samme Art. Jeg kjender ikke Espers Værk og 
har kun seet den korte Diagnose i M. Edwards & Haines Hist. 
nat. des (^oralliaires, hvilken ikke kan afgjøre Sagen. 

I Throndhjemsf] orden, hvor jeg første Gang fandt den i 
1878 og siden hver Sommer, er den meget almindelig gjennem 
hele Fjorden i Bjergbakker, undertiden ogsaa i store Exemplarer 
paa Skallerne at Lima exc4xvata. Jeg var længe af den Mening, 
at den aldrig indeholdt levende Dyr og det var først i Slutnin- 
gen af sidste Sommer, da mine Undersøgelser endte, at jeg kom 
til den Overbevisning, at det tvertimod i Regelen er Tilfælde, 
samtidigt med, at jeg blev bekjendt med Moseley s om Stylasteri- 
demes Bygning saa særdeles oplysende Værk. Den har nem- 
lig næsten altid Polyperne fuldstændigt indtrukne, naar den hol- 
des i Søvand og det var kun enkelte (Jange, at faa af de saa- 
kaldte „dacttjlosooidcr" steik ud gjennem Porerne ; men v^d senere 

') Philos. transact. of tbe Roy. Society, Lond. 1879, Vol. IG9, Pait '^. 
«) Throndhj. Selsk. Skrifter. 
3) Chra. Vidsk. Selsk. Forh. 



26 

at sønderbryde maoge ældre^ i Spiritus opbevarede Exemplarer 
fandtes alle at indeholde Coenosarc^ ja hiange ogsaa Gt>nophorer. 
Udenpaa Koralstokken nær Porerne findes ofte smaa Ophøjnin- 
ger (ampidlæ), der undertiden ei-e besatte med særegne Pigge, og 
som ved at overskjæres viste sig at indeholde Gonophorer, der 
under Mikroskopet meget lignede dem, som i Moseleys Værk 
ere afbildede af en anden Art (S. densicaidis pi. 35 f. 8 og pi. 
40.) Exemplareme vare imidlertid i saadan Forfatning, at nogen 
nøiagtig Undersøgelse ikke lod sig foretage. 

75. All«p«ra ■•rvegica (Gunnerus, Madrepora 1« c) 

A. ocaliDa Ehrenb. M. Edwards 1. c. 

Denne Art, der har en ganske lignende Historie som den 
foregaaende, og hvoraf Gunneri Originalexemplarer haves i vor 
Samling, fandt jeg i Tlirondhjemsfjorden først i sidste Sonuner. 
Exemplaret, taget paa 200 F. D. ved Stadsbjgden, var af usæd- 
vanlig Størrelse (150 mm. højt, 180 mm. bredt,) men dødt og 
stærkt forvitret, men Arten alligevel kj endelig ved de paa Korallens 
Sideflade siddende Gastroporer, som hver er omgiven af 8 Dac- 
tyloporer. 



Efter det Ovenanførte kan altsaa føjes følgende Tillæg til Prof. 
Sars's „Tabida synoptica" (Chra. Vidsk. Selsk. Forh. 1873 p. 132.): 



Imør 

ihj.5. 

ndm. 

ihj.«. 



arcta. 

LafoSa 

gracillim& 
capUlaris 
pinnata. 

CalyceUa 
bfttigi&ta 



+ t 



Loveui 
liyolina. 

Campænularia 
cnliciilatH 
flcxuosa. 

Obelia 

dichotoma 
fiflbcliata. 

aøa 

Johiistoiiii. 
Cwijworpha 

nvifera? 
Tuhdaria 

Inrj-jix, 
Fer/t/onivms 

iiiiiscoidos 

repens. 
fåmoratfrnm 

rosemii. 
Eaåindrium 

raiueum 

arbusculii 

(.npillarc. 
Mijriuththi 

plirygia 

Cockaii. 
Cuiyne 

{iiiatlla. 
l'mloivi-i/no 

tiibulfiriæ. 
ffijdradinic. 

ecvhmata. 
Qat-a 

multiconus. 



t 


t 


t 








? 


t 
t 










t 


t 
t 


t 

t 
t 










t 
t 


t 










t 






i 






t 








■i 




t 






+ 



2\) 

Efter Sars*8 Tabel var i Dybregionen 50 — 100 Favne fundet 
flest Arter, i Regionen 20 — 50 de næst fleste. Efter det Oven- 
staaende bliver nu Antallet for begge disse omtrent lige stort. 

Af litorale Arter ere nu fundne foruden de af Sars nævnte: 
1. Sertularia pumila. 2. Camjyanidaria fleoctwsa. 3. Syncoryne 
Sarsii. 4. Caryne pusUla. 5. Podocoryne camea. 6. Clava 
sqimmata, endnu følgende 4: 

7. Oonothyræa LovenL 

8. Ohelia flaieUata. 

9. Clytia Johnstoni. 
10. Clava mnltkornis. 

For Laminariaragionen (10 — 12 F.) kommer til de forhen 
bekjendte 11 Arter, følgende: 

12. Oonothyræa Loveni, 

13. Obelia dkJiotoma. 

14. Clytia Johnstoni 

15. PerigonimuB muscoides. 

16. Eudendrium arbtisctih. 

17. Eudendriitm rameitm. 

„Fra den øvrige Region (10—20 F.) — de røde Algers Re- 
gion — kjende vi følgende 13 norske Arter, hvilket Antal dog 
vistnok ved fortsatte Undersøgelser vil betydeligt blive forøget". 
(1. c.) Til disse 13 kan efter ovenstaaende Tabel føjes: 

14. Aglaophenia integra. 

15. Plumularia gracilUma. 

16. Thuiaria thuiu. 

17. Sydralmania falcatu. 

18. Sertidarella GajL 

19. Hdlecimn sesdle, 

20. Halecium gorgonoide. 

21. Oonothyræa hycUina. 

22. Clytia Johnstoni. 

23. Perigonimiis repens. 

24. Perigonimiis muscoides. 

25. Bhizoragium rosettm. 

26. Endendriwn rame^tm. 



30 

27. CoryiUi 2>K«iito» 

28. Podocaryne ttibulariæ. 

29. Hydractinia echinata. 

Nedenfor 100 F. gaa foruden de 20 af Sars nævnte: 

21. Stylaster genifnascens. 

22. AglaopJienia integra. 

23. Aglaophenia bicuspis. 

24. SerttilareUa OajL 

25. Lafoea capiUaris. 

26. Campanulina paniaila. 

27. Myriothela phrygia. 

28. Myiiotlida Cocksii. 

29. Carymofpha sp, (uvifera?). 

Alle disse gaa ogsaa^ med Undtagelse af AglaopJienia integra 
og Myriothela Cocksii, nedenfor 150 og her tilkommer saaledes 
til de 15 af Sars omtalte endnu 7. Med Undtagelse at Myriotliela 
phrygia gaa disse ogsaa nedenfor* 200 F. tilligemed CalyceUa 
prodacta og i denne Dybde tilkommer saaledes til de forhen 
kjendte 5; ligeledes 7. 

Nye for Landets Fauna ere: 



1. 


Aglaophenia mynophyllum. 


2. 


Coppina arcta. 


3. 


Oonothyræa Loveni. 


4. 


Obelia dichotoma. 


5. 


Obelia flabeUata. 


6. 


Perigonimus repens. 


7. 


Tubulana coronata. 


8. 


Clava tmdtkamis. 



IJI 



Oplysninger om Dialekter i Selbu og Guldalen. 

(Ligedannelse. Apokope. Bøining.) 
Ved Åmund B. Larsen. 

I vor Tid er det Naturvidenskaben^ som har gjort den 
største Fremgang. Dette har virket tilbage paa Aandsretningen 
i det hele og derved ogsaa paa de andre Videnskaber. Den, 
som er Barn af Naturfagenes Tid, har lært af disse, at han maa 
mærke sig Fænomenerne uden at tage Hensyn til deres æsthe- 
tiske Beskaflfenhed ; man ønsker desuden saavidt muligt at defi- 
nere sin Gjenstands reale Forhold ved naturvidenskabelige Midler 
og fremstille Sammenhængen mellem dem med naturvidenskabelig 
Methode. Selv om man ikke erkjender, at det er de væsentlige 
og afsluttende Resultater, som naæs ved disse Midler, saa vil 
man finde, at dette hører med blandt de Ting, som det paaligger 
vor Tid at udrette. 

Saaledes er det gaaet til, at Dialektstudier og Fone« 
tik nu er komne i nogen Anseelse som Grene af Sprogviden- 
skaben, uagtet de, det ene Fag formedelst Frygt for det vulgære 
og det andet som altfor minutiøst, har været anseede for mindre 
tiltalende. Det er bleven saa altfor aabenbart, at alt, hvad der 
virkelig er til, har videnskabelig Interesse af den Grund og maa 
komme offentlig firem, dersom man ikke ved det altfor godt før. 
Og især er det bleven aabenbart, at der er en Mangel og et 
Savn ved de andre historiske Videnskaber, som maa fyldes ved 
at anvende Fonetikkenpaa Dialekterne. Thi ligesom 
maa studerer Plantegeografi og dernæst af Væksternes Udbre* 
delse drager Slutninger om deres Indvandring og Forholdene 
under den, paa samme Maade trænges der ogsaa Geografi for 
Ordene og dere^^ Anvendelse, Lydene og deres Forekomst i Sprog- 
stoffet Den ene af de to Videnskaber kan have omtrent lige 
saa bekvemt Materiale at arbeide med som den andeu; om end 



;w 



Fordelt' og Man«»;lt»r ikke er de samme. Udtømmende Samlinger 
af saadan Art for Dialekternes Vedkommende vil kanske have den 
Fordel fremfor de botaniske Lister, at de har noget at fortælle 
ikke blot om Ordenes Indvandring, men ogsaa om Begivenheder og 
F'orhold efter den. Ja, man søger i Nutiden mere kulturhisto- 
riske Resultater af saadant end ethnologiske ; thi i tidligere Tider 
har man været altfor snar til at tænke paa Indvandringer, naar 
man fandt Dialektlighed. 

Dette for at antyde, hvad det fonetiske Dialektstudium skal 
tjene til. Nærværende Sammenstilling af Eksempler paa, hvor- 
ledes nogle trondhjemske Bygdelag forholder sig ved Ligedan- 
nelse, Apokope og Fleksion, uddrager ingen Resultater. Man tør 
vistnok sige, at intet Strøg i vort Land er saa vel kjendt i dialek- 
tisk Henseende, at man bør gøre det endnu; thi dertil udfordres 
Kundskaben om, hvad der ikke findes paa hvert enkelt Sted. 
Næi'værønde Forfatter er bleven opmærksofti paa, at den her 
omhandlede Dialektgruppe er vel skikket til at paapege, at man 
engang vil kunne slutte noget, fordi nemlig disse Dalførers Sprog 
saavidt bekjendt staar det søndeni^eldske nærmere end f. Eks. 
det ved Orkla, som skulde synes at have samme geografiske 
Betingelser derfor. Jeg sigter her foniemmelig til Apokoperingen 
af det udlydende c, det alle bekjendte karakteristiske Trønder- 
mærke ; den er nemlig i langt mere Kraft f. Eks. i Rennebu end 
ved samme Afstand fra Fjorden længere østpaa. Paa Grund af 
Tilnærmelsen til det søndeni^^^^®'^® ^^ ^^^y Apokopen her er 
omhandlet særskilt, uagtet den egentlig falder ind under Bøi- 
ningslæren; den sidste er nemlig ikke fremstillet saa udførligt, 
at Apokopens Stilling inden hvert Strøg vilde komme frem. 
Ogsaa Ligedannelsen og Bøiningen er saadanne Gjenstande, hvor 
man ved et ringere Materiale giver mere Forestilling om Slægt- 
skabsforholdet mellem Dialektregionens Dele end ved et mere 
leksikalsk Stof. Til Behandling af et saadant er mine Samlinger 
desuden endnu mere utilstrækkelige end ved det Valgte. Men 
ogsaa her er der, trods den Velvilje, hvormed man har ydet mig 
Oplysninger, ittange Ting, hvis Rigtighed jeg er Uvis om, og 
især »aadanne, hvis Sandhed af Kjendere vilde findes ufuld- 



33 

8 1 æ n d i g. Sikrest er min Kundskab om Selbus Dialekt; hvilket 
alene skyldes Hr. Lærer K. Fuglem i Trondhjem. 

Dialektgruppens Stilling. 

Strøget langs Rigsgrænsen fra Selbu og Melhus til og med 
Elveruni og Trysil har det tilfælles^ at der, hvor der i oldnorsk 
var Diftonger, er der i Regelen traadt enkelte Vokaler i 
Steden, ligesom i Svensk og Dansk; det samme er Tilfældet i 
Sennebu og efter I. Aasen i Opdal. Overgangen har gjennem 
hele Strøget foregaaet paa vsesentlig den samme Maade: ei 
er erstattet med e, øy med ø, au med en Vokal, som her be- 
tegnes o: Melhus staar dog udenfor i Henseende til au, som der 
er bevaret; ofte har det ogsaa Diftongen ei. 

Medens Østerdalen og den østre Del af Søndre Thrond- 
hjems Amt saaledes staar sammen i ét Træk, der skiller dem fra 
alle andre norske Dialekter, er der dog andre Ting, som forener 
Selbu og Guldalen med Throndhjems Stift, og Østerdalen med 
Østlandet forøvrigt. Dette falder især i Øinene i Bøiningslæren ; 
hvorledes Forholdet er der saavelsom i Ligedannelsen og i Apo- 
kopen, vil tildels senere blive omtalt. Enkelte mere indgribende 
Lydfænomener ellers skal kortelig nævnes. Med Naboer baade 
i Nord og Syd og Vest har Selbu og Guldalen det tilfælles, at 
n. I, d og t kan mouilleres eller blive palatale, hvor der i old- 
norsk var dobbelt Konsonant, eller n og 1 efter sig havde d 
eller t. I Modsætning til Østerdalen staar det derimod, 
naar der her (i Tydalen og Melhus sjelden eller aldrig) kan 
udtales d efter n og^l, i Holtaalen og Støren b efter m og i 
Aalen muligens ogsaa g efter n^-Lyden*) — i det Fald, at Bøi- 
ningen bringer en Vokal efter dem. Det „tykke 1^ er almin- 
deligt, men i Støren og i Selbus Hovedsogn forekommer det kun 



*) lalfald stedfæster man til „Renbygden**, straks søndenfor Aalens Kirke 
følgende eksempelrige Rægle: Bøølso'dn mtt 69 gåttpim^ ibøhrk 

op i feela; daa konim høølkua å stangga uut vå'mha på 
høølMamba. Too de piirijdi Mujda, haar d*e ni gaarn*, 
smovse på de nie i fee^-, laa borfiåt di i hæyJ^ismbe. 

8 



34 

Undtagelsesvis for oldnorsk r8, men or sædvanligt for oldn. 1. 
Dette Forhold fortsættes, rimeligvis som en bredere Stribe, mod 
Ve^t, og i Komsdalen skal det være ligedan. Det j, som er 
opstaaet ved Brydning, er som oftest bortfaldt i Selbu og den 
øvre Del afHoltaalen, saaat man siger Sø, Bølle, Børk for de 
almindelige Former S j 0, Bjølle, Bjørk. I Guldalen, sjeldnere 
i Selbu, bliver oldn. u ofte til en af „ø"-Lydene. 

Lydene og deres Betegnelse. 

Medens typografisko Hensyn hindrer mig i at give en fuld- 
stændig fonetisk Betegnelse for Lydene, maa jeg dog holde ud 
fra hinanden de Lyd, som i de enkelte Dialekter holdes fra hin- 
anden. Dertil maa anvendes dels egne Tegn, dels tilføiede Bi- 
mærker. Betegnelserne ligne for en Del de^ji i den norske Lyd- 
skrift, som snart vil foreligge fra Prof. Storms Haand; men ved de 
fleste menes her noget, som er lidt anderledes end Betyd- 
ningen at det tilsyarende Tegn der; det nøiagtig tilsvarende 
har der anden Betegnelse, hvortil jeg ikke har Adgang. Dette 
gjælder foruden r især w, i), Æj og s^ ; tildels ogsaa a, æ, n, ø og y. 

Vokaler: a er i Guldalen noget høiere, d. v. s. mere lig 
ti og (Bj end i dannet Tale i Throndhjem og Kristiania, ligeledes i 
Tydalen, naar^ det staar som Bøiningsendelse. 

a betegner omtr. engl. „a" i c at; i Selbu er Lyden tildels tem- 
melig nær norsk „æ" i Lære. Ex. h^dtt (Kjød), Selbu; hal^, 
Melhus.. 

Vf en Lyd, der staar imellem „a" eller „å" paa den ene Side 
og ^ø" paa den anden; den falder ind iblandt de Lydnuancer, som 
Aasen har benævnt ,,aabent o" Ex. fDPk (Folk), Melhus, Støren, 
JSingsaas. Den ligner noget engl. „u" i cut, men er aabnere. 

æ, dybt „ø'*, bruges i Kristiania tildels i dannet Tale f. Ex. i 
^Dør"*. Somme Steds nærmer Lyden sig a noget mere, saa den 
kan forveksles med v. Ex. sææv (sover). Støren, e spæær, Tyd. 
o, den tidligere nævnte Repræsentant for Diftongen „au" ; den 
bruges forresten ogsaa meget ellers. Den hører ogsaa under 
Aasens „aabne o" ; Lyden staar imellem „o" eller „u" paa den ene 



35 

Side, og „ø" paa dea anden. Den er noget lig svensk ,,u** 1 
full. Eks. Orootj (Grød), allesteds undtagen i Melhus. 

øf det sædvanlige norske ^ø", indbefatter flere Nuancer, men 
disse skilles ikke nøie paa disse Kanter, derfor baade søot 
og søtt. 

æ betegner det ^aabne e'*, saa som man i Kristiania udtaler 
^æ" i læse; tildels ogsaa, som i lære. 

^y det slappe e i Endestavelser i norsk. Det anvendes 
ogsaa i ou, Betegnelse for den sædvanlige østnorske Udtale af 
Diftongen ^au'*. 

e, det sædvanlige, undertiden lidt aabent. 

i, det sædvanlige. 

i, d. V. 8. i uden Prik, anvendes for „aabent i*^, saaledes 
som man ofte i Throndhjem hører ^Kvist/' „Fisk'* udtalt, 
naar det ikke bliver e. 

y er den sædvanlige Lyd; det aabné y betegnes ikke sær- 
skilt, skjønt det er temmelig vel udpræget i Selbu. 

u, staar sædvanlig o noget nærmere end i dannet Talesprog, 
især naar det er kort. 

o, det almindelige lukkede o; dog i Melhus i somme Ord 
lidt nærmere å. 

å, som almindelig, men baadø kort og langt, og derfor noget 
forskjelligt udtalt. 

I Selbu Hovedsogn kan a, i, o og å udtales med Næselyd, 
ligesom de franske Nasalvokaler; dette betegnes ved '^ over Vo- 
kålen : a, d, etc. 

Konsonanter: ng er en enkelt Lyd, den sædvanlige 
Nasalkonsonant i tung; naar g skal udtales bagefter skrives ngg, 

gh, et meget blødt g, hvorved Munden ikke stænges, noget 
lig skarrende r. 

^jy kf ^h ^9 betegner de ,,palatale" Former af n, 1, t, d, som 
dannes derved, at Tungeryggen berører den haarde Gane. /iZj 
bruges om et Ij, som lyder mere hvislende, idet Stemmelyden 
er borte; er almindeligt i Throndhjem, f. Ex. i Navnet Lille- 
gaarden, udtalt lihl^åårn\ 

fcj, den Lyd, som sædvanlig skrives kj uden noget der ligner 



36 

i, foran sig. I Mellius forekommer saad^n Lyd foran kjf og da skri- 
ves (jjfcj; ligeledes d^j der, endskjønt Efterlyden har for megen 
Sosning til et j. 

P, „det tykke 1^, her, som ellers, ikke en „delt" Konsonant, 
d. V. s., hvor Tungen deler Mundens indvendige Rum, men en 
kortvarig Berøring af Tungespidsen imod den Kant, som den 
haarde Gane danner mod Tandroden. Hvor P skulde komme 
foran 1, n, t, d, s, r, henfljrttes disse til Pladsen for P ; der bliver 
da kun ligesom et lidet Tilløb tilbage af P foran den anden Kon- 
sonant, og det endda ikke ved aUe; dette „Tilløb" betegnes 
ved opretstaaende r („Kakuminaler"). Ex. doarn*. 

r modificerer ogsaa følgende 1, n, t, d, s, selv i Bygder, 
hvor ikke „tykt 1" eller P dannes ved r; her, hvor Tungen ikke 
vendes saa langt ind mod Ganen, men omtrent did, hvor r sæd- 
vanlig udtales, skriver jeg n', ZS etc., og det lille Tilløb til r 
foran dem betegnes ved r uden Bimærke („Supradentaler"). Ex. 
dåårlH, i throndhjemsk og østlandsk. hr bruges om r uden 
Stemmelyd, som foran ved Zj. 

Hvor flere Konsonanter, der burde have samme Slags Bi- 
mærke, enten som Palataler (n^), Kakuminaler, (n^), eller Supra- 
dentaler (ti^), skulde følge efter hinanden, vil dette i Regelen kun 
blive sat ved den første af dem. Kakuminalt Mærke anvendes 
ved Forbindelsen si i Tydalen og Guldalen, f. Ex. i s^låå, 
skjønt det kanske ikke er fuldstændig rigtigt. 

^j anvendes for den i det throndhjemske og paa Østlandet 
sædvanlige „sch"-Lyd, hvilket ikke er ganske korrekt Betegnelse. 

w bruge« om et „v" i Støren, der frembringes ved Læberne 
alene, ikke ved Underlæben mod Overtændeme som det sæd- 
vanlige. Det ligner almindeligt v i høi Grad for Øret, og der 
er mange, som erstatter det med det. 

k og t efter lang Vokal ligner i Støren ^ og e2 meget ; sær- 
skilt Betegnelse anvendes ikke. 

En Apostrof, ('), anvendes, hvor det er fornødent at betegne, 
at en ny Slaveise begynder, d. v. s. at Aksentstyrken, som har 
været sunken, bliver forøget. Der maa dog ikke gjøres meget af 
dette> især ikke mellem Vokaler^ saasom i ntd'anj. (Guld.; Tyd.) 



37 

Af Aksenttegn anvendes ' for Enstayelsesbetoningi en Stigen 
paa omtrent 3 Toner for hele Ordet, Boasom i Bønder. Det 
sættes altid til, hvor flerstavelses Ord har enstavelses Betoning. 
Det andet Tegn, \ betegner Tostavelsesbetoning, en Synkeu paa 
ca. 3 Toner, hvorefter der altid senere følger en Stigen paa 3 k 
4 Toner, som ikke betegnes, særskilt. Ex. Bønner. 

Længde angives ved Fordobling, baade ved Vokaler og Kon- 
sonanter. I Icånå er altsaa alle Sproglyd korte. Naar flere 
Konsonanter støde sammen, vil Fordobling til Betegnelse af 
Længden ikke blive gjennemført; ligeledes i Udlyd. 

Ligedannelsen. 

Fra Smaalenene og Telemarken i Syd og til Namdalen i Nord 
er den Regel gjældende, at der bestaar et nært Forhold mellem 
Vokalerne i Tostavelsesord med (i oldnorsk) kort Rodstavelse, 
saadant som der slet ikke findes, hvor den er lang, enten det nu er 
en lang Vokal eller to Konsonanter, som giver Længden. Efter 
lang Rodstavelse vil en Vokal, der staar alene, blive svækket 
eUer forsvinde, men efter kort Rodstavelse vil den som oftest 
holde sig, dels støttet af Rodvokalen, dels paavirkende den eller 
paavirket af den. 

Sønden^elds gjelder denne Regel ogsaa ved Konsonant med 
j efter; man har Substantiver som vil^a, øvju, Verber som 
sptfrja. Derved er den indbyrdes Paavirkning mellem Voka- 
lerne meget forhindret, og i det første Eksempel er der vistnok 
ingen. Hvor Vokalerne kun skilles ved én Konsonant, kan de 
vistnok paavirke hinanden : sååvå af s o f a, vyylm af v i k u. Men 
her er en anden Ting stridende mod don norden^eldske Regel, 
idet Rodstavelsen, ialfaldsom oftest, er bleven forlænget. 

I begge disse Henseender begynder det nordenfjeldske 
Standpunkt med Lilleelvedalen. Derfra er ogsaa Navnet Lige- 
dannelse fuldt berettiget; for det første staar den anden Stavelse 
lidet tilbage for den første i Aksentstyrke, og dernæst er i 
nordre Østerdalen ligesom paa vide Strækninger i Throndhjems Stift 
begge Stavelsers Vokaler bioven indbyrdes etisartede, udeu H^b- 



S8 

syn, til livilken Kodvokal der oprindelig var. I Selbu siger man 
låvå for oldn. lifa og låvå for oldn. lo fa; det bliver ens. 

Jeg skal gjennemgaa de almindeligste Ligedannelser i Selbu og 
Guldalen, idet jeg begynder med Selbu. Da Strøget baade geogra- 
fisk og endnu mere sproglig nænner sig lidt til Cirkelen, gjøres 
ethvert Distrikts Regler til Substrat for det følgendes, og Selbus 
bliver i en videre Forstand Substrat for alles, idet de Regler, 
som sikkert antages for fællos, kun nævnes der. 

Selbu. 

Rodstavelsons Vokal i ligedannede Ord er, saavidt mig bekjendt, 
uden Undtagelse kort. Konsonanten, der skiller Vokalerne, ud- 
tales ikke sjelden som en lang („dobbelt") Konsonant, naar Or- 
det har særlig Vægt, saasom naar det kun nævnes materialiter. 
Den anden Vokal staar kun lidet tilbage for Rodvokalen i Ak- 
sentstyrke ; den staar ikke tilbage i Længde og er ofte saa me- 
get omhyggeligere artikuleret, at det fremtræder i den skriftlige 
Optegnelse, især i de stærke Participier. 

Faste Flokke af Ligedannelser udgjøres af svage Hankjøns- 
og Hunkjønsord med (i oldn.) kort Rodvokal og enkelt Konso- 
nant efter den samt Verber i Infinitiv (i en enkelt Bøiningsklasse 
alle Verbets Ft»rmer), naar det samme er Tilfældet. H an kjø ns- 
ordene faar Ligedannelse til «, uden HensjTi til opr. Rodvokal 
eller til følgende Konsonant; Udgangspunktet har baade ved disse 
og ved Hunkjønsordene været Formenie udenfor Nom. Sing. 
Ex. (med oldn. a i Rodstavelsen): 7nuku, måghå, yåvå (Gave); 
med e'; sålHi, båtå, spånå; med i: vå(å, snåpå (o: Snip); med 
o: drapa y måi>å: ified u: h'ånå, spånå, 8 imellem de to Vo- 
kaler er bevaret i stådå (hudløst Sted) og mådå (Mide, L 
Aasen). Det sidste Ord hedder dog ogsaa måae, idet & nem- 
lig kan bortfalde, mens Vokalerne bliver omti-ent de samme, 
som de vilde havo været under Ligedannelse, saa at denne 
maa ansees for at h a v e v æ r e t indt raadt. Som måå 'e stiller sig ogsaa 
slåå'f' og væsentlig ligedan nyylMj (o : Eftergræs). I andre Til- 
fælde er S bortfaldt og Ordet behandlet, som om det havde lang 
Rodstavelse: bpacCe ^kaae. En enestaaende Ligedannelse synes at 
forekomme i fc/'w, oldn. Ijå. Jeg antager, •'^t *1 c^- a i Sdbu har været 



39 

den gjældende Form for oblikve Kasus, enten det nu var bevaret, 
eller 1 j å blev spaltet igjen ved Indvirkning af Nom. -Fomien lé: 
sammenlign i den Henseende trca (i Solør) som Talord, naar Sub- 
stantiv er underforstaaet, hvilket syne« at komme af {) r j å eller en 
dertil svarende Form. Dette — *1 é a har været under LigedanneW 
og Ixar standset paa et lidt mindre fremskredet Punkt af den end 
det, som man har i Singsaas's jivvå for oldn. hnefa. 

Verberne ligedannes ogsaa til å — å : (med Rodvok. a i oldn.) 

gåM, gnåghå] (med e) åtå, vårå; (med i) ådå, låvå; (med o) 

måtå (o: bevæge Munden tyggende), gåm; (med \i)månå, dåmi^ 

Ikke }aa Trestavelsesverber har Ligednnnelse i sin sidste Del, 

- saaledes hanjnsåmå, ran^nsåkå, ååtvårå. furVanå. Dette er ret 

mærkeligt, da Aksentforholdet i Trestavelsesordene er aldeles 

forskjelligt fra Tostavelsesordenes, og der derhos ikke findes til 

■^■i disse sidste Led svarende Stamord i Dialekten, ja, de kan ikko 

l-^j ^n^Bxig antages at have existeret i den som ligedannede. 

Mange Verber, som efter sin Form skulde gaa ind under 
Regelen, har dog faaet sin Rodvokal forlænget og Verbet behandlet, 
som om det havde lang Vokal af Naturen. Især er dette Til- 
fældet med mange Verber, som har a til Rodvokal, uagtet langt 
a i Rodstavelsen af en Infinitiv kun i yderst faa Tilfælde kan 
opstaa ved konsekvent Lydudvikling inden Dialekten. Det for- 
klares imidlertid dels ved sen Oprindelse af Ordene, dels deraf, 
at de har havt i til Endelse i Præsens. Dette i har ikko 
kunnet ligedannes med Rodvokalen; derfor or der ogsaa mange 
Verber, som bruger begge Former valgfrit, saasom A'c/t'å ved Siden 
af kaave. Stadig mangler Ligedannolso f. Eks. i Ixåu, hPaa, 
Uiave, pacir, praat, saaffhe, vaar, tool^, dungh. Det er besynderligt, 
at det sidstnævnte meget brugte Ord ikke har Kraft til at have en 
Infin. saavidt forskjellig fra Præs., som den bliver ved Ligedan- 
nelsen, undtagen paa Steder, hvor dets Betydning og Bnig mere 
minder om „formaa" end om Skriftsprogets ^^^^^^^ nemlig i 
Klarelvens Dalføre. 

Spor af opgiven Ligedannelse har man i våå ("ogsaa vådå), 
håå, tåå, jdå; ofte bruges ogsaa vår og j<?r for i'årå og j/)n/, 
Tihiærmelse til jvrå synes at findes. 






40 

IHunkj ønsordene finder LigedanneUe Sted til u — u, 
hvordan end Bodstavelsens Vokal har været, og hvilken Konsonant 
der end kommer efter den. I bestemt Form i Nom. Sing ind- 
træder ny Ligedannelse ; Endelsen er nemlig der o, og Rodstavel- 
sen faar da ogsaa (ikke nasaleret) o. Ex. : (med oldn. o) ludu, slughu 
svulhi : (med e) nt^kii, s^uru ; (med i) iidu, vaku; (med o) hiLSU, studu 
(støtte); (med u)fl^åghu, fiiru. Bestemt faar de altsaa Formerne lodo, 
slogho o. 8. v. kånå er i Modsætning til de øvrige udgaaet fra 
Nominativsformen og ser derfor ud som et Hankjønsord. kaaJcu, 
vaarii og gaatu ( i Betydningen Bygade) nærmer sig Ligedan- 
nelsen forsaavidt, at Endelsen er konserveret. Af Trestavelsesord 
findes her: jænsvuku, trælilnidii, Jutgulhi; de føles dog langt mere 
som sammensatte end de før omtalte trestavelses Verber. Af Ex. 
paa bortfaldet & og Uregelmæssighed foraarsaget deraf kjender 
jeg kun støø'e som Bifonn til studii'^ formodentlig er det en an- 
den Afledning. 

Stærke Participier med kort Rodstavelse har sædvanlig ens- 
artede Vokaler, dog ikke fuldstændig, uden hvor den oprindelige 
Vokal eller ogsaa Konsonantforhold hjælper til. Ex. se under 
Bøiningslæren. 

En stor Mængde Ligedannelser er spredte i Ordforraadet 
uden at falde i saadaune store Klasser. Der er især mange Han- 
kjønssubstantiver; ved andre anføres til Anvisning Ordklassen, og 
blandt Subst. Kjønnet. Som de svage Hankjønsord dannes f. Ex. 
Jiåniår, kumår, gåmåy jådår, Mvålj (Ntr.) nuvår, såmår, åvå (Adv.). 
tåniåsfinger (Ntr.), kåpår, (Ntr.). Desuden kan Ligedannelser opstaa 
ved Bøiningen, sansom dågM (V\\xr, at dacLgh), snårår (Kompar. af 
snaar). Som Hunkjønsordene er formede f. Ex. : humuP, kupnJ^, 
skukiU^, stughur, sumiiJ^ (Fem.), jtinigh (Adj.). Men andre staar 
mere alene: m(Præp.), fyry (JPrtQf.) hykjylj, krytfip% (^ir.) myk^y 
(Adj.) nyk^yl^, ^tP'Vhf tødørs k^årdlj (Ntr.), tonor. Ogsaa sam- 
mensatte Ord, som mangler Vilkaaret, at første Stavelse skal 
være kort, kan komme ind under Analogien : barfått (Adj.), 
dtighur, ølUv (Talord), rmi/iij (Fem., Linerie), bnistuuky åvåbåår. 
Naar Oprindelsen alene vilde føre til samme Resultat som det, der 
foi'eligger^ kan man jo egentlig ikke sige, at der er nogen Li^- 



41 

dannelse tilstede. Saaledes er det ved en stor Del af de stærke 
Participier og vod: daPa, franm, (Adv.), ladkan^ (Ntr.; ogsaa 
ladken^j stakali, stakar, piril^, (noget tyndt og smalt), ristil^ 
stikiilj, tistilj. Assimilationen kan enkeltvis ogsaa gribe Konso- 
nanterne : voPmoP (Ntr.) olh;dP (Fem.), 7iéMee (nedad, af n i 8 r 
e p t i r). Mangel paa Ligedannelse er at mærke ved : gåmnieP 
(Adj.), kåmniet' (Kumar, I. Aasen), kjimglve (tyve), Iwo (Ntr.). 

T y d a 1 e n. 

Ligedannelse til å — å i svage Hankjønsord og i Verber 
ligesom i Selbu. Blandt de faa Afvigelser kan mærkes åMå, for 
Selbus åtåf og afgjort jørå eller undertiden jvrå. 

I de svage Hunkjønsord er der Vaklen. Hvor der staar g 
eller k mellem Vokalerne, bliver de altid u — 2i, som i Selbu, 
altsaa huka, stughu (eller stugu)- Bestemt Form som ubestemt. Men 
ved Siden af htisu findes ogsaa høsiij snøru ved Siden af snurw 
lødii og liidu o. s. V.; efter Sigende altid møsu, 

I Ljungdalen, det til Tydalen nærmeste beboede Sted i Sve- 
rige, er der et dybt, rundt o (omtrent som Tønsets eller dybere) 
i disse Ord : sonoy Mso; men der er Ligedannelsen ellers rent 
forskjellig, idet Eodvokalen har Betydning: mko, nko. 

Participier af stærke Verber har Rodvokalen mindre paavir- 
ket af Endelsens i end i Selbu. 

Af de „spredte Ligedannelser" møder man først her hughu (eller 
hiigu) ved Siden af Jioo, og gåniålj ved Siden sSgåmmeP. De sidst- 
nævnte gaar ved Siden af hinanden ogsaa saa langt syd som iTøn- 
set, og det er kanske ikke uden Betydning, at man paa begge 
Steder synes at bruge den ligedannede Form som Prædikatsord, 
den anden som Attribut. Nogen Forbindelse er der vel mellem 
Former som snøm her og det, at man her har tørulj eller tøri^f 
krøfyjr ved Siden af kryfyjr, øvi, føry; tånår bruges for Selbus 
tonor. stykjy (Ntr.) og sik^i (Vb. Inf.) er her blandt dem, 'som faar 
Ligedannelse uden egentlig at opfylde de sædvanlige Vilkaar derfor, 

Holtaalen. 
I Annexet Aalen og Hovedsognet Holtaalen bliver der sæd^ 
vanlig å — å i Vyrbbr og svage Maskuliner: éråffå, låså, ^Iå% 



42 

Lang Vokal i Rodstavelsen i åuta og ståcVÅh & er nok altid 
bortfaldt som i sA^Æd'j?, Skade, og mJ*?, at vade. Nogle Verber har 
i Rodstavelsen, saaledes børå, Sjørå, jorå, vørå ; de to sidste 
ogsaa uden å; håå og tåå er fremdeles gjeldende Former. 

Jeg har her ikke, — ikke godvillig ialfald - - taget Hensyn 
til andet end Bygdens rette Dialekt. Henimod Gaarden Nesvold 
i sydøst, i Sidedalen Hesdalen og vod Bidet nederst i Aalen er 
der nemlig Kolonier af Rørosdialekt, mere eller mindre opblandet, 
saa at man i Hesdalen siger baaka, ææta, 

Hankjønsordene faar n — ti, naar Konson. imellem dem er 
g eller k: stugu, riiku, luku. Er det anden Konsonant bliver' 
der som oftest ø — it, foran P li — u, mens Vokalen ogsaa 
gjæme vil være lidt længere foran P. Exp. : snøru, h'øtn, høsii, 
sønu, beenspolhc, svoIh\ Juigolhi. & er altid bortfaldt, og det 
regelrette er, at Vokalerne da bliver dd'9 eller o'o; det første 
bliver sædvanlig opgivet, men netop << den Henseende er 
Folk ofte upaalidelige. Expl.: ldd'9, troo'9, frod'9, o6*9 
tråljrdd*^; støø*o er ogsaa her afvigende, og knåå'9 danner 
en Slags Analogi med kånå. kaaku, vaam bruges ogsaa her. 
hiigu, dtiffuP, tvøruil, krøtyr, føri, øvi, høvU^ holder sig væsentlig 
i Analogi med Hunkjønsordene. 

Singsaas er ligesom Aalen Annex til Holtaalen, men Afvi- 
gelserne er her temmelig betydelige. De svage Hankjønsord og 
Verberne er temmelig jævnt fordelte mellem Former med å 
i begge Stavelser og saadanne med » i første, å i anden. Iblandt 
mine Eksempler findes alene å, hvor Konsonanten er k, gh, p 
eller t: båkå, gnugM, åtåog båtå, snåpå, rågM (oiRoke, Top- 
maal, Aasen.) Derimod er r, P og v sædvanlig gunstige for 
Former som gvPå, svvå, bwå og rvvå, s^l^å, spvnå. Verbet 
„knade^ hedder knoo, men lignende Hankjønsord har mest Former 
som m)uå*9, imå^9; sHv*v findes ved Siden af s^Wå eller s^låå'o, 

Hunkjønsordene har i Rodstavelsen dels ø dels u efter sanmie 
Regel som i de nærmest forud nævnte Distrikter, dog kl^øghu, 
et Stykke Træ, en „Kløvning", hvor gh formodentlig er sildigt, 
(opstaaet ved feilagtig anvendt Opposition mod tv for gh). o i Hun- 
kjønsordene kjender jog kon^ hvor & er bortfaldet : lod'9, kn&6'9. 



43 

Oldn. kona^ hedåer ki)nå ; ogsaa af sv. Hankjønsord iindes Nora. 
bevaret i haane. De stærke Participer har sædvanlig Ligedannelse 
i ringe Grad. Indtil Singeaa« hed det styk^y (Ntr.) og «iji, (Tnf.) 
men her styk^k^e og sikjkje; hiujim hersker indtil Grændsen af 
Støren. Mærkeligt ved sin Aksent- og Kvantitetsbehandling er 
kømun'r (p: Kumar Aasen.) 

Støren. 

Verber og svage Hankjønsord faar å — Æ: gråvå, låvå, 
åtå, bårå; kun ved Siden af vuru en Bifonn vwr; samt viåuå, 
måsUy nåvå, håtå- Man mærker her meget tydeligt, at (i de 
fleste Ord) første Stavelses Vokal er mere „aaben"; og staar nær- 
mere til V end anden Stavelses, hcuine og vaane er Undtagelser^ 
ligeledes spå 'a, skua . At k n a d e hedder knoo, Slæde sW'v. Hun- 
kjønsordene har næsten alle ii — u, hvor dog det første har mindre 
Rundhed, er mere lig østlandsk u og denned ogsaa O; — ialfald 
er det saa i de fleste Tilfælde. & falder som oftest bort: kno "6, 
fro'ij, lo 'dy stø'ø men vttrftt (Emne), sjeldnere vuu. Ivoo har for- 
modentlig fulgt disses Analogi under Overgangen til at blive et 
Enstavelsesord. Af herhenhørende Ord ellers : stupuP, skuktiPy 
duu'ur, jutidjj kimml^, (afKumar). kunå og kaaku synes ene- 
staaende. Af Ligedannelser med andre Vokaler: fyry, tyryl,^ 
nykjylj, iø^'ør (o: Tiur.) kjæiæl^, spijil^, JiefnmeL 

Melhus. 

Svage Hankjønsord og Verber ligedannes som MM; dog eeta 
SjVrå og jvrå. Udenfor Ligedannelsen falder haåne, odvaane. 
spådå findes ved Siden sitspaa'9, (er en anden Slags Gjenstand); 
8 er ogsaa bevaret i Verbet knådå, men Slæde hedder s^Wå. 
Hunkjønsordene har oftest ti — u: sH^ighii, snuru, svidhi, spudu, 
tidu. Nogle har o — o: kol^o (Lampe), naasabaro, hoso, boso; 
de sidste to synes ogsaa at kunne have å, ligesom stadig i kånåf 
knådå. Af andre Ord kan anføres: jukiiP, lughnmt, kryt^yr, 
fyryljl, myt^kjy, nytjc^yli, men stytjtjk^, førr9 (Præp.) Imi. 

Apokopen. 

Den throndlijcmskc Apokopcring er en Følge af Akscntforhold 



44 

1 Sætningen^ men har udviklet sig til en Analogi^ som er af 
Betydning i Bøiningslæren. Paa den ene Side maa den skilles 
fra den blotte Elision: det, at Vokalen i et Ords Udlyd 
sløifes foran et andet Ord, der bi^gynder m^d Vokal. Dette 
er vidt udbredt i Landet, men har sjelden nogen Indvirkning 
paa Folks Mening om Ordenes virkelige Form. Paa den 
anden Side bør den ogsaa, i al Fald indtil mere Mate- 
riale foreligger, holdes lidt ud fra en Apokopering og Ak- 
sentforandring, der griber endel svage Verber i upersonlig 
Anvendelse, især saadanne, der betegner Lyd og Bevæ- 
gelse. Den sidste er meget almindelig i Solør og. i Selbu; 
andetsteds fra har jeg ikke Materiale. Hvorledes den arter sig 
i Selbu, kan sees at Exempleme : sørr. Inf., Præs. sørr, Præt. sø7Y ; 
s^ønitfVreds. s^mt^Vrsdt Sjømt; Præt. Partic. mangler i Selbu, som 
det synes, altid. 

Den egentlige throndhjemske Apokope bestaar deri, at en 
Vokal, som i oldnorsk staar ubetonet i Udlyden, bortfalder efter 
lang Rodstavelse. Hvor den er fuldstændig gjennemført, danner 
den siialedes den supplerende Modsætning til Ligedannelsen, og 
især synes den paa sine Steder at have delt de svage Substan- 
tiver og Verbernes Infinitiv med denne. Hvor Regelen er fastest, 
betegnes de Ord, som er saaledes forkortede, ved en egen Art 
Aksent. I Stedet for det Tostavelsestonelag, som kan synes 
nu at have forlidet Vokaler at udbrede sig over, indtræder her 
en Art Enstavelsestonelag, d. v. s det falder i musikalsk Hen- 
seende omtrent sammen med dette, men der findes inde i Ordet 
en Standsning i Udaandningen, eller egentlig kun en Aftagen i 
dens Styrke. Denne høres lettest, hvor Vokalen er lang, men 
undgaar dog ogsaa da let det uvante Øre, saa at man synes, at 
dri^iv i Inf. lyder som driiv i Præs. Af de Egne, hvormed vi 
her be^kjæftiger os, er denne Art Betoning ved apokoperede 
Ord kun almindelig i Støren og IMelhus; i Selbu kan man nok 
ogsaa høre den, men man føler den ikke som noget Middel til 
^t kjende en Ordform fra en anden. 



45 

Selbu. 

VedVerber med lang Rodstavelse er Apokope Regel 
i Infinitiv. I stærke saadanne findes Endelsen e vel nsesten al- 
drig. Af andre Verber skal der være Vaklen ved en stor Del, 
efter Plads og Vægt i Sætningen. Andre Verber igjen kan saa 
godt som alene bruges i den fuldstændige Fonn. I nogle Til- 
fælde kan man antage, at Ordet har e for at skilles fra et ellers 
ligelydende Verbum, i andre, fordi det er et sjeldent eller høi- 
tideligt Ord; i andre, f. Ex. kPiivje, er det, fordi Formen ellers 
vilde være for tung. Af andre Exp : teljde, stoore (være klodset), 
karske. Meget almindelig er Apokope blandt de Verber, der i 
oldnorsk bøies som spyr ja, eller som senere er bleven henført til 
den Klasse; man vilde finde langt fiere med bevaret e i Inf. blandt 
dem, der bøie^ som vitja. Man har saaledes altid spdåVf svalir 
f^yt^t^j tijj. Dog bruges de stærke Verber sik^k^e (ved Siden af 
sjeldnere sit^tj) og lijje og et og andet lignende. Om et apokoperet 
Verbum paa Grund af Konsonanternes Beskafi*enhed maa falde i 
to Stavelser, har det dog, som de andre, i musikalsk Henseende 
Enstavelsestonelag : Jiokkor, ftMWn, s^ippBP, Alle Verber, som 
har Fort idsf orm paa — te og — de, faar den apokoperet. 

SvageHankjønsord apokoperes sjelden — jeg kjender 
kun Exempleme : hommeP, dravveP, naweP og naghel^, og Bøi- 
ningen viser dem som svage. Et større Antal kan synes apoko- 
perede i Forhold til de Former, man kjender bedre; men dels 
kan det være andre Afledninger, dels rene Feiltagelser, som man 
har antaget sig, opstaaede af halvforglemte Ord eller Ord, hvis 
Entalsform man sjelden bruger. 

Hunkjønsordene apokoperes ogsaa yderst sjelden: 
hbmmeP, nøvvéP ("N y g 1 aj> Aasen), appePy spilider, ølder (o : d 1 a, 
Aasen) er Je eneste Eksempler, jeg kjender; de bøies svagt. 

Svage Intetkjønsord. Denne Klasse Ord er vel be* 
varet i Selbu, i Sanmienligning med andi*e trondhjemske Bygde* 
lag, (i Guldalen ved man sommesteds næsten intet Ord, der kan 
bøies som saadant helt igjennem) — og de apokoperes sjelden, 
h\iiweP bliver apokoperet. 



4rt 

Trestavelsesordene afkuttes i Regelen ligesom søncienfjelds : 
eeren^, teétiest; dog f. Ex. rmåte> 

A d j e k t i V e r n e har sædvanlig Deklination i stærk Form i 
Piertal som Attribut. Egentlig skulde Flertalsformerne jo ikke 
komme ind under Apokopen^ da Bøiningsendelsens Vokal ialfald i 
Nom. ikke staar i Udlyden i Oldnorsk; men alligevel anvendes 
ofte de forkortede Former i alle Kjøn^ især prædikativt. I den 
svage (bestemte) Fonn er den forkortede Form Regel og Endelse 
(e) Undtagelsen. Dog er Anvendelsen af denne svage Form meget 
indskrænket ved den substantiviske svage Form med 
efterhængt Artikel og svage Substantivers Bøining. Komparativ 
paa a r i har ar, {kaviar), Komparativ paa — r i har — 9r {i/ng9r, 
vil^l^r) mest med Enstavelsestonelag; de, hvis Stamme ender paa 
Vokal eller r faar — re; ogsaa disse har mest Enstavelsestone 
{stiUtve, beéré). 

Paa samme Trin som de sidst nævnte staar en Del af Tal- 
ordene: fitrB, $jd(/gh7, d' tt^, nijj \ tfjj\ kjiuujlo : væsentlig 
ligedan til og med Lilleelvedalen. 

Adverbier paa i og a liar sædvanlig e ; saaledes i ile, iiney 
uute, lieninie, hærre, åfte, læn^e; dog fl^l, jæn^n, it^t; dog siger 
man „it^te dee?" og har rimeligvis oftere it^t^e først i Sætningen. 
Den kortere Form af ^ikke^ gaar omtrent saa langt syd; som 
Hedemarkens Amt rækker, under visse Forhold, naar Ordet staar 
sidst i Sætningen. 

T y d a 1 e n . 

Langt flere Verber har sædvanlig e i Infinitiv; de fleste 
Verber vil man faa materialiter opnævnt med e, mindst de, der 
bøies som spyr ja, og af dem nævnes mange helst forkortede 
ogsaa i Østerdalen. Man siger saaledes helst: sææl^, sæi, sfioP, 
s^ææl^, vænn, krætev, sømm, (men tæmmje eller tæmme) — 
og ved Siden deraf: hrin^'ne, bitite eller bin^ne, hal^le, fæl^le, 
søøkiCy yyl% Sjønne, kal^le, passe, Præteritii paa — te og — d e sy- 
nes at have e bevaret næsten bestandig: tykte, bøt^te, hadd eller 
Jiadde, krævde. Adjektiver forekommer jævnlig med e baade i 
Plur. stærkt (ogsaa som Prædikatsord) og som svage. Kom- 



41 

parativerné f/nge7', tynger, øøver er eneherskende her, lige- 
som ogsaa 1 de øvre Dele af Østerdalen. Af Adverbierne er her 
jæn^ne tostavelses, og it^te forekommer jævnlig ved Siden af it^t 
og injf. 

Holtaalen. 

Verber i Inf. og Præt. paa — t e og — de bliver saa godt som al- 
drig opnævnt i forkortet Form, uden i saadanne Tilfælde, hvor det 
ogsaa kunde hænde i den øvre Del af Østerdalen; jeg har saa- 
ledes: I}eje, fl^øtite, kl^øvje, mon s'2)ceær og sømm ; fremdeles ftnnj/ie, 
Mnjde, lååteJaPpe, tyk^h^Qfl-a^le, trøske, hV^isirc; i Præt.; spord^e, 
tt/kte, Icrævde, Dog forkorter man ved flere Ord i Hovedsognet 
end i Aalen. Men endnu i Singsaas er det tyk^k^e, folede, sæujde, 
— men Fortidsformeme paa — te og — de er forkortede der. Det 
synes, som om Apokoperingen er i Fremrykning, tlii følgende 
Ord angives som opbevarede i Singsaas siden den Tid, da Præt. 
havde sit e: hæn^ siiver å jee gaå ^s teé å røørt^e, røørth opp 
aJd^t me liaå^de; sfovsHoo de i årængie, Ixetx s^desæyte. Nu for 
Tiden vilde alle Præteriter i dette Eksempel gives afkuttede. 

Svage Substantiver beholder — e; deraf kommer det ogsaa, 
at Substantiver som looia, wioå'^, ståd'^ saa stadig opgives paa den 
Maade. Adjektiver i Plur. og i svag Form har sædvanlig e 
Kompar. paa — ri og Talordene ligesom de foregaaende. itjt 
findes oftere end it^te i Singsaas, ikke saa længere oppe ; jænflie 
og jææne, læn^e. — 

Støren. 

Annexet Budalen stemmer endnu fordetmeste med Singsaas : Præt. 
paa — d e og — te apokoperet, Inf. kun undertiden, svage Sub- 
stantiver ikke; Adj. i Plur. vaklende, apokoperes især somPræ- 
dikatsord. Men i Hovedsognet og i Annexet Soknedalen kan 
alt apokoperes: Verber i Inf., svage Subst., Adj. i Plur., svage 
Adj. og Adverbier. Subst. og Adj. i Plur. som Attribut brugen vist- 
nok oftest med 9, men med Enstavelsestone; man har saaledes 
valgfrit : oks og 6k^, må''åt og måå't9, hors^ og bv'rs^9; 00%, støkjk^. 
Ogsaa Adj. i svag Form kan brudes saa: heéle vuku. Adver- 



48 

bierne er sædvanlig forkortede : jenn, Ukk,{iut, læ^cmig; it^t her 
eneste Form ; hé*em, i Soknedalen heém^. 

Melhus. 

Infinitiver og svage Hunkjønsord altid apokoperede; Han- 
kjønsordene derimod ikke: hcesjSj, selj og hadid, spo'ol^, men 
gråujne, bakke, Intetkjønsordene apokoperes, men er som oftest 
bleven Hunkjønsord; der er dog nogle Ntr. som styt^t^k^. Plur. 
paa e af Adj. findes. Advb. mm jæ^æriy åft, hé'em, Wæng, 
v'ut, Vin. 

Bøiningen. 

Naar jeg nu skal fremstille Bøiningen, saa indskrænker jeg 
dette til den regelmæssige Bøining; hvor ikke alene Sam- 
menhængen mellem forskjellige Former af ét Ord føles for- 
medelst Analogi i Sproget, men ogsaa denne Analogi er gj en- 
nemført paa samme Maade ved et større Antal Ord. Hvorledes 
Forbindelsen sker mellem Ordstammen og Suffikset hører altsaa 
ind under Rammen, men at nævne alle Arter af Tilfælde ansees 
ufornødent. Selbu's Former lægges her som tidligere til Grund, 
og i det hele hvert Distrikt til Grund for det følgende, saaledes 
at de Regler, hvorom intet nævnes, er Ting, som jeg holder for 
ensartede paa begge Steder, hvad selve Bøiningen angaar. An- 
ordningen sker efter Forholdene i Oldnorsk, i de fleste Tilfælde 
særlig efter Ordenen i Wimmers „Oldnordisk Formlære". Det er 
kun blandt de svage Verber, at saadan Inddeling ikke falder 
sammen med den, som Dialekterne selv giver Grund til, og ogsaa 
der vilde enhver anden Inddeling blive næsten ligesaa haltende. 

A. S e 1 b u. 
Substantiverne. 

HankJfBsord. a. Stærkt bøiede. 

1. Stammer paa a. Plur. ubestemt har Endeken a. 
Bestemt Nom. Sing. n; Dat. a med„Mouilléring" afforegaaende 
k eller g. Bestemt Nom. Plur. — æn^n (meget nær — erijn), Dat. 
«— åm, Nom. Sing.s efberhængte n føies umiddelbart til vokalisk 



Ubestemt 




Bestemt 


Ubestemt 


Bestemt 


iis 


Nom. 


m'n 


knakk 


kndkkini 




Dat. 


iisa 




kndkik^a 


iisa 


Nora. 


iisærij 


knakka 


knakkæn^ 




Dat. 


iisåm 




knakkdm 



Udlyd; Vokalen faar da under, langsom og omhyggelig Udtale delt 
Aksent (såå, så! 'an); paa samme Maade føies det til r og l^j men 
antager da henholdsvis supradental og kakuminal Dannekesmaade 
(gcuiry gå'arn^; heéP (Hæl)^jé'ern^). Ofte falder kun Konsonan- 
terne i den nye Stavelse, i disse ligesom i de følgende Tilfælde. 
Efter s, ty d ogn danner Artikkelen egen Stavelse (iis'n, guufn, 
reén'n); efter nj, l^, tj og dj ligeledes, men n antager palatal 
Dannelse: mun^njni, Iwn^niniy ståmn^ etc. Efter labiale og 
gutturale Konsonanter indskydes der Hjælpevokal, nemlig i: n 
bliver da selv palatal. Ex. knåppirij, låhbin^, dommin^, stadviuj, 
»madkinj, skooghinj. Bøiningen bliver altsaa: 

Sing. 

Plur. 

2. Stammer paa i. Plur. ubestemt har Endelsen — i, be- 
stemt Nom. — inflif begge med Mouillering foran ; ellers er alle 
Endelser og Regler som ved a-Stammeme. 

Sing. 

Plur. 

3. Stammer paa Konsonant Sing. bøies som ved 
a-Stammeme. Plur. ubestemt har i-Omlyd ; Nom. bestemt med til- 
føiet — n eller — iw^nj efter samme Regler som i Sing. ; Dat, Plur. 
har „Gjenomlyd". 

Ubestemt Bestemt 

Sing. manin Nom. miinjn'n 

Ab 

Dat. mårijna 
Plur. mænfli Nom. mæn^rCn 

Dat. maninåm 

h. Svagt bøtede. 
Bøiningséndelsen som ved a'^Stammeme> dog altid — in^ i 

bestemt Nom» Sing. 

i 



Ubestemt 




Bestemt 


veegh 


Nom. 
Dat. 


veéghini 
veéja 


veéji 


Nom. 
Dat. 


veejinj 
veeghåm 



bo 

1. Med kort Rodstavelse. Suffixets Vokal optages 
af Stammens udlydende å i Sing., men staar fri i Plur. 

Ubestemt Bestemt 

Sing. hånd Nom. hdnåui 

Dat. hånd 

Plur. hdnd'a Nom. hdnd'æni 

Dat. hdm^d^dm 

2. Med'*lang Rodstavelse. Stammens udlydende 
Vokal forsvinder i Endelsens Vokal. 

Ubestemt Bestemt 

Sing. gPtigge Nom. gPiiggiitj 

Dat. glhigga 
!?lur. glhigga Nom. glhiggæn^ 

Dat. glhiggdm 
I ovenstaaende Ex. og flere af dem med gg kan dette 
mouilleres i Dat. Sing. ; ved hk hænder dette ikke. Andre har 

Mouillering i alle Former. 

\\m lunkjfnsori. a. Stærkt bøiede. 
1. Stammer paaa* Bøiningen som ubestemt og i be- 
stemt Plur. ligedan som ved a-Stammer af Hankjøn. Nom. Sing. 
bestemt har a med Mouillering, Dat. Sing. — n eller — rnj, efter 
sanmie Regler som i Nom. Hankjøn, kun at g og k foran — 
iwj 'mouilleres. 



Ubestemt 

• 




Bestemt 


Sing. kjææiing 


Nom. 


fSm 

k^æærin^ja 




Dat. 


k^æærin^jin^ 


Plur. kjææringa 


Nom. 


k^ææring<en\ 




Dat. 


k^ææringdm 


2. Stammer paa i. 


Bøining 


som a-StammemeS; und- 


tagen i ubestemt Plur. og i ! 


Nom. Plur. 


• 

bestemt, hvor i indtræder 


for a og {g og virker MouiUering. 




Ubestemt 




Bestemt 


Sing. saagh 


Nom. 


måja 




Dat. 


sadjifij 


Plur. saaji 


Nom. 


eaajini 




Dat. 


saaghdm 



i 



51 

3, Konsonantiske Stammer. Plur. dannes ved 
i-Omlyd. Nora. Sing. bestemt har a med MouUering foran. Dat. 
Sing. — n eller — inj med Mouillering, som a-Stammerne ; Nom* 
Plur. ligeledes, men sædvanlig uden Mouillering af g og k foran 
— mj. Dat. Plur. har Gjenomlyd og — åm. 

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt 

Sing. tåd Nom. Md"a book hobk^a 

Dat. tå'^ån bookjin^ 

Plur. tee Nom. té*en bøøk høø'kini 

Dat. tåX'^åm hobkåm 

b. Svagt høiede. 

Endelserne stemmer med Hensyn til Konsonanterne med de 
stærke Hunkjønsord. 

1. Med kort Rodstavelse. Plur. ingen Endelse, vex- 
lende med L 

Ubestemt Bestemt 

Sing. vuku Nom. voko 

Dat. vtikuni 
Plur. vtikti Nom. vukurij 

(vuhii) {vnkidnO 

Dat. vtiktim 
(vukuåm) 

2. Med lang Rodsfavelse. Plur. paa a. 

Ubestemt Bestemt 

Sing. tonge Nom. tonga 

Dat. tongæn^ 
Plur. tongå Nom. tongteni 

Dat. tongåm 

III. Intetkjønsørd. a. Stærkt bøiede. 

Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt 

Sing. boor Nom. boåre^ ægg æ'jje 

Dat. bodri te^jji 

Plur. hoor Nom. boora ægg æ'jja 

Dat. bodråm ^^ggdm 

I* 



b. Svagt høiede. 

Ubestemt Bestemt 

Sing. oiighe Nom. odghe^ 

Dat. odghi 

Plur. ooghe Nom. odgha 

Dat. odghdm 

Adjektiverne. 

a. Stærkt bøiede. Intetkjønsendelsen — t gjør som oftest 
. lang Rodvokal kort; dog holder den sig sædvanlig lang ilntetkjøn^ 

naar Stammen ender paa v, n, r eller P; Forholdet heri er som 
oftest ligedan som paa Østlandet. Plur, kan være ubøiet; kfr. 
foran Pag. 46. 

Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn 

Sing. lådgh låågh låkt 

Plur. lååglie Idågha lååglie 

Intetkjøns — t bliver i visse Tilfælde efter Dialektens Lydregler 
palatalt (bree, bret^t; rot^t); det paavirkes som Pag. 36 antydet 
til supradental, kakuminal eller palatal Dannelse ved foregaaende 
Konsonanter af tilsvarende Art. 

Stærke Participier og Adjektiver af samme Slags Dannelse 
har noget flere Former: 

Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn 

Sing. vdk^irij val^a vak^i 

Plur. vaktne vaktna vaMne 

En stærk Adjektivbøining med særskilte Dativformer fore- 
kommer af Eiendomspronomineme : 

Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn 

Sing. Nom. tnirijnj mit mit^t^ 

Dat. miindm miina mit^tj 

tlur. Nom. miine, miina, miine 

Dat. miindm eller miine i alle Kjøn. 
Tilsvarende: voom^ voor vortK 

b. Svagt bøiede. Attributivt stillede har Adjektiverne 
i den svage eller bestemte Form undertiden -^ e i alle Former; 



53 

sædvanlig staar de apokoperede, kfr. foran Pag. 4(5. Naar Sub- 
stantivet er underforstaaet, bøies det svage Adjektiv som de svage 
Substantiver; i Plur. er dog Endelserne ens for alle Kjøn: 
Hankjøn Hunkjøn Intetkjøn 

•V, 

Sing. Nom. lååglmv^ låågha lådghe 

Dat. lååglia låågliæiii lååghi 

Plur. Nom. lååghcenj i alle Kjøn 

Dat. lådghåm, i alle Kjøn. « 

c. Kom par at i o n en. 

Posit. Kompar. Superl. 

a. stoar stdd^re stcist 
lang Wng^r længst 

b. ræd^d rædjdar reedjdast. 

Verbernø. 

I Verbalbøiningen er Analogien løsere og Tilfældene mang- 
foldigere end i Nominernes. Mine Paradigmer nærme sig derfor 
noget til almindelige Exempler. 

J. Stærke. 
Iste Klasse. 



Præs. Inf, 


Præs. Tnd. 


Præter. 


Præt. partic. 


brin^n 


brinfli 


bran^n 


brun^ni 


bit^t 


bitit 


batt 


bun^dinj 


dætt 


dcett 


datt 


dutjti 


s^dPv 


s^åPv 


skaPv 


shiPvi 


stikk 


stikk 


stakk 


stilcjkjinj 


iyoo 


^ygg 


tdgg 


tyjjin, 



Pt. partic. med u i Rodstavelsen er uden Sammenligning 
hyppigst, ogsaa hvor følgende Kons. er g eller k. 
2den Klasse. 
Inf. Præs. 

dråpå dreep 

bårå beer 

stam steeP 

jåå jii 

En stor Del Verber, som i Oldnorsk hører til denne Klasse, er kom-* 
men hen i andre^ især i den næste ; saaledes findes ogsaa droop i Præt, 



Præt. 


Pt. Partic. 


draap 


dnpinj 


baar 


birin-^ 


staaP 


sttlHnj 


gaa 


• • • 



54 



3 Kl. 



Inf. 
drågliå 

gålH 

svlidr 



Præs. 
dreegh 

jeeP 

svåar 



Præt. 
droogh 

god^ 

svoor 



sMd slee sloo 

4 Kl. biit Mit beetj 

sngh sngh seegh 

5 Kl. bryyt bryyt brodtj 

fryys fryys froos 

syy syy sod 

fl^yygfi' fl^yyg^^ fl^oogh 

6 Kl. bPåås bPees bPees 

Præs. paa — r har et ringe Antal af de 
lyder med Rodvokalen, saaledes f. Ex. seer af 



Pt. Partic- 
drijin^ 

I 9^*i 

sviri 

slii 

bitjifij 

• m % 

Sljl 

brytii 

frysi 

sydi 

hPååsi 
htdjU 

Verber, som ud- 
Sjåå, døør af dæy* 



II, Svage. 

1 Kl. Præteritums Endelse sædvanlig — t. Mouilleret g og k 
bærdes foran det. Endelsen — d forekommer efter v, men 
ogsaa der er — t det sædvanlige. Efter gh og efter Vokal er d 
Endelsen; efter Vokal fordobles den, og Vokalen bliver kort; Pt. 
Partic. hedder som Præt. Ind. Præs.-Endelsen e bortfalder efter 
enkelt Vokal, men ikke altid efter oldn. Diftong. Exempler: 



Præt. Partic. 
jømt 
pl^øghd 
ødd 
rodd 



Inf. Præs. Præt. 

jømm jønime jømt 

pPæy pPæye pPøghd 

00 øø'e ødd 

roo roo rodd 

Præs.-Endelse — r findes i et ringe Antal Ord, som udlyder 

paa Vokal, og oftest ogsaa i disse valgfrit, f. Ex. i snøør, fiåår. høør 

og k^øør har i Præt. /loor, ftjoor. Pt. Partic, lægger dertil — t. 

2 Kl. Endelsen — ja i Inf. er i denne Klasse sædvanlig 

borte (kfr. Pag. 45) og dermed mangler det ene Mærke paa Bøi- 

nihgsklassen. I de fleste Ord har Præt. og Partic. antaget Præs.- 

Stammens Vokal; og dermed falder Klassen næsten sammen med 



55 

den foregaaende. Et stort Antal Ord liar antaget — e i Præsens 
og saaledes gaaet helt over til den. Typen for de fleste af disse 
Verber bliver altsaa: 

Inf. Præs. Præt. Pt. partic. 

dooP cmP dbort^ doovtK 

Kun nogle faa Verber har beholdt sin gamle „Gjenomljd" 
uden at danne nogen udbredt Analogi; f. Ex.: 

spmr spoor spoart^ 

lægg laa lakt 

3die Klasse er gaaet tilgrunde som Analogi; Bevarelse af 
dens Bøiningsformer i Overensstemmelse med Dialekten findes 
kun nogenlunde i 

låvå kvi levd levd. 

Et Minde om denne Klasse er det vistnok; at et Antal Ver- 
ber mangler Ligedannelse eller har den valgfri; saasom gaap eller 
gåpå, spaar eller spårå, vaar. 

4 d e K 1. a. Med kort Rodstavelse : 

« 

Inf. Præs. Præt. Pt. partic. 

sinåka småkå småkå sniåkå 

b. Med lang Rodstavelse: 
JccUjl kalUe Jcaljla Icaljla 

kPUvje kl^åvje kPdvja kJ^dvja 

Imperativ af Ord med lang Rodstavelse og Ord af 4de 
Klasse med kort Rodstavelse lyder som Iniin.; altsaa fin^fi^, hiit, 
8påår, kaljl, småkå, kPåvje. Ved andre Ligedannelser hænder 
det; at Infin. anvendeS; f. Ex. jårå, og med foregaaende Nægtelse 
endog å (o: at): it^t å jårå tfe = gjør det ikke. Udbredelsen af 
saadan Imper. op igjennem Dalene har jeg ikke Besked om; 
men i Melhus synes den gjennemført. I Selbu er der ialfald 
sædvanlig eget Lnper. af Ligedannelser; hvilket oftest omtrent 
svarer til StammeU; f. Ex. lees af låså'^ men af bårå, f. Ex.; 
bruges oftest baar i Imper. En stor Del af dem kan have ^en 
Imper. Plur. paa — a, men der er Frihed i Anvendelsen; og 
Forbindelsen mellem Suffixet og Stammen er vaklende : medens 
nemlig draagh har i Plur. draågJia, saahar Jiafig i Plur. M^^ja; 
Analogi fra saadanne Former som sidstnævnte har grebet om sig 



56 

til Verber, hvor intet n hører hjemme, f. Ex. tcuiy Plur. tarijja; 
disse Imper. Plur. paa — n^ja har oftest Nasalering af Endel- 
sen : liaujja. 

Præs. Partic. dannes paa — ænjfi af Ord med lang Rodsta- 
velse, paa — ån^n af dem med kort ; sjeldnere anvendes Endel- 
serne — ænjes og ånies : drékkæuin og drekkæ^ises, åiån^ og åtån^. 

Reflexivt d a nne de Form er har i Inf. sædvanlig — o« og 
— ås men idetmindste af stærke Verber tillige kun — s: firijn^as 
eller finjS, hiitas eller bies, kradvas, scidPas, spadrns, læggas. 
I Præs. mest — es, hvor den refleksive Form ikke har no- 
gen særegen 'Betydning; saaledes bittes i legemlig Forstand, men 
biss overført; kråcCves, sdctPes, spadres'^ Præt. krctftes, spodrt^es, 
kal^l^as. 

B. Tydalen. 
Substantiverne. 

Medens iSelbuU og nn beholder sin Kvantitet foran Artiklens 
n i forskjellige Kasus, og nder danner en Bistavelse, saa forlænges 
her Rodvokalen, og Stavelsedelingen falder inde i den: stffal^n, 
mæ^æn^n. Saaledes er det ogsaa hele Guldalen igjennem. Mo- 
uillering af k og g til fej og j i visse Former er i Tydalen usik- 
ker ; i somme Ord er den afgjort tilstede, i somme ukjendt, i de 
fleste valgfri; nogle siger „på veégha", andre „2^ veéja^, „taake'* 
og taåkje. Den Hjælpevokal i, som efter visse Konsonanter knytter 
Artiklens n til Stammen, synes at anvendes i Tydalen som i 

Selbu. Dog forekommer ogsaa høe/v^n, bøø'gJi^ru Da der ikke 

•^ 

er nogen Nasalvokaler, bliver der a for a i somme Kasus, og 
Æfor a. 

Dette a, som ethvert a i Bøiningsendelsen her, er temmelig 
høit, d. V. s. nærmer sig til d. I Dat. Plur. kan undertiden 
høres åm; sædvanlig syntes jeg, at det var 9m, ligesom i Øster- 
dalen, men jeg vil for Tydalen hellere sætte o, som en Mel- 
lemlyd. Den samme Tvivl gj ælder ogsaa Holtaalens Præste- 
gjæld; Folk i Bygderne her anser Vokalen for „e" eller = ø i 
„sødt", ligesom de ogsaa ellers i Regelen er tilbøielige til at an- 
tage Vokalen for 0, hvor jeg synes at høre kort 6. Stammer 
paa i synes at væro .ringefre i Antal end i Selbu. 



i 



67 

I. H a n k j n s o r d. Nom. Plur. bestemt af a-Stammer og 
svage Hankjønsord liar bredere Vokal end i Selbu; a eller å: 

n. Hankjønsord. a-Stammer har bestemt Nom. Plur. 
— anj. Svage Himkjønsord med Ligedannelse hedder i Nom. Sing. 
bestemt ligedan som i^bestemt {høsu, lødxi) ; de; der ikke har Lige- 
dannelse; har anden Bøining end i Selbu : 

Ubestemt Bestemt 

Sing. vbgge Nom. vogga 

Dat. voggån^ 
Plur. vogga Nom. vdggån\ 

Dat. voggdnu 
in. Intet kjønsord. Dat. Sing. har Endelsen a. 
Ubestemt Bestemt 

Sing. bool^ Nom. booPe 

Dat. booPa 
Plur. bool^ Nom. booPa 

Dat. > bodlom* 

Adjektiverne. 

Bøiningen falder i alt væsentligt som i Selbu. Eiendoms- 
promominerne våår og dMr faar ikke — ni Nom. Sing. Han- 
kjøn; Dat. Sing. har Endelsen — e, og anvendes for alle Kjøn. 
I Kompar. af Ord som stoor er Omlydsvok, en mere normal end 
i Selbu. 

Verberne. 

I. De stærke frembyder forskjellige Afvigelser fra Sel- 
bus, men Forskjellighedeme er spredte undtagen i Pt. Partic.; 
og deri findes en Mængde Sideformer. 

1 Kl. har mest u, som Selbu: funfliiy men ogsaa fyr^ni. 
De mest anvendte Participformer i 2; 3 og 4 Klasse har snarere 
Vokalen e i Rodstavelsen end f og i: beri, feri, bet^i. I 5te 
Klasse findes dels o i Rodstavelsen (broti, skott), dels u (lughi, 
flhight). I 6 1 e bPesi ved Siden af bPåM. 

I Partic. mouilleres g og k ofte, og dermed forandres ofte 
ogsaa e til t, w til y; wji ved Siden af vegi, dryJc^kfi ved Siden 
af drukki 



58 

II. Svage Verber. Apokopering er, som foran frem- 
stillet, mindre hyppig baade ijlnfin. ogPræt.; derfor ogsaa — je 
oftere i Infin., især af dem, der bøies som elska. — de i Præt. er 
noget hyppigere end i Selbu, især naar r og l^ gaar foran; d 
beholdes ogsaa i Partic. : fooPy ford^de, ford^d. r d bliver da 
oftest kakuminalt. 

Imper. Plm\ paa — a kan bruges, men maaikke nødvendig 
bruges ved Plur. Ex. taa^ taaja. Præs. Partic. paa — an 

og — dWj. 

C. Holtaalen. 
Substantiverne. 

I Sing. forsvinder i Aalen og Holtaalen Forskj ellen paa 
stærk og svag Bøining. Hvad man i Tydalen har som stærke 
Endelser, bruges her ogsaa som svage i Sing. Hjælpevokalen 
er 9. Dat. Plur har jeg noteret som — om eller som — 9m, 
hvilket kun afviger med Hensyn til Virksomhed af Læberne; 
Indfødte tror snarere, det er ø som i søU. Mouillering af g 
og k bruges i de øvre Bygder ikke i Substantivbøiningen. 

I. H a n k j n. Svage Hankjønsord med lang Rodstavelse 
saavelsom alle stærke faar kun — n eUer — 9n i Nom. Sing. be- 
stemt. Den under Tydalen omtalte Kvantitets- og Aksentomflytning 
gjælder derfor her ogsaa svage Hankjønsord; af de stærke faar 
man altsaa kvæ'*æljn, må^an^, af svage grå^auj, skti'urn^, ligesom 
søndenQelds, ja endog ee^'r^nj, skjøntdet i^rent Sprog udtales ^^(2e 
i ubestemt Form. Ligedannede svage Hankjønsord faar nj i 
Nom. Sing.; i Dat. Sing. synes der at forekomme baade stågå 
som i Tydalen og stågsm {om? øm?); Plur. helst stågå og Dat. 
ståg9^7i. 

II. Hunkjøn. I Aalen og Holtaalen har man ligesom i Ty- 
dalen langt oftere a og an^ i Plur. af Hunkjønsord end i Selbu ; 
ogsaa i Indset synes man at gjøre Overgangen fra Østerdalens 
— er i Plur. gjennem o verveiende Anvendelse af — a. IDat. Fem- 
Sing. anvendes Endelsen — n ved de svage som ved de stærke 
og de samme Forhold opstaar saaledes her, som i Nom'. Sing. af 
Hankjønsordene, f. Ex. „ti på'arij^'. Flertal har — A, bestemt 



59 

— åfij, mens det mere blandede Sprog ved Eidet har — arij 
som i vulgært throndhjemsk Bymaal. 

Singsaas derimod skiller mellem stærke og svage Substantiver; 
ligesom det ogsaahar fuldstændig Anvendelse af Flertalsdannelsen 
paa — i, Nom. Sing. af svage Hankjønsord med lang Rodstavelse 
har — inj, f. Ex. gran^nin^, men man har — ån^ vexlende med — 
en i svagt Dat. Hunkjøn. De ligedannede Hankjønsord har 
Dat Sing. paa -^ dm. Hvor n skulde føies umiddelbart efter 
n^n og IjL, sker der Aksent- og Kvantitetsombytning som foran 
Pag. 56, men efter l^ talder n selv bort. Bestemt Form af 
kvæl^l hedder derfor kvæ'*æl^, Dat. Sing. af sil/, hedder sVil^, 
Den -bestemte Endelse i Flertal af dem, der har Plur. paa — a, 
er (Bn^, omtrent udtalt som i Selbu. Mouillering af g og k anvendes 
ikke for Artiklens Skyld, men af g forekommer den i Bøiningen 
alligevel ved Virkning af foregaaende Vokal; låågh (Fem.) har 
f. Ex. i Plur. læ<Bi eller læcB'j^r, hoogh (Mask.) PL høøif 

Adjektiverne. 

Egen Hunkjønsform i Flertal af det almindelige stærke Ad- 
jektiv er mig ikke opgiven i Holtaalens Præstegjæld. Adj. paa 

— inj kan baade have — iwj og — a i Hunkjøn EntaJ. Deres 
Plur. er paa — ne høiere oppe, men i Singsaas paa — eii med 
Tostavelsestonelag. Bestemt uden Substantiv bøies Adj. som de 
svage Subst. : kviiten, Plur. kviitan^ i Hankjøn i Aalen og Holt- 
aalen, kviitini, Plur. kviitæn^ i Singsaas. Eiendomspronomineme 
har Dat. Sing. minfi i alle Ejøn. 

Verberne. 

I. Stærke. De fleste Fortidspartic. i 1ste Klasse har som før u: 
hun^din^; fun^ninj, druk/c\i, men ogsaa drikki. Infin. af 2 og 3 El. 
er omtalt under Ligedannelsen. Deres Præs. har sædv. e (fee7', 
lees), men foran l^ i Singsaas ofte æ {stææl^, gææP). I Pt. Par- 
tic, endnu ofkest e (eller ^); især foran r og V hyppig ø og 6; 
undertiden, men sjelden kan ø eller o findes ved andre Kon- 
sonanter; g og k mouilleree sædvanlig, og da bliver ofte et e 
i Bodstavelsen ligedannet med Endelsen i. Man har saaledes i 



60 



Aalen: lijji, biji, it^i, lesi (Itsi), drepi, heri, s^eri, grevi, kemirij 
eller kømin^, søm; i Holtaalen: ePi eller olH, føri, golH, grevi, 
dregi, drepi, leki (?) svøri; i Singsaas: børi, it^i, lesi, s^eri, 8tøl% 
Ukii, voghi eller veji, suvi, ølH, gølH, gneji, dreji, grevi. I 4de 
Klasse bit^i, sHit^i og lignende^ i 5te brøti, skøti: i 6te hPåssi, 
men lååii. 

II. De svage Verbers Bøining er, naar man bortser 
fraApokopen, den samme som iSclbu. Endelsen — de i Præt. 
af 1 og 2 Kl. er kanske endnu noget hyppigere end i Tydalen. 

Imper. Plur. paa — a findes: faar, PI. fcmra, 

E. Støren. 
Substantiverne. 
Dat. Plur.s Endelse er — om, men i Annexet Horg — 

om. Mouillering af g og k finder ikke Sted. Hjælpevokal foran 
n er ikke i, men 9 (eller e?) som i Holtaalen. Som ellers i 
Guldalen Kvant, og Aksentskifte ved n og 1 foran Artiklen : 
så'^ån, fce'^æl^n (thi n falder dog ikke bort som i Singsaas). 

I. Haokjfnsørl a. Stærkt bøiede. 
1. Stammer paa* a. 



2. 



3. 





Ubestemt 




Bestemt 


Sing. 


åås 


Nom. 


dd's'n 






Dat. 


åå'sa 


Plur. 


ååsa 


Nom. 


ååsan^ 






Dat. 


ååsom 


Stammer paa i. 








Ubestemt 




Bestemt 


Sing. 


lætt 


Nom. 


WWn 






Dat. 


læ'tta 


Plur. 


\ætte 


Nom. 


lættinj 






. Dat. 


Icettom 


Konsonantstammer. 






Ubestemt 




Bestemt 


Sing- 


foot 


Nom. 


foot'n 






Dat. 


foota 


Plur. 


føøt 


Nom. 


føø'fn 






Dat 


fobtom 



61 



b. Svagt høkde. 
1. Med kort Rodstavelse. 

Ubestemt 
Sing. påså 



Plur. påså 
(efler pås&'a) 

2. Med lang Rodstavelse. 

Ubestemt 

skiCul^ 

skuuW) 

shiiiPa 



Bestemt 

påsåfij 

påsåm 

påså'anj 

påså^om 



Sing. 
(eller 
Plur. 



Bestemt 
skiiuH^in^ 
skuid^am 
skiiuPanj 
skutd^dm 
Fra Åpokoperingen i den ubestemte Form skriver det sig, 
at f. Ex. bå'tt^n her bøies svagt, fordi Stammens egen Form i 
dette Ord paabød den Deling af Aksenten, som hører til ved 
ubestemt Form af et svagt Substantiv med lang Rodstavelse. 



11. HoBkJf Iltord. 


a. Stærkt høiede. 


1. Stammer paaa* 




Ubestemt 


Bestemt 


Sing. kiærring 


Nom. k^ærringa 




Dat. k^ærringen 


Plur. kjcerringa 


Nom. kjcerringaui 




Dat. kjæmngom 



Der findes ogsaa Flertalsdannelse paa — ja: kPt>vv, 
PL kPt>vja', — jarij, — jom; kPwve bruges som Sideform 
i Plur. 

2. Stammer paa 1. 

Ubestemt Bestemt 

Sing. bjøhrk Nom. Ije^hrka 

Dat. bjø'hrken 

Plur. bjøhrke Nom, Ijøhrkin^ 

Dat bjøhrkSm 



62 



3. 



a. 



b. 



Konsonantstammer. 






Ubestemt 




Bestemt 


Sing. 


stang 


Nom. 


stanga 






Dat. 


stå'ngdn 


Plur. 


stæng . 


Nom. 


stæ'ngBn 






Dat. 


stångoni 






Svagt bøtede. 


• 


Med ]s 


:ort Rod 


stavelse. 






Ubestemt 




Bestemt 


Sing. 


stuiim 


Nom. 


stutinc 




• 


Dat. 


stimuni 


Plur. 


sttitvu 


Nom. 


stmvimi 






Dat. 


stuivum 


Med 1 


ang Rod 


stavelse. 






Ubestemt 




Bestemt 


Sing. 


M'an^n 


Nom. 


Mwjwa 


(eDer 


kån^n^) 


Dat. 


kanjnonj 


Plur. 


kånflw 


Nom. 


kaninonj 






Dat. 


kanjnom 



IHorg skal o indtræde for Størens o. Ligesom blandt Han- 
kjønsordene af tilsvarende Bøining, saaledes er der ogsaa her 
Ord, som for sine Aksentforholds Skyld har faaet svag Bøining, 
— ja. Ordene for „Søster" og „Datter" har havt den Skjæbne 
videre omkring, end Analogien hjemlede det, idetmindste over 
hele den her omhandlede Dialektgruppe. I Støren følger de de 
andre svage Hunkjønsord i Overgang til Enstavelsestonelag: 
dv'tt^', sb^st9r, bestemt dv^tra. 

III. Intetkjfnsord. 
Bøiningen er nøiagtig som opført for Tydalen. De svage 
Intetkjønsord er for en Del bleven svage Hunkjønsord, og de, 
som er tilbage, laaner tildels Flertalsformer fra Hankjøn. 

Adjektiverne. 

Bøiningen som tidligei'e, men Apokopering ei" almindeligerei 
Stærkt Fem. Plur. paa — a (mango) bruges ved Siden af den 
apokoperede Form. Adj. og Partic. paa inj har i Fem. — a^ 



63 

Ntr. e, Plur. apokoperet: valcsinj, vaksa, vakse; Plur. vdks'n 
(tildels d?). Eiendomspron. våår har i Soknedalen Nom. Sing. 
Hankjøn vån^n; Dat. Sing. hedder i alle Kjøn minj, våår etc. 
Svage Adj. findes som Attribut med e, men med Enstavelsestone. 
Uden Substantiver bøies de som tilsvarende svage Subst. 

Verberne. 

I. Stærke. Participiets Intetkjønsendelse er e, dog findes 
nogle paa --i. Meget overveiende i Rodstavelsen er her o. 
Som Ex. paa 1 kan her anføres finjti, fanflt, fon^nin^n; 
drikk, drakk, drokji^in^'^ dætt, datt, dotte'^ tygg, tvgg, togge; 
song, sang, sange. I 2 og 3 E^asse har Præsens en no- 
get bredere Vokal end i Selbu og Holtaalen: bæær, s^æcBr, 
gææP, k^æmmy sææv. Den i Størstedelen af dette Præstegjæld 
vidt drevne Svækkelse af g efter Vokal giver Bøiningen et tem- 
melig broget Udseende: dråwå, dræi, droou (diftongisk), driji; 
våwå, væi, voou, votve. I 4 d e Klasse er i Pt. Partic. i her- 
skende i begge Stavelser: bit^i, skrik^i, drivi. I 5te lOasse: 
bryyt, brodt, brotini; kryyp, kroop, krope; ryyk, rook, roke eller 
Soknedalen rokje; lyy, Ivu, hnie, 

n. Svage. Expl. paa Præt. med — ti Endelsen har man i 
8Vrt\ (sørgede), såurt^ eller såJdt, dobvt^ ; di Suffixet har man i fød^d, 
vodjid, levd, tagd eller tawd, pVvgd eller pl^æyd, dvgd eller dvud 
(duede). Det sidste Ord overrasker ved den uventede Præsensform 
dnytør. Bortfalden er Endelsen i: spoor, tars^, hodr, k^dor, saa, 
laa, I 4de Klasse er der den ^vigtige Afvigelse fra de fore- 
gaaende Dialekter, at Præs. Ind. ved Verber med lang Rodsta- 
velse har Endelsen — a. kl^tyvj har saaledes kpf>vja baade i 
Præs., Præt. og Præt. Partic. Da dette ikke er Tilfældet i Mel- 
hus, er det aabenbart, at den stærkt brugte Gjennemgangsvei til 
Orklas Dalføre og endnu vestligere Egne har sat dette Mærke 
paa Bygdens Sprog. Thi Støren stemmer i denne Henseende 
med Rennebus Dialekt. 

Impen kan have Plur* paa — a: gakk, PI. gakka* 
Pr. Partic. har Former paa — nj og paa — n^des. 



G4 



F. Melhus. 
Substantiverne. 

Dat. Plur.8 Endelse er — Aw. Mouillering af k og g er 
meget udbredt, men ikke til blot jtj og j som paa de øvrige 
Steder; der opgives ogsaa i somme Kasus Former uden Mouille- 
ring^ saa der er formodentlig nogen Vaklen. 

I. Htnkjinsord. a. Stærkt bøiede. 

1. Stammer paa a. 

Ubestemt 
Sing. ståJck Nom. 

Dat. 
Plur. ståJcka Nom. 

Dat. 

2. Stammer paa i har i Plur- e, bestemt Nom. Plur. — 
inj og Mouillering foran: bmt^t^k^e og bætjtjkjinj; vaed^d^e; vaje. 
3. Eonsonantstammer. 
Ubestemt 
Sing. boogh Nom. 

Dat. 
Plur. bøø'gh^r Nom. 



Bestemt 

stå^tjt^kjen 

stå't^tjkfl 

ståkkcms 

ståkkåm 



Bestemt 

boqj^n 

booja 

bøø'gJøm^ 

bodghåm 



6. Svagt bøiede. 

1. Med kort Rodstavelse. 

Ubestemt 
Sing. håghå Nom. 

Dat. 
Plur. håghå'a Nom. 

Dat. 

2. Med lang Rodstavelse. 

Ubestemt. 
Sing. tange Nom. 

Dat. 
tlttr* tanga Nom. 

Dati 



Bestemt 

håghån^ 

Jiåghåm eller — å*a 

håghå'ani 

håghå'åm 

Bestemt 

tangini 

tanga 

tanganj 

ta/ngåmk 



1»^ 



II. Jlunkjfnsord. a. Stærkt hølede. 
1. Stammer paa a* 
Ubestemt 
Sing. k'^cen'ing 



Plur. kjcerringa 



Nom. 
Dat. 
Nom. 
Dat. 



Bestemt 

k^ærrin^na 

kjærtinifien 

k^ærringatij 

k^æfiringåm 



2. Stammer paa i har i Plur. — e, bestemt — mj med 
Mouillering: Ijøhrtjkje, bjøhrtjkjin^, ellers som a-Stammerne. 



3. Konsonantstammer. 
Bestemt Ubestemt 

Sing. stang Nom. st&'n^na 

Dat. stSn^nen 
Plur. stæ'n^nfir Nom. stæ'n^nem} 

Dat. stå^ngåm 



Bestemt 
tåå 

tææ 







b. 


Svagt bøiede. 




1. 


Med kort Rodt 


it'avelse. 








Ubestemt 




Bestemt 




Sing. 


snum 


Nom. 
Dat. 


sniirtt 
snunmj 




Plur. 


snuruta 


Nom. 
Dat. 


snuru'an^ 
snuru'åm 


2. 


Med 1 


ang Rods 
Ubestemt 


tavelse. 


Bestemt 




Sing. 


ati 


Nom. 
Dat. 


9å^ånj 




Plur. 


9u'å 


Nom. 
Dat. 





Ubestemt 

tåå''a 

tå"ån 

tæ^æn 

tåå^'åm. 



111. IntetkJfOBord. 

Ubestemt Bestemt 

Sing. pl^dgg Nom. pl^dd^d^je 

Dat. pl^ådidije 

Plur. pl^agg Nom. pPddid^a 

Dat. pPåggåm 
De svage Intetkjønsofd er mest bleven Hunkjøn* 



66 

Adjektiverne. 

fiunkjønsform i Plur. synes ukjendt; Plur. paa — e gives 
endnu. Adj. paa — uij er sjeldne, de har sædvanlig ligesom 
stærke Pt. Partic. kun — e i alle Kjøn og Tal. hPyyHn^, gæælHn^ 
har ingen egen Hunkjønsform. Den substantiviske Bøining af svage 
Adj. har i Hunkjøn Nom. Flertal paa — ån^ som Substanti- 
verne, men Intetkjøn paa — awj, laant fra Hankjøn. Eien- 
domspromineme i Dat. Sing. mmj, våår etc. 

Verberne. 

I. Stærke. Pt. Partic. har sædvanlig Endelsen — e. 
g moiiilleres til j, gg til d^dij, le til tjc^ og kk til t-^tjjcy liste 
Klasse mest o som Rodvokal i Partic.: fon^ne, vohl^tey men tygg, 
tågg, tådjdije'^ søng, sang, sån^ne. I 2 og SB^asse Præs. paa æ 
drææghy fæeer; i Annexet Flaa og endel af Hovedbygden drtei; i Pt. 
Partic. — e: drepe, bere, vere, ete, veve, v^e, greve, fere. Præt. i 
4de Klasse ee: beet, seegh, sveek; undertiden æi: stæi, ræi, vræi. 
Partic. i denne Klasse sædv. e : seje, stege, rede, tildels i : svitjkji, 
shitjkji. I 5te Præt. au : hau, braut, flhu ; i Partic. ø : bøde, 
strøijk^e, fPøje. 1 6te Kl. Præs. bPææs, Partic. bVeese, greete, leete. 

II. Svage. Præterita paa — t er fuldt saa overveiende over 
dem paa — d som i Selbu. Tilsyneladende borte er Endelsen 
— de ispooP, sniooP, kpul^, JøuP, saa, hau,laa; Partic. smoorfi, 
h^iirfi. I 4de Klasse er Præs.endelsen — e, ikke — a som i 
Støren. 

Imper. Plur. paa — a synes ukjendt. Da Lnper. som 
oftest lignede Inf., antog man dette som Bydeform, ogsaa hvor 
Inf.; men ikke Verbalstammen; havde Ligedannelse; man siger 
ikke alene låvå for „lov", men ogsaa for n^ev^] man har såvå* 
dråghå o. s. v. i Imper. Sing. 



67 



For at man lettere skal kanne identiiicere sig Exemplerne 
tilføies her et Glossar over mindre let gjenkjendelige Ord, der 
ikke er oversatte i Texten. 

høø'gli^n, best. n6m. pi. m. 
Bovene. 

høøUcua, best. nom. s. f. Bjælde- 
koen ; bøølsoidn, Bjeldesauen 
og høølsolamha (best. dat. 
s. n.) dens Lam. 

daani^, best. nom. s. m. Dalen. 

daPa, m. Speciedaler. 

dånå, V. drønne. 

drawclr, m. ' en vis Ret af kogt 
Melk. 

drågåf dråghd, v. drage. 

dråpå, m. Draabe. 

dråpå, V. dræbe. 

dråwå, se drågå. 

drekkeenjTiy drekkæn^es, v. præs. 
part. drikkelig. 

dughur, dtiguP, m. Formiddags- 
eUer Middagsmaaltid. 

duugh, V. due. 

diiwur se dughur. 

dooP, V. dølge. 

€, pron. jeg. 

eererij, (rettere eerænj) n. Ærinde. 

eeta, v. spise. 

el% V. pt. partie. opfødt. 

Bs, pron. pi. os. 

9u, f. Øie. 

falide, V. fastsy den ombøiede 
Kant paa Tøi. 

fårt^å'nå, v. fortixme. 

feda, best. dat. s. n. Fjeldet. 

fttr, n. (f ?) Fjær. 

5* 



ååtå se åtå. 

ååtvårå, v. advare. 

ådå, V. vrimle, krybe. 

åtå, V. æde, spise. 

åvå, adv. ovenfor. 

åvåiåår, m. Nedbør. 

bda, V. bade. 

baaka, v. bage. 

bvrd se Jfim. 

bvrs^, htfrsh, f. Bøsse. 

&c!M, V. bage. 

båråf V. bære. 

båtå, m. Bid, Mundfuld. 

bå'tfn, m. Bund. 

beeyispoPii, f. Benpibe. 

teé/e, adj. komp. bedre. 

ft^e, V. bede. 

b-ijif V. pt. partic. bedet. 

bPaa, V. blade. 

bPååsj V. blæse. 

bPistre, v. fløite. 

bPyyHni, *^j' undselig. 

6o{w/7i, m. Bov. 

6oar, JooP, n. Bord. 

bosoy f. Leie af slet, især uor- 
dentlig, Beskaffenhed. 

bråfiå, m. Brand, Svie, Liden- 
skab. 

bt'ustuuk, m. Vest. 

bærre, bæ7'e, adv. 1. blot; 2. rentud. 

bdrfatt, adj. barbenet. 

bøhrk, f. Birk. 

ftørd, se JÆra. 



68 



fil^l, adv. formodentlig, vel. 
flMtfn, V. blive flad. 
flhighii, f. Flue. 
fi^ytjt, fl^øt^te, V. flytte. 
frania, adv. foran. 
frdd'9, frb^o, f. Skum. 
fyrj/f præp. foran. 
fæl^le, V. falde. 
føry, føri, føn^d, se /V/ry. 
fool?, V. følge. 
ya/nA:; V. imper. sing. gaa. 
gvlHy gåPå, v. gale. 
gåmd, m. Fomøielse. 
gåsåy V. dampe. 

yÆvå, m. Gave. 

gnåghå, v. gnave. 

gråvå, v. grave. 

gææPini, adj. gal, ui'igtig. 

haguPu, liagolhi, f. Havgule, en 
tør Vestenvind om Sommeren. 

AaZjfe, Jhaljl, holde. 

/røn(/, V. imper. s. hæng. 

Jian^nsåmå, v. behandle, haand- 
tere. 

Jiåå, V. have. 

hågliå, m. Gjærde. 

/idwdr, m. Hammer. 

hdnå, m. Hane. 

M njda, best. nom. s. f. Armen. 

håvål^, n. Væversylle. 

hemmel, m. Himmel. 

/i^w, n. Hoved. 

hokk^r, V. krympe sig, skjælve 
af Kulde. 

homniel^, m. Humle (Planten). 

hofrnnd^ f. Humlebi. 



]ia7iin^n, best. nom. s. m. Hunden. 
Aoso, f. Strømpe. 
hiighu, hugu, n. Hoved. 
huku, f. Hage. 
JmmuP, m. rundagtig Sten. 
/wt^i/, /^'so, f. Strømpe. 
hykjylj, m. Haseled. 
hænj, pron. han. 
hæs^Sj, V. hænge Hø til Tørring. 
høvilj, m. Høvel. 
høøvdUf best. pi. f. Hovene, 
/edo, n. Hoved. 
hæykjæmJbe, f. Hødot. 
«fe, adv. ilde. 
iine, adv. inde. 
ifjf, i^j^e, injt, adv. ikke. 
^V^, præp. over. 
jvråy V. gjøre. 
jåd, V. give. 

jådåVy m. 1. vævet Kant paa Tøi. 
2. Udvækst, hvor der har væ- 
ret skaaret i Træstammer. 
jåråy jår, v. gjøre. 
jee, pron. jeg. 
jenn, adv. gjeme. 
jiirugh, adj. som er tidlig oppe 

om Morgenen. 
jiiti{lj, jtitiiPf m. Tosse, kun som 

Skjældsord. 
jæ'nsvuJm, f. St. Hanstid. 
jcen^n, jæn-^nej jææne, adv. 

gjerne. 
jømtn, V. gjemme. 
jørå se jårå. 
kaaku, f. Kage. 
haJavOf V. 1. gjøre stbrfe Bisvæ- 



69 



gelser med Armene lidt 
. høit oppe; 2. stræve. 
kmiå, kånå, f. Kone. 
kåpCw, n. Kobber. 
karske, v. sætte Kors. 
kåvå, se kaave. 
kjUiigJi^, num. tyve. 
kævveP, n. rund Stok: 1. til 

Bagning; 2. til at sætte i 

Munden paa*Kid. 
kjdralj, k^oeræl^, n. 1. Osteform. 

2. To Bøtter Vand (den 

Mængde nemlig, der bæres 

paa én Gang). 
kmvje, kPøvje, kPvvj, v. lægge 

Kløv paa. 
kPmv, f. Kløv. 
knakky m. SkammeJ, Krak. 
knåå'ej knMå, f. Portion af Deig. 
knaMiy v. knade. 
kriJwj'By knif^o se knåå'e. 
konimevy m. Rakle, Blomsterstand 

paa visse Løvtrær. 
krytjj/r, krøtjyr, krøtyr, n. Hus- 
dyr, Fæ. 
krætev, krååu, v. kræve. 
krøtti, f. Levninger, naar man 

har smeltet Talg. 
ktimul^ se kommen 
JcupiU^, m. rundagtig Sten. 
kømuur, se k6mmei\ 
laukan^y laakeui, n. Lagen. 
laave, v. hænge ned. 
låågh, f. liggende Træstamme. 
låågh, adj. lav. 
låJåie, v. give Lyd, lyde. 



låså, V. læse. 

lava, V. 1. leve. 2. love. 

leki, V. pt. partic. lækket. 

lijje, V. ligge. 

Ujji, V. pt. partic. ligget. 

likji, se leJci. 

li(du, f. Lade. 

highumt, adv. passende. 

liikii, f. Luge. 

%. V. lyve. 

læujje, adv. længe. 

i^^f, m. Farve. 

lø'å, m. Ljaa. 

lødu, loo'd, lif'o se Zadti. 

nid'ani, best nom. s. m. Manden. 

manga, adj. f. plur. mange. 

niMe, mådåy m. TømmergafFel 

(et Tømmermandsredskab). 
niåghåy m. Mave. 
niåkå, m. Mage. 
wittnA, V. bevæge sig fremad. 
måså, m. Mos. 
niåwå se måghå. 
myk^y, myt^k^y, adj. meget, 
mø^i, f. Valle. 
noMsaboro, f. Næsebor- 
naghéP, m. Nagle, 
navvei*, m. Navle. 
n'ovå, nåvå, m. Næve. 
wåf Ær, m. Naver, Bor. 
ni, præp. ned i. 
nijje, num. ni. 
nyk^yli, nyt^ksy^, m. Nøgel. 
nøvveP, f. Prop i Bunden af en 

Baad. 
pa^'auj, \ksL dat singk f. Fanden. 



70 



pa4ir, V. parre. 
påså, m. Pose. 
pPdgg, n. Klædningsstykke. 
piin-}, puujdi, præp. under. 
ran-^nsåkåy v. randsage. 
rvvåy m. Strimmel; lidet Stykke. 
råghåy m. Topmaal. 
ristilj, m. Kniv paa Plogen. 
nko, ruku, f. SkovL 
ræi, V. præt. ind, red. 
rængte, v. præt. ind. regnede. 
røørt^ey v. præt ind. udrørte, 
„vendte" Hø, der laa til Tørring 
rotit, adj. n. rødt. 
saaghe, v. sage. 
sfov, adv. saa. 
sfoPå 86 sdPa. 
5»ra, V. sove. 

såå, m. en Sort større Vandkar. 
så"ån, best. nom. s. m. Sønnen. 
sååvå, v. sove. 
såPåy m. Sæle. 
såmåTf m. Sommer. 
5dM, m. fladt eller bart Sted imel- 
lem Ujævnheder. 
selj, f. Silje. 
s9, adv. saa. 
sik^i, s^ikjkie, v. sidde. 
sttghy V. sive. 
s^ippdl^, V. bringe i Ulave. 
Sjurw, f. Sigd. 
SjceæP, V. skille. 

Siørnt, lade noget sees glimtvis. 
s^rå) V. skjære. 
Sjooghe, num. syv. 
fljodii*, v. skylle. 



skukiiP, m. Skaglestang. 

skuuPe, sku'uP, m. Skolelærer. 

5*/i?'», m. Slæde. 

6'^/«(?, $låå, V. slaa; i;*iod f, be- 
gyndte. 

sl(We, s^laå, m. Slæde. 

slivghii, f. Pleiel. 

småkå, V. smage. 

smorcPe, v. præt. ind. smurte. 

Siiåpåy m. Snip. 

5?iT(r?e, snøruy f. Snare. 

snøør, V. præs. ind. sner. 

q^»?w} se s^^dnc!. 

sjjm-ja, V. spørge. 

spånå, m. 1. Sugevorte hos Dyr. 
2. Spind. 

spijHi, m. Speil. 

; spiljder, f. flad Stikke af Træ. 

spo'oP, spoor, V. præt. ind. 
spurgte. 

spudu, f. Brødstikke. 

^^rtrt'r, spæcei', v. spørge. 

spæær, v. pr. ind. spørger. 

stakali, m. Person af Hankjøn. 

stakar, m. Stakkel. 

stååPå se sftlZ^d. 

sfågrå, m. Stige. 

éf^iPÆ, V. stjæle. 

sfåri^r, f. Stang. 

stikjili, m. Benet i Smallæggen , 
overført om lange, tynde 
Gjenstande. 

siudii, f. Støtte. 

sttighu, stugii, f. Stue. 

stnghur, m. en egen Sort Van- 
trivning af Grantræet 



71 



sttipuPf m. Klokkehus paa Kirke; 
overført: stiv, legemlig klod- 
set Person. 

stnwu se stughu, 

styk^kie, stykjkjy, støkjc^, stytjf^kj, 
n. Stykke. 

stæi, V. præt. ind. steg. 

siadfre, adj. komp. større. 

støø^e, stef^ø, f. Støtte. 

stoore, V. være klodset. 

sumuP, f. Hunren. 

8våå*9, svada, m. hudløst Sted. 

smilht, f. Svale. 

svaar, v. jsværge. 

svolhi se svuPu. 

syy, V. syde. 

sæi, V. sige. 

sææJ^, V. sælge. 

sdaxfi, sdhUj v. præt. ind. solgte. 

8ømm, V. svømme. 

søng, song, v. synge. 

8ønu, f. Sene. 

sørr, V. surre. 

sono, f. Sene. 

sæyte, v. præt. ind. suste. 

sæcsv, V. præs. ind. sover. 

tagd, iawd, v. præt. ind. tiede. 

tåå, V. tage. 

tåmåsfinger, n. Tommelfinger. 

<dndr se fonor. 

teénest, f. Tjeneste. 

f^, V. tie. 

tijje, num. ti* 

^i^fi^; m. Tidsel. 

tonor, m. haard Ved af krum- 
voksen Gran» 



too, V. præt. ind. tog. 
tors^, V. præt. ind. turde. 
tråljlrdd'^ se træljlrudii. 
tréa, num. tre. 

træljLnidUj f. en vis Sygdom, 
især hos Heste. 

trøske, V. tærske. 

troo'o, f. Trædebræt. 

tvørvl^, tyryli, m. Kjemestang. 

tykjk^e, v. synes. 

tænimje, itemnie, v. tæmme. 

f^d^r, tø'W, m. Tiur. 

tøril^, tønil^ se ^t;øru2j. 

feoP, V. taale. 

udu, f. Hvirvel i Vand, 
vaar, v. vare. 
vaaru, f. Vare. 
vakfin^, adj. vaagen. 
vaksinj, adj. voksen. 
i;iwr se vdra. 
vdfi, rÆdd, v. vade. 

vamba, best. nom. s. f. Vommen. 
vårå, vår, v. være. 
våtå, m. Varde, 
vdtrd, V. veie. 
veegh, m. Vei. 

miåte, f. Vidde, stor Strækning. 
vUja, m. Vilje. 
wA» se vuku. 
vUjlør, adj. komp. bedre. 
vohlte, V. pt. part. væltet. 
vræi, V. præt. ind. vred. 
vtikii, vyyku,{. Uge. 
væd^d^je, m» pi. ubest. Væggei 
vec/e, m. pi. ubest« Veie* 



72 



vcenn, v. vænne. 

vørå, V. være. 

vod^d, V. præt. ind. vadede. 

vogge, f. Vugge. 

vol^moP, n. Vadmel. 

yyPe, v. hyle. 

teljde, V. ilde. 

ærijde, m. Ende. 

æætay v. spise. 

åppel^ f.»Æble. 



ølder, f. Firben, Øgle. 

øUøv, num. elleve. 

iørv^, præp. over. 

ø7>ju, f. Evje. 

øøy V. ødsle. 

iøfjø^'ia se ølder. 

olH, V. præt. part. opført. 

olHoPy f. Alvor. 

oo'a, f. Hvirvel i Vand. 

oogJwy n. Øie. 



Rettelser. 

kj, allesteds hvor det forekommer; læs k^ 



s}> — 




— s — 


Side 39 Linie 


5 f. 0. 


39 


n 


12 f. 0. 


40 


n 


7 f. 0. 


— 40 


n 


12 f. n. 


42 


n 


10 f. 0. 


— 43 


n 


4 f. n. 


45 


» 


7 f. n. 


— 46 


V 


6 f. n. 


— 48 


» 


1 f. o. 


^ 51 


n 


15 f. n. 


— 67 


« 


18 f. 0. 



— — «j 

Dette — *léa læs Dette *léa 

aatvårå. - ååtvåråy 

(støtte) - (Støtte) 

gåmå ' O^'^ 

Hankjønsordene - Hunkjønsordene 

(Nygla) Aasen) læs (Nygla, Aaaen) 

tæmme - tæmme 

læ'æng - l(^"(^9 

(vukui) {vuhufii) - {viikxCi) {vukiCin^) 

boddm - hooP'&m. 



?3 



Et lidet Myntfund fra Oaarden Sand i Værdalen. 

(Ved M. Clir. Carstens). 



Pai Gaarde n Saud i Værdalen, Nordre-Throndhjems Amt; 
blev Vaaren 1882 ved Opbrydning af Agerland fundet i Jorden 
22 Sølvmynter fra Middelalderen, ni. 6 angelsachsiske, 1 irsk, 
14 tydske Mynter samt en overbrukket kufisk Mynt. Paa samme 
Sted var tidligore fundet O, som Finderen imidlertid ikke havde 
opbevaret. Fundet er indløst af det kgl. norske Videnskabs 
Selskab og indlemmet i dettes Myntsamling. Ifølge de af Hi\ 
Adjunkt Rygh velvilligen meddelte Oplysninger om Findestedet, 
er Gaarden Sand beliggende i Lien paa den nordre Side af Da- 
len, nordenfor Myrene, omtrent 4 Km. fra Stiklestad, og en Smule 
længere fra den inderste Bugt af Fjorden. Fundet gjordes paa 
en Husmandsplads sydvestligst paa Gaarden, strax ovenfor Gaar- 
den Landstad, paa en liden Ager, der ligger i en middels stærk 
Skraaning mellem nogle lave Fjeldknauser. Mynterne fandtes i 
i Plogdybde, de fleste nogenlunde samlet i den nedre Del af 
Ageren, en enkelt for sig selv adskilligt længere oppe. Det er 
saaledes muligt, at de i Tidens Løb kan være bragt fra hver- 
andre ved Jordarbeide, idet man tidligere ikke har været op- 
mærksom paa dem. Da der heller ikke sidste Vaar, da de ind- 
sendte Stykker bleve opsamlede, blev eftersøgt med særdeles 
Omhu, antager Hr. Rygh, at der muligens senere kan findes flere 
Mynter paa samme Sted. 

De 6 angelsachsiske Mynter tilhøre alle Kong Æthelred II 

(978 — 1016) ; den irske den norske Konge i Dublin, Sihtric eller 

Sigtryg (989— 1029); — af de tydske Mynter lade kun 8 sig med 

nogen Sikkerhed bestemme, ligesom ogsaa den kufiske Mynts 

Frægningstid er. tvivlsom. Imidlertid tør det vel ansees som 

sikkert, at ingen af disse Mynter er yngre end Aar 1030; de 

ere saaledes maaske nedlagte i Jorden henved Midten af det 

6 



74 

Ilte Aarhandrede. Paa nogle mindre Beskadigelser nær, er den 
irske og de angelsachsiske meget tydelige og velkonserverede; 
medens derimod de tydske Mynter med Undtagelse af 2 ere meget 
slidtO; — hvad ogsaa gj ælder om den kufiske Mynt. — 

De Værker, der har været benyttet ved Bestemmelsen af 
Mynterne ere, foruden „Groschen Cabinet" og Prof. Holmboe om 
Egersundsf andet, Hildebrand, „Anglosachsiska Mynt^ osv., 2det 
Oplag, Stockholm 1881, ogDannenberg: „Die deutschen Miinzen 
der sachsischen und frankischen Kaiserzeit, Berlin 1876. Forkla- 
ringen af den kufiske Mynt skyldes Hr. Professor I. P. Broch, 
ligesom Bestyreren af Universitetets Myntsamling, Hr. Dr. Ste- 
nersen velvillig har ydet Bistand ved Bedømmelsen af de tydske 
Mynter. — 

Angelsachsiske. 

1. Adv. tÆD . . . ÆD REX ANGLO4. I en Cirkel Kongens 
Brystbillede til Venstre, med bart, glat Haar, Scepter med 
3 Kugler paa Toppen. 

Rev. fEADFOL . . "" O CÆNT. Dobbelt Kors i en Qrkel, 
i Korsets Vinkler CRVX. 

Hildebrand, Typ. C, No. 147. Af Myntens ene Kant er 
et lidet Stykke afbrukket. 

2. Adv. tÆDELRÆD REX ANGLO4. Som No. 1. 
Rev. tÆLPBAR H " O LVND. Som No. 1. 
Hildebr. Typ. C, No. 2038. 

3. Adv. tÆDEL . . D REX ANGLO^j 

Rev. tSFETINC M " O LV . D | forøYiigt som No. 1. 

Hildebr. Typ. C, No 2920. Mynten har et Hul i den ene Kant. 

4. Adv. tÆDELRÆD REX ANBL. Kongens Brystbillede til 
Venstre med opstaaende'Haar. 

Rev. tFVLFFINE M-OLVND. Stort dobbelt Kors med 3 
Halvmaaner paa Enden af hver Korsarm ved Myntens Kant 
Hildebr. Typ. D, No. 3007. 
6. Adv. tÆDELRÆD REX AN . . . .) . 

Rev. tHFATEM NORD | ^'''^''^ ^"^ ^^- *• 

Hildebr. Typ. D, No. 3140— 4L Omtrent Vé Del af Myn- 
ten mandler. 



I forøvrigt som No. 4. 



Ib 

• 

6. Adv. som No. 2. 

Rev. fÆLFSTAN M — O TOTA. Forøvrigt som No. 1. 
HUdebr- Typ. C, No. 3832. Et Hul er boret i Myntens 
ene Yderkant. 
Irsk: 

7. Adv. tSIHTRC RBfDYFLNI 
Rev. fFÆREMIN MO DYFLI 
Hildebr. No. 25, men K. Æthelreds Typ., D. Adversens 
Indskrift er efter Hildebr. b; 24. 

Tydske: 

8. Adv. BERNHARDV . . VXI. Kronet Hoved til Venstre 
Rev. NNOMINE D-NI AME. . Et lidet Kors i indre Feldt 

Mynten tilhører Hertug Bernhard I af Sachsen, 973 — 1011, 
Dannenberg Pag. 229, Tab. XXV, 585, — Groschen-Cabinet 
XII, Tab. I, 2 & 3. Indskriften paa Adversen afviger fira 
begge ved den efter DVX tilføiede Streg, — fra det hos 
Dannenberg opførte Exemplar ved E istedetfor I i NNMINE. 
Mynten er noget slidt paa den ene Kant, hvorved 2 Bog- 
staver paa Adversen og 1 paa Reversen ere blevne utydelige. 

9. Adv. HENDICVc« DVX. Kors, i hvis Vinkler Kugle, Ring, 
Kugle, Trekant. 

Rev. oQATIACIANOaci. Kirkebygning, hvorpaa OKS. 

Af Hertug Henrik IV af Baiem, 995—1002, Dannenberg 
Pag. 399. Reversen er ifølge Dr. Stenersen identisk med 
CappeTab. V, 58, der er lig Dannenberg No. 1071, ligesom 
flere meget nærstaaende Adverser findes hos Cappe og i 
Thomsens Katalog No. 4721 — 43. ReVerslegenden, Isest re- 
trograd, synes at indeholde REGINA CI VITAS (Regensburg), 
i forvansket Form. Mynten er vel konserveret. 

10, Adv. VVIGMAN:COM. Korsmed en Kugle i hver Vinkel. 
Rev. I 2 Linier: ERBERI-DORIHI. 

Mynten henføres af Dannenberg Pag. 471, Tab. LV, 1229 
til Grev Wigman III af Nedre-Sachsen, 967—1016, cfr. 
Holmboe, Egersundsfiindet, Tab. IH^ 64. 

11. Adv. Kirkeportal. 

Rev. £t lidet Kors. 

6* 



16 

Af Overskrifterne kan kun enkelte Bogstaver, paa Adver- 
sen et D og et liggende G, paa Reversen et D og N, for- 
uden endel Streger, skjelnes med Tydelighed. Mynten, der 
er meget slidt, er Efterligning af en Magdeburgermynt af 
samme Slags, som de, der beskrives hos Dannenbei^ Pag. 492, 
Tab. LIX, 1330, og Holmboe, Egersundsfundet Tab. VII, 68. 
De angives af Dannenberg at være præget omtr. 1000 — 1010. 

12 — 13. Adversen paa begge Mynter viser en Figur, der af 
Dannenberg Pag. 48(5, Tab. LVIII, 1309, antages for en lang- 
strakt Kirkegavl, baaret af 4 Søiler, Reversen et Kors med en 
Kugle i hver Vinkel. Omskriften er ulæselig. Begge Exempla- 
rer ere meget tynde og slidte, den ene ELant lidt afbrukket. 
Formodes af D. at være præget kort før 1000 i Norden. 

14 — 21. Samtlige disse Mynter ere meget slidte, kun enkelte 
Bogstaver i Omskrifterne tydelige. No. 14 — 17, af hvilke 
2 dog kun bestaar af Brudstykker, kan dog med Sikkerhed 
henføres til de hos Damienberg Pag. 455, Tab. LII, 1167 
beskrevne „Adelheidsmynter", hvis Prægningstid er angivet 
ta 991—95 (Otto m & Adelheid). — No. 18—20 vise paa 
den ene Side et Kors med Kugle i hver Vinkel, paa den 
anden en Kirkebygning. Omskriften er ulæselig; paa 
Adversen af No. 18 staar maaske OTTO; paa Adversen af 
No. 19 staar NO. No. 21 antager Dr. Stenersen at være en 
upræget Blanket. 
Kuf i sk. 

22. En halv Dirhem, meget slidt, saa at Indskriftien er næsten 
ulæselig. Hr. Prof. I. P. Broch, der har undersøgt Mynten, 
erklærer det for vanskeligt at bestemme, om den er abba- 
sidisk eller samanidlsk, men tror, at den i første Fald maa 
være slagen mellem 200—299 H. o : 815—912 Chr., i sidste 
Fald mellem 280—299 H. o: 893—912 Chr»). 

* ) Efberat Ovenstaaende allerede var trykt, indkom til Samlingen 6 andre 
Mynter, fundne ihøst sammesteds, ni. 1 afbrukket kufisk, større, og bedre 
konserveret, end den før fundne, 2 af Æthelred og 8 slidte tydske 
Mynter, hvoraf ialfald % nAdelheidsmynter**. 



77 



Meddelelser 
om oldsagsamlingenB virksomlied i 1881. 

(Af K. Rygh.) 



I aarsberetning for 1881 fra foreningen til fortidsmindes- 
merkers bevaring bliver der som sedvanlig ofiFentliggjort en 
udførlig redegjørelse for samlingens hele tilvækst i dette aar, for- 
saavidt den bestaar af sager ældre end reformationen, med be- 
skrivelse af de enkelte numere. Da jeg altsaa kan henvise til 
denne detaillerede beretning, vil jeg i denne lille afhandling ind- 
skrænke mig til at gjøre de dele af aarets tilvækst til gjenstand 
for nærmere omtale, som enten i sig selv. ere af sjeldnere og 
merkeligere beskaffenhed eller dog kunne bidrage til at kaste et 
fyldigere lys over de archæologiske forhold i det nordeni^eldske 
Norge. Skjønt dette bliver trykt saa sent ude i aaret 1882, at 
for en væsentiig del ogsaa resultaterne af dette aars virksomhed 
foreligger, vil jeg dog her kun undtagelsesvis drage disse ind i 
fremstiUingen. 

Blandt de indkomne stykkor fra slfnalderen danne de til 
den saakaldte arktiske gnippe hørende former stadig en væ- 
sentlig del, navnlig spidser og knive af skifer. I 1881 er erhvervet 
6 spydspidser og pilespidser og 1 cnegget kniv af skifer, alle fra 
Fosens fogderi. Blandt spidserne fortjener at nævnes en af graa 
skifer med agnorcr fra Skjønhals paa vestsiden af Frøien. 
I begyndelsen af 1882 er derhos indkommet en liden pilespids 
af rødbrun skifer fraDalø ved sydsiden af den samme ø. Disse 
fund af stenaldersager fra en ø, som ligger saa langt ud mod 
havet som Frøien, ere af ikke ringe interesse. Vistnok maa det 
erindres, at om end Frøien liggci: flere mile fra fastlandet, er den 
havarm, som adskiller det fra Hitren, dog ikke mere end om- 
trent 3 kilom, bred^ og at eøstrækningen mellem denne ø og 



78 

fastlandet igjen ikke er mere end omkring 4 kilom. Imidlertid 
maa det dog ansees for sikkert^ at naar det folk; der har brugt 
skifervaabnene; hvilket efter den almindelige^ utvivlsomt rigtige 
antagelse er de nuværende Lappers forfædre, har boet paa Frøien, 
kan det ikke have levet som nomader paa de nuværende Lap- 
pers vis. Den omstændighed; at den overveiende mængde af de 
hidtil fundne skifersager ere fundne paa kysten og paa øerne 
udenfor; synes ogsaa at tale for, at kysten har været dette folks 
bosted og ikke alene et maal for enkelte besøg af dem. Ogsaa 

■ 

den anden stenaldersgruppe er repræsenteret i fund fra Frøien. 
Baa Kløven paa østsiden af øen er fundet 2 økser af flint; 
der bevares i samlingen. 

Af de øvrige 5 spidser ere 2 af rødbrun skifer med agnorer 
fundne paa Harsvik paa sydsiden af Stokøen i Bjømør; paa to 
forskjellige jordstykker, 1 paa Frengen i Stjøms sogn i Bjugn, 
1 i Bondviken i Lensvikens sogn iStadsbygden paa omtrent 
ganske samme sted; hvor tidligere en lignende spids blev fundeu; og 
den 5te; der er odstykket af en større spydspids af rødbrun 
skifer; blev funden ved en undersøgelse; som jeg foretog; af en 
i^eldhule paa Baret i Ørlandets sørbygd. Den laa lige ved 
Qeldvæggen ved den ene side af hulens indgang i nogle fods. 
dybde nede i jorden. Hvad undersøgelsen af selve hulen angaar, 
maa jeg henvise til den udførligere redegj øreise derfor i forenin- 
gens „Aarsberetning^ for 1881. Den viste sig at have været 
tilholdssted for mennes^r i gammel tid. I bunden fandtes i et 
lag af kuljord; Vs ineter mægtigt; en mængde maaltidslevninger 
af sedvanligt slags, dyreben og flere arter af skjæl. Der frem- 
kom imidlertid ikke noget; der giver et aldeles sikkert holde- 
punkt for bestemmelsen af den tidsalder; i hvilken hulen har 
været beboet. Af oldsager fandtes nemlig kun nogle til ganske 
simple redskaber tildannede dyreben. Blandt disse ligne imid- 
lertid nogle til prener tilspidsede splinter af marvben ganske 
endel redskaber; som andetsteds; saaledes i hulefund i England 
og Frankrige; ere fundne under omstændigheder; som bestemt 
henføre dem til stenalderen; hvorfor der er overveiende rimelighed 
for ogsaa at henføre levningerne i denne hulQ til den samme 



79 

tidsalder. Herfor taler ogsaa baade den omstændighed; at en 
skiferspids blev fanden lige ved hulens indgang, og at der nogle 
100 alen længere nede, udenfor aabningen af den fjeldkløft; 
som fører op til hulen, for nogle aar siden blev funden en spyd- 
spids af skifer og nogle skridt derfra i 1881 en økse af skifer 
af en type, der maa henføres til den arktiske gruppe (^Norske 
oldsager^ no. 14). Det er den første fuldstændige økse af denne 
typO; som vor samling har erhvervet, medens den tidligere kun 
havde et egstykke af en lignende fra Ejie i Stod. 

Det merkeligste stykke af denne gruppe er dog den eneg- 
gede kniv af rødbrun skifer fraTeksdal i AaQorden, fra hvilken 
gaard samlingen ogsaa tidligere har faaet en kniv af væsentlig 
samme type. Den sidst indkomne er noget forskjellig fra den 
almindelige form af skiferknive fra Fosen, idet bladets største 
bredde falder længere ud mod spidsen end sedvanlig, ligesom 
den er større end almindelig. Det eiendommeligste ved den er 
imidlertid de indridsede figurer, hvoraf der forekommer 1 paa 
den ene side af bladet og 2 paa den anden (se afb. i „Aarsb.^ 
1881 fig. 3). Der kan ikke være synderlig tvivl om, at disse 
figurer skulle forestille fiske, hvQketisær falder i øineneved den 
enkelte figur paa den ene side. Fra henimod munden til lidt 
bagenfor midten af legemet er fremstillet en rygrad paa en saa- 
dan maade, at det kunde vække formoduing om, at mønsteret 
er taget af en fossil fisk, der er konmien frem ved kløvning nf 
en sten eller lerbolle. De paa den øvre og nedre kant frem- 
staaende streger skulle vistnok forestille svømmefinner, og det 
samme er maaske ogsaa tilfældet med den firkantede figiH* ved 
rygradens ende. Væsentlig af samme udseende er hovedfiguren 
paa den anden side, medens den øverste figur er mindre fuld- 
stændigt udført. . Hvis denne forklaring er rigtig, har man i 
disse figurer et maaske enestaaende eksempel paa forsøg paa 
fremstilling af dyremotiver paa stenredskaber, medens man vistnok 
kjender saadanne paa redskaber af ben og horn fra stenalderen. 

Derimod fbrekommer nu og da ornamenter af geometrisk 
art paa gjenstande af sten, især af skifer. I Tromsø museum 
findes en enegget kniv fra Skaanland i Throndenés (afb. i ^^Aarsb.^ 



80 

1879 fig. 60), der paa den ene side liar rækker af korte skraa 
linjer; der ere sammenstillede som zikzaklinjer*). Paa en meisel 
af skifer i samme museum, fundet paa Lyngseidet, sees paa den 
ene side indgravet en cirkel (Aarsb. 1880, 283). Paa en firear- 
met klubbe af klebersten fra Sokndals prestegaard i Stavanger 
amt i universitetets samling findes paa den ene side indridset et 
netformet mønster (femkanter og sekskanter; afb. i Norske olds. 
42 b. Et lignende netmønster, men meget regelmæssigere og 
finere udført, paa en hammer af liaard sten fra Wales, afb. hos 
Evans, Stone implements pag. 202, hvor der ogsaa omtales en 
hammer med det samme ornament fra det nordlige Skotland). 
Det samme ornament som paa klubben fra Sokndal findes paa 
en firearmet klubbe fra Stala paa Oroust i Gøteborgs museum, 
som paa en anden side har flere rækker zikzaklinjer (Montelius, 
Bohusl. Foms. pag. 8 og ,,Aarsb.'* 1875, 80). Zikzaklinjer fin- 
der man ogsaa paa en svensk skiferspids, og paa den, merkeligt 
nok, anbragt i den hulrand nærmest roden, der maa antages at 
have været skjult af skaftet (Svensk Månadsbl. 1874 s. 164). 
Som et slags simpelt ornament kunde man ogsaa være fristet til 
i enkelte tilfælde at betragte de hak, som undertiden med en vis 
symmetri findes anbragte tvert over ryggen paa endel skiferspidser. 
Naar disse ere anbragte nær tangen og agnorerne, kunne de 
vistnok ansees for at have været bestemte til at støtte skjeftningen. 
Man maa nemlig vistnok gaa ud fra, at agnorerne paa disse 
spidser ingenlunde have havt den samme bestemmelse som f. ex. 
agnorerne paa spydspidser fra æ. j., men at de kun have til 
øiemed at danne fæste for de remmer eller sener, hvormed 
skaftet har været bundet fast, og hindre, at skaftet gled frem 
over spidsen, saaledes at altsaa agnorerne og det nederste stykke 
af spidsens blad var dækket af ombindingen. Isaafald kunde 
ogsaa disse hak i nogen grad tjene til støtte. Men dette kan 
ikke være tilfældet, naar hakkene findes længere oppe paa spid- 
sen eller endog henimod odden, saaledes som tilfældet er med 

*) Hermed kan sammenlignes det zikzakornament meden noget forskjellifi: 
sammenstilling, der findes paa en liden skiferplade fra Portugal, afb. 
i Mortillet, Musée préhistoriquc pi. LXIII fig. 624. 



81 

den ene af to spidser, som i 1881 ere indkomne fra Harsvik 
i Bjømør. Denne har i den øvre del paa den ene side 12 hak 
over ryggen med regelmæssige mellemrum. De ere øiensynlig 
indskaame i oldtiden. Paa den anden side findes løst indridset 
nogle store ruder mellem ryggen og kanten, som ogsaa vistnok 
ere gamle, men mulig kunne være fremkomne tilfældigt. 

Af spydspidser og pilespidser af skifer havde samlingen ved 
udgangen af 1881 et antal af 39 tilligemed 1 af kvarts. Deraf 
ere 2 fra Hedemarkens amt og 9 fra Nordlands amt. Af de 
øvrige 29, der ere fundne i søndre og nordre Throndhjems amter, 
skrive 19 sig fra kystbygdeme (Fosens fogderi og ytre Namda- 
len), 10 fra de indre, i udstrækning meget større distrikter (Or- 
kedalens, Guldalens, Strinde og Selbu, Stjør- og Værdalens og 
Inderøens fogderier og indi*e Namdalen). Om man regner med 
nogle faa, der findes i andre samlinger eller ere tabte, vil dette 
forhold blive uforandret. Af eneggede knive af skifer havde 
samlingen ved samme tidspunkt 12, hvoraf 2 ere fundne i Nord- 
land, resten i de to throndhjemske amter og deraf 9 i kystbyg- 
deme og kun 1 i de indre (i affaldsdyngen ved Stenkjær). Med- 
tager man 3, som findes i andre samlinger, faar man 11 i kyst- 
bygdeme og 2 i de indre. Det har saaledes vist sig baade ved 
spidserne og i- endnu høiere gmd ved knivene, at de fortrinsvis 
findes i kystbygdeme. 

Et ganske omvendt forhold finder sted med økserne af 
sten med skafthul. Af de 35 exemplarer afsaadanne, som vor 
samling eier fra de throndhjemske amter, ere 26 fundne i de 
indre bygder og kan 9 i kystbygdeme. Af dette slags økser 
er der i 1881 ii^dkommet 5. Blandt disse er en hel og en i 
skafthullet afbrudt af den smukke type ^Norske Oldsager" 37, 
hvoraf denne samling i det hele eier forholdsvis ualmindelig 
mange exemplarer (7 ved udgangen af 1881). Den første af 
dem er funden i en tenunelig høitliggende sidebygd til Øvro 
Stjørdalen, Skjelstadmarken, den anden,' der er funden paa Løberg 
i Horg sogn til Støren, udmerker sig baade ved sit fine arbeide 
og og ved den sjelden smukke stenart, en gul- og grønspettet 



82 

mandelporphjr. Begge have den eiendommelighed; som er egen 
for denne øksefomi; at eggen er tvert a&kaaren. 

Af store køller eller klubber af sten (skifer^ havde sam- 
lingen tidligere 2 exemplarer, en fra Halsen paa Gjetestranden 
(Norske Oldsager 43) med eg eller neb kun paa den ene ende, 
en anden fra Hovde i Verran med to nebber og skafthullet paa 
midten. Fra Viken i den samme bygd Verran er nu indkommet 
et tredie exemplar^ som dog kun er halvt; idet det erafbrukket 
i skafthullet. Det har uden tvivl ogsaa været dobbeltnebbet 
ligesom det fra Hovde^ men er smekrere og lettere end dette. 
Saadanne klubber ere ikke saasjelden fundne her ilandet. Uni- 
versitetets samling har saaledes en fra Rud i Spydeberg (afb. i 
Aarsb. 1879 fig. 4) og en temmelig liden fra Qeldstrækningen 
Holleia i Modum. I den lorangeske samling i Fredrikshald fin- 
des et meget smukt exemplar fra Lørenskoven i SkedsmO; ikke 
mindre end 40 cm. langt (afb. Aarsb. 1868 fig. 2). Af en 
saadan klubbe maa ogsaa et brudstykke i Bergens museum være^ 
som er fundet paa Loen i Stryn (Aarsb. 1880, 239). En mere 
kunstfærdig og sjelden form er den, hvor hjørnerne paa begge 
sider af skafthullet, som ogsaa paa enkelte af de ovenfor nævnte 
ere tenmielig sterkt fremtrædende, ere udviklede i den grad, at 
de kunne kaldes firearmede klubber som „Norske« Oldsager^ 42 
i universitetets saml., funden paa Sokndals prestegaard i Stav- 
anger amt, og en ufuldstændig fra Sædsbøen i Stangvik i den 
samme samling (Aarsb. 1879, 184). 

Det vilde utvivlsomt være misvisende at kalde disse red- 
skaber hakker. Deres runde tversnit og spidse ender gjør dem 
ganske uskikkede til brug som jordhakker, hvortil en langt let- 
tere tilvirket hakke af træ vilde have været mere brugbar, og 
den temmelig løse stenart, hvoraf de i regelen ere dannede, gjør 
det umuligt, at de kunne have været anvendte til arbeide i sten. 
Derimod maa de ved sin spidse neb og sin tyngde have været 
et virksomt vaabén. 

Blandt de til stenalderen henhørende gjenstande af aarets 
tilvækst skal jeg endnu særskOt fremhæve et par stykker. Fra 
Syd-Skjør i Bjømør er indkommet et hængestmykké af skifer af 



88 

eiendommelig form (afbildet i „Aarsb." 1881, fig. 4). Det har 
nedentil form af en spade, oventil har det en tverstang Bom en 
ankerstok. At det maa henføres til stenalderen, kan ansees som 
godtgjort ved, at hullet er anbragt paa samme maade som paa 
det slags hængesmykker, der gaa under navn af ^proberstene^, 
idet det gaar ind gjennem den øvre endeflade og paa skraa ud 
gjennem den ene side. Denne omstændighed taler ogsaa for at 
henføre dette stykke til den almindelige skandinaviske stenal- 
dersgruppe. 

Det andet er en halvmaaneformet skraber eller sag af flint, 
i omridsene omtrent lig „Norske Oldsager^ 50, fra Botngaarden 
i Bjugn, hvorfra tidligere en del skifersager ere indkomne. Det 
er en i den sydligere del af den skandinaviske halvø hyppig 
forekommende type. Dette stykke har imidlertid interesse ikke 
alene som det nordligste kjendte exemplar, men ogsaa som det 
eneste, der vides at være fundet nordenfor Dovre. 



Fra brøMcealderen er i 1881 indkommet et njrt gravfund. 
PaaRøkke iSkatvaals sogn i Stjørdalen kom man under vaar- 
arbeidet ned paa en gravkiste paa et sted, hvor der tidligere 
maa have staaet en haug, som imidlertid i tidens løb er bleven 
udjevnet, idet der ved hverpløining er opbrudt og bortført sten. 
Selve gravkisten var bygget paa almindelig maade afreiste heller 
og bunden var belagt med mindre heller. I denne kiste laa 
der efler finderens meddelelse to skeletter, det ene med hovedet 
mod syd, det andet med hovedet mod nord. Af oldsager fand- 
tes der bag hovedet af det ene skelet en stor lerume, derhos en 
„tutulus*^, en større naal med spiral i den øvre ende (afbildet 
,„Aarsb.^ 1881 fig. 6), et stykke af et diadem og én spiralfin- 
gerring af bronce. Af urnen er kun bevaret større stykker, 
hvilket ér saa meget mere beklageligt, som urner saa yderst 
sjelden forekommer i norske broncealdersfund. Ogsaa af spiral- 
ringen ere kim stykker bevarede. Diademet har været af den 



84 

samme hovedfonn som de hos Madsen, Broncealderen II pi. 31 
afbildede. Lignende diademer synes det at være, som i 1881 
ere fundne i gravkister paa Rege i Haaland (med 2 „tutuli'^, 2 
haandledsringe, en lang spende og et dolkeblad) og paa Braud 
i Klepp (med „tutulus" og haandledsring), og som begge nu ere i 
Stav. Mus. („Aarsb." 1881, 125 f.). Ellers er denne form neppe 
funden i Norge. Fundet viser i det hele en anden karakter end 
gravfundene paa Todnes i Sparbuen. Naar spiralnaalen undtages, 
er der i disse ingen oldsager fundne af de slags, som forekom i 
gravkisten paaRøkke, medens flere af disse sidste former derimod 
forekomme i jæderske fund. Denne gravhaug paa Røkke maa 
foruden hovedgraven tillige have indeholdt en sidegrav. Thi for 
nogle aar siden opdagedes en anden kiste, 4 — 5 m. fra den sidst 
opdagede, ligeledes med levninger af skelet og med brudstykker 
af en lang naal og en ring af bronce. Dette fund er ligeledes 
opbevaret i vor samling. 



Af den til »Idre Jernalder hørende tilvækst kan først 
fremhæves en række fund&a Alvstad i Skatvaals sogn iStjør- 
dalen, som ere fremkomne ved nogle af foreningen til fortids- 
mindesmerkers bevaring foretagne gravninger. Skjønt nogle af 
fundene først ere indkomne i 1882 vil jeg dog her behandle dem 
under et. De høre til den ældste klasse af gravfund, som hidtil 
ere komne for dagen i det nordenfjeldske Norge. De gravhauger, 
hvori saadanne fund hidtil ere gjorte, have været byggede helt 
eller hovedsagelig af sten, men i størrelse ere de meget forskjel- 
lige. Eiendommeh'gt for gravstedets indretning er, at der aldrig 
findes regelmæssig byggede gravkister, men at benene, der altid 
ere brændte, ere nedlagte mellem stenene, som dog undertiden 
paa dette sted ere lagte noget mere i orden, saa at de danne en 
tilnærmelse til et gravrum, undertiden med en fladere sten lagt 
over til beskyttelse. De brændte ben have dels været nedlagte 
tøst mellem stenene, men oftere sécs de at have været nedlagte 



85 

i tiner af træ, hvoraf dog infet andet er bevaret end stykker af 
det kit af birketjære, hvormed sammenføinmgeme have været 
tættede. Selv om saadanne stykker mangle, kan det dog ofte af 
benenes mere rensede og tørrere udseende skjønnes, at de have 
været nedlagte i trækopper. Undertiden kan der findes exempel 
paa begge nedlægningsmaader i samme haug. Saaledes forekom 
der i en haug- paa Oppem i Sparbuen („Aarsb." 1871) i midten 
en samling brændte ben, nedlagte i trætine, og paa 3 andre ste- 
der lignende samlinger, nedlagte løst mellem stenene. Herpaa 
haves ogsaa exempler i nogle af haugerne paaAlvstad. Kun en 
enkelt gang er i en begravelse, som maa regnes til denne klasse, 
de brændte ben fundne blandede med kul (paa Hovstad i Spar- 
buen, „Aarsb." 1872); ellers ere de altid mere eller mindre ren- 
sede. De fund af dette slags, som hidtil vare fremkomne ved 
planmæssige og sagkyndige undersøgelser, ere følgende: 2 paa 
Oppem, 1 paa Tanem, 1 paa Stevra, 2 paa Vorem i Sparbuen 
(^Aarsb." 1871), 2 paa Hovstad i Sparbuen („Aarsb." 1872), 1 
paa Valseidet i Bjugn („Aarsb." 1872), 1 paaGrønesby paa In- 
derøen („Aarsb." 1874), 1 paa Kvitvang i Sparbuen („Aarsb." 
1880), ialt 11, hvortil nu kommer 7 paa Alvstad i Stjørdalen. 
Herved maa dog merkes, at der er mange undersøgte hauger 
baade i Indhered og Fosen, som efter sin indretning med sand- 
synlighed kimne henføres til samme klasse, uden at det dog be- 
stemt kan afgjøres, fordi de have manglet ethvert spor af old- 
sager. Da de faa levninger af oldsager, som i regelen findes, 
ere saa lidet iøinefaldende, ville de sjelden blive bemerkede, 
naar hauger fra denne tidsalder blive udjevnede af jordbrugere, 
og dette er utvivlsomt den væsentlige grund til, at saa forholds- 
vis faa af dette slags fund kunne constateres. Et ved tilfældig grav- 
ning gjoii; fund af dette slags er dog nylig indkommet til sam- 
lingen fra Fossem i Skeid sogn i Sparbuen, hvilket ogsaa i den 
henseende er af interesse, at det viser, at selv de største sten- 
røser kunne indeholde begravelser fra denne tid. Røsen paa 
Possem har nemlig hørt til de største i Indhered, idet den 
har havt et tvermaal af omtrent 23 meter og en betydelig høide. 
De oldsager, som findes ved saadanne begavelser, ere i de fleste 



86 

tilfælde kun smaa levninger af forskjellige redskaber af hen^ der 
have været lagte med paa baalet og efter branden ere blevne 
opsamlede og nedlagte i hangen sammen med de brændte ben af 
liget, hvorfra de kan ved nærmere undersøgelse kunne adskilles. 
De redskaber, hvoraf der saaledes findes brudstykker, ere for- 
nenunelig halvmaaneformede kamme, spillebrikker af den i æ. j. 
almindelige lave kalotform, naale med rundt eller tresidet tversnit 
og terninger samt endelig et slags redskaber, der ligne skaftet af 
en ske. At disse stykker ikke kunne være levninger af ben- 
skeer, maa ansees som sikkert, dels fordi der aldrig er ftindet 
levninger af blade af skeer, dels fordi de i den ene ende sees 
at have været altfor småle dertil. Heller ikke kunne de have 
været belæg paa lange kamme, der kunde have havt en form, 
som de der kjendes fra yngre jernalder (jf . Svensk. Foms. 526), 
paa samme maade, som de halvmaaneformede kammes overdel 
ofte har bestaaet af 3 stykker, et midtstykke, hvorfra tinderne 
udgaa, og en paanaglet plade paa hver side. Dette kan skjøn- 
nes deraf, at der aldrig findes naglhul eller rust af nagler paa 
saadanne stykker, saaledes som tilfældet ofte er med de brud- 
stykker, der findes af de halvmaaneformede kammes sidebelæg, 
og desuden ogsaa deraf, at iblandt de mange brudstykker af 
dette slags, som nu haves, findes der ikke et eneste, der viser 
indsmalning til begge retninger, saa at det kunde have været af 
midtpartiet af en saadan kam, uagtet den bredeste og derfor 
sterkeste del maatte ventes at forekomme oftest blandt brudstyk- 
kerne. Alle de stykker, som haves, vise en jevn indsmalning til 
den ene retning, og dertil kommer, at nogle i den bredeste ende 
Vise en oprindelig afslutning ved, at kanten er regehnæssig tO- 
skaaren og ornamenteret med et paa tvers gaaende baand af 
linjer. Disse stykker ere kun 1 — 2 nmi. tykke, indtO 2 — 5 cm. 
brede i den bredeste ende, medens enkelte stykker kun ere 2 — S 
mm. brede i den småle ende; nogen oprindelig a&lutning paa 
denne har jeg ingensinde opdaget. De ere altid ornamenterede 
paa den ene side, dels med linjer langs kanterne^ undertiden i 
forbindelse med rækker af buer, dels paa midtfladen med cirkler 
og halvcirkler om punkter. Sjeldnere ere de ornamenterede paa 



87 

begge sider. Det synes mig, at den eneste rimelige forklaring 
af disse redskaber er, at de have været naale enten til brag i 
haaret eller i klæder. I den småle ende have de sandsynligvis 
gaaet over til en mere rand form, og det er ikke umaligt; at de 
stykker af rande naale, som oftere findes sammen med dem, 
knnne høre til den spidse ende af det samme stykke. De kunne 
sanmienlignes med naale af ben fra middelalderen. I vor sam- 
ling findes saaledes en, der er fundet i Throndhjem, som i den 
øvre ende er flad og tiltagende i bredde indtil enden som bladet 
af et pileskaft. Endnu mere lighed med disse formodede naale 
har en pileformet bennaal, der er fundet under chorgulvet i Mære 
kirke i 3parbuen, og som vil blive afbildet i 3die bind af 
Stephens, Old Northem Run. Monum. 

Som en egen form af tresidede bennaale maa betragtes nogle 
brudstykker fra en haug paaAlvstad, hvor alle tresider ere hule, 
saa at tversnittet danner en treoddet stjerne. 

Andre oldsager end disse redskaber af ben og kitstykkeme 
af trækar vare tidligere kun meget sparsomt fundne i disse be- 
gravelser. I en af haugeme paa Oppem i Sparbuen fandtes et 
brudstykke af en buget urne af ler, prydet med en rad dobbelt- 
cirkler omkring bugen. I hangen paa Ghrønesbypaar Inderøen fand- 
tes en beltespende og et beltebeslag af bronce og nogle beslagstyk- 
ker af jern, men alt af lidet charakteristiske former. Den gruppe 
af hauger, som nu er undersøgt paa Alvstad i Stjørdalen, har i 
den henseende givet meget gunstigere resultater. I en haug, hvori 
de brændte ben havde været nedlagte i en trætine, af hvilken 
som sedvanligt kun kitstykkeme vare bevarede, havde der i 
eller ved siden af tinen tillige været nedsat en urne af brændt 
ler af temmelig fin masse og sandsynligvis liden. Efterat træ- 
tinen var raadnet op, er urnen imidlertid af stenlaget bleven 
knust i saa smaa stykker, at dens form ikke kan bestemmes. 
Den har paa halsen havt et baand af mange parallele furer. T 
en anden haug fandtes foruden kitstykkeme og de brændte ben, 
hvoriblandt en rund naal og stykker af flere tresidede naale, til- 
lige en tveegget spydspids af jern af en fra de danske mosefund 
kjtadt form, der har været nedlagt ovenpaa eller i trætinen. T 



88 

nærheden af benene fandtes en krumkniv af jern, hvortil var 
fastrustet et stykke af en rund naal af jern. I dette fund er 
især krumkniven af interesse. Dette slags knive forekommer 
hyppigt i de boniholmsko brandpletter og er nu og da fundet i 
de ældste begravelser fra ældre jernalder i det sydlige Norge. 
Fra det norden^eldske Jiar hidtil intet exemplar været kjendt. 
I en tredie hang fandtes sammen med de brændte ben, hvoriblandt 
der var enkelte stykker af redskaber, en tveegget spydspids af 
jern af omtrent samme form som den ovenfor nævnte og lev- 
ninger af en skjoldbule, der var saa knust aftrykket af de sam- 
mengledne stene, at dens form ikke kan bestemmes, med nagler 
med store runde hvælvede hoveder. Endnu vigtigere var fundet 
i en §erde, temmelig stor røs. Sammen med de brændte ben, 
der havde været indesluttede i en trætine, og hvoriblandt der 
var brudstykker af halvmaaneformede kamme og af en brikke, 
fandtes nemlig her en vel bevaret „hvælvet*^ spende af bronee, 
et bnidstykke af, som det synes, en anden spende af bronee og 
en spids jemkniv. Af disse hvælvede spender ere tidligere, saavidt 
vides, kun 2 exemplarer fundne i Norge. Den ene, af bronee, 
er funden paa Gudmundshagen i Gran prestegjeld (Univ. saml. 
2629), afbildet i „Norske Oldsager" nr. 234 og i Aarb. for Oldk. 
1880 s. 125. Den anden, der er af jern, er funden i en røs 
paa Nordre Fevang i Sandehered, mider lignende fundforhold 
som ved dette fund paa Alvstad, men sammen med et sæt af 
vaaben af de i mosefundene almindelige former (Aarsb. 1874 s. 
138) ; den er afbildet Aarsb. 1874 lig. 32 og Aarbøger 1880 s. 
121. Spenden fra Alvstad er dog i form noget forskjellig fra 
begge disse, men ligner temmelig nøie Svensk. Foms. 317 (Antiqu. 
Tidskr. for Sverige IV fig. 150); kun er naalspiralen paa vort 
exemplar dækket af et hylster af bronceblik (ligesom paa den 
bornholmske i Aarbøger 1872 fig. 10). Det omtalte brudstykke 
synes at være af en liden spende med glat baandformet bøQe og 
et bredt men kort overstykke med en halvrund kam over bøilen 
ved dens udgang fra overstykket (jf. Antiqu. Tidskr. for Sverige 



Hil 

tv tig. 151). Paabornholm ere de ^hvælvede^ spender oftere 
fundne i de yngre brandplettci**). 

I en femte liaug fandtes i en samling brændte ben, der 
liavde været nedlagt i en ti"ætine, et stykke jern, der ser ud til 
at liave været af bladet af en krumkniv. 

Disse fund af oldsager godtgjør rigtigheden af den antagelse, 
at denne klasse hauger med brændte ben i trækar eller løst ned- 
lagt uden særskilt bygget gravrum ere de ældste af de hidtil be- 
kjendte gravformer fra den ældre jernalder i det norden^eldske 
Norge**). Af det endnu ældre stadium, der i det sydlige Norge 
er repræsenteret navnlig af de i Smaalenene og iJarlsbe^ig fundne 
brandpletgrave, er der hidtil ingen levninger fundet nordenfor 
Dovre. Forøvrigt maa det naturligvis erindres, at denne grav- 
form vistnok har holdt sig gjennem lange tider i det norden- 
i^eldske Norge, og at de forholdsvis faa hauger, hvori der er 
fundet charakteristiske oldsager, rimeligvis snarere høre til de 
yngre end til de ældre« inden sin klasse. Naar haugeme paa 
Alvstad ved sine oldsager stilles archæologisk samtidige med de 
ældre danske mosefund og de yngre bornholmske; brandpletter, 
kan man derfor ikke deraf slutte, at den her omhandlede grav- 
form ikke skulde kunne gaa længere tilbage i tiden. 

Til en betydeligt yngre tid end disse fund fra Alvstad hører 
et ældre jernalders fund fra nabogaarden Røkke. I den samme 
li, hvori de ovenfor omtalte broneealdersfund gjordes, afdækkedes* 
1 en stenrøs et langt gravkammer af opreiste heller. Deri fandtes 
et ubrændt lig, liggende med hovedet mod nord parallelt med 
strandlinjen. Af oldsager indeholdt gravrummet en urne af 
samme hovedform som Norske Olds. 361, en samling spillebrik- 
ker af ben som Norske Olds. 177, en hægtespende uden knap- 
per og nogle pilespidser af ben m. m. Pilespidser af ben ere 
meget sjelden forekomne i gravfund. Et tidligere exempel paa 
et saadant fund er den i en haug paa Ghrønesby paa Inderøen***), 
men ikke sammen med den egentlige begravelse, fundne ufuld- 

*) £. Vedel i Aarbøg^er f. Oldk. 1872 b. 41 A 56. 
**) jf. J. Undset i Aarbøger f. Oldk. 1880 8» 119. 
*♦♦) 8e side 87. 



90 

stændige spids, der er afbildet i Norske Olds. 214* De paa 
Røkke fundne spidser ere derimod tresidede uden agnorer med 
en liden tange, dannet ved indsmalning afbladet. De ere imid- 
lertid saa aftærede, at kun den indre kjerne er tilbage, hvorfor 
heller ingen ornamenter, som de mulig kunne have havt, ere 
synlige. 

Særdeles smukke exemplarer af pilespidser af ben ere ind- 
komne til samlingen fra Sjongshelleren paa Søndmére, hvorfra 
der tidligere til universitetets samling er indkommen et betyde- 
ligt, men endnu ikke publiceret fund, fornemmelig bestaaende af 
oldsager af ben. Af disse spidser udmerker sig især et fuld- 
stændigt bevaret exemplar af en firesidet spids af samme hoved- 
form som Norske Olds. 214, ikke mindre end 22 em. lang. To 
andre, der ere ufuldstændige, have tresidet tversnit ligesom spid- 
serne fra Røkke, og paa en Qerde har bladet form af en enegget 
kniv. Paa disse søndmørske stykker er den oprindelige, blankt 
polerede yte fuldstændig bevaret uden spor af forvitring. 



Hovedmassen af samlingens tilvækst i 1881 bestaar som 
sedvanlig af jigre JeniaMert fund. De fleste af disse ere al- 
mindelige^ ofte forekommende former. En undtagelse derfra dan- 
ner dog et i sit slags enestaaende beslagsmykke af bronce, for- 
gyldt og pragtftddt ornamenteret i keltisk stil (afbildet — dog 
hvad ansigtet angaar, mindre heldigt — i Aarsb. 1881 %• 22). 
Det er desværre ufuldstændigt, da den ene af de fire korsarme^ 
der stikke frem fra det runde hovedparti, mangler. Alligevel er 
det et af de smukkeste stykker af keltisk arbeide, vor samling 
eier. Det er fundet paa Hovstad i Øvre Stjørdalen. 



9] 









- M- 



-'CH 



■wf 



^. * 



DireUionens Harsberetning for 1881. 



TU 



Direktionen for det Kgl. norske Videnskabers Selskab giver 
sig herved den Ære at aflægge underdanigst Beretning om Sel- 
skabets Virksomhed i 1881. 

Den 21de Januar, Deres Majestæts høie Fødselsdage blev 
Selskabets aarlige Fest høitideligholdt i Kathedralskolens Festivi- 
tetssal med et Foredrag af medundertegnede Adjunkt Rygh, hvori 
_ der med Henvisning til, at den 18de Januar 1880 var Himdrede- 
aarsdagen efter Gerhard Schønings Død gaves en Udsigt over 
Sehønings Virksomhed som Antikvar og Gnmdlægger af Selska- 
bets Oldsagsamling, hvortil knyttedes en Betragtning over Be- 
- -i tingelseme for, at Selskabet i sin reformerede Skikkelse paa en 
. j heldig Maade kunde fortsætte sin Virksomhed i de af Stifterne 
_-• optrukne Spor. Foredraget er indtaget i Throndhjems Stiftsavis 
': ■ No. 19 1881. 

I Generalforsamling den 25de Februar besluttedes til Reiser 
- i naturhistorisk Øiemed anvendt: 

Deres Majestæts Bidrag til Selskabet Kr. 400.00 

og af Selskabets Kasse „ 200.00 

— ■■■ ■»■■■II ■■ ■» ■ ■■MII— ■■■■^■^iP 

Kr. 600.00 
Dette Beløb har som Stipendium været tilstaaet Hr. Konser- 
vator Storm og er af ham blevet anvendt til fortsatte Undersøgelser 
af Throndhjems^ordens Fauna, især Dybvandsfauna, og Indsam- 
ling af lavere Sødyr. 

Om Resultatet af denne Virksomhed bemærker Konserva- 
toren, at det direkte Udbytte af Undei*søgelseme i afvigte Aar 
paa Grun3 af forakjellige Omstændigheder ikke har ^mdt b^- 



95 

deligt og navnlig, iordi en stor Del af Sommeren medgik til 
foreløbige Undersøgelser af forhen ukjendte Lokaliteter, især den 
bredere Del af Fjorden, hvor den lange Afstand fra Land samt 
Veirforholdene ofte forhaler eller forhindrer Undersøgelserne fra 
en liden Baad. Den øvrige Del af Sommeren fortsattes Under- 
gelseme paa forskjellige Steder ved Stadsbygden. Af Fiske, som 
her erholdtes ved Bundskrabning, anfører Konser\'atoren : mange 
Exemplarer af Iceliis furciger, paa 200 Favnes Dyb, et nyt 
Expl. af CoUtinctdus mkrops (150 F. D.^, Centridemiichtys uw 
cinatus (180 F. D.), CoUics Liljehoryii (2 F. D.), foruden et Par 
andre; som forhen ikke ere fimdne i ThrondlijemsQorden, hvis 
. samlede Antal af Ai*ter efter Konservatorens Opgivende nu be- 
løber sig til 99. Af Crustaceer, ligeledes erholdte ved Bundskrab- 
ning, nævner Konservatoren: adskillige Mysider, som han ikke 
har fundet de foregaaende Aar, et usedvanlig stort Expl. af den 
sjeldne Setyeates Mejeri, af Echinodermer nye Expl. af den i 
Konservatorens Afhandling i Selskabets Aai-sskrift for 1880 som 
ny Art omtalte Ophioscolex spinosa (250 F. D.), spæde Unger 
af Brmnga endecaenenios, af Hydrozoer Corytnorpha uvifera (250 
F. D.), der, saavidt Konservatoren bekjendt, forhen kun er fun- 
det meget sjelden, i den arktiske Region; af Anthozoer anfører 
han en utvivlsom ny Slægt og Art, som lian dog af Mangel paa 
literære Hjælpemidler endnu ikke med fuldkommen Sikkerhed 
har kunnet bestemme; dog antager han, at den staar nær den 
exotiske Slægt Spongodes. Den fandtes ved Stadsbygden paa 
150 Favnes Dvb, fæstet til Oculiner. 

Forøvrigt har Konservatoren paa Reiseme indsamlet en Del 
bedre Expl. af Aiter, som forhen havdes i Samlmgen, samt ad- 
skillige Doubletexpl. til Bytte med andre Samlinger. 

I ovennævnte Generalforsamling bevilgedes ligeledes til Reiser 
i arkæologisk Øiemed Kr. 200.00. Af dette Beløb har en Del 
været benyttet af Hr. Stud. real. H. Hansen, der har gjort en 
Reisc gjennem Aai^^^^^'^? Dele af Bjømør og Bjugh. Om Ud- 
byttet af denne Reise meddeler Oldsjigsamlingens Bestyrer, at, 
skjønt Hr. Hansen ogsaa for 2 Aar siden gjennemrøste Største- 
delen af dette Sti-øg, har ban ogsaa låar indbragt flere verdifuWo 



93 

Fund, hvoraf nogle høre til de merkeligste Stykker i Selskabets 
Samling. Af disse Bygder har navnlig AaQorden vist sig sær- 
deles rig paa Oldfund, især fra Stenalderen, og Samlingsbesty- 
reren antager, at de gjentagne Reiser, som der i Løbet af de 
sidste 10 Aar har været Anledning til at foretage her, har virket 
tU, at et forholdsvis større Antal af fundne Oldsager blive leve- 
rede af Finderne. — Resten af Stipendiet har været benyttet af 
Samlingens Bestyrer til Reiser gjennem Stjørdalen, samt gjennem 
Verran, Stjørn, Bygderne paa Sydsiden af Throndhjemsi^^''^^^ 
fra Vernes Sogn til Børgsen og gjennem en Del af Hevne. Paa 
denne Reise indsamledes mange verdifulde Fund, og Antegnel- 
serne om faste Fomlevninger suppleredes ved mange nye Oplys- 
ninger. I Vernes Sogn, søndenfor Agdenes, opdagedes en i Old- 
tiden beboet Hule, der senere paa Høsten blev nærmere under- 
søgt efter Foranstaltning af Foreningen til norske Fortidsmindes- 
mærkers Bevaring. 

Selskabet har i 1881 udgivet Aarsskrift for 1880 indehol- 
dende : 

1. Zoologisk Literatur i Norge i 1879 og 1880 ved Robert CoUett. 

2. Bidrag tilKimdskab om Throndhjems Lavvegetation af Over- 
læge C. Kindt. 

3. Throndhjems Omegns Fugle af V. Storm. 

4. Bidrag til Kmidskab om ThrondhjemsQordens Fauna af V. 
Storm. IH. 

5. Direktionens Aarsberetning for 1880, lalt henved 7 Ark. 
Bibliotheket har ligesom tidligere været aabent til Udlaan 

Ugens 5 første Søgnedage fra El. 12 — 2 samtidig med Læsevæ- 
relset. Udlaansdagenes Antal har været 191, i hvilke der er 
skeet 940 Udlaan, omfattende ca. 1550 Bind og Heflier. Laan- 
tagemes Antal har været 211. Til det hei-værende Athenæum 
har ligesom tidligere været udlaant endel Tidsskrifter til Udlæg- 
gelse i sammes Læseværelse. Til Gjengjæld modtager undertiden 
Bibliotheket Bøger som Gaver fi-a Athenæet. Bibliotheket er i 
Aarets Løb forøget med 352 Verker, deri indbefattet Tidsskrifter 
og Fortsættelser. De enkelte Bind og Hefter udgjøre ca. 830, 
Tilvæksten har efter Fag været omtrent følgende: 



94 

Theologi 31 Verker, 42 Bind, Lovkyndighed 6—13, Medicin 
14—33, Filosofi 2—2, Pædagogik 10—68, Mathematik 14—44, 
Naturhistorie 56— 110, Fysik ogChemi 18— 36, Økonomi 18—25, 
Sprogvidenskab 11 — 14, Underholdende Læsning 8 — 8, historiske 
Videnskaber 85-211, Literærhistorie 12 — 44. Lærde Selskabers 
Skrifter 59—162, Skrifter af blandet Indhold 14—24. Af disse 
Skrifter ere ca. 100 indkomne ved Kjøb, Resten som Gave. 
Manuskriptsamlingen er forøget med et enkelt Pergamentbrev, 
Gave fra Hr. Handelsmand H. T. Gram. En Katalog over 
Bibliothekets Tilvækst i Aarene 1871 — 80 er i Aarets Løb ud- 
kommen. 

Oldsagsamlingen har i 1881 havt en Tilvækst af 176 Xr. 
(Katalognr. 2533 — 2708). Heraf kommer 17 Nr. paa Stenalderen, 
foruden 3 mindre sikkert bestemmelige og 2 udenlandske, 5 i 1 
Fund paa Broncealderen, foruden 1 udenlandsk Stykke ; paa den 
ældre Jernalder 27 Nr. i 8 Fund, paa yngre Jernalder 54 Nr. i 
39 Fund, paa den kristelige Middelalder 25 Nr., fra Tideil efter 
Reformationen eller ikke sikkert bestenunelige ere 42 Nr. for 
største Delen indkomne ved Gaver. Fortegnelse over de til Sam- 
lingen skjenkede Gaver er som sedvanlig offentliggjort i de nor- 
denj^eldske Aviser. Inventariet er blevet forøget med et større 
Montre, hvorved en bedre Opstilling af Sager fra nyere Tid er 
bleven mulig. I et P^r andre Afdelinger er ogsaa Rummet nu 
saa optaget, at en Tilvækst af nogle støiTe Fund strax vil kræve 
Anskaffelse af forøget Inventarium. Forøvrigt henvises til Sam- 
lingsbestyrerens i Aai*sskrift;et indtagne Afhandling. 

Den zoologiske Samlings Tilvækst har dels ved Gaver, dels 
ved Kjøb og Bytte i det hele været større end i de foregaænde 
Aar. Pattedyrsamlingen er forøget med 18 Expl., hvoriblandt 
en Elgoxe og en Jerv, hvilken sidste er skudt i Byens Omegn; 
denne Afdeling af Samlingen tæller nu 98 Expl., hvoraf 25 uden- 
landske. Den største Forøgelse bestaar i den af Hr. Handels- 
mand H. T. Gram anlagte og af ham skjenkede Samling af 250, 
hovedsagelig indenlandske Fugle og 600 Specimina af Fugleæg. 
Forøvrigt er i Aarets Løb udstoppet 18 Expl. af Fugle, hvoriblandt 
Konel^lrvatbra:! n^øvnfear É(fm ikk^ optagne i åtn tii ham i Åi&^ 



1)5 

skriftet for 1880 givne Oversigt over „Throndhjenis Omegns 
Fugle" Anser brachyrhyiichtis, hvoraf flere Expl. bleve skudte 
i Byens Omegn sidste Høst, Loxia pytiopsfuscus og Totantis 
ftiscus* 

Antallet af de i Egnen fundne Arter udgjør nu efter Kon- 
servatorens Opgave 180, idet en af de i Oversigten nævnte 
(Charadrius minor) indtil videre maa udgaa, som beroende paa en 
usikker Opgift. Antallet af de i Samlingen opbevarede Expl. af 
indenlandske Arter beløber sig, Doubletter fraregnede, til 660; 
hertil kommer 110 udenlandske. Samlingen af Reptilier og 
Batrachier er forøget med 15 udenlandske Expl. og denne Afde- 
ling indeholder nu 100 Speeimina, hvoraf 82 udenlandske. Af 
Fiske kan, foruden de ovenfor ved Redegj øreisen for Udbyttet 
af Konservators Reiseundersøgelser omtalte, nævnes et stort Expl. 
af Trachyptei'us arcticiis. nedsendt fra Hammeriest, hvor det var 
strandet i Februar 1880, et usedvanlig stort Expl. af Alosa vtd- 
garis, nedsendt fra Namsos, men forhen ikke fundet nordligere 
end ved Throndhjem, fremdeles et stort og smukt Expl. af 
Acipenser sturiOf fanget ved Frosta i Juli 1881, samt flere Expl. 
af Raja nidrosiensis, nogle tilfældige Varieteter af Plevronectes 
platessa o. s. v. Antallet af de i Samlingen opbevarede Speci- 
mina af Fiske, dels udstoppede, dels paa Spii'itus, beløber sig til 
314, af disse er 54 udenlandske. 

Adskillige zootomiske Præparater ere leilighedsvis forfærdi- 
gede, og denne Afdeling af Samlingen udgjør nu 170 Nr., hvoraf 
henved Halvdelen er erhvervet i det sidste Aar. 

Begge de forannævnte Samlinger have som tidligere regel- 
mæssigt været aabne for Publikum 3 Timer ugl. og stadig havt 
et talrigt Besøg. 

Selskabets Mineralsamling har i afvigte Aar erholdt en be- 
tydelig og verdifuld Tilvækst, idet Arvingerne i Boet efler afdøde 
Overtoldbetjent i Elragerø H. J. Veibye ifølge Afdødes derom 
udtalte Ønske have skjenket Selskabet en større Samling Mine- 
raler, der var tilveiebragt af hans i 1865 afdøde Søn Mineralogen 
Paul Veibye* Samlingen omfatter foruden en Del udenlandske 
Mineraler Serier af delvis ^ddner'e Miné^afér fra n&ékk Foi^- 



9fi 

konister i tildels smukke Haandstykker. Fra Distriktsingeniøren 
ved Merakerbanens Anlæg er som Gave indkommet en R«kke 
Bergartsprøvor fra Snittene langs Jenibanelinjen fra Tlirondhjom 
til Rigsgrænsen. Ligeledes har Samlingen fra dens Bestyrer mod- 
taget en betydelig Samling Bergarter^ lalt 298 Nr, løvrigt er 
fra forskjelHge Personer indkommet endel Gaver af støiTe eller 
mindre Verdi. Samlingen har staaet aaben til samme Tider, som 
de ovennævnte Samlinger. 

Mynt- og Medaillesamlingen er i 1881 forøget med 32 Me- 
dailler (3 af Guld, 19 af Sølv, 10 af andre Metaller) 383 Mynter 
(3 af Guld, 200 af Sølv, Resten af andre Metaller,) 10 Jettons 
og 18 Pengesedler, — ialt 443 Nr. Den hele Samling tæller nu 
8865 Nr. Efter Forestilling af Samlingsbestyreren besluttede Di- 
rektionen under Ilte September, at endel Expl. af Selskabets 
Beholdning af dets Prismedailler skulde overlades Myntkabinettet 
for i Tilfælde at anvendes som Byttemidler. Ved Bytte med 
Doubletter af tilsvarende Verdi har Samlingen fra Universitetets 
Myntkabinet erhvei'vet et Udvalg af 52 Doubletter af det saakaldte 
Græslifund til Verdi Kr. 350. Indkjøbt er 4 Medailler og 16 
Mynter, Resten er indkommet som Gave. Fra Bergens Museum 
har Samlingen modtaget en stor Broncemedaille fra den inter- 
nationale Fiskeriudétilling i Bergen 1865. Fortegnelse over de 
modtagne Gaver har været indrykket i Byens Aviser. I den i 
Slutningen af 1880 anskaffede nye Montre er nu fi*emlagt endel 
antike (romerske) Sølv- og Broncemvnter. Samlingen liar været 
aaben for Publikum hver Onsdag Middag. 

Foruden ved de ovenfor under vedkommende Samlinger 
nævnte betydelige Gaver til Selskabet, har man i det forløbne 
Aar ogsaa paa anden Maade modtaget Vidnesbyrd om, at dets 
Bestræbelser har erhvervet sig Anerkj endelse og omfattes med 
Interesse. Saaledes have tvende af Selskabets Medlemmer med- 
delt Direktionen, at de have indsat Selskabet til Arving af en 
Del af sin Formue. Hr. Justitssekretær E. O. Ertzaas har nemlig 
oversendt Selskabet sit den 19de August 1881 daterede Testa- 
mente, hvoraf sces, at han under nænnere angivne Betingelser 
efter sin Død overdrager Sélsklibet sin -Bogsamling, rede Pei^ 



07 

• 

Og udestaaende Fordi'inger, hvis Beløb nærmest ønskes anvendt 
til Indkjøb af juridiske Bøger, indenlandske som udenlandske. 
Og Hr. Bergmester I. Winsnæs har skjenket Selskabet en Ka- 
pital af Kr. 16,000 mod at der deraf svares 5 pCt. Rente, saa- 
længe han eller hans Hustru lever. Det er Selskabets Agt af 
denne Gave at oprette et Legat under Navn af Bergmester 
Winsnæs og Hustrues Legat^ hvis Renter efter Giverens Ønske 
væsentlig skulle anvendes til Undersøgelse af Bergforekomster i 
det norden^eldske Norge. 

Da Selskabels Budget fremdeles er saa spændt, at der paa 
næsten alle Felter af dets VirksomliQd har været stillet velbe- 
grimdede Krav, som man ikke har seet sig istand til at imøde- 
komme, har det fremstillet sig som en bydende Pligt for Direk- 
tionen at søge Udveie til at forøge Selskabets Virkemidler. Som 
et Forsøg i denne Retning, og idet man tillige troede derved at 
befordre Selskabets almindelige Øiemed, blev der allerede i 
Slutningen af 1Q80 inden Direktionen bragt paa Bane at søge 
aflioldt en Række populære Foredrag, hvorved man vilde fremme 
Dannelsen af et Fond, hvis Renter kunde anveudes i Selskabets 
Øiemed. Der blev saaledes udstedt en Indbydelse til flere af 
Selskabets Medlemmer om at tegne sig til Afholdelse af saadanne 
Foredrag. Indbydelsen blev mødt med Beredvillighed, og i det 
forløbne Aar er ialt 11 Foredrag blevne afholdte til Indtægt for 
Selskabet, nemlig af undertegnede Vicepræses 5 over den nye 
Vexellov, af medundertegnede Adjunkt Rygh 2 om Navneskikke 
og særlig om Brugen af Tilnavne i Norge og paa Island i For- 
tiden, af Hr. Qr. Bøckman 2 om Luften i hygienisk Henseende 
og af Hr. Korpslæge Smith 2 om Menneskehedens Enhed og 
Oprindelse. Nettoudbyttet af disse Foredrag har ialt udgjort Kr. 
415.14, hvilket Beløb i Generalforsamling den 30te Septbr. be- 
sluttedes opføi*t i Selskabets Regnskab imder Navn af Fondet af 
1881, hvorhos Midlerne, saasnart en tilsti*ækkelig Sum foreligger, 
skal gjøres frugtbringende mod Pant i fast Eiendom og de aar- 
ligo Renter tage« til Indtægt for Selskabet. 

I Slutningen af forrige Aar indgik Direktionen, dertil op- 
fordret af flf?r3 af Sélskatfets JfedI*.Jmmer, med ét underdanigst 



98 

Andragende til Deres Majestæt oni; at naadigst Proposition 
itiaatto blive fremsat for det nu forsamlede Storthing om en For- 
øgelse af Statskassens Bidrag til Selskabet med Kr. 4000. Sam- 
tidig indsendte man til Throndhjems Kommunebesfyi'else et lig- 
nende Andragende om et aarligt Bidrag af Bykasseh; stort Kr. 2000. 
Sidstnævnte Andragende blev under 2den Marts s. A. indvilget, 
saaledes at Beløbet udbetales fra 1ste Juli d. A. indtil videre. 

Da Direktionens Opmærksomhed var henledet paa, at Grav- 
stederne for Peder Aas og Hustru, der afgik ved Døden hen- 
holdsvis i 1842 og 1849, og som have skjenket Selskabet et be- 
tydelig Legat, henlaa uden Tilsyn og Pleie, har man troet at 
opfylde en Pietetspligt, idet man har bygslet Gravstederne for 
Selskabets Regning og ladet dem indhegne med et passende Gitter. 

Ifølge Selskabets Statuter afholdtes den 30te September Ge- 
neralforsamling til Valg paa tvende Medlemmer af Direktionen 
istedetfor Skoledirektør Bonnevie og Adjunkt Rygh, hvis Funk- 
tionstid var udløben. Valget havde det Udfald, at de udtræ- 
dende gjenvalgtes. I samme Generalforsamling valgtes til Revi- 
sorer af Regnskabet for 1881 Dlirr. Adjunkt Schultz og Kaptein 
Sejersted. Af Direktionens ordinære Medlemmer ere Præses og 
Skoledirektør Bonnevie for Tiden fraværende som Medlemmer 
af det nu forsamlede Storthing, hvorfor denne Beretning med- 
undertegnes af de i deres Sted indvalgte midlertidige Medlemmer 
af Direktionen Direktør A. Schøyen og Apotheker J. Bruun. 

Selskabets Formue ved Udgangen af 1881 udgjorde: 
Hammers Legat i Panteobligationer .... Kr. 75,138.00 

Paulsens do. i do - 17,809.00 

do. do. i Statsobligationer - 7,420.00 

Aas's & Hustrues do. i Panteobligationer ... - 12,000.00 
Hammors Legats Rentefond i Sparebanken og 

Afsætning for 1881 - 909.24 

Paulsens Legats Rentefond i Sparebanken og 

• Afsætning for 1881 ' . . . - 712.18 

Fo^ulet af 1881 - 429.84 



• 



Kr. llé,418.26 



99 
Aarets vigtigste Indtægter og Udgifter vare følgende J 

Indtægt : 

Hs. Maj. Kongens Bidrag Kr. 400.00 

StatskajssenB Bidrag - 4000.00 

Tlu*ondhjem8 Sparebanks do - 1,888.00 

Kontingent af 158 Medlemmer . . . . • . . - r>32.00 

Renter af Selskabets Obligationer - 5,551.80 

Udbytte af den Hjelmstj.-Rosencroneske Stiftelse - 1,379.87 

Forpagtningsa%ift af Selskabets Tomt .... - 119.20 

Indkommet ved Salg af Selskabets Skrifter . . - 8.08 

Diverse Indtægter - (10.10 

Refusion - 5.00 

Samlingernes Beholdninger fra 1880 .... - 246.71 

Kr. 14,290.82 
Udgift: 

Lønninger Kr. 4,480.00 

Bibliotlieket - 1,873.64 

Den zoologiske Samling - 1,362.65 

Oldsagsamlingen - 186.90 

Oldsagsamlingens Bibliothek - 144.30 

Mineralsamlingen - 158.49 

Myntsamlingen . . . . ^ - • 108.80 

Stipendier 800.00 

Udgivelse af Skrifter 591.01 

Renter tillagte Kapitalerne 1,450.74 

Afdrag og Renter - 1,706.03 

Skatter og Grunda%ifter 682.07 

Lys> Brænde og Renholdelse ....*.. - 399.91 
Arbeide ved Bygningen og Anskaffelse af In- 

ventarimn 280.34 

Tilfældige Udgifter 477.16 

Kr. 14,702.04 



lOO 

Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion adægger 
denne Beretning, beder det sig i Underdanighed bevaret i Deres 
ll^Iajestæts Bevaagenhed. 

Throndhjein i Dii'ektionen for det Kongelige norske Vi- 
denskabers Selskab. April 1882, 

Etsendrop, K. L Bugge, I. A. Bonnevie. 

Prsraes. Vicepraeses. 

K. Rygh. H. H Petereen. 



I. Richter. 



n . f 



r^'^i/'i 



OET KONGELIGE NORSKE 



yiDENSKABEES SELSKABS 



SKRIFTER. 



1882. 



THRONDHJEW. 

INTKUKSSENTSKAniriS lUKi riJYKKKUI. 

1883. 



( 



C>--%oJl . p. ; 



o 



j^\xn^y(JUxaAy^ ^ J'^jyiAAJtx ^ 



DET KONGELIGE iRSKE 



7IDENSKÅBERS SELSKABS 



SKRIFTER 



1882. 






THftONbHJÉNi. 

1NTRBK88KNT8KABBT8 BOOTBYKKRRl. 

1888; 






rU i 




i/US/^^^kT 



Indhold : 



^%/N/V^ 



O 

1. Oplysninger til throndhjemske Oaardnavne af 

O. Rygh XT' Pag. 1. 

2. Merakerprofilet af Dr. Th. Kjerulf n 63, 

3. Nogle af Merakerprofilets Bergarter af Dr. Hans 
Rensch „ 119. 

4. Direktionens Aarsberetning for 1882 . . . . ^ 141, 



Q 

Oplysninger til trondhjemske Gaardnavne. 

(ImlarMii, Yttereen, Rissen.) 



Den i 1878 nedsatte Kommission til at revidere Skrivemaaden af 
Landets Gaardnavne for den nye Matrikel, hvoraf jeg er Medlem, har 
under sit Arbeide samlet en Mængde Bidrag til disse Navnet Historie. 
Den har søgt at tilveiebringe saa paalidelige og fuldstændige Oplysninger, 
som Tid og Omstændigheder have tilladt, baade om den blandt Almuen 
paa Stedet nu brugelige Udtale af Navnene og om disses Skriftform i 
ældre Tid. I det sidste Øiemed har den lagt an paa at medtage det mest 
mulige af, hvad der findes af Bidrag i denne Retning i middelalderske 
Kilder, og har derhos gjennemgaact et Udvalg af Jordebøger og Skatte- 
mandtal fra Reformationstiden ned til den første almindelige Matrikel for 
det hele Land, som bragtes istand i Aarene mellem 1660 og 1670. 

Jeg har paa de følgende Blade gjort et Forsøg paa af benytte disse 
Materialier til Belysning af Gaardnavnene i tre trondhjemske Bygder, et 
Forsøg, der, naar det skulde gjøree allerede nu, af flere Grunde maatte 
blive temmelig ufuldkomment, blandt andet af Mangel paa Tid til i For- 
veien tilstrækkelig at bearbeide Materialet for det hele Land. De tre 
Bygder ere udvalgte efter tilibldige Hensyn blandt dem, som jeg forØie- 
blikkei havde lettest fér at behandle. De Gaardnavne, hvis Betydning 
forekom mig tilstrækkelig klar i sig selv, ere forbigaaede; ligesaa de 
Havne, der ikke findes i den trykte Ifettrikel, de sidste af den Grund, at 
jeg om de flette af ^m ikke havde de nødvendige Oplysninger. 

De hyppigst benyttede Kilder fra Middelalderen ere -betegnede med 
følgende Forkortningers 

DN. « Diplomatarium Nofvegicum. 

AB. « AtkOt Bolts Jordebog (ca. 1430). 

BK; « Bjørgynjar KatMinn (1800-1870). 

I 



MB. = Munkelivs Brevbog (1427) og de sammen med den ud|n^^c 
Jordebøger for Munkelivs Kloster fra 2den Halvdel af 16de 
Aarli. 
RB. = Røde Bog (ca. 1400). 
OE. ^ Olav Engelbretssøns Jordebog (TIaandskrift i Rigsarkivet, 

ca. 1680). 
Alle de trykte Kilder ere anførte efter Udgavens Sidetal. 
De øvrige Kilder fra 16de og 17de Aarh undrede ere betegnede med 
AarstalIet(derdog for flere af dem blot kan angives omtrentligt). Af dem 
mærkes følgende som de ældste: 

1520. Skattemandtal over Tiendeskat fra Cbristian den andens Tid for det 
nordlige Norge, til og med Søndf jord (Danske Geheimearkiv, Korske 
Samlinger IV Fase. 7 No. 1, benyttet efter Afskrift i Rigsarkivet). 
1540. Trondlijems Kapitelsbog (Pergamcntkaanddcrift i den Amamagnæan- 

ske Saml. i Kjøbenhavn No. 332 fol.) 
1550. Reins Klosters ogTautra Klosters Jordebøger, i Ilaandskrifb i Rigs- 
arkivet (den første nu trykt i DN. X 792 if). 
1559. Regnskab over Skibskatten i Trondhjems Len fra Mikkelsdag 1557 

til samme Tid 1559. (Rigsarkivet). 
1590. Jordebog for Trondhjems Gaard for dette Aar. (Rigsarkivet). 

Ved Angivelse af Navnenes Udtale betegner „Enst Bet.** (Enstavelses- 
Betoning) det Slags Betoning paa første Stavelse, som børes f. Ex i Hwtet, 
Aaaen; „Tost. Bet." (Tostavelses-Betoning) den. som børes i Huse, Anser. 
P'oran hver enkelt Gaards Navn er sat dens Matrikelnummer i den 
hidtil gjældende Matrikel. Navnenes nuværende Skriftform er fdrdetmeste 
gjengivet efter den første (kasserede) trykte Udgave af denne Matrikel 
(for de her behandlede Bygders Vedkommende trykt 1838), og intet Hen- 
syn taget til de for største Delen uheldige Forbedringsforsøg, som ere 
gjorte i den senere Udgave, den nu officielt gjældende (1840). 



Af de i det Trondhjemske jevnligst som 2det Sammensætningsled i 
Gaardnavne brugte Ord bemærkes her foreløbigt følgende, der kunne til- 
trænge nærmere Oplysning for den, som ikke særligt har beskjseftiget »i% 
med Stedsnavne: 

1. vin f., et gammelt Ord, der paa enkelte Spor nær var gaaet af 
Brug i det gammelnorske Sprog i den Tid, hvorfra vi Igende det, men 
som findes i flere beslægtede Sprog, og hvif oprindelige Betydning har 
været: Græsgang (se Munch, Hist. geogr. Beskr. af Norge i Middelalde- 
ren S. X.) Forekommer ogsaa omnmensat tom Gaardnavn i Ental og 
Flertal, V i n og V i n j ar. I sammensatte Navne var t i dette Ord idle- 
rede i Middelalderen i de fleste Tilfolde forsvundet, naar Iste Led endte 
med en Konsonant, og disse Navnes 2det Led lød ^ in, — yn (eller i 
afledet Intetlgønsform — i n i, — y n i), Flertal — i n j a r; — y n j a r. En- 
talsnavne med — vin ende nu i trondlgemtk Udtale dete paa --* e eller 
^ ti dels paa — a; Flertalmame paa * u^øååi, -«- imtmf i enkdte Til- 



3 

fælde — ing, — in, — en. Det usammensatte Vin lyder VanUf Vænna 
(£nst. Bet.), Vin j ar lyder Vinnan, Vingan, sjeldnere Vinan, Sammen- 
pættes oftest med Adjektiver, med Substantiver, der betegne Særegenheder 
ved Stedets Situation, og med Dyrenavne. 

%. heimr m., Folkesprogets Heim, Skriftsprogets Sjem, Findes 
pjelden brugt usammensat som Navn, derimod saa meget oftere i Sammen- 
sætning. I sammensatte Navne brugtes i gammel Tid baade Entallet og 
Flertallet ( — heimr og — heimar); det lyder nu i saadanne Navne i 
det Trondhjemske næsten altid — fm eller — emmen. Synes at sammensættes 
omtrent med de samme Slags Ord som vin. 

8. 8 e t r n., Sæde, Bosted. Man hører ofte Stedsnavne, dannede med 
dette Ord, forklarede som kommende af Sæter i den nu mest kjendte Be- 
tydning: Fjeldgrfugang, Sæierboi; men dette er urigtigt. Det sidste 
Sæter er sandsynligvis endog et andet Ord, om end af samme Stamme, og 
der er i Virkeligheden kun temmelig faa og forholdsvis unge Stedsnavne, 
som skrive sig fira det. Det førstnævnte s e t r bruges som Stedsnavn 
baade usammensat (Sreter, Sætre, Sætran) og som sidste Sammensætnings- 
led, i sidste Tilfælde som oftest og i det Trond^jemske altid afkortet til 
— set (dog i adskillige Bygder nu med tillagt Hankjønsartikel — set en, 
efter en nedenfor ved Hissen No. 86 nærmere omtalt Brug). Første Led 
i disse Navne kan være af meget forskjellig Art ; det er især ofte Persons - 
navne og £lveiknvne. 

4. s t a d i r. Flertal af s t a 6 r m., Sted, altild brugt i Sammensætning. 
Udtales paa temmelig forskjellige Maader i det Trondhjemske, dog i de neden- 
for behandlede Bygder altid — sta, ligesom i de fleste øvrige Dele af Landet- 
£r af alle de som aidste Led i Gaardnavne brugte Ord det, der stadigst 
og mest udelukkende saromenaættes med Personsnavne (eller Tilnavne). 

Om disse Sammensætningsleds forholdsvise Ælde (d. v. s. Tiden, da 
hvert af dem ophørte at bruges til Dannelsen af nye Navne) synes saa 
meget at kunne siges med Sikkerhed, at v i n og heimr ere de ældste 
og indbyrdes omtrent jevngamle; dog kan vel heimr gaa noget længere 
ned i Tiden end vin. setrogstadir maa begge være betydeligt yngre* 
Det sidste var i fuld Flor som navnedannende Ord, da Island blev bebyg- 
get tn Norge i det 9de og 10de Aarh.; thi en Mængde Gaardnavne derude 
ere dannede dermed, setr findes derimod ikke paa Island, men vel paa 
de af Nordmænd noget tidligere besatte Øer ved Skotland, og tør derfor 
være gaaet af Brug noget før. 



Inderaent Prmtoai^M. 

39. Siidfer. Skrives 1559 og 1590 S u n d f a r h u 6 ; Navnets 
sidste Led - hits er altsaa i Tidens Løb bortfaldet i den daglige 
Brug. Dette Slags Afkortning er ikke ganske ualmindelig i 
norske Gaardnavne, f. Ex. Kraks for Krolshus, nedenfor No. 237 ; 
Bondlidld i Åker, gi. B a r n a k a r Is r u 8 ; Vanderaas i Vestby 
paa Folio; gi Vandrå&srad, af Mandsnavnet Vandrå^r; 
Barnkind i Ullensaker, endnu i 17de Aarh. skr. Barn ekinset 
(d. e. Barnatjarnarsetr). 

Navnets 1ste Led maa være et gi. Ord sundfar i m., Uge- 
betydende med sundkar 1^ Ficrgemand. Dette Ord kan paa- 
vises i sundfareluten AB. 117, der sees at væi'e det saimne 
som sundkarle luten paa samme Side: Færgemandens Part. 
Navneis gi. Form bliver derefter Sundfarahtisog Betydningen: 
Færgeniandshuset. — Det samme Navn har man i Sandffsi'hxis 
i Nedre Stjørdalen, 1590 ligeleiles skr. S uudfar hus (u er her 
gaaet over til a som i Sandbu for Sundbii i Gudbrandsdalen 
o. lign. Tilf.). 

41. Saxkaig, udt. Sdkksaiu Skr. AB. 114 Sorshaugr, 
ligesaa i de mange Dipk>nier, hvori Navnet forekommer (DN. II 
22i>, 229, 2G0. III 38, 64, 477. V441). Den almindelig antagne 
Fonn Saurshaugr forekommer kun i Forbindelse med Sagnet 
om Ilundekongen Saur, i den Fonn, hvori dette gives i Snorres 
Haak. d. godes S. Kap. 13 og i de andre Bearbeidelser af Kon- 
gesagaerne, som have det (i Fornald. S. II 104 skr. dog Sorr 
og Sorshaugr og i den i Mobius's Catalogus (1856) aftrykte 
Recension af Skaldatal Sor konvng at Havgi). Desuagtet 
tør det nok være muligt, at Saur s - er den oprindelige Fonn, 
der allerede i 13de Aarh. i Udtalen var gaaet over til Sor s -. 



Det nævnte Sftgn er ubiøtoriBk og hører til de Traditioner, der 
hxve flit Hjem overalt og ingensteds. Om Hnndekongens Navn 
Saurr er gjort op paa Onmd af Gaardnavnet Sorshaugr 
(Saurshaugr); efter at Sagnet var stedfæstet her, eller det er 
»Idre end Stedfæstelsen og har givet Anledning t3 denne, lader 
sig neppe a%]øre. ') I ethvert Tilfælde synes det rimel^t at ad- 
lede Navnet af Saurr, brugt som Navn eller Tilnavn,*) ikke af 
Appellativet saurr m., Smuds, Søle; isaafald maatte det hede 
Saurhaugr i Lighed med de oftesom Stedønavn brugte Sam- 
mensætninger Saurbær, Saurvik. Sors ~, der altsaa i 
ethvert Tilfælde var Udtaleformen allerede i ISde Aarh., er se- 
nere gaaet over til Sars -, Kgeøom o ofte nu er blevet til a, 
ieær foran r og 1 med følgende Konsonant, f. £x. 7%ir^for{>or- 
g ei r r, Tanberg for (> o r n b e r g, OtUtalsrud for Gtithormsrud (Fet, 
Romerike), FaMereid for Foldarei6, Ibffcttm for Folkeimr (i 
Gjerpen) osv. -Sarshaug findes skr. allerede i et Tillæg fra 15de 
Aarh. i AB. 6 og i 1520. — Ved Assimilation blev dernæst rs til 
as, og et k indskjødea i Udtalen foran det dobbelte s (jvfr. 
Møgster i Søndhordland, gi. Mystr; Jogstad i Skedsmo, i RB. 
412 Joarstadir o. lign.) 

46. iflstad, udt. Kvissta (aabent i, nær lukt e). Nævnes 
som bekjendt i Olav den helliges Saga som Bolig for Lenderman- 
den Torgeir, og skrives der i Udgaverne K vis taft ir (Haandskrif- 
teme variere stærkt). Navnet haves ellers i Kvistad i HjøringQord, 
skr. or K nist o Sum 1324, DN. III 132: i Guledalen har des- 
uden efter AB. 45 været en nu forsvunden Gaard Kuiastadir 
(sees at have ligget i Flaa eller Horg). Søndeni^^^^'s findes paa 
to Steder (i Søndre Fron og Vestro Toten) Gaardnavnet Krig- 
stud, udt. KviJclcstu, der kan være det samme Kvistad med ind- 
skudt k (jvfr. Sakshaug ovfr.); men derom kan intet sikkert 
siges, da disse Gaarde neppe findes nævnte før omkring 1500. 
Nærværende Gaard skrives i AB. 7 af K w i k s t a d u m, som om 

>) Jir. det tilsvarende ringerikske Sagn om Uundekongen Ring, der 
boede paa Ringerud i Aadalen, hos Wiel, Topogr. Journ. XXX 155. 

<) Det kan paavises som Tilnavn, se Karl Rygh, Norske og isl. Tilnavne 
under Saurr. 



6 

Udtale med indskudt k ogsaa her engang havde vieret bragt. — 
Navnets 1ste Led Kvi — kommer vist ikke af kvi f., Ereatnr^ 
fold; snarere stikker deri et i Udtalen afslidt Mandsnavn eller 
Tilnavn. 

47. 8ui4B»t, udt. fSynfies ; AB. 7 afSunnese. Kan 
forklares paa to Maader^ enten af sand n.^ et Sund, eller af 
det Sunn ~; der ofte tindes som 1ste Led i Navne med Be- 
tydningen : søndre (f. £x. i Sundby ved Siden af Nordby j Øsiby, 
Vestby), Efter Beliggenheden synes her den første Forklaring 
rimeligst: Neset ved Sundet (Strømmen, der forbinder Borgen- 
Qorden med Hoved^orden). 

48. VøleM) udt. Vola, i Dativ Vdaan (lukt o og tykt I). 
Skr. 1520 Vorde, 1559 Waaren og er altsaa udentvivl det 
gamle Ord varda f., en Varde (jvfr. L Aasen under Vorda). 
Formodentlig har der engang staaet en Varde paa Høiden oven- 
for Gaarden (Volakammen). Samme Oprindelse har f. Ebc. Vd- 
hangen, Navnet paa Aasen mellem Værdalen og Sparbuen, og 
Graardnavnet Volefi i Værdalen (udt. VoUt, Dat. ' Volen, AB. 17 
skr. af W o r d o). 

49. IJilstaii, udt. Jølsta (kort ø, tykt 1.). Er først fundet 
nævnt 1520 og skreves ogsaa da med H -. Første Led vist- 
nok et Mandsnavn (f. Ex. Higulfr). 

51. IJesb«, udt. Kjeshua (kort, hikt e). Dat. Kjesbueth 
Navnet findes neppe uden i Indhered, men er her ikke saasjel- 
dent (forekommer ogsaa i Skogn, Væi-dalen og Sparbuen). For 
en af disse Gaarde (den i Skogn) er opgivet den ældre Form 
Kisabu (AB. 21). Dette kmide efter Formen komme af kis i 
ra., en Kat, og tænkes opstaaet af dette Ord, brugt som Mands- 
Tilnavn. Naar Gaardnavnet tindes paa saamange Steder, bliver 
dette dog lidet rimeligt. Derimod synes det muligt, at IsteLed 
kunde være det kis i m,, der findes brugt usammens.it i fiere 
Stedsnavne søndenfjelds : som Bygdenavn i UUensaker, som Navn 
paa en Bygaard i det gamle Oslo og paa fiere Landsgaarde 
(i Eidskog, i Nes paa Hedemarken, i Østre Toten, i Gjcrpenog 
i Sande). Prof. Bugge antager, at dette Ord kan være af samme 
Stamme som det tydske Kies og betegne stenet, gruset Jordsmon. 



Det gamle Kisabii; der er neutr., er nu gaaet over til 
fem. Denne Overgang, der ikke er ualmindelig (flere Exempler 
ville forekomme i det følgende), flndes i Indhered ogsaa ved to 
Bygdenavne paa bu: Sparhua (gi. Spar ab li) og Baabiia, det 
nuværende Henning Sogn i Sparbuen (Baghabu AB. 13). 

52. løflk, udt. Bevikja (kort, lukt e). Jfr. nedenfor Yt- 
terøen No. 37. 

63. Itah. Hyppigt forekommende Navn overalt i Landet, 
gi. Hvammr, nu paa forskjellige Steder udtalt Vamm, Kvamvi 
(Kvam med langt a, Kvabni), Ovamm, Haamm (i sidste Tilfælde 
almindelig skrevet Hom). Betyder et af Høider indesluttet Sted 
(Dal, Sænkning). 

67. laberg, udt. Hatiber og følgelig urigtigt skrevet. AB. 7 
Haghaberg (altsaa af hagi m. Havn^ang). Da der imid- 
lertid neppe ellers i denne Egn kan paavises Exempler paa Over- 
gang fra — cuf — til — au — i Udtalen, er der nogen Grund 
til at formode Skrivieil i Jordebogen istedetfor Haugaberg, 
af ha^gr, en Haug. (1620skr. Hoffberg, 1669 Hogberg, 
1500 Houberg). 

58. ■•gttady udt. ^ofcAi^to (lukt o), skr. Hoghstader AB. 8. 
late I^ kan være et Mandsnavn som Haukr, da den nuvæ- 
rende sammendragne Udtale godt kan være saa gammel, at For- 
men i AB. kan forklares deraf. Dette Gaardsnavn findes ellers 
paa Frosten (med samme Udtale) og i Asker (her udtalt Høkksta). 
Navnet i Asker har imidlertid en ganske anden Oprindelse, som 
man vanskelig skulde kunne gjette sig til af den nuværende 
Form, og som kan tjene som Exempel paa, hvor forsigtig man 
maa være med at antage Stedsnavne, der nu lyde ens eller no- 
genlunde ens, for at være af samme Stamme. Det skrives i RB. 
111. 118 i Hausnastadom, i Oslo Stiftsbog (c. 1580) Husse- 
stadt. Sammenligning mellem disse to Former leder til den i 
sig selv rimelige Slutning, at den første er Feilfor Hausuasta- 
dom d. e. Høsvastadom, af Adjektivet høss, graa, brugt som 
Navn eller Tilnavn^). I senere Tid har da det deraf sammen- 

') HøBvir forkommer som Mandsnavn i Orkneyinga Saga (Flatøb. II 
507, 606). 



8 

dragne Høsstad ved Indskydning a£ k (uo ovfr. No, 41) faaet 
den nuværende Udt&leform. 

()0. lelhM, nåt. MieUHiis (kori æ); AB. 7 af Medalhusum. 
Betydningen af dette hyppige Navn er: den midterste Gaard. 
Det er vistnok overalt opøtaaet ved Deling af en Gaard med et 
ældi-e Navn, skjønt det i enkelte Tilfælde kan paavises meget 
langt tilbage i Tiden^ i^m det bekjendte Melhus i Guledalen.*) 

61. IMenaker^ udt. HunnMokern. »Skulde efter Udtalen 
synes, at komme af Dyrenavnet Htvnd, men det foAolder sig 
neppe sna. Allerede i IGde Aarh. skrives stadigt Under« -, 
og der er derfor al Gi*und til at antage, at H - er tilføiet senere 
i Udtalen. Herpaa tindes mange Exempler hist og her i Steds- 
navne, ogsaa udenfor de Bygder (i Nordf joi*d og Søndmør), hvor 
det nu i Ahuuens Maal er almindeligt at tilføie h i Udtalen 
foran Vokal i Oixlcts Begyndelse, og omvendt at sløife et begyn- 
dende h, hvor det sku)de høres (hvor altsaa f. Ex. Træet Ahn 
kaldes Halm og Hidm af Korn Ahm). Som Exempler kerpaa 
fra trondhjemske Bygder kan nævnes Hardal for Afdaly Tverdal, 
a&ides Dal, der iindes paa 3 Steder: Aiujdal i Aasen, i 0£.«kr. 
Afftall, nu udt. Hafttdan, Havdal i Lunke Sogn i Nedre Stjør- 
dalen, der allerede AB. 39 skr. med H - <af Hafdalom), og 
Havdal i Melhus (No. 51 i Klæbu Tingl.); endvidere Yst$nark i 
Beitstaden, der skal udtales Hyssinarhja. Vesten- og eøndenfjrida 
forekommer ved Siden af adskillige tilsvarende Tilfælde ogsaa 
enkelte, hvori omvendt et begyndende H er sløifet i Udtalen, 
som HuUAak paa Tjømø, gi. Hurdarbak, nu udt. Ulebakk. 

Undersaker er maaske at udlede af undr n. et Under, for- 
underlig Ting (kan bl. a. ogsaa betyde Spøgeri), kvoraf flere 
norske StcMisnavne synes dannede. Saaledes Vndej'såker i Jemt- 
land (skr. Vndrsakr 1349, DN. lU 223) og Undefdal i Nærø- 
fjorden i Sogn (i Middelalderen Undradalr, se DN. IV 142, 
208. VII 214. BK. 34 b, 47 b.) I Sammensætning med akr 



') Det lier i Ouledalen oprinddip^c Gaardnavn kunde mtaske vcere 
O ^ in 8 sal r, da Gaardcn i 1345 (DN. II 226) skrives i Mc dal- 
huBam i Odenssall, hvor dog det sidste Navn ogsaa kan tænkes 
at Tære Grændenavn.. 



9 

kunde det godt betyde f. £x. : en ved Frugtb&rhed udmærket 
(fumnderlig) A^er. 

64. Beslad, udt. Bauda med lukt o. Sand^nligvis ai* et 
af de to gamle Mandsnavne Hroi eller Hroarr (Hroaatabir 
eller Hrdarastabir). 

65. Vluiy udt éffrm (Toøt Bet). Deu gamle Form maa 
Y«re Ulfynjar (1540 Wluinie, Vlffuenne: 1590 Vlffuenn), 
Flertalsord, sammensat af vin med Dyrenavnet Ulv (ulfr). 
Nordenf jeldø findes dette Navn de«udeu i FølUng Sogn i Stod og 
i Levanger 8ogn (paa det sidste Sted Entalsord^ udt Ølve)^ paa 
Vestlandet i Os Sogn i Søndliordland ; paa Østlandet er det hyp- 
pigt (forekommer i Østre Aker^ paa et Par Steder i Ringsaker, 
i Jevnaker, i Vestre Slidre og i Lier). Paa de fleste Steder har 
det i gammel Tid været Entalsord (Ulf in). 

• 68. Fer, udt. Faar (lang Vokal). Navnet træffes paa flere 
Steder: Forr (Præstegaardøn) i Stod, udt som her (i For AB. 
11, 12); Faarefi. i Værdalen, udt Faara, Dat Faaren (Snst 
Bet.) (a For 1325, DN. III 136); JFVtr i Lyster, udt For (aabent, 
langt o); skr. i For 1322, DN. II 125; For i Fuse, udt Før 
(lang Vokal), skr. i For Bk. 34 b 66 a; Faar i Nordre Aurdal, 
udt. F»r; Far i Søndre Fron, lult Faarr (?), skr. i Far 1393, 
DN. V259; Farren i Hevne, udt .fliaren med Enst Bet. (aaben- 
bart Dativfonn) og Førd i Olden i Nordfjord (i For BK. 11 b), 
nu gaaet ind under en anden Gaard og ukjendt, hvorfor Udtalen 
ei vides. Navnet kunde forklares af Folkesprogets far f.. Fure, 
Bende (islandsk for f.. Grøft). Derimod strider neppe G^iitiv- 
fomien Farar i AB. for Gaarden i Værdalen (Farar skipreida), 
der kimde synes at forudsætte som Nominativfonn For f.; thi 
denne Genitivform kunde være dannet efter falsk Analogi Qvfr. 
den af I. Aosen anførte tellemarkske Flertalsform Farir af det 
samme Ord, brugt som Appellativ). 

74. letreM, udt. BaattvoUy ahsaa fcmuodentlig ikke samme 
Navn som Batvold i Strinden, der udtales med langt c^ kikt o. 
Deftimod er d«r adskillige andre Navne med samme Udtale af 
1ste Led, som Bottaas i Tingvold og i Ringebu, Biottem i Hevne, 
Bottøen i Aure, Battf udenfor HaftQorden ved Jæderen, 



10 

Det er vel usikkert, om alle disse Navne ere af samme Rod. 
Ønavnet ved Jæderen skrives i ældre Tid tildels med Hr - (Hrott 
Fomm. S. VIII 257. Rott IX 216. 345. 387 ; i Ø-Fortegnelsen 
i Snorra-Edda baade Hrott og Rott). 

79. ^JøMaaii, udt. KjeUaasen (l^'^^ ^)^ ^^' ^ Kelloaas. 
Kommer vel ikke af kel da f., en Kilde, men af kella f., Kjer- 
ring. Navnet kan da f. Ex. have sin Omnd deri, at Gaarden, 
dengang den fik sit Kjendingsnavn til Adskillelse fra de andre 
Aas-Ghtarde i Egnen, eiedes og beboedes af en Enke. 

82. Jørstai er urigtigt skrevet, da det udtales Jyssta og 
i 1497 (DN. V 702) findes skrevet Jostadha og endnu ved 
1540 Jostade. Kunde tænkes atkommeaf Mandsnavnet J6arr. 
Om Gaardnavnet Jørstad se forøvrigt nedenfor ved Ytterøen 
No. 47. 

87. SfarraB, udt. Stuvran, Dat. Stavraam (langt a i 1ste 
Stavelse). Er formodentlig at udlede af en gammel Stamme 
stufr —f der træffes offce i Stedsnavne, især nordenQelds. Den 
bruge« dels usammensat (da mest i Flertalsformen Stufrar, Styf* 
rar), dels i forskjellige Sammensætninger. Exempler i usammen- 
sat Form: 

Støver i Bodø Sogn (Stufrar AB. 92). 

Stavran i Sparbuen, udt. StævrOy Dat. Stævraan (altsaa her 

svagt fem. i Ental). 
Støver i Soknedalen (Guledalen), udt. Sætvran, Dat. Stæv- 

raam. 
Støre i Rennebu, udt. Stæwre. 

Støveren i Ullensaker, udt Støvre (i Styfrum 1383, DN. 
III 339, jfr. DN. VI 410 og RB. 436 ; findes dog ogsaa 
i en med vin sammensat Form: Styfrini RB. 242). 
Sammensatte Navne med stufr ~: 

Stavran i Værran, udt. Stævrein (AB. 6 i Stufrenne, uden- 
tvivl Feil for Stufreime). 
Støvern i Norderhov og i Sigdal, begge vistnok sammensatte 
med vin (den sidste Gaard skr* i Styfrum DN. VIII 
257, hvor dog Læsningen af de sidste Bogstaver er usik- 
ker og det rette formodentlig er Styfrini). 



11 

støvren paa Snaaaen^ udt. Støvra (Tost. Bet.); kan være 
sammensat med vin^ men kan ogsaa være usammensat 
(fem. Ental, jvfr. den ovenfor nævnte Gaard i Sparbuen). 

Staursæt i Rissen, i AB. 60 Stufrasætr; formodentlig ogsaa 
flere af de Gaarde, der nu skrives Statirsat eller Støraat 
(i Øvre Stjørdalen, i Selbu, i Vinje Sogn i Hevne, i 
Veø og i Grytten i Romsdalen). Disse kunne dog ogsaa 
være af anden Oprindelse, f. Ex. sammensatte med 
staurr m., en Stør, der ogsaa findes anvendt i Steds- 
navne (se nedenfor ved No. 91). — Denne Stamme 
Stufr kunde vel staa i Forbindelse med stiifr m., en 
Stub. 

88. Farb«^ udt. Fallma, Dat. Fallme7i (langt a og tykt I); 
AB. 7 Fardabu. Om Overgangen til Hunkjønsform se ovfr. 
No. 51 og om Navnets Oprindelse ndnf. No. 101. 

90. lalsal, udt. HaUset; af Hallasætre AB. 8. Vel af 
Mandsnavnet Hal li. 

91. StøkkSj udt. Stokkan, Dat Stokkaam; af Stokkom 
AB. 8. Er som bekjendt meget almindeligt i voi*e Stedsnavne, 
enkelt og sammensat. Paa samme Maade bruges mere eller min- 
dre hyppigt nogle andre Ord, hvis Betydning er omtrent den 
samme: StaVy Stang, Staur. I hvilken Mening disse Ord ere 
anvendte i Stedsnavne, er vanskeligt at sige; formodentlig er 
Meningen ikke overalt den samme. Ved Stav og StauTj 
der begge findes som Navne paa Fjeldtoppe, kan man tænke paa 
Benævnelse efter et nærliggende f^eld. Ved Stok er at mærke, 
at det forekommer som Navn paa Sund eller Fjordarme; saaledes 
kaldes det småle nordlige Indløb til Stoksund i Bjømør Stokken. 
Man kan videre her tænke paa den Betydning af Stav, som man 
har i gi. stafaSr, stribet, jvfr. nedenfor ved No. 226 omBnigen 
af åll. Stribe, i Stedsnavne. Andre delvis mulige Forklaringer 
af Stok i Stedsnavne ere paaviste af Karl Rygh, Helgelands Steds- 
navne, Hist Tidsskr. I 81. 

98. trdal. Kunde være afkortet Udtaleform for Øverdal; 
skrives ogsaa 1559 Øffuerdall (hvilket dog efter den Tids Ret- 
skrivning ikke kan regnes for noget stærkt Bevis for denne For- 



12 

klaiwg). Udtaleii Ør — for Øvet^ ~ forekooMiier berisUg i Gaard- 
navne paa Søndmør (Øvrebastad ofc Øverøie i Stordalen, udt. Ør- 
bust og Ørøianne). 

r 

1*4. N«m, Tidt. JWcw (1*^6*? ^^^^ *^)? af Noreime AB. 7. 
Kommer af det i nlle de tre nordiske Lande endnu brugelige 
noT n., trangt Sund eller trangt Sted i et Elveløb, hvoraf mange 
Stedønavne. Gaarden har sit Navn af Beliggenheden ved Enden 
af det trange Skameiind. 

96. FJesst (udt. med lang, lukt Vokal i 1ste Stavelse). Vist- 
nok af fé n.. Fæ, Gods. Formen Fje - med j findes af og til 
ved Stedsnavne med dette Ord til 1ste Led; saaledes er der og- 
saa i Sparbuen og i Singsaas et Fjesæt (paa sidste Sted skr. 
Fesætr AB. 46), og i Søndeled et Fjebii (saaledes udtalt^ skrevet 
F(sbo). Om Fesfne i Henning Sogn i Sparbuen, udt. Fjesefnnianj 
hører hid, er usikkert. 

97. l6ta»t| udt. Lættfies; skr. Litanes AB. 15 og 1432 i 
DN. V 431. Kan komme af litr m., Farve^ eller af det deraf 
afledede Adjektiv litr; Navnet kunde da have sin Grund f. Ex. 
i en eiendommelig Farve paa Bei^et paa det Nes, ved hvilket 
Gaarden ligger. Af samme Oprindelse er maaske Letvik i Fosnes. 

99. Sacfftitgi udt. SnmUingen (med tykt 1); af Snertinge 
AB. 7, aksaa i Kominativ Snertiugr m. Maa komme af den 
Stamme sfiaH ~, som haves i Folkesprogets Snart, Brandy den 
forkullede Del af et brændt Træstykke, og Snerta, Lysestikke, 
Spaan til Lysning (so L Aasen under disse Oi'd). Som lignende 
Navne kunne anføres Snarteland i Fyrisdal, Snartemo i Hiege- 
bostad^ Snartum i Biri, Sivorteiin i Slidre, Snortdaiid (skr. Snørte- 
land) sydligst paa Karmøen. En Del ialfald af disse Navne*) 
maa kunne forklares om Steder, der ere ryddede ved Brænding, 
og følgelig med Hensyn til Mening sammenstilles med Navne som 
Brenna, Sve, Svenning (gi. Svi&ningr, f. Ex. No. 48 i Over- 
halven). En Mængde Stedsnavne have samme sproglige Form 
som dette (Hankjønsord, afledede med - ingr); af saadanne fo- 

') Det er at maerkc, at Snårtr findes brugt som Mandsnayn paa Island, 
t £9. Landnama (1848) 8. 128» lUM. 



18 

rekomme nordenfjeldg f. Ex. Bf^ttingen i Rissen, BøsHnge^i i 
Stadsbygden, Ih*øpping i Stangvik (af Drypingom AB. G7), 
Døtnngen i Norddalen (af Døfuiug AB. 81), ISflHnfffm i Borgund 
og i Skodje (af Fyllingi AB. 80), Meltingen i Mosviken (DN. 
X 250), Jfottifigen i Frøien (Fosen), det ovfr. nævnte Svenning 
o. m. fl. I flere Tilfælde synes Navne af denne Porm oprindelig 
at tilhøre ikke Cilaardene; men Fjelde (Aaser), Indsøer eller Øer. 
De ere tildels vanskelige at skille fra Hunkjønsdannelser paa - mg. 

101. V«lfK^ ndt. Fof^, Dat. Folaan (langt, lukt o og tykt 
1). Jfr. No. 88 FarhOj i AB. 7 Fardabu. Naar man lægger 
Mærke til, at den sidstnævnte Gaard ligger langt oppe ved den 
samme lille Elv, ved hvis Udløb den sidstnævnte ligger, bliver 
det utvivlsomt, at de begge have sit Navn af Elven, — som over- 
hovedet en Mængde Gaardnavne kunne sees eller fonnodes at 
være dannede af Elvenavne, der nu ere gaaede af Brug som saa- 
danne og glemte. Denne Elvs Navn har da været Far&a, hvoraf 
Gaardnavnet FoZa er dannet ligesom Vdla af varSa (ovfr. No. 48). 
Fardabu i AB. maa da være unøiagtig Form for Fordubu 
(eller for Fardarbu, hvis Elvenavnet har været brugt ogsaa i 
stærk Form, For8). 

102. i^elfik, udt, Kjellvikja] ski-, i 16de Aarh. (1520. 1559. 
1590.) Kierlingvig, altsaa af kerling f., Kjerring. Jfr. No. 79. 

104. Ljagtte4| udt. Løngsta; i AB. 5 af Liungstadum. 
Jfr. Lyngstad i Kvernes, der efter AB. har hedet Lingulfstadir 
og altsaa maa kommeafetMandanavn Lingulfr (Lyngulfr). ^) 
Ogsaa Ker kunda vel Ly^ig - være Levning af et Navn eller 
Tilna^nn, sanmnensat med eller danuel af Stanunen LyDg ~, 
eller af et andet Mandsnavn« dei* i sammendraget Form kunde 
komme til at lyde saaledos, f. Ex. Lytingr. Dette Navn maalte 
da allerede paa den Tid^ da AB. blev skrevet, være blevet ukj^u* 

') Dette liar jeg ellers kun truffet i det af Kålund, Bidrag til en hiat. 
topo^. Beskrivelse af liland If 366 efter et Haandskrifl anfcnrte L i n- 
golfs fiordur paa Ibland, hvilket Navn dog af Udgiveren atilage« 
at skrive sig sig h% en Fe^lsBøniag. Kn saadan Fetl syaes dog at 
tyde paa, at Navnet har været kjendt som Mandsnavn. L i n g u 1 f fin- 
des tom gammeltydsk Mandsnavn (Forstemann, Namensbuch I 9^7). 



14 

deligt i Udtalen. Lyngstad findes ogsaa paa Hadeland (i Gran) 
og i Vik Sogn i SøudQord; jvfr. Lyngsvaag i Spind S(^; Lisler. 

105. Reitaiiaf reitr m. (endnu brugt i Folkesproget)^ 
Agerflek^ Havebed og idethele afgi^ænset Stykke^ Rude osv., 
hvoraf mangfoldige Stedsnavne^ fornemmelig norden^elds. 

lOG. Illstai^ udt. Ølsta (kort ø^ tykt 1). Ser nærmest ud 
til at være sammensat med et af Mandsnavnene IRv eller Øh)e 
(Ulfsstadir eller ØlvisstaSir). 

108. Jale. Matrikelens Form ligger langt fra Udtalen, der 
er Jiiggél (Tost. Bet. og tykt 1). Efter Skrivemaaden i Jorde- 
bøger fira 16de og 17de Aarh. maa Navnet antages at have be- 
gyndt med Hj — i den oprindelige Form (Hegle 1520; Hiøyle 
1550; Hiulum 1559; Hiugle 1590; Hiule 1668). Forøvrigt 
ved jeg intet at anføre til Oplysning. 

109. tkBaal^ udt. Okhsøl (lukt o, tykt 1). Er intet andet 
end det vel bekjendte Navn Opsai (Uppsalir); ps er her i Ud- 
talen gaaet over til ks^ som ofte sker med ps og fs, og særlig 
ofte i dette Stedsnavn. Ogsaa andre Navne ere ved denne Over- 
gang blevne ligesaa ukjendelige som dette, f. Ex. Oxaas i' E^e 
Sogn ved Stenkjær, i AB. 11 skr. Vpsas og endnu 1590 Opsaas^ 
af Ups (Vfs), steil Bei^æg, og Orerød, udt. Okksrø (lukt o) i 
Onsø, hvis gamle Navn efter RB, 292, 490 er Alfsrud. Endnu 
stærkere forandret er Ojiml i Oksf^old i Sparbuen (AB. 15 skr. 
af Vpsalom), hvor falsk Udledning af Vold har gjort sig gjæl- 
dende, efterat ps var blevet til ks> 

Sal har i denne og lignende Sammensætninger vel ingen 
anden Betydning end Bolig, Gaard, saa nt Navnet alene be- 
tegner Gaarden som høitliggende. 

111. toit«it udt. Gausa (Tost. Bet., uforandret i Dat); 
af Oausom AB. 5, maa være afledet af gjosa, strømme ud med 
Voldsomhed. Adskillige Stedsnavne synes dannede af denne 
Stamme, som Gausdal i Oudbrandsdalen, kaldet eftier Elven 
Oatisa; Oansen i Botne og i Hof i Jarsberg, udt Oatisen med 
Enst. Bet (i Gausinne nB.2U. DN. U 171. IV 198o.fl.St); 
Oomøereid i Hosanger (Gansareid MB. 176. 199); OaiisemoA i 
Homindal. lalfald i de fleste Tilfælde synes til Ghrund for disse 



15 

Oaai-dnavne at ligge et Elveuavn Gaus eller Gausa f.; ogsaa 
ved denne Gaard er der en Bæk, som kan tænkes at have baa- 
ret Navnet. 

114. taaitad (udt. med k<n*t Vokal i Iste Stavelse); mu- 
ligt Raudsstadir af ilandsnavnet Rau5r. 

115. KaastaiiaaMet. Sammensat med det i trondhjeraske 
Stedsnavne saa almindelig au&n n., nu Aum'tf der er af samme 
Stamme som aubr, øde, og svarer til det andetsteds i Landet 
forekommende Navn Ødegaarde9i (som forøvrigt vistnok gjen- 
nemsnitlig er af yngre Oprindelse). Som dette betegner det vist- 
nok fra først af Gaarde, der have været Underbrug under andre 
og som Følge deraf ubeboe<Ie; senere synes det at være gaaet 
over til at betegne mindre Parter af Gaawle, hvorfor det oftest 
findes, som her, sammensat med Hovedgaardens Navn. Man har 
det som Gaardnavn baade i Nominativ, Annet^ og i Dativ, Anne 
(audni). Sønden^elds er Audn sjeldent som Navn og, hvor det 
ford^ommer, gjerne vanskeligt at gjenkjende i den nuværende 
Skrift- og Udtalefonn (f. £x. Aande, udt. Aanney i Søndre Fron; 
Aadna, udt Ønna med Enst. Bet., i Solum: Ane^), udt. Ann, 
i Hof i Jarlsberg). 

116. Krtkaas, udt. Krmkkaas. Man har altsaa her den 
idethele i Matrikelen hyppige feiiagtige Skrivemaade Krog - eller 
Krok - for Kraak ~. Kradke (kråka) findes som 1ste Led i 
mange Stedsnavne. I de fleste Tilfælde er vistnok ved disse 
Sammensætninger at tænke paa Ordets Brug som Fuglenavn eller 
som Kvindenavn; men det findes ogsaa brugt som Elvenavn 
(Store og lAUe KraaJca hede f. Ex. to Elve i Værdalen, der falde 
i Inna søndenfra ved Sul). Ligger Stedet ved Søen, kan Navnet 
ogsaa komme af den hyppige Brug af Kraaka som Navn paa 
Skjær og Holmen — Ved Navne, hvor et s følger efter Kraak 
(Kraakstad o. lign.), er flere Oprindelser mulige, f. Ex. af 
Kråkr, der ialfald paa Island brugtes somMandsnavn i Middel- 
alderen* 

120« UrkcWM kar sit Navn af den Sognekirke, som stod 

her i den katholske Tid og blev nedlagt ved „Reformatsen^ 1589. 

121« Titifeti udt Vessvennan Qokt e i 1ste Stavelse). Nav- 



16 

nets sidflte Led er vin, i FIfirtalflforai ; første Led kan Tsre 
Navnet paa den næriiggende Gaard Vist (nedenfor No. 125) »om 
den nuværende Skriftforni antyder; at t er udtrængt i Udtalen, 
indeliolder intet paafaldeiide. »Sammensætningen aynes dog ei at 
kunne være ensartet med (eller Hgesaa gammel som) de sædvan- 
lige Sammensætninger med vin, da det sidste Led isaafald i 
denne Egn ncppe kunde have beholdt sin fulde Lyd i Udtalen. 
Sagen hænger mnaske saaledes sammen, at Gaarden oprindelig 
har været et under Vist hørende Jordstykke, som har havt Navnet 
Vinjar (udt. Vennan), og senere, efterat være blevet en egen 
Oaard, paa Gnmd af den gamle Forbindelse med Vist er blevet 
kaldet Vist- Vennan. Sammensætningen maatte isaafald være fra 
forholdsvis sen Tid. 

122. SmcHstai, udt Sfæmmsta (saa opgivet: raaaske dog 
rigtigere Sjrennsia. da Rektangelkartet skriver Skjenstad). I et- 
hvert Fald er vel n, ikke m, her den oprindelige Lyd (skr. Ske- 
nestad 1620. Skiønnstad 1390). ra og n vexle forresten hyp- 
pigt med hinanden i Udtalen, især foran s; saaledes udtales 
mange af de med Hjalm — sammensatte Navne nu Jtein - 
eller med bortfaldet 1 Jænn — , naar s kommer efter (f. Ex. 
Jensegff i Trygstad, efter RB. 183 oprindelig Hjalmsegg), og 
omvendt hed BromMad paa Strinden efter Navnets Porm i Jor- 
debf^r fra 16de og 17de Aarh. oprindelig Bitmatnd, ligesom 
Bnmstad i Kvam Sogn i Stod, der har beholdt den gamle Form 
1 Skrift, udtale« Brommsta (lukt o), ganske som Gaarden paa 
Strinden. Samme Navn som her have vi i Skjenstad pa« Strin- 
den og i dot sønden^elds paa flere Steder forekommende Skin- 
stadf udt. Hjinnsfa (Nos paa Hedemarkeif, Østre Toten, Modum). 
Disse Navne kunne være sammensatte med skinnari m., en 
Garver (altsaa oprindelig Skinnarasta6tr). Paa Island findes 
et SklnnastaSir (Hunavatns Syssel), der vel er at forklare paa 
samme Maade. 

125. Wst, udt. Vesst (lukt e eller aabent i); af Viste AB. 
T. Navnet kommer af vera, at være, og belyder vktnok : Op- 
holdssted, Bolig. Fmdes i det Trondbjemske ellers ogsaa i Vær^ 
dalen og i Sparbnen. Dartvformen lyder Vl8t4 ogsaa fer Gaar- 



17 

don 1 Værdalen i g.amle Diplomer, (DN. III 130. V 144, fra 
1325 og 1340), og den gamle Nominativfonu er vel Visti u. 
I andre Landsdele, hvor tonløs vokali«k Endelse ikke som her 
nu sløifes i Udtalen, lyder ogsaa Navnet endnu VistCf saaledes i 
Vaage, i Vestre Slidre (i Visti 1404, DN. II 438 o. fl. St.)ogi 
Iletland ved Stavanger (a Vis'ti 1342, DN. IV 219). Visf(^r 
(fem. Flertal) findes i Eidsberg og i Tune (bevisende for Kjøn- 
net er DN. I 299). Desuden forekomme enkelte Sammensæt- 
ninp:er med denne Stamme, som VIstdaL Sognenavn i Næsset i 
Rnmsdalen, hvis gamle Fonn efter DN. XI 22H maa have været 
Vistardalr. 

127. Wiiiislail; ndtUløtmmia; skr. Glymstader i et Tillæg 
fra senere Del af 15de Aarh. i AB. 7« og Glymstad 1520. 
Maaske oprindelig GlumsstaBir, af Mandsnavnet Gliimr. Skri- 
veinaaden med y i 15de og 10de Aarh. kunde forklares af, at 
den nuværende Udtale med ø alt da var konnnen i Brug. og 
blev misforstaaet som svarende til oprindeligt y. 

128. Ilesfvelten, udt. Hressroifa, Dat. Hæsfif^rifm. Første 
Led kan være Dyrenavnet 7/rs'^ eller ogsaa Hed in s ~, af Alands- 
navnet He&inn, der nu i flere Stodsnavne er blevet til Hess — , 
f.Ex.Hestirt i Vestby (IIedins{)ueit RB. 127. 254), Hf^høl paa 
Eidskogen (Heidingsbøle RB. 461), Ha^spf/jtrfJc i Stranden paa 
»Søndmør, udt. Hrcfisl'jrrmi (Hedensgerde i det gamle, senest 
af G. Storm udgivne genealogiske Stykke, Christiania Videnskabs- 
solskabs Forhandl. 1875 S. 102), Hæstad, udt. Hcrssfa i Frænen 
(Hedenssta&ir 1336, DN. IX 125). Den sidste Forklaring sy- 
nes den rimeligste. Var Iste Led Jlestf kunde 2det Led — roita 
noppe antages at være andet end Veita f.; Grøft, men dette mantte 
nu paa Inderøen i Dativ lyde - veitaan, ikke - veiten. Tages 
Hes — som Iste Led, kan derimod 2det Led være det i Gaard- 
navne sønden- og vestenfjelds almindelige Tveit (Jjveit f.), hvis 
Betydning i denne Anvendelse synes at være : fraskilt . Stykke, 
Part; den gamle Form blev da He&in8|)veit. Det er neppe 
nogen afgjørende Indvending mod denne Forklaring, at Tveit 



18 

maaske nu ikke ellers kan paavises i Stédsnavne i Trondhjems 
Stift.«) 

129. Indgjerd, udt. Innjala, Dat. Innjalen (tyktl). Navnet 
kommer, uiigtet det saaledes nu er Hunkjønsord, udentvivl alli- 
gevel af gerSi n., Gjerde (i Indhered udtalt Jale) og betyder: 
indgjerdet Stykke. At Intetkjønsord som Stédsnavne gaa over 
til IlunkjøU; er intet usædvanligt, jvfr. ovenfor No. 51 og neden- 
for No. 217 og Ytterøen No. 43. 

130. Vcrstad^ udt. Værsta (kort æ). Føi'ste Led vel et 
Personsnavn, som Vegeir, JWmund; man kunde ogsaa tænke 
paa Vidrik og Vidar, men disse vilde snarere have ledet til en 
Nutidsform Virstaih 

132. Katteraas, af kcittr m., en Kat (altsna gi. Rattardss). 
Dette Dyrenavn findes i temmelig mange Stédsnavne, livoraf en- 

* • 

kelte aabenbart ere meget gamle 2), Nordenfjelds træffes det 
flere Gange i Sammensætning med - Imm {Katteni paa Leiii- 
strandén, i Børseskogn og i Rindalen); desuden Kassæt i Stads- 
bygden (Kattesetter i lOde Aarh.), Katmo i Overlialven, Kat- 
marlcm v^d Namsos (Kattamork 1341, DN. IV 213), Kaiham- 
vm* og Katvik i Tingvold. 

133. Rødmoldj udt. J?a?n;/r>//a, -altsaa gi. Raudamold, Hød- 
Muld. Oftere som Gaardnavn (i Værran og i Bolsø). 

134. PJerstadj udt. Fjersta (kort, lukt e); skr. Fierestad 
1520. 1533 (DN. V 797). Muligt samme Navn som Fjcnrsfad, 
der findes paa to Steder i Sogn (i Vik og paa Balestranden); 
man kunde ogsaa tænke paa Fjæ^iMstad, nu udt. Fjørstay med 
langt 0, i Stranden paa Søndmør (Ferelstad 1G03. 1606. Fier- 
reldstad 1616). Ved det sidste Navn kunde man fristes til i 
1ste Led at finde det endnu i Folkesproget brugte fifrildi n., 
Sommerfugl (der da maatte forudsættes anvendt som Mands-Til- 
navn), hvis dette Ord kunde paavises hos os at have været brugt 

') Der nævnes dog i ældre Jordebøger (1590, 1626) en nu forsvunden 
Gaard T u e d t i Kvam Sogn i Stod. 

*) Det kan vel være Spørgsmaal, om Navnet ikke i saadanne Tilfælde 
skriver sig fra et vildt Dyr af Katteslægten, da den tamme Kat utvivl- 
somt først forholdsvis sent er kommen til Norge. 



19 

i en Form, der lignede det svenske fjdril, men dertil har jeg 
ikke fundet noget Spor. Jfr. ogsaa Fi ær isnes paa Hitteren, 
AB. 61, der- vel maa være Forsnæs i Kvenvær Sogn. 

135. Andsæt, udt. Annset Kan forklares af et af Mands- 
navnene Øm eller Arne (Arnarsetr eller Arnasetr), eller af 
et m«*d Am - sammensat Navn (som.Arnérr, Arn|)6rr). 

136. Refsaas, formodentlig af Refr (Ræv) i dets Brug som 
Mandsnavn. 

139. ©ran' (AB. 7 skr. baade Gran og Gron), er Trænavnet 
G^^an (griJn f.), brugt usammensat som Gaardnavn, ligesom 
Fimiy Eik, Ask, Alm, Hæg, Bjørk og flere Træ- og Plantenavne 
bruges paa samme Maade. 

146. Bil (udt. med lang Vokal og tykt 1). Skr. 1520. 1540 
Bøle og er det gamle bæl i n., Bosted, Bøl, - altsaa omtrent 
ligebetydende med Nabogaardens Navn Sæfe^', udt. Sotran (lukt e). 

147. Berstad, udt. ÆT^rssfa; AB. 7 af Herigxstadom, 1520 
Heristad. Altsaa af Mandsnavnet Herikr eller Hærekr, der. 
findes i adskillige Stedsnavne. Sammensat med — stad haves 
det ogsaa i Herigstad i Haa og i Ly paa Jæderen (udtalt Hæ- 
rikst med den der almindelige Afstumpning af - stad\ Andre 
Sammensætninger : Hei^eseid, udt. Hærssø, den nuværende Præ- 
stegaard i Drangedal (Hærikseid RB. 571); i/lprs^rømpaa Eker. 
Dette Mandsnavn kan neppe paavises uden i Stedsnavne, og 
mærkeligt nok træffes i saadanne ogsaa adskillige andre sikre 
eller tilsyneladende Majadsnavne paa - rekr eller - rikr, der 
ellers slet ikke eller yderst sjelden forekomme. Saadanne ere 
Alrekr (Alfrekr), Baldrekr, Barekr, Færekr (se No. 155 
nedenfor), Gårekr, Gerikr, Hoprekr, Jérekr, Kaldrékr, 
Eårekr og Kaurekr, M6rekr, Skildrekr. i) 



1) Ogsaa Serikstad i Time Sogn paa Jæderen (udt. Særikst) synes at 
indeholde et lignende Mandsnavn. Som ovenfor antydet, har jeg For- 
modning om, at en stor Del af de herhen hørende Stedsnavne i Vir- 
keligheden ikke have et Mandsnavn til 1ste Led, nagtet deres Skrift- 
form i Middelalderen bestemt synes at pege derpaa.* Jeg grunder 
denne Formodning for det første derpaa, at f. Ex. Hoprekr, Kal- 
drékr, Skildrekr klinge lidet rimeligt som Mandsnavné, og dernæst 
paa flere Tilfælde, der tyde paa Muligheden af,atk i saadanne Navne 



1 



20 

150. laitadi^ udt. Hassta; 1520. 1550 skr. Hattestad, alt- 
saa gi. Hattarsta&ir, dor maa komme af hottr ra., en Hat, 
brugt som Tilnavn eller muligt som Mandsnavn. Samme Gaard- 
navn findes i Øvre Stjørdalen (Jfastad, skr. af Hattastadom 
AB. 30) og i Faaberg (Hattestad, udt. Hassta). 

155. Ferstady udt. Færsta (kort æ). Jvfr. Ferstud i Strin- 
den (udtalt ligedan), der AB, 33. 118 skr. af Færixstadom, 
altsaa tilsyneladende af et Mandsnavn Færekr, seovfr. No. 147. 
Af samme Oprindelse er Fcerstad i Nannestad (udtalt med langt 
æ), skr. a Færekstadum 1310 (DN. IV 111 jvfr. 458 og RB. 
285). 

157. iHgnl, udt. Inm/aal (tykt 1); i 16de Aarh. skr. Ingull, 
Ingula, Ingulffue osv. Maaske at forklare af gol n. (ogsaa 
gola f.), Kuling, Vind, i Folkesproget Gul, Ghila {Havgtdci). 



kan være indskudt foran s med følgende Konsonant (som i Sakalwug 
ovfr.), hvorved de fik en Form, der fører til Udledning af et Mands- 
navn paa — rekr. Iloprekr kan alene støttes i^aa Gaardjiavnot 
Ilopreksstadir i Vik i Sogn (BK. 50 a), nu Hn2)perfttad, Men 
den ved denne Gaard løbende Elv skal kaldes Hoppra^ og det synes 
langt naturligere at antage Elvenavnet for det oprindelige, end om- 
vendt at udlede Elvens Navn af Oaarden. Y*v dette saa, maa enhver 
Tanke om i Gaardnavnetn første Led at søge et Mandsnavn II o p r e k r 
bortfalde, og Formen Ilopreksstadir kan alene forklares ved 
Indskydelse af k. Til Støtte herfor kan nævnes, at den samme gamle 
Jordebog (BK. 41 b. 42 a) kalder OfferdaUi Aardal i Sogn O p r e k s- 
dal, men ogsaa ved dette Navn ligger det meget nær at tænke paa 
et Elvenavn Oppra (jvfr. 0&rMta<f i Haa paa J æder en, skr. a Oppro- 
8 1 a 5 u m 1311, DN. II 93). Flere af de til denne Klasse børende Navne 
skrives desuden i Middelalderen vaklende, snart med, snart uden k. 
Saaledes skr. det ovenfor nævnte Her strøm paa Eker i RB. (92. 
91) baade i Hærixstraumi og i Hærestraumi (muligt altsaa 
opr. Hærustraumr eller Hæristraumr, jvfr. Rissen No. 1 ne- 
denfor). Ilerresta i Bohuslen skr. i RB. 853 Hærastadir, samme« 
steds 536 Hærixstadir. Shjcllesvik i Sjiind Sogn i Senjen ^vorpaa 
Navnet S k i 1 d r e k r beror) skrives DN. VI 849 Skildreksvik, 
men ellers ogsaa Skældræs — , Skiælder^ — , Skilders — , 
Skællis — , Skeldis — (se DN. VI 228. 229.820.893). Der synes 
saaledes at veere adskillig Sandsynlighed for, at k^ i mange af disse 
Navne ikke er oprindeligt. Det kunde saa meget lettere komme ind, 
fordi Stedsnavnei dannede af virkelige Mandenavne paa — r e k r, vare 



21 

159. SkoHgsftt; udt. Skaaset (langt aa); AB. 7 Skaufuosætr. 
Følgelig ikke af SJcoff, som den -nuværende Skriftfonn antyder, 
og som efter Egnens Dialekt niaatte føre til en Nutids-Udtalt? 
Skogset med lukt o, men af Stammen skauf, hvis Brug i Steds- 
navne vil findes nærmere oplyst nedenfor ved Ytterøen No. 49. 
Hvis den mellemste Stavelses Vokal i AB.'s Form er rigtig - 
noget, hvorpaa man ingenlunde kan stole -, skulde første Led 
være Sk au fa f. Dette ser snarest ud til Elvenavn, og maatte 
isaafald antages at være Navn paa den lille Bæk nordenfor 
Gaarden. 

160. V«rdAl, udt. Vcei^dal (kort æ); AB. 7 af Vårdale, 
men allerede 1520 og stadigt senere Ver dal. Efter Formen i 
AB. skulde Navnet være det samme som det bekj endte Bygde- 
navn Vårdal ved Mjøsen. Dette Navns Betydning er forøvrigt 
ukjendt, luen der lindes flere Stedsnavne, som se ud til at være 
af samme Stamme: Varlmug paa Jæderen (skr. saaledes allerede 
1328, DN. IV 159); VærnæS i Stjørdalen (skr. Varnes i Kon- 
gesagaerne og i Diplom fra 1391, DN. 11403); Fario paa Eker, 
nu udt. Vah (skr. i Varlaom RB. 90 og Varlom 1395, DN. TI 
413). — Navnet er altsaa vel forskjelligt fra Bygdenavnet Vær- 
dalen (Veradalr), og den bekjendte Høvding Vegard Veradal 
i Haakon Haakonssøns Tid kan ikk(>, som man tildels har an- 
taget, have været fra denne Gaard, men har formodentlig havt 
sit Hjem i Værdalen. *) 

165. Bttsncs, udt. JSaos^ne^; skr. Bosnæs allerede 1422 
(DN. HI 477). Den oprindelige Fonn er vistnok Botnsnes, af 
Botn. Borgeni^^^^®^ knibes her stærkt ind, og den indenfor 
dette trange Sted liggende Del af den har vel engang været kal- 
det Botnen; Bosnæs bliver da „Næset ved Indløbet til Botnen". 
Man sammenligne Botsenden, udt. Baa^senne^iy den inderste Del 
af Fumæs^orden i Mjøsen (almindelig skr. Baadsende7i, som om 
det kom af Baud). 

167. iamsaaSj i AB. 7 Hamarsaas; vel af hamarr i Be- 
tydningen Berghammer. 

ij Værdcd i Sande Sogu i Jarlsberg skrives i 16de og 17de Åarh. stadigt 
Uver dal; det mas altsaa være af en med hv begyndende Stamme 
og være forskjelligt fra begge de andre Værdal-Navne. 



22 

168. lalde^ udt. Hall; 1520 Halle. Udentvivl af Stammen 
hall -; heldende, med Hensyn til Gaardens Beliggenhed i en 
Helding. 61. Foim midigt Halli, Dat. af hallr m., Helding. 
Jvfr. Hallan i Værdalen (lignende Beliggenhed) og No. 208 ne- 
denfor. — Det er dog ogsaa tænkeligt; at dette Navn og flere 
af lignende Form kunne komme af hallr m., stor Sten. 

169. Ring; formodentlig gi. hringr m.; en Ring. Som Gaard- 
navn er Bhig usammensat sjeldent ^i?m5'e7i findes i Meldalen og 
i Halse); som Navn paa Husmandspladse er det derimod ikke 
ualmindeligt paa sine Steder paa Østlandet. 

170. Aarfald; udt. AarfaUe, Dat. Aarfdlli Fald (fall n.) 
bruges ofte i Stedsnavne, enkelt og sammensat (f. Ex. AaJcetfald 
i Tingvold, Bergfald, Landfald, Lerfcdd, Jordfald, Hammcrfald 
i Folden i Saltens Fogderi). I Regelen ligger vel et paa Stedet 
foregaaet Jord- eller Bergfald til Grund for Navnet, dog ikke 
altid. Saaledes er Ludefald i Høilandet, Guledalen (udt. LiifaUe 
med lukt u) visselig gi. h lut fall, Lodkastning, og sigter formo- 
dentlig til, at Gaarden engang ved et Skifte er tilfaldt en Mand 
ved Lodkastning, eller til noget lignende Forhold; af samme Op- 
rindelse er maaske Løfald i Rindalen. — I næi-værende Tilfælde 
synes 1ste Led Aar - at være Genitiy af å f., Aa (den forbi- 
løbende lille Elv). 

171. Rødsæt, udt. Eøsset Skrives i AB. 7 Rossætr og 
maa derfor antages at komme af hross n.. Hest. Allerede 1520 
skr. Rødsetter. 

174. Roel, udt. it'oZ (langt, lukt o og tykt 1). Allerede Nav- 
nets Form vækker Formodning om, at det er stærkt afislidt og 
sammendraget, og dette bekræftes ved Formen i AB. 8 : af 
Rygualom. Sidste Led i denne Sammensætning er enten hvåll 
m., (Ml Forhøining (især en rundagtig,^ isoleret), der bruges meget 
1 iStedsuavne, baade i denne Form (i det Trondhjemske lydende 
Kvaal, KaalJ og i Formen Hol (holl ni.), — eller det er vall 
in., hvilket vel er sandsynligere. Dette sidste Ord, der nu ei 
længere kan paavises som Appellativ i det gamle Sprog, bruges* 
efter L Aasen i Folkesproget i Betydning: ,, Stammer og Rødder • 
af brændte Træer, Stub paa en afbrændt Mark." Som Stedsnavn 



23 

maa det derfor ined Hensyn til Betydning kunne sammenstilles 
med By'oate, Sre, Brenyia osv. Det findes hyppigt brugt saale- 
des, dels usammensat, især i Flertallet Vaaler, dels i Sammensæt- 
ninger (da almindelig nu ved Foi-vexling skr. — vold). — Nav- 
nets 1ste Led skulde efter Formen i AB. synes at være liryggr 
m., en Ryg, hvortil Gaardens Beliggenhed paa en fra de østen- 
for liggende Høider ned mod Strømmen udskydende Ryg kunde 
passe. Denne Forklaring har dog det mod sig, at det dobbelte 
gg i hryggr ikke vilde have havt saa let for at forsvinde i Ud- 
talen. * Prof. Bugge formoder, at Formen i AB. er * Feil for 
Rugualom, eller muligt en Sideform deraf ; Navnet giver isaafald 
den meget rimelige Mening: Rugbraaterne. 

179. Rø, udt., som det skrives; AB. 8 Høy. Denne Form 
forbyder vel her at tænke paa det Hø, der findes i adskillige 
Navne paa Fjeldtoppe {Folcstuhø osv.), og som desuden neppe 
kan paavises saalangt mod Nord som her.') Muligt staar Navnot 
i Forbindelse med det i det Trondhjemske paa flere Steder (i 
Singsaas, Værdalen, Sparbuen) forekommende Høen, som er Hun- 
kjønsord (Høa, Dat. Høen); men dettes Betydning er ukjendt.^) 
Høi i Overhalven og Høie paa flere Steder søndenfjelds er for- 
skjelKgt; det er en Udtaleform af Hauffy der tildels ikke lyder 
ganske saaledes^ som den skrives; i Overhalven f. Ex. nærmest 
Haaj med lang Vokal. 

180. Sfarra, udt. med Tost. Bet.; af Swarfade AB. 8, 
SwoTwod 1520; altsaa Nomin. SvarfaBr m. Findes ogsaa i 
Beitstaden og paa Snaasen. Kan maaske sættes i Forbindelse 
med Folkesprogets svarva, at gaa i Ring, svinge rundt. SvarfaBr 
synes ogsaa at forekomme i Sammensætning med - stad og - 
dal; saaledes kan Svarstad, den nuværende Præstegaard i Lårdal 
i Jarlsberg og Larv. Amt, efter de vaklende Skrivemaader i 
Diplomer formodes at have hedet Svarfa&arsta&ir, og Svardal 
i Svanø Sogn i Søndfjord Svarfa&ardalr (Svarfervadrsdalr, 



1) Det nordligste Sted, hvorfra jeg har seet Fjeldnavne, dannede med — 
?kø, er Todalen i Nordmør. 

^) Prof. Bagge har gjetningevis ytret for mig^ at dette Hø kande være 
sammendraget Form af Håey (Haa — 0), jfr. Bissen No. 26. 



24 

Suaruadalr BE. 24 a 20 b). Ogsaa paa Island er der en 
SvarfaSardalr (Øifjord Syssel), hvis Navn udledes af Landnams- 
mandens Tilnavn, {)orsteinn svarfa&r (Landn. III 13). Sam- 
mensætningen med - stad i Norge tyder ogsaa paa Brug af 
Svarfa&r. som Navn eller Tilnavn; isaafald kan det i de sidst 
anførte sammensatte Stedsnavne neppe have samme Mening som 

i de før nævnte usammensatte. 
» 

182. Kttryeii, udt. Kura, Dat. Kurun (kort Vokal i 1ste 
Stavelse). Udtalen viser, at Navnet ikke, som man kunde tænke 
efter Skriftformen, er sammensat med - vin, men at det er op- 
staaet ved „ Ligedannelse "^ af et Ord i svag Fmuininform med 
kort Vokal i 1ste Stav. (kara, kora eller lign., ligesom f. Ex. 
stofa bliver til Stuyu). Noget saadant Ord kjendes ellers ikke. 
1520 skr. Korw, 1550 Kurffuenn, 15U0 Kurenn. 

183. Kf»rkilil| udt. KcærrkjiUen, Dat. Ki'ferrkjiUa. Kunde 
muligt være det samme Navn som det i AB. 117 fra Guledalen 
anførte i Hwarhiellom (som nu ei længere kan paavises der). 
2det Led er isaafald gi. hjallr, hjalli m., der betyder Afsats i 
en Skraaning (Ttjrrasse), flad Høide o. lign., og er meget anvendt 
i Stedsnavne, nu i de fleste Dele af Landet udtalt Jall, Jell, men 
i denne Egn som usananensat Ord Hdl med lukt e (se nedenfor 
No. 250). 1ste Led kan være det samme llvar — , som man 
har i Kvarbvry i Varige (a Huarbærghum 1381, DN. VI 350) 
ogKvarberi/ i Rlngsaker (skr. Huarberg i 16de og 17de Aarh.), 
jvfr. Kvigjtrcht paa Strinden, udt. Kvejah (langt, lukt e), i. AB. 
32 skr. Huargerde, 1559 Querregere, 1590 Qu-attgierdt. Dette 
Hvar — kan vel neppe være det samme som Hvarf — af 
hverfa, vende sig, forsvinde; derimod kunde det. staa i Forbiu- 
d(!jlse med Navnet Hvaara, udt. Vaara, i Hedrum, i RB. 48 i 
Hwarom, hvoraf Hvarnccs sammesteds, udt. Farwesmed langt a, 
i RB. Hwaranes. 

184. Ystad, udt. Yssta (lukt y); i 1359 ski*. Yssastadir* 
(DN. II 288). Usikkert; kan neppe sanmienstilles med det med 
- vin sammi^nsatte Yssin, som man har i Yssv i Værdalen og 
i Yasen i Frogner Sogn paaRomerike; ialfald det første af ti isse 
Navne udtales med aabent y. 



25- 

186. StettBlad; udt. Steinsta. Af Mandsnavnet Stein, eller 
af et af steinn afledet eller dermed sammensat Navn, som Steini, 
Steinarr, Steinulfr. 

189. Krokvn, udt. Krokan, Dat. Krokaam. Af krokr m., 
en Krog, der findes i mange Stedsnavne, vistnok med meget for- 
skjellig Mening (Bøining af en Elv, en Vei, en Strandlinie o. 
lign., afsides Beliggenhed ~ tilkrogs - osv.) 

190. Følstad, udt. FøUta (kortø, tykt 1); skr. i Folstadum 
1345 (DN. II 220), jvfr. A3. 9. Til Sammenligning kan anføres 
Følstad i Væn'an (i Folstadom AB. G, udt. m. langt ø); Fol- 
6tad i Støren, udt. FaalUtø (i FoJstadom AB. 4(5. 117); Folh^ 
stad i Ørsten, udt. Follsta (a^^bent o), 1520 skr. Follestad, 
Foldestad; Foliestad- i Gjerpen, udt. Faallsta] FoUe^tad iRø- 
ken, udt. FaaUestu (Foldustadir RB. 280, Follastadir i et 
senere Tillæg sammesteds 109); i'WarfiSkogn (Folstader AB. 
22; Folastader sammesteds, det sidste dog muligt en anden 
Gaard). Disse Navne ere neppe alle af samme Oprindelse ; nogle 
af dem, som nærværende, kunne tænkes at komme af fol i m., 
en Fole, binigt som Tibiavn (jvfr. Tord Folesøn i Olav d. heil. Saga). 

191. tiaafel, udt. Gavl eller Gavlen* Matrikelens Form er 
en af de hist og her gjenstaaende Levninger af det 16de og 17de 
Aarh. bogstavrige Retskrivning (her skrives f. Ex. 1626 Gauf- 
fuel). Af Gavl i Betydning: Bergvæg. 

193. Ulmt, udt. Klættm (Enst. Bet.) af klettr m., Klint; 
Bergknat. 

195. LaraaSj udt. med langt, lukt o. Lidt nordenfor, paa 
Grændsen mellem Inderøen og Sparbuen, løber en Elv, ved hvis 
nordre Bred ligger den til Sparbuen hørende Gaard Lorvik. 
Følgelig har Elven hedet L4ra, og begge Gaarde have sit Navn 
af den. Læa findes endnu brugt som Elvenavn ialfald paa et 
Sted i Landet, om den betydelige Elv, der sydfra falder i Laa- 
gen nedenfor Skydsstation^n Holset i Lesje, skr. Lora (Loro 
kvern) 1326 i DN. H 135. ' 

197. CIraiide, udt. Grannan, Dat. G^'an7iaam. Af det end- 
nu tildels i Folkesproget brugte Ordgrandi m., sandig Strækning 
ved Vand (Stedsnavne deraf især i det Trondhjemske).* 



26 

200. Røske, udt. Røisje] a f Rydiaskeide AB. 9, Rødeske 
1520, Rodskiedt 1540. Sidste Led er det overalt i Landet i 
Stedsnavne almindelige skeig (skei&i) n. Dette Ord bruges 
baade i det gamle Sprog og i det nuværende Folkesprog i meget 
forskjellige Betydninger, der alene kunne sammenfattes under 
Grundbegrebet: Stykke, Mellemrum, saavel i Tid som i Rum. 
Saaledes kan det nokogsaa.i Stedsnavne have forskjellig Mening; 
den af Appellativets Betydninger, som det ligger nærmest at 
tænke paa ved Stedsnavnene, er dog maaske: Ride- eller Løbe- 
bane (eller dertil skikket Sted). 1ste Led er maaske at udlede 
af det i Stedsnavne meget brugte ry&ja, at rydde. 

205. GJehaas, udt. JelUdostn. Kan forklares paa flere 
Maader, som af gil n.. Kløft, Revne; ar Mandsnavnet Gils; af 
Mandsnavnet Hjalmr; af hjallr (ovfr. No. 183). Af gil vilde 
dog maaske snarest være fremkommet Udtale med enkelt, tykt 1. 

207. Aasvn. Skriftformens Endelse er urigtig, da Gaarden 
lieder Aa^eii (skr. ogsaa Aas eller Aasen i 16de Aarh.) 

208. Haldum, udt. Hælløm (og i Bygden nok almindelig 
skr. Helleni), Matrikelens Form maa for Vokalens Vedkom- 
mende være rigtig efter Oprindelsen, da 1ste Stavelse skrives 
med a i alle ældre Jordebøger fra 1520 af. Er da vel at for- 
klare af en af de ved No. 168 omtalte Stammer hall -, heldende, 
eller hal Ir Sten, og er samme Navn som 'Halkm i Værdalen; 
Udtaleformen beror paa uren Udtale af a. 

209. Rødll«cii, udt. Eaitfloci, Dat. Eaufloen, Maa vel være 
den Gaard, der AB. 9 skrives Rydhafslo; men i denne Form 
ser det ud til at være en Feil.*) 

211. Lmidsaiiiiet, udt. Loninwo^une (lukt o). Skriftformen 
giver dog vistnok den rette Forklaring af Navnet, og den afvi- 



>) Iler kan bemærkes, at der som sidste Led i adskillige nordenfjeldsko 
Stedsnavne synes at være brugt et Ord si 6 f., af uvis Betydning; 
Eklo i Yærdalen (af £gslo AB. 17); Hongslo i Ørkedalen (af Hog- 
naslo AB. 58); Hundlo i Stod (af Hundaslo AB. 11); Høislo i 
Skogn (af Høsloe AB. 21); Myrslo i Sparbuen, udt. Mi/rsloa, Dat. 
Myraloen; Meslo i Rennebu, udt. Mæslo (langt æ), Som man ser, 
bliver s i disse Navne tildels udtrængt, naar det kommer til at staa 
mellem to Konsonanter. 



27 

gende Udtale kommer af den hyppige Vexlen mellem m og n 
foran s (se ovfr. ved No. 122). Gaarden kan engang have hørt 
ti\, Lufide (No. 202) som Sæter eller Underbrug. Udtalen med 
m er temmelig gammel (skr; Lumsønn allerede 1559). 

214. Lckssf; udt. Lækkset 1ste Led kan være Mandsnav- 
net Leikr (eller ogsaa Leifr; fs kunde nemlig gaa over til ks, 
jvfr. No. 109). 

215. Salbergy udt. SaUber (Enst. Bet.). AB. 9 skr. Sadul- 
berg; altsaa af so&ull m., en Sadel. Har sit Navn af Beliggen- 
heden i en Sænkning mellem to Høider, som den viser sig fra 
Søen. Af samme Oprindelse er f. Ex. Saltvet i Enebak (Sadul- 
t)ueit 1360, DN. I 286, jvfr. RB. 239), hvilken Gaard ligger i 
et Skar mellem to Aaser. • Som Navn paa Fjeldtoppe med en 
Sænkping i forekommer Sadle7i oftere (et af de mest bekjendte 
af de saaledes skrevne Fjeldnavne, Ålømdlen paa Hindøen, er 
dog utvivbomt urigtigt skrevet; det skal være Møscden, gi. 
Meyjasalr, af salr m., en Sal). 

217. K«eH, udt. Koa, Dat. Koe7i (lukt o; Enst. Bét.)3iAB. 
8 skr. af Eodhi, og sammesteds nævnes en Gaard Eodzberg, 
formodentlig en Part af Koen, der senere igjen er gaaet ind im- 
der Hovedgaarden. Navnet sees altsaa før at have været mase. 
.eller neutr., medens det nu er fem. (jvfr. No. 51 og 129). Kodz- 
berg (AB. 50. 46) findes ogsaa i Rennebu og i Singsaas, paa 
begge Steder nåtsilt Kossbet' med lukt o (E odaberg i Sparbuen 
i AB. 15, nu Kaaberg. afviger ved aaben Udtale ai o). Af 
samme Stamme er mtdigt ogsaa Koet, Navnet paa den Fjord, 
der nordfra gaar ind til Valseidet mellem Aa^orden og Bjugn. 
Ogsaa et Gaardnavn.Ka&, i Ka&i forekommer: JCai i Fron Sogn 
paA Folio (RB. 117. 134. 285); Kai i Vang paa Hedemarken 
(Kåde 1550), og det nu forsvundne Kadh paa Toten i AB. 102 
(saaledes i Haandskriftet; i Udgaven trykt Kodh). I Asker 
tindes en Gaard Koiefi, udt. Kaåja eller Koja med Enst. Bet. 
Qg i RB. 113 skr. Kodena (acc. sing. med Ai*tikel); her synes 
man altsaa at have et Hunkjønsord Ko& eller Ko8. Om Betyd- 
ningen af disse Navne kan jeg intet sikkert oplyse. 

218. Aostad, AB. 8 af Audigxstadum, af audigr, dersom 



88 

Adj. i det gamle Sprog betyder rig, men maa hfive været brugt 
som Mandsnavn^ da det oftere findes i Sammensætning med sfatl. 
AuSigsstaSir^ nu Attstad, findes saaledes ogsaa i Romedal og 
i Ullensaker. Navnet Anstod kan dog paa sine Steder være af 
anden Oprindelse (f. Ex. af Mandsnavnet Au&i eller af Kvin- 
denavnet Au&r). • 

221. Helberg; udt. HæVlm'j 1520 Helleberg. Kan være 
gi. Helluberg, af hella f., en Helle. (Berg, hvori brydes eller 
kan brydes Heller? se Fritzner under Ordet). 

223. Agle; udt. Æggle (tykt 1). Samme Navn paa Snaasen 
(udt. Æggl), og i Fosnes er der en Gfaard Aglen, udt. ÆggUmu 
Dat. Ægglaam (i AB. 85 Agla i Akkusativ); i Eikefjord Sogn 
i Søndfjord findes en Fjeldgaard^r/fedai.*) Ved Gaarden i Fosnes 
er der et Fjeld, som efter Kartet kaldes Agle^i. Betydning ukendt. 

225. iemre, udt. Hæmmre; 1559 Hembrenn. Vistnok gi. 
Hemrin, sammensat af hamarr^ Berghammer, og vin. Denne 
Sammensætning findes .oftere som Gaardnavn, saaledes i Hegre 
Sogn i Stjørdalen, i Nærødalen i Sogn og i Opheira Sogn paa 
Vossestranden (paa de to sidste Steder Urigtigt skr. Himre). 

22G. Aalkerg, udt. ØU)er (langt ø, tykt 1); gi. Form vistnok 
Alaberg (Aalebergh 1540). Første Led er da AcU (all m.), 
endnu brugt i Folkesproget i den oprindelige Betydning : Stribe, 
smalt Baand (især om mørk Rygstribe paa Dyr og om dybe 
Render i Sø eller Elv). Gaarden kan have faaet dette Navn af 
forskjellige Grunde, f. Ex. at det Berg, hvorefter den nævnes, 
har havt Striber af Farve, forskjellig fra Grundfarven. Aal træffes 
ofte i Stedsnavne. Meget almindeligt er det usammensat eUer 
som 2det Led i Grænde- og Bygdonavne; Aalen øverst i Gule- 
dalen*^), Aalen i Faaberg, omki'ing Lillehammer, Aalen i Løiten 

^) Ogsaa det nu glemte Bygdenavn Agio i Skatvold Sogn i Stjørdalen 
(Fagrskinna S. 30, AB. 83) kunde tænkes at være af denne Stamme, 
altsaa oprindeligt Agl -:— 16. 

') Nabobygden Holtadkna Navn udtales Haltdalm og skr. i Holdtdale 
1845 i DN. II 226. Den nu brugelige Skriftform (der forøvrigt findes 
allerede AB. 48) er da vel en Forvanskning, fremkaldt ved Navnet paa 
det nærliggende Aalen. I ethvert Fald er 1ste Led at forklare af Elve- 
navnet Holta, 



29 ' 

paa Hedemarken (DN.IV 151, 719, 799. VII 330), Aalen i den 
sydøstlige Del af Gran paa Hadeland^ Ulle9*aal{V\\aT&l\\ endnu 
brugeligt Navn om en Del af Haug Sogn paa%Ringerike (DN. I 
273); Fry-åU, Bygd i Søndre Land (DN. I 314, jvfr. III 485). 
I denne Anvendelse kunde man tænke sig, at en Opfatning af 
Bygden som en Stribe inde i eller paa Kanten af Ødemarken 
laa til (xrund. Som Qaardnavn findes Aal i Sogndal i Sogn 
(Præstegaarden) og i Kvam Sogn i Stod (her udtalt Ol og skr. 
Ooll allerede AB. 12^), Aalen i Vefring Sogn i Søndfjord, 
Hepaal paa Voss (Ripall BK. 71 b o. fl. St,). Ogsaa Aal i 
Hallingdal er vel egentlig Gaardnavn og er kun blevet Bygde- 
navn derved, at KirkenJ^stod paa Gaarden. Aalbet'g findes for- 
uden her ogsaa i Sparbuen, i Leksviken (Alaberg Afe. 27) og 
paa Bynæsset (Præstegaarden). Aalborg (Alaborg), et fra den 
danske By ved Limfjorden vel bekjendt Navn, haves som Gaard- 
navn i Eidsvold og i Sæm ved Tønsberg (her Aaleborgen). I 
Fjordnavne er Aal ogsaa brugt, naturligt nok, da en smal Fjord 
let opfattes som en Stribe eller kan have dybe Render, saaiedes 
Aalf jorden {AUyortr) i Vikebygden i Søndhordland og Gaarden 
Aalefjær (d. e. Aakfjord) ved den inderste Vik af Topdalsfjor- 
den østenfor Christiansand. Aal ~, Aale - i Begyndelsen 
af Stedsnavne er forøvrigt ofte af anden Oprindelse (kan £ Ex. 
komme af Persomiavnene Atli og Alof og af Trænavnet Alm). 
Identisk med dette* Navn Aalberg maa være det søndenij^^^^^^^ 
Ollerg (Trygstad, Askim, Høland, Krødshered), udt. med langt, 
lukt o og skr.; som nu, allerede i Middelalderen. 

228. firøniesby. Egentlig Bf/, men ogsaa, for at adskille 
den fra {indre By-Gaarde i Egnen, »kaldet Gronneshg, efter det 
her i Beitstadi^^^^®^ udstikkende Næs (Grøn es AB. 5, jvfr. 
DN. I 757, hvor Grenness anføres som Gaard og dermed vel 
menes netop denne Gaard). Grønnæs lindes som Gaardnavn i 
Kvam Sogn i Stod, ogsaa der skr. GrønesAB. 10. Uagtet det 
enkelte n i denne Form kan Navnet dog vel forklares af Ad- 
jektivet grøn {det grønne' Næs). 



^) saaiedes Haandskriftet; i Udgaven Aall. 



•30 

233. SkJeUaageii; se No. 242. 

234. (iangsfa«!« Gang — haves i mange sammensatte Steds- 
navne, vistnok at forklare paa forskjellig Maade. I nogle Til- 
fælde synes det at komme af ganga, at gaa (muligt tildels gjen- 
nem et deraf dannet Elvenavn Qanga); som i Gange i Bamle 
(urigtigt skr. Gunge, udt. Gaange); Gangeskar i Selje i Nord- 
§ord ; Gangdal i Etne, i Jondal og i Sannikedal. ') Paa andre 
Steder er den oprindelige Form Gagn -, der igjen kan for- 
staaes paa mere end een Maade. Tildels synes det brugt i samme 
Mening som gagn — i gagnvart (ligeoverfor), som i Gangntes 
i Høland ((jragnes og Gangrines RB. 276. 450), liggende ved 
et Næs i Øgderen Sø ligeoverfor Heimnes *) ; herhen hører 
maaske ogsaa det vestenfjelds forekommende Gangstø (Eid Sogn 
i Fjelberg, Fuse, Vikebygden, Flekke^ord ^) og Gjengstø (i Halse 
og i Hevne). I andre Tilfælde ser det ud til, at Gagn - maa 
forataaes som gagn — i gagnvegr (Gjenvei), f. Ex. Gangau- 
net i Børseskogn, der vel er samme Gaard som Gagneid AB. 
56 *). ^ Gangsiad findes ogsaa i Leksviken, i Vatne Sogn paa 
Søndmør og i Ullerø Sogn i Skjeberg ; desuden nævnes i Jorde- 
bøger (1590. 1624) en nu forsvunden Gaard af dette Navn i 
Klæbu. For Gaarden i Skjeberg haves som ældre Form Gagna- 
stadir (RB. 226. 509, jvfr. DN. HI 740). I denne Sammen- 
sætning er det rimeligt i det Iste Led'^at søge et Navn eller Til- 
navn (jvfr. gammeltydsk Mandsnavn Cagam). Forstemann, 
Namensbuch I 456). 

235. lastad, udt. Hitssta (lukt u); af Hustadhom AB. 5. 
Findes desuden i Bu i Romsdalen, udt. som her, skr. a Husto- 



^) Jvfr. GoDgufosB i ArnarQorden paa Jijslaad (en Fos, hvorunder 
man kan gaa) ogGonguskard i Skagafjords Syssel og i Nordre 
Mulesyssel sammesteds (Kålund 1 565. II 62. Safn til sogu Islands II, 488). 

«) Om Ganæs i Vemundvik Sogn ved Namsos (G a g h e s AB. 86, udt. 
med langt a) tror jeg efter Udtalen snarest, at det kommer af gfiga^ 
at bøie tilbage (det tilbagebøiede Næs, se I. Aasen ander gaga). 

>) Ogsaa paa Island (Gagn stød No. 144 -i Jordebogen for* Nordre 
Mulesyssel). 

^) Jvfr. Gagnheidr paa to Steder paa Island som ældre Navn paa 
Fjeldovergange, Kålund I 157. II 248, 



31 

dum 1329 (DN. II 149), i Hjøring^ord, hvor det skrives Husa- 
stadir i Haakon Haakonssøns Saga (Erkebiskoppen Pétr af 
Hiisastodum); og hvor det skal udtales med langt, lukt ti, og i 
Lødingen i Nordland, udt. som her, skr. af Husastadhom AB. 
94. Det ligger nær at udlede Navnet af hiis, et Hus, men det 
har sine Betænkeligheder, fordi stad ellers pleier at sammen- 
sætter med Navne, og fordi hiis ikke passer saaledes her 
som i andre Sammensætninger, hvori det er forbundet med Ord, 
der ogsaa for sig alene kunne bruges som Navne (som Husøen, 
Htisevik, Huseby), Nogen anden rimelig Forklaring ved jeg dog 
ikke at paapege. 

237. Kr«kshtts, udt. Kroklts (lukt o); Krokxhws AB. 15. 
Om det andet Leds Sløifnmg i Udtalen se No. 39. Formodent- 
lig fra først af en Part af en nærliggende Gaard, kaldet efter en 
Eier af Navn Krok (Krokr), jvfr. den Part af Skjøl (Skeidiolf) 
i Sande Sogn i Jarlsberg, som endnu i 1457 (DN. VH 452) be- 
nævntes Kroks-Sk. efter den i Begyndelsen af 14de Aarh. 
levende Kr6kr å Skeidiolfe (DN. I 157. II 184. VI 63). 

238. BJerkan, udt. Bjørka, Dat. Bjørkaayi (Tost. Bet.). Den 
gi. Form er altsaa Bjarka f. (af Biorko AB. 5). At den nu- 
værende Skriflform har gjort Navnet til Flertalsord, maxi bero 
paa Misforstaaelse af Dativfoi'men ; Feilen er yngre end Matri- 
kelen af 1668, der skriver Birchen. Bjarka, der ikke findes 
brugt som Appellativ i det gamle Sprog, er afledet af Trænav- 
net bjork og maa betegne noget, der har faaet Navn efter Træet. 
Ofte som Gaardnavn søndehQelds, hvor de fleste af de Gaarde, 
der nu skrives Bjerke, i ældre Tid hed Bjarka (den sædvanlige 
Nutidsudtale søndenfjelds er Bjørke)^ 

• 240. ttjøry, gammel Høvdingegaard, der omtales i Haakon 
Haakonss. S. (Kap. 222) og i flere Diplomer (DN. H 76. 77. 
V 68. 96. 140), samt i AB. 5, almindelig skrevet åGyrfi, Gyrvi. 
Af DN. II 77 sees, at ogsaa Nominativformen har været Gyrfi, 
altsaa afledet Neutrum paa — i. Navne, der ligge nær i Lyd, 
ere de to med - vin sammensatte Ojørven i Ned-Stryn, udt. 
Jefrva (BK. 10 b skr. a Gyrwinn*) og Gjø^vad i Geiranger 

>) Saaledes maa vist laraes; Udgaven har Gyrwum. 



32 

paa Søndniør, udtalt ligedan. Disse sidste Navne kunne udledes 
af g or n. Dynd, Mudder; men Gjørr synes ikke at kunne for- 
klares paa samme llaade, da r-Lyden isaafald ikke vilde være 
motiveret. Nogen anden Forklaring har jeg heller ikke at foreslaa. 

241. Flakkenber^y udt. Flattcmhe7* (tykt 1; Enst. Bet. paa 
1ste Stav.); i AB. f). O Fraknaberg og endnu i Ifide Aarli. 
stadigt skr. med Fr — . Udtaleformen er opstaaet af den gamle 
Form derved, at det første r er gaaet over til I for at undgaa 
de to paa liinanden følgende 7'- Lyd (ved „DissimiLation"), jvfr. 
f. Ex. AJkerød i Berg, Smaalenene, gi. Arkarud (DN. I 299 o. 
fl. St.); derhos er kn gaaet over til tn, ligesom f. Ex. det gi. 
Bjarknes nu overalt er blevet til Bjartnes (Bj(%tm\^). Den 
sidste Overgang findes allerede antydet i Formen fra 1559: 
Fr at tenberg. Betydningen af Iste Led ukjendt. 

242. SkJelTtn, udt. Sjølva, Dat. Sjølvaan (tykt I ; Tost. Bet.): 
gi. Fonn Skjalfa f. (se DN. V 96, jvfr. III 154, II 220). 
Skjalfa maa egentlig være Navnet paa den ved Gaarden lø- 
bende, i Borgenfjordcn faldende Bæk. No. 233 Skjvlvaageny udt. 
Sjolvaajcn (kort ø), i AB. 5 af Skelf uouaghe, har vel tid- 
ligere hørt under nærværende Gaard og har faaet sit Navn efter 
den. „Den skjelvende" er et ret passende Elvenavn; jvfr. det 
ofte forekommende Elvenavn Bifra, „den bævrende" (nu almin- 
delig udtalt Bøvra). Af det samme Elvenavn er maaske det ikke 
usædvanlige Gaardnavn Skjchr, Sl'jclirr at forklare, ligesom endel 
af de med Skjcl -, Skjclle -, ISIcjærc - begyndende Na\nie. 

243. legstad, udt. Hækl^ta; af Hegstadom AB. 5. At 
forklare af Mandsnavnet Ileggr (dannet af Trænavnet). 

* 244. Hløfstad, udt. Kløffsta : 1 520 og 1559 skr. K 1 e p s t a J, 
altsaa dannet af K 1 e p p r, der ogsaa findes brugt som IVfands- 
navn. Jvfr. Idefstad paa Bynæset (i Klæppstagum 1349, 
DN. V IfiC, o.fl.St.) og Klefstad paaHøilandet i Guledalen (af 
Klepstadhom AB. 44). Klepstad forekommer ogsaa i Gimsø 
og Borge Sogne i Lofoten (udt. Klæ/fda) og i Evam Sogn i 
Gudbrandsdalen (udt. ligedan, skr. af 'Klepstadom AB, 106), 
paa sidste Sted nu urigtigt skr. Kievstad. 



33 

248. lanum. ndt. Mnnrm (lnn<^t n): i ^rnnoimo AB. 5, 
alt;ji«ia saminonsat mod — li p. i iii r. Sainino Navn i Silgjord 
(Maneim). Kunde tænkes afledet af ni a n n.. Træl, Trælkvinde. 
Denne Forklaring er do<r lidet sikker. Mamnu i Sæni ved Tøns- 
borg har efter RB. 204 hedet Munhaniarr (hvor altsaa un er 
gaaot over til an, som i Tftntfw for Tuneim, Haufhorf/ for 
Ilunaborg osv.) 

249. Ersaaij udt. Ersaaftcn (lukt e). Kommer .som d<» fleste 
af demedff?*.«? ~ ben^yndende Gaardnavne af Mandsnavnet Eirih': 
endnu i IGde Aarh. skr. Erieksaas. 

250. RJfldf, udt. HeJlfou Dat. Hclhinm (lukt e): af hjallr 
eller hjalli, hvorom se No. 183, med den for Ordet i denne Del 
af IndhejTed nu sædvanlige Udtale. Benævnt efter Beliggenheden 
paa en flad Høide. 

2\^b. Baiijiffs^ udt. Baltncs (tykt 1): Bærknes l;54iKDN. II 
227), Berknes AB. 8, Bertnes 1020. looO. kn er her gaaet 
over til tn, se o^'fr. ved No. 241, og e til a, som oftere især 
foran r (se f. Ex. BanJnl i Beitstaden, hvilket Navns gamle Fonn 
efter AB. 4 er Berodalr, og nedenfor Rissen No. 3). Af sanmie 
•Stamme som dette Navn maa være Z;a?*f??fT\s' i Beitstaden (Bertnes 
1520. 1540), Bcrtneni i Overhalven (Bertnum 1520), Berfnrrsi 
Bodø Sogn. Navnet i Overhalven viser, at Iste Led i disse Sam- 
mensætninger er Berkn — , altsaa næn^ærende Navns oprindelige 
Form Berknnes. Jeg tror, at dette IHerkn er en Sideform til 
Burkn, Burkne, der nu bruges i IVtydn ingen Bvpr/né i det 
norske Folkesprog (se I. Aasen under Burlntc) og i nyere Islandsk, 
og udentvivl ogaaa har været brugt i samme Betydning i det 
gande Sprog. Det sidste bestyrkes derve<l, nt der findes Steds- 
navne i Landet, dannede af burkn (som BorUii i Flaa Sogn i 
Gttledalen, skr. or Borkni 1297, DN. II 30, og 5or/??(»;;// i Dale 
Sogn i Søndfjord, skr. i Burknhæimi BK. 2<> a). Vokalen e 
(eller æ) i Fonnen berkn har Analogi i den danske Form Bregne 
og den svenske Briiken. 

258. bil af Hole AB. 5. Oin Betydningen se ved No. 174. 

259. Bragstaii, udt. Brald'stn : AB. 5. (> af Brakastadom, 
altsaa vej samme Navn som Bmgsiad. udt. Brnkrfffn, i Evanger 



d4 

• 

Sogn, Vo88, Muligt af et Mands-Tilnavn, afledet af braka, at 
brage. Andre Gaardnavne, der nu, som dette, i Udtalen lyde 
Brakksta, hede oprindelig Bratstad, af Brattr soin Mandsnavn, 
saaledes Brastad i Aasen og Bragstad i Fosnæs. Sauime Navn 
er maaske jBree/i^^o^Z paaørlandet, da dette 15208kr. Brakestad. 

Ytteraens Hovedsogn. 

1. Vsraas, udt. Verdos (lukt e); i Wedcrasom AB. 24. 
Snarost at forklare af veSr n., Veir, og at henføre til Stedets 
høie, for Veiret udsatte Beliggenhed. Af samme Oprindelse er 
vistnok Værø, den bekjendto langt ude i Lofoten (i Weder- 
øyiom AB. 95), Vær vaa f/en paa Brunlanæs og Navne som 
Veeraas og VærJmag paa forskjellrge Steder i Landet. Ikke alle 
de med Ver -, Vær — begyndende Stedsnavne ore dog at for- 
klare paa denne Maade. Saaledes maa Ve^'oas i Lindaas komme 
af veBr m., en Væder, hvis Formen i MB. 189 Vedrarass er 
rigtig; ligesaa V(rlo, i Utvikens Sogn i Nordfjord, udt. Varlo, 
skr. Vodrar lo BK. 14 a. Værø i Vihiæs Sogn i Søndfjord er 
at forklare af ver n., et Vær (Fiskevær, Ægvær osv.); Øen har 
sit Navn af sin Beliggenhed ved det fra gammel Tid stærkt be- 
søgte Fiskevær Bulandet. Se ogsaa Versfad og • Værdal, No. 130 
og 160 paa Inderøen. 

3. Laifsand, udt. Laagsaym (langt aa); af Lagasande 
AB. 25, Lagesand OE. Synes derefter at maatte udledes af 
higr, lav: den lave Sand, og kunde tænkes kaldet efter den ved 
Oaarden liggende Grund i Fjoixlen. Det maa. dog bemærkes, at 
der i det i Nidaros udstedte Brev DN. V 70 (1329) uden nær- 
mei'e Angivelse af Beliggenhed omtales en Gaard Lofasandr, 
som maa søges i Indherred, da Brevet nævner Jordmaalet helg- 
dal and, som neppe kan paavises andensteds i Landet. I Ind- 
herred findes imidlertid nu ingen anden Gaard med nogenlunde 
lignende Navn end denne. Formen Lofasandr kan dog van- 
skelig forenes med den nuværende Udtale og med de anførte 
Former i Jordebøger fra den senere Middelalder, og jeg er der- 
for tilbøielig til at antage, at Brevet vedkommer en nu forsvun- 
den Gaard andensteds i Indherred. 



35 

4. Elnssy udt. Enes (langt lukt « i Iste Stav.); i OE. skr. 
Edenes. Her.af kan med Sikkerhed sluttes^ at den nuværende 
Skriftform er m'igtig, og at Navnet kommer af Fuglenavnet æ&r 
f., Ærfugl (nu i Indherred udtalt E). 

5. lantaii, udt. Barsta (kort a i Iste Stav.); ÅB. 25 af 
Barkastadom^ endnu i 16de Åarh. Barkestad eller Barkstad. 
Oprindelig Form altsaa Barkarsta&ir, af Mandsnavnet Borkr. 
Jvfr. Barstad i Klingen Sogn ved Namsos, der i 16de og 17 de 
Aarh. stadigt skrives Barkestad o. lign., og Barkestad i Øksnes 
I Vesteraalen. Det oftere forekommende J5^r$to^2 har dog tildel« 
sin Oprindelse af andre Mandsnavne ; saaledes kommer Barstad 
i Yatsaas Sogn i Bindalen vistnok af Navnet Bardi (Barestad 
OE., Bardeste, Bordestaa 1559). 

8. Falstadj udt FæUta (langt æ og tykt 1). Forekommer 
ellers kun i Ekne Sogn i Skogn, hvor det udtales som her. 
Gaarden i Ekne er ganske sikkert den samme, som i AB. 23 
skr. af Felixstadom. Hermed konuner man dog ikke langt til 
Navnets Forklaring. Felix - synes vistnok at indeholde et Per- 
sonnavn; men der er intet kjendt gammelt Navn, som syarer 
dei*til eller nær ligner denne Form. Nærmest kommer det vel 
kjendte Mandsnavn FriSleifr og det enestaaende Frelikker 
(Ændringsform af Fri8rekr) i et gudbrandsdalsk Bi'ev fra 1413, 
DN. II 471; men Overgangen fra Fri&leifs - eller Freliks — 
til Feliks - allerede i 15de Aarh. synes lidet trolig. Det bliver 
derfor vistnok sandsynligere at forudsætte enten et andet nu tabt 
Mandsnavn som Grundord, eller ogsaa en Feil i Jordebogen. I 
ethvert Tilfælde maa Vokalen a i 1ste Stavelse af den nuværende 
Skriftforni Fahtad være urigtig og indkommet ved Misforstaaeke 
af Udtalen med æ; endnu 1668 skreves e (Felstad) baade her 
og i Ekne. 

10. InisUfli udt. Briissta (lukt u); af Brustadom AB. 25. 
Forklaringen af brii f., en Bro, ligger meget nær, men kan dog 
ikke være den rette. Efter Situationen synes der aldrig i Nær- 
heden at kunne have været noget, der kunde kaldes en Bro; og 
Sammensætningen med - staxl taler for at søge et Personnavn i 
1ste Led. Formodentlig er den oprindelige Fonn Briisastabir^ 



36 

af Mandsnavnet Briisi. Deraf kunde let den nuværende Form 
opstaa, og denne Sammendragning i Udtalen kan meget vel 
tænkes at være skeet allerede før den Tid, da AB. blev skrevet. 
— Anderledes forholder det sig f. Ex. med Graardene Brnstwl i 
Eidsvold og INannestad, der i ældre Tid skrives Brantastadir. 
Brøytastadir og nu udtales Brøsata. 

13. Stangeriitlti udt. SfnngraU; af Stangarholte AB. 25. 
Af stong f., Stang (jvfr. Inderøen No. 91) og holt n., Skogholt, 
Lund. Overgangen fra o til a i sidste Stavelse hav et fuldstæn- 
digt Sidestykke i ^øralt paa Hadeland (Jevnaker), skr. Bior- 
holtar 1316 (DN. III lOfi); desuden findes mange nærstaaende 
Exempler, som de Stedsnavne, hvori Mandsnavnet Boll i som 1ste 
Led nu er gaaet over til BaJl ~. f. Ex. fJalh/ihl i Vrordalen (af 
BoUahallom AB. 18) og Birlmi i Overhalven (skrevet saalede,s 
ved Misforstaaelse siden 17de Aarh., men udtalt BaJl — Ua, og 
skr. Boldelid 1540. Ballid 1559). Jfr. Inderøen No. 41. 

14. F^rlierg) udt. Fanrrber; Furberg AB. 25. Udentvivl 
opr. Fyrirberg, gaaet over til Forberg (jvfr. forbob o. lign. 
Oixl); Betydningen den samme, som den, hvori forberg findes 
brugt som Appellativ i det gamle Sprog: et foran støi-re Høider 
liggende fladt Berg, hvilket svarer til Beliggenheden. Som Gaard- 
navn findes det ogsaa paa Snaa«cn og i Bø i Nedre Tellemarken 
(der feilagtigt skr. Farherg)^ jvfr. ogsaa det nu ei længere brugte 
Bygdenavn Forberg i Ringsaker (DN. II 183. 311. III 109). 
Som Navne af beslægtet Mening kan anføres Fwhord i Nedre 
Stjørdalen og paa Strinden (den første (laard i AB. 34 skr. al 
Forbordhoni, i Fomm. S. VII2i^ a Forbor&a), der maa være 
sammensat med bor&i m.. Bord, Bræm, og betyde: Flade, der 
ligger som en Bord foran en Høide; vel ogsaa Fo>/oM Stordalen 
i Aaf jorden (d. e. Fod foran et Fjeld?). 

16. iirre, i AB. 25 Øfra Eid. Er altsaa afkortet Udtale 
for Øvreid; Præstegaarden Eidj No. 17, har da været kaldet 
Nedre Eid. — eid som 2det Led i Stedsnavne bliver nu regel- 
mæssigt stærkt svækket i Udtalen, enten til tonløst e, som her^ eller 
til lukt i. Andre trondhjemske Exempler: FaUlereid^ Namdalen, 
gi, Foldarei&; udt Falln: Helge ved Stenkjær^ udt Saijc 



87 

(Helgeid AB. 11); Vestre i Stod (Vostreid AB. 12). Saudeyn- 
ligvis hører herhen ogsaa Fikae i Værdalen, der skr. Fixett 
1590 og ligger ved et af Skårene mellem Værdalens Hovedbygd 
og LeksdaLsvandet; hvis gamle Navn af AB. 14 kan sluttes at 
have været Figgsjor (jvfr. Navnet paa den derfra udløbende 
Elv Figgja)- Fihe synes altsaa at være opr. Figgseib. 

20. lydisYik^ udt. med langt o. Kan komme af Mandsnav- 
nct Tjodolv (|)j6dolfr), som nu tildels lyder Kjdl (jvfr. I. 
Aasen, Norsk Navnebog S. 31)). Det niaa dog mærkes, at ogsaa 
KjoU engang synes at have været brugt som Mandsnavn. Gaar- 
dene Kjølstad i Aas paa Folio, i Nsbs paa Komerike, i Blaker 
Sogn og i Odalen skrives alle i Middelalderen K i o 1 s t a d i r (se 
f. Ex. DN. V 99, RB. 472. 453. 269). Endvidere maa erindres 
som Antydning af andre Muligheder Kjolsæt i Odalen, gi. K i o r t o- 
s æ t r (DN. III •424), og KjoUoen paa Nordsiden af Hitteren, gi. 
Keflisey (RB. (JO). 

21. Vaasrik, udt. Vummvi/tja; AB. 24 Wanzuik, OE. 
Vanswiick. Forklaringen uvis. Det vilde være for dristigt 
at sammenstille Navnet med Vaiise paa Lister (gi. Vane syn) 
eller Vansutn i Nes paa Romerike (i Vansæime 1325, DN. I 
153), da disse Navne maa væi'e meget gamle og det her omtalte 
forholdsvis ungt. Af samme Grund tør heller ikke tænkes paa 
det gamle Bygdenavn V a r n å (Rygge Sogn i Smaalenene), hvoraf 
Van8Jde7i (Varnsjor?) har sit Navn. Ligesaalidet kan Mands- 
navnet Vagn antages at ligge til Grund, da dette neppe kan 
l^aavises udenfor Danmark (jvfr. Munch, Saml. Afh. IV 196). 

23. Skjerve; skr. af Skerfuene AB. 24, altsaa sammensat 
med - vin (Sk'erfin). Første Led maa være det skarf n., 
som bruges i Folkesproget i Betydning: nøgent Fjeld, nøgen, 
stenet Strækning, og hvorjned bl. a. mange Fjeldnavne ere dan- 
nede (som det bekj endte HaUingskarvct). Heraf vel Stedsnavne 
som Skarveland i Skaanevik, Skarvetun i Kvindherred, Skarve- 
næs i Odalen (nu udtalt Skælnæs med tykt I og skr. Skarnæs, 
bekj endt som Jernbanestation). Ligesaa findes mange Sammen- 
sætninger som denne med — vin og adskillige med — heim 
fi ikke faa Tilfælde har Navneformen allerede fra gammel Tid 



38 

vaklet mellem - vin og - heim, f. Ex. Skjtrven i Lårdal, 
Jarlsb., der nu udtales ISjærotn og i Middelalderen finde« skr. 
haade Skerfin og Skerfeimr). Endvidere maa hertil vel hen- 
føres Navne af gi. Form Skerfar'), nu ogsaa oftest adt. Sjddrvt', 
Elvenavnet Skji^rva og Sanunensætninger som Skjervø. Nogle 
med Skarv - sammensatte Navne kunne ogsaa komme af Fug- 
lenavnet Hkai'v, som Skarvø. 

24. ■Jønrlk, udt. med koi-t 6: Biorvik AB. 24. De fleste 
af de med B)ør -, Bjor - begyndende Stedsnavne maa antages 
at komme enten af bjorr m., Bæver {Bjorhcek, Bjordal) eller 
af bjår, Genitiv af byr eller bær. By, Gaard (som i Bjørviken 
ved Christiania, Bjørtuft i Mæl Sogn i Tinn, skr. Biartupt 1457, 
DN. IX 307). Ingen af disse Forklaringer passer her. Den 
sidste stemmer ikke godt med Formen af Navnet i AB., og den 
første maa afvises af den Grund, at Bæver aldrig kan have havt 
Tilhold i den ubetydelige Bæk, som findes her. Derimod synes 
det muligt at forklai*e dette Navn og adskillige andre lignende af 
det bjorr m., der findes i nyere Islandsk og i norsk Folkesprog 
i Betydning af Kile, Strimmel af Læder, og i det gamle Sprog 
paa et enkelt Sted (Landn. 284) findes brugt om en Landstrim- 
mel, - en Betydning, der passer godt til Dannelse af Steds- 
navne. — Naar andet Led begynder med s, kan Bjer — i Steds- 
navne ogsaa være opr. Bjork -, f. Ex. Bjørsæt ved Molde, i 
AB. 78 skr. Biorksætr. 

29. Løifik, udt. Lænnvik; i AB. 25 skr. Linduik, føl- 
gelig vol af Trænavnet Lind. Linden gaar nu, efter Schiibeler 
(Die Pflanzenwelt Norwegens S. 311), som vildtvoxende Træ 
ikke længere nord i Landet end til det sydlige af S6ndraor;men 
plantet trives den godt til langt op i Nordlands Amt, og den kan 
derfor vel ogsaa have voxet vildt langt over dens nuværende 
Nordgrænse i ældre Tid. 

30. Trygsf ad^ udt. Tryssta : AB. 25 af T h r y g s t a d o m, i 
DN. II 226. IV 175. V 96 i t)riugstadom. Meget brugt 
Gaardnavn baade norden- og sondenfjelds, i Regelen udtalt 

» 

*) S k c r f i PJntal synes blot at forekomme en eneste Gang : Gcdesl^tcr^ 
gi. Geitaskcrf (i Nom., DN. V 162) i Strand i Ryfylke. 



39 

Trøkksta og skr. Tregstad eller Trygstcvd. Navnet finde« i Smaa- 
lenene, hvor et Sogn er opkaldt efter det, i Ullensaker, i Nor- 
dei'hov, i Værdalen og i Sparbuen >)• Hvor det findes i raid- 
delalderske Kilder, er det stadigt skr. j)ryg-, {>riiig - (eller 
med k istedetfor g). Altsaa kan det ikke komme af det vel be- 
kjendte Mandsnavn Tryggr eller Tryggvi. Noget Navn 
|)rygr eller J)ryggr har neppe existeret*); og det er derfor 
vel sandsynligt, at (irygstadir ikke er andet enden forkortet 
Form af f)r^rekstadir, af det i Middelalderen ikke sjeldne 
Navn f>r}*rekr. Denne Forkortning kunde saameget lettere 
finde Sted, fordi de to tæt paa hinanden folgende r-Lyd voldte 
Besvær i Udtalen (paa lignende Maade er vel at forklare den un- 
dertiden forekommende Form |>ry dikr, f. Ex. DN. II 551). ^) - 
Den enestaaende Udtale Tnjssta (uden k) her er gammel; alle- 
rede 1520 og i OE. skr. Trystad. 

34. Sandstadj udt. Sannsta. Atter et Exempel paa, at den 
rette Forklaring ved Stedsnavne ofte ligger meget fjernere, end 
man skulde tro. Navnet kommer ikke af Sand (sandr m.), 
men af Mandsnavnet Sandulfr eller Sondulfr, som man ser 
af Formen af Sandulfstadum AB. 25. Samme Navn haves 
i Sandstad paa Sydsiden af Hitteren (SaundulfsstaSir i 
Fomm. S. IX 448. 483), og med samme Mandsnavn er sam- 
mensat S(hid€7'srød i Brunlanæs, udt. Simncrsej skr. S a n d u 1 f s- 
rud RB. 30. 

37. KiTik, udt. Set/ikja (kort, lukt e); AB. 24 Ryduik. 

') Trogstad i Nannestad er af anden Oprindelse; detskreves i Middelal- 
deren Striukstadir (RB. 255. 424. 425. DN. V 212). 

*> Det kunde synes at forekomme i et Par smaalenske Breve (DN. II 507. 
509. V 385, 1422 — 1425), men disse Breve ere fra en Tid, da man alle- 
rede var usto i Brugen af |>, og her foreligger vistnok kun feilagtigt 
skrevne Former af T r y g g r. 

') Prof. Bugge har meddelt mig en anden Forklaring af dette Gaardnavn, 
som jeg med hans Tilladelse hidsætter : „Jeg forklarer {) r i u g s t a- 
dir af t>rjugr, der forekommer som Tilnavn til en sagnhistorisk 
Person i Fornald. S. I 881. Navnet maa være dannet af |)rjugr, 
Truge (Snesko). At dette har været den gamle Form af det i Sæters- 
dalen og flere Bygder brugelige Tfjug (mascj, sees af det enstydige 
islandske t)ruga'' 



40 

Åf samme Stamuie kunne \9dYki Hobæt iFræuen (Ryduætr AB. 
78, udt. liOsstt), Boms i Ørkedalen (RySåss Formu. S. VIII 
1(14, udt. Uikuiii <-41er Muasin), jvfr. <lut lør omtulte liuskt: i lu- 
derøen (Ry dj abkeid); muligt alle af ry&ja, rydde. — Rørik 
er hypi>igt som Gaiirduavn (se laderøen aS), og Forklaringen 
bliver uvis, njvar vedkonuiioude (hiard ikke nævnes i nogenluudt* 
gamle* Kilder. Det kan ogsaa komuKi f. Ex. af Adjektivet rod 
eller af reyr n., Rør (ogsiia nærva>rende Navn skrives i KJde 
Aarh. oftest ved Ftirveksling Rørvik). Ved det ligeledes almin-. 
delige Bøacet er der endnu tiere Muligheder; her kan ' saalcdes 
1ste Led være et Mandsnavn som Hrærekr eller Hriitr, eller 
være Ordet liross, Hest (se Inderøen 171). 

39. Køvik, udt. Kevikja (lukt, kort e); i l()de Aarh. skr. 
dels Nedvig, dels Nødvig. Kan vel forklares af Stammen Nit -, 
der overalt synes at betegne Elve, og som er særlig kjendt fra 
Ni tja (Nitelven) pjia Romerike. Den forbi Gaarden løbende Bæk 
maa da tidligere have havt et Navn af denne Stamme. Dette 
Elvenavn maa tidligere have været meget udbredt, at dømme 
efter de mange Stedsnavne, som synes at maatte udledes deraf- 
SanhÅQs Xifteilaltn paa Romerike, ixAt Xcdalen (gi. Nitjudalr); 
Neilul paa Averøen i Kvernæs (udt. med kort, lukt e, ski\ Nc- 
thedal 14<>1. 1538 i DN. X 173. 7(;3); yitkhry i Skedsmo, 
wÅi, yehhcr (hikte; i RB. og i DN. skrevet Nidberg, Nedberg, 
idet tb ved Assimilation er forandret til db); 2\ithim, i Balke 
SogU; Ostre Toten, lult. AV'f/(/ai» med lukt e; A'/Yr^a^e?/ i Snerting- 
dalen, Biri, udt. Xdtaaacn (aab. e): Xødal i Førde, udt Xyda- 
len (kort, lukt y: Nittdal BK. 22 a): Xittantarlc i Aafjoixlen 
(lukt i; ligger ved (ni fra Nitta-Vand kommende Elvj; Xittebcrf/ 
i Jevnaker, udt. Xdtber med hdvt e (vel den Gaai'd, der ski*. 
Netberg i RB. 308): Xittebay i Gjerdrum (Nætbærg RB. 418: 
Nydberg ir)o7: Nidberg 1578).^) — Ved enkelte af disse N.avn<*. 
kan forøvrigt Forklaringen nok væn^ tvivlsom. 

40. (ilildlierg, xultJiJlhtr: af Oildbergoni AB, 24. Syne:* 

') Nittebery i lilakerSogii paa Romerike hører ikke hid: det skr. i ^fid- 
delaldcren II n y 1 1 u b c r p:, H n y 1 1 a b o r g (KH. 453. 449. 450, DN. 
11 289. 303). 



41 

at iiiaatte være det samme Navn som det ligedan udtalte Gilberg 
i Sparbuen, som dog AB. 15 skrives i (lilbergum uden d. Efter 
Udtalen kan her vanskelig tænkes paa Udledning af g i 1 n. Kløft 
(hvoraf vel f. Ex. konnner Gjølberg i Onsø, skr. (lilberg 1423 
i DN. II 501). ^Mandsnavnet G il li kan heller ikke antages som 
1ste Led, da dette i sin Oprindelse skotske og paa de norske 
Øer i Vesten ikke ualmindelige Navn nej)pe har været brugt i 
selve Norge (jvfr. Munch Saml. Afh. IV 8(i). Derimod var det 
i og for sig muligt at forklare Navnet af Adjektivet ^/W(gildr), 
som bet(^ner noget, der er, som det kan fordrea at være, og i 
videre Betydning: noget fortrinligt, herligt. Heraf synes at komme 
Gillébo i Øier, udt. JiKiw tGildabu DN. II 173. 178), maaske 
ogsaa Gillmul i Stange (i Gildælundi 1383, DN. VII 328). 
Dette Adjektivs Betydning forekommer mig dog lidet at passe i 
Sanmiensætning med Berg. Derimod synes det rimeligt i 1ste 
Led at se Ordet gildra f.. Fælde til Vildtfangst. Det giver en 
naturlig Mening: Berg, hvori Gildrer sættes, og Afslidningen af 
Iste Led forklares af, at r-Lyd her kom 2 Gange strax efter 
hinanden. 

42. N«rdvik| udt. jSarvik (langt, lukt o); AB. 6. 25 i Nord- 
uikum, altsaa: Nord-Vik. Udtalen med r, ikke med tykt I,' 
kunde forresten vække ]\Iistanke om, at Fonnen i AB. beroede 
paa en Feiltagelse, og at den rette Fonn var Norvik, af nor, 
trangt Sund, jvfr. Xorum, No. 94 Inderøen. Ligesom den sidst- 
nævnte Gaard ligger ved Indløbet til Skamsundet, ligger den 
her omtalte ved den ene Ende af det temmelig småle Sund mel- 
lem Ytterøen og Mosviklandet (nu kaldet Nordvik-Simdet efter 
Gaarden). 

43. Salater, udt. ScuUaatcr (kort Vokal i 1ste Stav. og tykt 
1); i ÅB. 20 Sellaater. Er altsaa gh sellåtr, af selr, Sæl, og 
latr n., Liggested; følgelig: Sted, hvor Sælen ligger paa Land 
(og derfor let kan fanges): jvfr. Karl Rygh, Helgelauds Steds- 
navne S. 78. Til de der anførte Exempler paa Ordets Brug som 
(xaanlnavn kan føies Salottcm, udt. Saakiatki, i Skage Sogn i 
Overhalven og Sollot, udt. tSøløttaa, i Næsset, Komsd. (i begge^ 
disse Tilfælde er Navnet nu gaaet over fra neutr. til fem., jvfr* 



42 

Inderøen No. 51); (»gsaa i Nærheden af Beitetadens Præstegaard 
skal der være en Plads af dette Navn. Af andre norske Navne, 
dannede med låtr, kan anføres Ormelet paaTjømø (d. e. Orma- 
låtr, r)rnieleie), Hammelot i Haminerø, udt. HamnUaat (Ham- 
melatter 1520, vel Hafnarlåtr, Ilavneleie), Lotternæs i Ibe- 
stad. Paa Island er låtr og dermed sammensatte Ord alminde- 
lige som Stedsnavne (foruden Låtr forekomme der Låtravik, 
Sellåtr og Sellåtrar, Sellåtraues, Ilvallåtr, Holmlåtr, 
Saurlåtr). 

45. JøHvik, udt. Jænnvikja; i AB. 24 Jorundauik d. e. 
Jorundarvik, af Mandsnavnet Jorundr. 

4^>. Oiisen^ udt. Oseii (lukt o og Enst. Bet.): altsaa af oss 
m., Os, Munding. Har sit Navn af, at det ligger nær Udløbet 
af en Bæk. 

47. lørsfad, udt. Jørssta, Nævnes i Ældre Frostathingslov 
VIII 19. XV IG i Anledning af d(»n Ytterøingerne tilstoaede Be- 
gunstigelse, at de, uagtet deres Bygd hørte til Skeynafylke, kunde 
holde eget Fylkesthing. Thingstedet var nemlig paa denne Gaai-d, 
der i Loven kaldes JorulfsstaSir, hvilket altsaa sikkert er Gaar- 
dens rette gamle Navn, af Mandsnavnet Jorxilv (Jorulfr). Nav- 
net« mellemste Stavebe maa allerede tidligt være bleven svæk- 
ket og uklar i Udtalen, siden Gaarden i AB. 25 skr. dels Jo- 
rikstadir, dels Jorundstadir, som om Navnet kom af J6rekr 
eller Jorundr. Jorulfr kan paavises i et Par andre Gaard- 
navne: Gjcrfitsrod i Raade, udt. Jorrse, hvis gamle Form 
efter RB. 203. 488 er J6rulf8ei&, og JorisdiU i Hovinbygden 
i Gransherred, udt. JorussdaL — Jorsiad forekommer paa nogle 
andre Steder, og kommer af forskjellige Mandsnavne. J. i Faa- 
berg er sammensat med Jorekr efter Navnets Form i mange 
Diplomer (f. Ex. DN. V 76. VII 149). Jorstad paa Snaasen 
skr. 1540 Jorundstad og J. i Vanse 1612 Jorenstad; disse 
to ere altsaa sammensatte med Jorundr, hvis de anførte Skrift- 
former ere paalidelige. Ved Jorstad i Sjemerø Sogn i Ryfylke 
har man ingen Veiledning til at bestemme den oprindelige Form. 
I andi*e Tilfælde er Skrivemaaden Jorstad urigtig, som ved In- 
derøen No. 82 ovfr., ved Jorsiad i Gran (udt Josta med lukt o, 



43 

skr. Jogæstadir 1381, DN. IX 180) og ved J. i Voldbu Sogn 
i Østre Slidre, udt, Josstii, skr. a Jostadum DN. IX 181. 212. 

49. Sk»«ge, udt. Skau] AB. 24 af Skawfuom. Er altsaa 
af en Stamme skauf, hvoraf flere nordenQeldske Navne ere dan- 
nede: Skouyc, udt. Skaitan, i Børseskogn (af Skaufuora AB. 
56); Skaiige i Rennebu, udt. Skaiw^ Skotu), udt. Slmu, i Bodø 
Sogn (Skuffwe 1520); muligt ogsaa Skmigy udt. Slcau, No. 31 i 
Rissen (se nedenfor) og endelig SkoiKjsæt No. 169 paa Inderøen 
(se ovfr.) Skauf n. tindes i det gamle Sprog brugt om Rævens 
haarrige Hale (hvoraf skaufhali, Buskhale, som spøgende Navn 
paa Ræven); i Angelsaxisk bruges det tilsvarende scéaf (Ny- 
engelsk sheaf) om et Kombaand. Stammens Grundbegreb maa 
altsaa være: noget busket, en Bundt af Straa, Haar o. de«l. 
Hvis Ordet ogsaa hos os har havt samme Betydning som i Eng- 
land, kunde dets Brug i Stedsnavne ialfald tildels forklares deraf, 
men der kunde ogsaa tænkes paa andre Muligheder (som at 
skauf havde været bnigt om et Skogsnar, et tæt bevoxet Sted). 

50. Ersfail, udt.'^Æn-éte ; Eirikstader AB. 6. Af Mands- 
navnet Eirik, jvfr. Inderøen No. 249. 

Ri8sen. 

1. laarWrg, udt. med langt aa: 1349 (DN. H 251) skr. 
Haruberg. Iste Led skulde derefter være Håra f., der maa 
antages at være det gamle Navn paa denr lille Elv (Haarbergs- 
Elven), som her falder ud i Fjorden. Hdra, af Adj. hårr, 
„den Graa", er et vel tænkeligt Navn paa en skummende Elv. 
Et andet Elvenavn af samme Stamme og Betydning synes at 
være Hæra f., hvoraf man med Rimelighed kan udlede det of- 
tere forekommende Gaardnavn HtBrland (i Eidsberg, i Hof og 
i Lårdal i Jarlsberg, i Vilnæs Sogn i Søndi^ord). Vistnok skri- 
ves allerede i 14de Aarh. dette Navn vel saa ofte Hæraland 
som Hæruland, hvilken sidste Form efter denne Forklaring 
skulde være den oprindelige, men allerede da har aabenbart Ud- 
talen saavelsom Skrivemaaden af Mellemstavelsen i saadanne 
sammensatte Navne (dier af første Leds sidste Stavelse) i mange 
Tilfælde været usikker og vaklende, og navnlig er Vokalen a, 



44 

som den i denne Stillii^ oftest forekommende, hyppigt bleven 
jiat istedetfor andre Vokaler. 

Haar -, Hor - som førøte Led i Gaardnavnc kan ellers 
otte være af anden Oprindelse ; saaledes er det i mange Tilfælde 
at forklare af Mandenavnet Haarelc (hvoraf i Regelen Navne boni 
Uuitrdmlj Hiiarstei komme). 

2. fircttisgen. Navnet er afltnlet af Adj. brat og tilhører 
vel egentlig det bratte Fjeld, som her danner Grænds<ui mellem 
Uissen og Hkjørn. Med Hensyn til Navnets Form se Inderøen 
No. UU. Findes ogsaa som Gaardnavn i Ilingebu og i Vestre 
Gausdal i Gudbrandsdalen. 

ii. Hassel kommer ikke, som man efter den nuværende Form 
skulde formod<^, af Trænavnet. Don lille Grænd ( Haaselviken ), 
som har Navn efter (iaiu-den, skrives nemlig i Middelalderen i 
Uerdzluvikum (DN. I 115. II 251. AB. 59), og Gaardena 
gamle Navn er følgelig Herdzia f. Ogsaa dette Navn tilhører 
rimelig den her udfaldende Elv (Hasselelvenj. Det man være afle- 
det af Stammen hard (liaard), men det synes tvivlsomt, om Grund- 
betydningen er den, man har i Folk« ^sprogets II er dsla (Hærdelse). 

I den senere Udtale er c i Herdzia gaaetover til a, se ved 
Inderøen No. 255. Fomien Hassel tindes allerede i (JE. og liar 
altsaa allerede da været den brugelige Udtaleform; andre Jorde- 
bøger fra 16de Aarli. have dog efter Tradition bevaret Former, 
der mere ligne den oprindelige (Ilertle 1520; Hertlenn 1550). 

5. Stuttrsæt. Samme Navn forekommer atter paa et andet 
8ted i Bygden (No. 37 8taursæt i Skaudalen). En af disse Gaarde 
er den, der AB. 60 skr. Stufrasætr. Om Stammen stufr - i 
Stedsnavne se Inderøen No. 87. 

6. lu, ski\ 1520. 1540. 155^ Bude. Kommer altsaa ikke 
af bii n. Bosted, som vi have havt ovenfor i flere Sammensæt- 
ninger, men af bii& f., en Bod. Formodentlig har her staaet 
Fiskerboder, før der blev Gaard. Al* Fiskerboder maa ogsaa 
forklare« adskillige andre Navne, som Bod yderst i Bomsdals 
Fogderi (kaldes Buuv(m'et) og Bidandet sydligst i Søndfjord (i 
l(3deAarlK stadigt skr. Bude o. lign.), begge gamle og bekjeudte 
Fiskevær. 



45 

7. NKkbe^ vn\t, XfpN); af Nehbe AB. 59. lOnlet har man 
vel at m den nu brugelige Form Xæh af flet gi. n e f n., Fugle- 
næb, livilken Form nok kan være gammel. SLaa være opr. Da- 
tivform Nebbi, der efter sædvanlig tmndhjemsk Udtalemaade 
har mistet Endevokalen ( jvfr. Fjeldnavnet Xæhhesheia). Navnet 
har vel Hensyn til Gaardens IWi^enhed pa^ et Næs, det længst 
fremstikkende paa det østre Laud i denne Del af Fjorden. 

12. AarUtfeBy udt. me<laabent o (aa). 2detLed or utvivlsomt 
hlutr m., Lod, Part,: Iste Led kan være Aa (Elv). Isaafald 
betvder Navnet An- Parten, efter den lille Bæk, som falder ud her. 

14. ØyrcBdal, udt. Dmndalpn* Skrives i 16de Aarh. oftest 
Dørendal, dog ogsaa Dyrendal, Dyrndal, Dærendal, Du- 
erdal. Jeg antager, at 1ste Led er Dyrna, og at dette har væ- 
ret Navn paa den Elv, der forbi Ciaarden løber ud i Hovedel- 
ven. Navnet kunde staa i Forbindelse med dyr, Dør. Med 
Hensyn til Formen kunne sanmienlignes andre tilsyneladende med 
samme Åfledsendelse ~ na dannede Elvenavne: Sunut (ved Si- 
den af Snra, Surendalen), Fjebia (Vinje Sogn i Hevne), llysna 
(Vang i Valderø), Mesna (ved Lillehammer), Etna (S. Aurdal) 
osv. — Det tør vel være nuiligt, at man har det samuie Elve- 
navn 1 en Fonn uden n i Gaardnavnene Dørdal i Ørkedalen og 
Dorred/il i Bamle (udt. Dørrdaly skr. Dyre dal 1520). 

17. Arnsef, udt. Aarnsct: maiiske gi. Arnarsetr eller Ar- 
nas et r ligesom Inderøen No. 135. 

19. BhmIsiI. Er urigtigt skr., da det udtales Bausta: skr. 
Bodestad 1550, Budestad 1559. Disse Skriftformer vække 
Formodning om, at den oprindelige Form kunde være Br»8vars- 
sta8ir, af Mandsna^Tiet Bodrar. 

20. Føl, udt. med langt l\ og tykt 1. Den med Udtalen 
stemmende Skrivemaade er vildledende med Hensyn til Oprin- 
delsen. Gaarden skrives AB. G3 af Fyrde, 1520 Førde, 1550 
Fiøerde, 1559 For. Den oprindelige Navneform er altsaa Firbi, 
Dat. af fjor &r, Fjord (Endevokalen bortfaldet efter trondhjemsk 
Udtale). Vi have da her det samme Gaardnavn, som er saa al- 
mindeligt paa Vestlandet i Formen Parde (udt. Føre)'^ det be- 
tegner overalt Gaarde^ der ligge ved Enden af en Fjord eller en 



4(3 

Indsø (som bekjendt, bruges „Fjord** ofte som Navn paa Ind- 
søer). „Fjorden" er her den temmelig store Sø Botnen. ved 
hvis øvre Ende Gaainien ligger. 

22. darn«^ udt. med kort a, 1520 skr. Grardemo, ellers 
i 16de Aai'h. Garmo, Garrmo. Kan komme af gar&r m. i 
Betydning af Gjerde eller Gaard. 

24. lelhvi^ udt. Mælhus med langt æ; jvfr. Inderøen No. (30. 

25. R«ks«t, udt. RaakltsetQ I 1 6de Aarh. for det meste skr. 
Rogsetter, Rugsetter osv., dog i en enkelt Kilde (Trondhjems 
Kapitelsbog fra omkr. 1540) Rogdesether, der vel antyder den 
oprindelige P^omi. Rogda eller Rag da kunde være et Elve- 
navn, i Form lignende Vigda (i Buviken og i 0\Te Stjørdalen), 
Ygda (i Østre Slidre), Mngcki (i Værdalen ; falder i Helgaaen søn- 
denfor Elnæs). — Af det samme Elvenavn kunde Rogdelien syd- 
ligst i Froland i Nedenes være at forklare, og til samme Stamme 
kunde henføres de to hardangerske Gaardnavne Bagde i Odda 
Sogn (i Raghde BK. 80 a) og Rogde i UUensvang (i Rogd- 
um 1436, DN. I 546). — Elven maatte naturlig være den, 
der kommer fra Roksæt- Vandet. 

26. Bakøfiii udt. Bahkøia, Dat. Bakkøin; Backeø 1540. 
Af bakki m., en Bakke, og ey f., som foruden i den vel kjendte 
Betydning „0" ogsaa har været brugt om flad Sti'ækning ved 
Elv. Af denne sidste Betydning ere en Mængde Stedsnavne at 
forklare, som det * nordenfjelds almindelige Øian, Øiei' i Gud- 
brandsdalen, &'oiiOr^(S61eyjar) osv. — Øia forekommer ofte som 
sidste Led i Navne i denne Del af Rissen (No. 36. 39. 44. 47). 

28. Eingscf. 1540 Rønszetther, 1559 Rønnesetter. Af 
disse . Former sees, at g her ikke er oprindeligt; men indkommet 
i Udtalen mellem n og 6' ligesom i Folkesprogets vingstre iste- 
detfor vinstre o. lign. Tilf. Naar man ikke har andet at holde 
sig til, end de anførte Foimer fra 16de Aarh«, der tilstede mange 
Muligheder, vilde det være unyttigt at forsøge paa en Forklaring. 

29. Spagn«, udt. Spakmo (langt a). Staar aabenbart i For- 
bindelse med det gi. Adjektiv spak. Man kunde tænke aig Gaar- 
den benævnt efter et Mands-Tilnavn spak i, men andre Forkla- 



47 

ringer var ogsaa tænkelige (f. Ex. af at Elven her har et ro- 
ligt Løb). 

30. Um; lidt. Kjimo (lukt i); AB. 03 af Kidianioom^ 
altsaa af kid n., et Kid. 

31. Sk«ag, udt. Slmu. Kan paa Grund af Udtalen ligesaa- 
lidet som Inderøen No. 159 og Ytterøen No. 49 komme af Skof/. 
Nærmest ligger det at udlede Navnet af den ved det anførte 
ytterøiske Navn omtalte Stamme skauf. Det maa dog bemærkes, 
at Fonneme i det 16de Aarhundredes Jordebøger (Skoye, Skoe, 
Skoue) snarest bringe til at tænke paa det især fra Østlandet 
kjendte ældgamle Navn Sko&in (nu paa de fleste »Steder skr. 
Skmen, men meget forskjelligt udtalt). Ogsaa dette Navn kunde 
vel i det Trondhjemske føre til den nuværende Udtaleforui; og 
for denne Forklaring taler, at de to nærmest følgende Nabogaar- 
des Navne ogsaa synes at være sammensatte med - vin. 

32. irtadci udt. Gh'enne, hvoraf sees, at Navnet ei kan 
komme af Ordet Grind, som 8kriftformen antyder. Udentvivl at 
sammenstille med Or hule i Horg (udt. Orinni; Grinie OE.) og 
Grinde i Aaaen (nåtGrenni eller Grenne; af Grenine AB. 29j. 
Isaafald er det samme Navn som det søndenfjelds almindelige 
Grini, opr. Grenin, sammensat af gron f., Gran (Træet) og vin. 

33. Bale^ udt. Dtsli (Tost. Bet. og tykt 1); maa altsaa væi*e 
det søndenfjelds hyppige, men vesten- og nordenfjelds sjeldiu^ 
Navn Dalviu (Dolin, Daulin osv.), sammensat af Dal og vin, 
na Déli, Dælin, Døli, Dølven osv. 

35. f alliH, udt. PaUinn, der er Flertalsform med Artikelen 
(vilde i den største Del af det Trondhjemske lyde Pidlun). Af 
Pall (pallr m.). Bænk, flad Forhøining. 

.37. SttKrtiBt, se No. 5. 

39. thøei, udt. OZ«d/a (lukt o og tykt 1); AB.G3 Olafsøy, 
altsaa af ey i den ved No. 26 omtalte Mening og Mandsnav- 
net Olav. 

41. SUmm, \xåi.8toenn, DatHtoaam (lukt o), følgelig Fler- 
talsform; 1550 Stode, 1559 Stodem. Kan maaske sammenstilles 
med Bygdenavnet Stod i Indherred, der ligeledes udtales ]med 
lukt 0; mén er neutr. Ental; Stæ med Enst. Bet. (i IGde^Aarh. 



48 

alminilelig skr. Stoden, rlog en Gang i OE. Stodett). Maa vist- 
nok have Sammenhæng med standa, ataa, men uvist hvorledes. 

43. Skalflieraaty udt. Sknhm^raas^m (tykt 1). Vel af skalin 
f. (i noi'sk Folke^sprog nu mest Skolm), et Ord, der brugen i for- 
skjellige Betydninger om noget tvedelt, tvekløftet (se Vigfussons 
og I. Aasens Ordbøger), saaledes om Bælgpiantera Frøhus, om 
Muslingskaller, om de to Ben i et Par Buxer osv. Som sikkert 
beslægtede Navne kan anføres Skolfuen, udt. tSkanlmeii (Enst. 
Bet., vel Dat.) i Nordsinnen i Land og Skol ml i i Forradalen i 
Øvi'e Stjørdalen. Det synes nmeligt, at Navnet er givet Oaarden 
med Hensyn til dens Beliggenhed ved en gjennem en stærkt 
nedskaaret Kløft til Ilovedelven nedstrømmende Bæk. De to 
nævnte Gaarde i Land og i Øvre Stjørdalen have en ganske lig- 
nende Beliggenhed ved Udløbet af en Tverelv med dybt indsæn- 
ket Leie. Jfr. de hos Vigfusson anførte, med Skalmar — sam- 
mensatte islandske Stedsn^ivne. Meget muligt, at Skalm oprindelig, 
i alle de nævnte Tilfælde er Elvenavn (Skålm findes som Elve- 
navn paa Island, Bielv til Kii&afljot i Vestre Skaptafells Syssel). 

44. Skaanøen, udt. Skaanøia, Synes sammensat med skan 
f., Hinde, Skorpe. Som 1ste Led tindes Skami - (skån ~) og- 
saa i SkaanUind i Trondenæs (Skanøyiarland DN. VI392) og 
i Skaane i Nykirke Sogn ved Horten (udt. Skaani med Tost. 
Bet., gi. Form af Skanøyre RB. 70. 72. 184). Til samme 
Bække kunne med Sandsynlighed henføres Sknankind i Bodø og 
i Stegen samt Skaanvik i Vik Sogn i Brønnø (derimod ikke f. 
Ex. Skanntorp i Onsø, hvis oprindelige Form efter RB. 480 er 
Skarn })orp og som udt. Skømitørp), Jfr. ogsaa det nu vel 
glemte Navn Skåneyjarfjall paa en Del af Fjeldet mellem Gul- 
elvens og Nidelvens Dalfører (Haakons, Guthorras og Inges S. 
Kap. 6). Skaanei'ik i Søndhordland kommer af det ved No, 31 
omtalte SkoSin (SkoSinarvik BK. 80 a). 

47. Ersøeii, udt. Ersøia (lukt e), af Mandsnavnot Eirik, jfr. 
Indei-øen No. 249 (1550 Erickszø). 

48. Alscf, udt. AJUeten (Artikelen tillagt efter den i en Del 
af de sydligere nordenfjeldske Bygder almindelige Skik at føie 
Hankjønsartikelen i Ental til Gaardnavne af hvilketsomhelst op- 



49 

rlndeligt Kjon og Tal, hvorom nærmere nodenfor ved No. 86). 
Skrives liV)© Oszelesotter og or formodentlig sammensat med 
Mandsnavnet Atle eller med et med Asl - begyndende Navn, f. 
Ex. Aslakf Admig. 

r)0. ttfgtiy udt. Bfm'je med Tost. Bet, er altsaa Dativ, ikke 
Nominativ, og bør skrives Berffe. 

52. Hflllei^ udt. KrilUnnn med den Lyd af lily der i. Ex. 
høres i den trondhjemske Udtale af llth\ Den undertiden fore- 
kommende Skrivemaade Kritlaml beror paa en feilagtig Opfat- 
telse af Udtolen. Ordet er Flei-tal med Artikelen af det gi. kvi si 
f., der betyder Gren, Arm af noget, og især bruges om Forgi'o- 
ning af Vandløb. Det or høist sandsynligt, at Qaardons Navn 
er taget af det gamle (maaske endnu ei ganske glemte) Navn 
Thork vislir (AB. (U) paa den betydelige Sø Stor- Vandet, i hvis 
Nærhed den ligger; denne Sø har vel faaet Kvisl-Navnet paa 
Unmd af sine mange Bugter og Øer. 

03. Ki|ie««t| er dannet af esp i n., et af Trænavnet osp 
(Asp) afledet Ord, som betegner et med Træet bevoxet Sted. 

54. SllpercB, udt. Slipra. Dat. SHjnrv (lukt i og Enst. Bet.), 
altsaa Ilunkjønsord. Forekommer elloi^s nok kun paa 3 andre 
Steder i det Trondhjemske, i Jlosviken, i Rennebu og i Opdal. 
Uaarden i Mosviken skr. AB. 20 af SI i pir (d. e. SU pr). Mu- 
ligt beslægtet med Adj. sleipr, glat, Klibrig, og Folkesprogets 
Slripf ni., glatte Stokke til at drage noget over, jvfr. ogsaa det 
af I. Aasen fra Søndmør anførte slipra, at glide løS; slippe af 
Ilaanden, og dip, slipa i det svenske Folkesprog i Betydning 
af Slæbevei. Skulde Ordets Mening i disse Oaardna\'ne være: 
Sted, hvor man slipjier Tømmer (lader det glide)? Paa nærvæ- 
rende Sted maatte det da vel være ned g jennem Elven, da Uaar- 
den ligger ved dennes Udløb af Stor- Vandet; paa de 3 andre 
Steder, saavidt jeg kjender Beliggenheden, nedover brat Fjeld. 

06. Laigørja, udt. Langørjaiu Navnet gjenfindes i Bynæset 
og i Buviken, hvor det ligeledes nu er Flertalsnavn, men i ældre 
Form fem. Ental (Langyria AB. 57. 118). 2det Led ~ yrja 
forekonnner i adskillige andre Stedsnavne. Usammensat har man 
dM i Vrjar; det gamle Navn paaørlandet, og i Ørja, i Berg 



60 

Pgå. i Senjen, der vel maa være det Sted, der AB. 101 kaldes 
i Yriom. Ørje i Ødemark, Smaal., jvfr. Yriubakki DN. VI 661. 
Det samme Navn findes som Gaardnavn paa Island (Irjar i 
Landmanna-Repp, Rangaavold Syssel). Som andet Sammensæt- 
ningsled træffes - yi*ja foruden i Langyrja ogsaa i Portyrja 
{t\ii Podier vedKragerø), Hundyr ja (Hunder i Øier), i Ønavnet 
Andyrja (Andorgøen i fienjeiij nu ndt A^idørja, DN. VI 228) og 
vistnok i flere Htedsnavne^Handihja heder saaledes en Elv søndenfor 
Fokstuen paa Dovre. ^) Ordet staar maaske i Forbindelse med 
aurr m., Ginis. 

57. RJelneraasy udt. Jalmei*aasen^ Formen viser, at det ei 
kan komme af hjalmr m., Hjelm, Komstak (ogsaa Mandsnavn); 
hvoraf ellers en Mængde Stedsnavne ere at forklare. Nærværende 
Navns gamle. Form maa være Hjalmaråss, og Iste Led maa 
være et Hunkjønsord hjalm. Man har et saadant i Sammensæt- 
ningen hjalmarvolr. Rorpind; jlet synes altsaa at have betydet: 
Skibsi'or (jvfr. engelsk Jwhn)' Det kunde tænkes, at don lange, 
småle Kile, som fra Storvandet gaar ind til Gaarden, paa Grund 
af sin Form var bleven sammenlignet med et Ror, og at Navnet 
beroede derpaa; men det maa mærkes, at der er Spor til, at 
hjalm har været brugt som Elvenavn (Iljalmundalr i Suther- 
land i Skotland, nu Hehmdak, der omtales i Orkn. Saga, Flatøb. 
II 405, og som med Hensyn til Formen forholder sig til Hjal- 
mardalr, som Sideformen hjalmunvolr til hjalmarvolr). Det 
samme Elvenavn i svag Fonn har man i Hjelmo (gi. Form utvivl- 
somt Hjalma), Navn paa en Elv i Eidf jord i Hardanger (hvoraf 
det mere bekjendte Navn Hjehnoddlen) ; det af Elvenavnet dan- 
nede Gaardnavn ÆjeZwo i Eidfjord skrives Hielme iOE. Gaar- 
den kunde da have faaet Navn efter den strax nordenfor i Stor- 
vandet udfaldende Elv. Ogsaa andre Navne i Landet ere maaske 
at forklare af Hjalm som Elvenavn, f. Ex. Hjelset i Lunke Sogn 
i Stjørdalen (Hialmasætr AB. 35). 

59. Vaanrtk, udt. VaarfTikja. Med Hensyn til Navnets Iste 

^) Ørjesæter i Geiranger paa Søndmør (endnu 1606 kaldet blot Sæire) og 
Øfjeviken i £idanger høre neppe hid; de komme maaske af Mands- 
navnet Ørjan (Aasens Navnebog S. 86). 



61 

Led lader sig kun sige^ at der er en Mulighed for, at det kunde 
være gi, ViJrmu ~, af det oftere forekommende Elvenavn Varnia; 
jvfr. Væ^mnæs i Næs paa Romerike, ved Vormens Udløb i Qlom- 
mon, udt. Vam'nes med langt aa, og Vcuirnæs i Vårdal, i 16de 
og 17de Aarh. skr. Vormenes, udt. paa samme Maade. — Gaar- 
den kaldes - vik, uagtet den hverken ligger ved Søen eller ved 
nogen Indsø, og her saaledes ikke kan væi-eTale om nogen Vik 
1 dette Ords almindelige Mening. Ogsaa andre Stedsnavne tyde 
dog paa, at Ordet engang liar været brugt i videre Betydning 
(f. Ex. om Elvebøininger?), som Fevik i Holter Sogn i Nanne- 
stad og Dørik i Undrumsdals Sogn i Jarlsberg, der ligger ved en 
ganske liden Elv og som betyder Z)//H7ft(Diup vik RB. 64. 202). 

60. Raasø€B| udt. Rammsoia: AB. 63 Ram syn (d. e. Rams- 
vin). Navnet har altsaa i sin oprindelige Form været sammen- 
sat med vin, ikke, som nu, med ey. Ogsaa andensteds i det 
Trondhjemske iifides Exempel paa denne Forandring ved Navne, 
som Onsoien i Buviken, der i AB. 57 skr. Odinsyn (altsaa 
O&ins-vin), men rigtignok allerede paa et andet Sted i sanune 
Jordebog, S. 120, ogsaa Odhensoy; med Onsoien paa By næset 
forholder det sig udentvivl paa samme Maade. Første Led i 
nærværende Navn kan være Plantenavnet Rams (Skovløg), eller 
ogsaa Fuglenavnet Rnrn (Hrafns -), hvoraf mange af de med 
Ram-, Rams- nu begyndende Stedsnavne komme (rigtignok for 
en stor Del gjennem dets Brug som Mandsnavn). 

61. AIm«| udt. Aaltnmoen. Af Trænavnet Alm, eller vel 
snarere af Elvenavnet Aahna, Ølma (den o\me?), der træffes anden- 
steds (Øl^na kaldes saaledes en Aa, der sydfra falder i Rauma i 
Romsdalen ved den derefter benævnte Gaard Alnes), Navnet 
maatte isaafald være brugt om den Bæk, somgaar herforbi ned 
tn Modalens Hovedelv. 

62. Vagergiardi udt. Faggalen. Afkortningen i Udtalen er 
gammel; allerede 1643 findes skr. Fagaard. 

65. IJiraeraat, udt. Bjynnei oasen (ogsaa Dyrenavnet Bjørn 
udtales her udentvivl Bjynn). GI. Form altsaa Bjarnar&ss, 
vistnok af Bjorn som Mandsnavn, eftier en Eier af dette Navn. 

66. ieMsU4, udt. Dænnsta; i 16de Aarii. oftest skr. med 



52 

a i Iste Stavelse (Danstadhe 1540, Dainstadt 1559, Danstadt 
1590). Navnets gamle Fonii er derfor vel D a n s s t a & i r, af 
Mandsna\nfiet Dan (se f. Ex. RB. 63), og den nu brugelige Fonn 
er opkommet ved uklar Udtale af a (jvfr. Inderøen No. 208.) 

07. ■•rges^ udt Bitarja, Dat. Bamsen (Enst, Bet.) Har 
ganske sikkert sit Navn deraf, at der paa en af Aastoppene i 
Nærheden har ligget en af de gamle Bygdeboi'ge, hvoraf der i 
den hedenske Tid maa have været en Mængde i Landet; de 
have efterladt sig mange Erindringer i vore Stedsnavne, og paa 
ikke faa Steder iindes der endnu Levninger af dem. Til disse 
Befæstninger, der maa have været opførte for at tjene som Til- 
flugtssteder for Omegnens Befolkning ved iiendtligt Anfald, 
valgtes helst fritstaaende, ovenpaa nogenlunde fhide, Koller, der 
havde bratte og utilgyængelige Sider paa de fleste Kanter, saa 
at man ve<l blot at opføre en simpel Mur paa en mindre Stræk- 
ning af Fladens Rand gjorde det let at forevaw dem. En saa- 
dan Kolle synes efter Kartet at findes lige over denne (iaard i 
Nord. Det oprindelige Navn paa dette Slags Fæstninger har 
væi'et Borg; i senere Tid liar man pan mange Steder kaldet dem 
8hi. Navne som Borg. Borg<m. SJottef. oj; Navne dannede ved 
Sammensætnhig med disse Ord ere almindelig at forklare heraf. 
I Nabobygden Ørlandet tindes endnu Rester af en saadan Fæst- 
ning paa den derefter saakaldte Borgklint ved Østraat, se O. 
Kreftings Sleddelelser i Aaraberetningen fra Foreningen til nor- 
ske Fortidsmindesmærkers Bevaring 1874 S. G, hvor ogsaa en 
Tegning findes. Jfr. nedenfor No. 70. 

68. SkiMll, udt. Sjrtnli, i 17de Aarh. Skitenli (Schiden- 
lid 1G18, Schitli 1030, Schittenlien 1(»43): kommer altsaa 
udentvivl af Adjektivet skitinn, skiden. Den nuværende, med 
Udtalen ikke stemmende Skriftform (som jeg føi'st har fundet i 
en Jordebog fi'a 1G64) er saaledes vistnok et af de ikke sjeldno 
Forsøg paa at pynte paa Navne af en ialfald tilsyneWlende 
mindre tiltalende Betydning, - Forsøg, som ofte ligesom her 
mislykkes foraaavidt, som de ingen Indflydelse faa paa Navnets 
Udtaleform i Bygden. 

69, fim«, udt Oomoe7i (kort, lukt o i 1ste Stavelse). Kan 



53 

komme af Adjektivot (jod: staar muligt i Forbindelse medGaard- 
navnet Oodhamor, der anføres fra Rissen i AB. 68. 

70. Baarll; udt. BnaUn, med afslidt r. Har aabenbart sit 
Navn af den skimme ^Borg'^, hvoraf No. 67 har faaet sit: gi. 
Form altsaa Borgarhli^. Ogsaa det paa Kartet lidt længere i 
S. anførte Navn Borrediikn maa komme deraf. 

71. HiitcrMyry skal udtales Finnmyray skrives 1664 Finds- 
myr. SkrilWbrmen maa altsaa bero paa en Feil; Navnet kom- 
mer fonnodentlig af Finn som Mandsnavn. 

73. riyUm, udt. Flf/ta, Dat. Fh/taan (langt, lukt y), altsaa 
gi. Flyta f. Efter Navnets Form er jeg tilbøielig til at aas^.'^ 
det for oprindelig at være Elven«avn (der da maatte betegne Mo- 
dalens forbi Gaarden udlobende Vasdrag); Ordet kunde maaske 
staa i Forbindelse med fljcitr, hurtig. 

77. hthitm, udt. Læffætta, Dat. Læffætten* Sidste Led c;r 
det i utallige Stedsnavnc forekommende fit f., der betegner græs- 
rig Strækning ved Vand. Om første Leds Oprindelse er det 
vanskeligt at dømm(», naar man ikke kjender Navnets Skriftform 
fra nogenlunde gammel Tid. Det kan tænkes at være det gi. 
hli8 n., et Led elier hli& f., Side: men det kunde ogsaa sam- 
menstilles med Lello i Skogn (udt. Læh) og Lennæs i Værda- 
len (udt. Lfcnncb, skr, Lenæsomkr. 1280 i DN. V 13. Leones 
i,AB. 16); disse Navne synes det rimeligt at forklare af hlé n., 
Læ, Ly. 

79. Pallin, udt. Fallinn, Dat. Falkuim (Flertalsform med 
Artikolen, som f. Ex. No. 35); kommer vel af fall n., Fald, 
jvfr. Inderøen No. 170. 

80. Mssmh, udt. FtsisHy Dat. Fes8(Uin\ er følgelig ikke 
Flertalsord, som man skulde tro efter Skriftformen, men Ent^ls- 
orfl af svag Femininform. Er udentvivl Elvenavn ; i AB. 125 
forekommer ogsaa Fissa brugt som saadant, om en Elv i Na- 
bobygden Skjørn (den, ved hvilken Gaarden Fisdal Hggor). 
Den Elv, hvorefter Navnet her er taget, maa være den, der 
falder ud i Botnen mellem Fissum og Fallum. 

82. Rroknes, udt. Kraaknes; burde altsaa være skr. med 
aa, jvfr. Inderøen No. 116, hvor de forskjell ige mulige Forkl^^- 



54 

ringer af de saaledes begyndende Navne ere anførte. Navnet 
Kraakenæs findes paa flere Steder, f. Ex. i Vraadal i Tellemar- 
ken (der skr. Krakones 1303, DN. I 87). 

83. lel« (Reinskloster). Navnet forekommer oftere som 
Gaardnavn (saalede^ i Stadsbygden, i Værdalen og i Strandvik 
Sogn i Søndhordland; desuden paa flere Steder søndenfjelds i 
Flertalsfonnen Seinen a Reinum). Denne Qaards Navn skrives 
i Middelalderen i Genitiv Reins, i Dat. Reini (se f. Ex. Formn. 
S.Vni 334. IX 308. 454. 535. AB, 115. DN. I 137). Detmaa 
altsaa være Mase. eller Neutr. og synes saaledes ei at kanne 
komme direkte af Hunkjønsordet re in (Ager-Ren). OgSt'ia for 
Gaarden i Værdalen findes Reine som Dativform i AB. 19. 

84. EsYtk, udt. Æssvihja, Skrives i ældre Tid Espe vi k 
(1550 i DN. X 792, 1559. 1G18) og er følgelig sammensat med 
det mider No. 53 omtalte esp i; den nuværende Form opkommet 
ved Iste Leds Afslidning i Udtalen. 

85. SørlotteBj udt. Sølaatten (tykt 1). Man kunde tænke 
paa det ved Ytterøen No. 43 omtalte Sellåtr. Sandsynligere er 
dog vel, at Navnet er sannnensat med det ved No. 12 anførte 
hlutr, Part, og betyder: Sørparten (af den nordenfor liggende 
Gaard Tøndel, hvortil denne Gaard da oprindelig maa have hørt)* 

8G. TøBilel^ udt. Tinneltu, Dat. Tinneki (lukt e i anden 
Stavelse og Hovedtone paii denne). Er samme Navn som Tøndti 
(udt. Tynnøl) i Næs Sogn i Bjugn ug Tøndevold (udt. ligedan) 
i Lesje. Den gamle Form er j[)unnifli, n. sing. (anført for en 
af de to trondhjemske Gaarde — uvist hvilken — i DN. IV 177, 
for den i Lesje i DN. III 450). — ifli (ogsaa skr. - yfli) tin- 
des desuden som Slutningsled i nogle Bygdenavne paa Søndmør: 
Vandven (Vaniflis skipreida DN. VIII 276),iS'i(yieZ6'en(Sickifli 
DN. IV 152) og Sunelvm (Sunnifli AB. 81).*) Samme Ende- 
led haves ogsaa i Appellativerne innifli (Indvolde), dau8yfli, 
(dødt Legeme), og vanyfli (Vane), ligesom muligt et Ord med 

') Namnøffle, som nævne? i et sent Diplom (1485, DN. I 675) og 
synet at have ligget i £id8vold, er for usikkert« til at det kan anfø- 
res i samme Række. Det synes ikke at betegne en Gaard, men et 
Vandløb. 



55 

samme Slutningsled kan ligge i Folkesprogets Vardøvd (Fylgje, 
se I. Aasen under dette Ord). Endelsens Oprindelse og Betyd- 
ning ukjendt. 1ste Led i {)unnifli synes fiCt maatte være Adjek- 
tivet J)unnr (tynd). — I den nuværende Fonu har Navnet faaet 
Hankjønsartikelen i Ental tilføiet, efter den i disse Egne udbredte, 
allerede ved No. 48 omtalte Skik, at lægge denne Artikel til 
Gaardnavne af andet Tal og Kjøn, ligesom ogsaa at føie den til 
Navne, der ere Hankjønsord i Ental, men ellers ikke pleie at 
have bestemt Form eller at næVnes med Artikelen. Saaledes 
udtales her ofte Navne paa -staSir -sfuaeii, -sfoenosv., Navne 
paa — setr — seten, Navne paa - nes og — hus — iieseji og — h^iseii, 
Navne paa - heim - enimen; Bød (Ru&) lieder Roen osv. osv. 
(ved Flertalsnavne tildels med Bevarelse af det oprindelige Tal 
i andre Bøiningsformer). Nærværende Navn maa efter de anførte 
Analogier oprindelig være Neutr. Ental. 

88. Indergaarcl, se No. 102. 

89. Sxlbækken, iidt. Scelhekkjm, D. Sfdhchkja, Dt^t synes 
ganske ligefrem at udlede Navnot af Bæh (bekkr m.) og et af 
de Ord, hvoraf Sæl - som 1ste Lod i Stedsnavne almindelig 
kommer (selr m., Sælhund: sel n., Sæter; selja f., Trænavnet 
Silje). Det sees imidlertid af Kartot, at der ikke er nogen Bæk 
nær Gaarden, og Njivnet skrives AB. G3 Skeldbrekka (endnu 
1590 Selbrecken). GI. Form altsaa vel Skjaldbrekka, hvis 
2det Led er brekka f.. Bakke, og hvis 1ste Led kan være 
skjoldr m., Skjold. At Navnot nu er Hankjønsord, forklares af 
don ved No. 86 omtalte Tilføielse af Hankjønsartikelen til Gaard- 
navne*, der igjen har medført, at N.avnet senere er blevqt misfor- 
staaet som kommende af Bæk (og følgelig udt. — kjeyiy ikke — læn). 
At r er bortfaldet i Udtalen, maa have sin Gnmd i, at Konsonant- 
sammenhobningen Ihr faldt tung i Udtalen. 

90. Aasmnleii. Ordet MuU bruges, som bekjendt, foruden 
i den egentlige Betydning (Snude paa Dyr) ogsaa om høie og 
brede Nes eller andre Fremspring af Fjelde. Saaledes har denne 
Gaard faaet sit Navn af^ at den ligger ud for Enden af den høie 
Aas, som her springer frem mellem to sammenløbende Elve, 



56 

91. Mtlørei, udt. Ølstretifif Dat. Øldraam (følgelig Flertak- 
ord). Kan staa i Forbindelse incd Plantenavnet ilstri n., Istervidje. 

92. SMBtad, udt. Siny^ta; 1520 Synkestad, 1559 Sin- 
chestad, 1590 Sengstad. Skrives altsaa urigtigt med ^ul 
istedetfor ny. 1ste Led er sikkert et Slands- eller Kvindenavn 
(eller Tilnavn). Man kan tænke piia Kvindenavnet Siywj (Sig- 
nyjarsta&ir) eller paa et Mandsuavn SinguU, som luan skulde 
formode engang brugt efter Gaardnavnene Singulsakr paa 
Strinden (AB. 32), nu skr. ISindmker, m(»n udt. t^inymJcer, Singmas 
i Guldalen, skr. Singilsaas 1540, og det nu forsvundne S i n g u 1 s- 
h a u g r, der i BK. 55 b nævm.'s under Manger Kirke. Man kunde 
ogsaa tænke paa etMandsnavn Singulfr, da Singulph kjondes 
som gammeltydsk Mandsnavn (Forstemann Naraensbucb I 1107). 

93. Aaføt; kan komme af et af de ved Indei-øen No. 218 
omtalte gamle Personsnavne. 

95. VUiigeB. Navnet tilhører den Sø, ved hvilken Gaar- 
den ligger; det bæres af en Mængde Indsøer i Landet, som i 
Lighed med denne udmærker sig ved at have et større Antal 
Ilolmer. En Sideform med — unycn som Afiecbiingsendelse (Oi- 
nngen) forekommer ogsaa. Der findes ogsaa andre Sønavne, 
dannede med den sanune Endelse —an yen, som SvarUnujtn i 
Lærdal (Jarlsb. og Larv. Amt), -any er vel i disse Navne blot 
at betragte som Afledningsendelse og er ikke det —angr, som 
man har i Hanlanger, Stavanger osv, (jfr. No. 102 nedenfor). 

9G. FrøsUd. Skulde efter Skriftformen synes at komme af 
Mandsnavnet Frode (Frii&asta&ir). Saa er det dog ikke: 
Navnet udtales Frmissta, ikke Frosta med lukt o, og det skri- 
ves i ældre Jordebøger pmi Maader, der gjøre det usandsynligt, 
at det kan være sammensat med -stad (Fros te 1559; Fros- 
tonn 1590. 1618. 1(530. 1643. 1604). Det ser saalede« ud til, 
at det er det samme Navn som det velbekjendte Bygdenavn 
Frosta (Frosten) i Indherred (gi. Frosta f.) Rigtignok skal 
nærværende Navn hede Frosta ogsaa i Dat., hvis Form efter 
denne Forklaring vel skulde vært* Frostaan ; men dette kan have 
sin Grund i, at man i Bygden har glemt Navnets Oprindelse og 
derfor med Hensyn til Bøining behandlet det som de i Endel- 



57 

sen ligelydende, med -utad sammensatte Navne, - Betydningen 
af Navnet Frosta er forøvrigt ukjendt 

99. Vlkesta4. Kan være sammensat mod det gamle Mands- 
navn Ulfkell eller det tilsvarende Kvindenavn Ulf kat la 
(Ulfkelsstadir eller Ulfkotlustadir). 

100. Slcrtcii, udt. atæltay Dat. Stteltmn (kort æ, tykt 1). 
Sandsynligvis egentlig Navn paa den Ira Frostad- og Utnæs- 
Vandene kommende Elv (pmi Kartet kaldet Sterlelven), Af 
samme Stamme synes at være Statkind i Vik Sogn i Fosnæs^ 
i 1520 og 1559 skr. Stertland. N<avnet kan maaske hænge 
sammen med attrtr m. Stjert, Hale. 

101. Laiiiarø, udt. Ldtinrø. Sidste Led er ueppe det søn- 
denfjelds almindelige og nordenijelds af og til forekommende 
Utid (Rydning). Fennerne i liJde Aarh. tale ikke derfor (Land- 
rett 1559. Landrou 1590), (»g man har i Fjeld Sogn ved Ber- 
gen et Navn, som det ligger meget nær at tage for et og det 
samme som dette: Landiraa, udt. Lamlro med lukt o, i ^IB. 
153. 181. 20(5 skr. Land rod h. Dette -ro 8 kan have Sam- 
menliæng med et Ko8a f., der tindes som Stedsnavn paa flere 
Steder søndentjelds : JRaade i Smaalenene, hvorefter Baade Pgd. 
har Navn (udt. Bæ metl lukt o), B()e7i i Jevnaker (udt Hoen 
med Tost. Bet. og lukt o) og liaae^i i Fiskum Sogn paa Eker 
(udt. Baacn med Tost. B<^t., skr. i Rodonne RB. 1 o. fl. St). 
Betydning uvis. Det samme Navn liave vi sandsynlig i Lamlre 
i Rødven Sogn i Veø, udt. som det skrives. 

102. 103. ¥sUaB4 og ItllaMd, udt. Isv^anm*^!, MteUanmn. 
Ere ikke, som man skulde tro, ^mmensatte med —land. Nav- 
nenes Form i ældre Jordebøger (Ysledangh 1520. Ystle- 
ding, Midleding 1590) viser, at vi her have det gamle, 
som Gaardnavn paa adskillige Steder brugte Leidangrm. I 
de nævnte Jordebøger findes ogsaa en 3die Gaard Inste-Le- 
d i n g, som man jo skulde vente at finde, svarende til Y s t e- og 
M id-Leding; det er aabenbart ingen anden end No. 88 In- 
dergaard, der altsaa ogsaa er en Part af den oprindelige Hoved- 
gaard Leidangr. Den nuværende Form Lanne^i er opstaaet 
ved Sammendragning af de to Stavelser i Udtalen, efter at den 



58 

Vokalerne adskillende Konsonant & var forsvundet i Udtalen. 
Paa lignende Maade er det gaaet med Leding i Sundalen, der 
udtales Lannen, Dat. Lanna med Enst. Bet. (Leda n g 1590'). 
At nff, som i begge disse Tilfælde, er gaaet over til nn (udtalt 
som f. Ex. )m i Ordet Mand\ er almindeligt i norden^eldsk 
Udtale. 

Efter denne gaml^ Hovedgaard har det hele Bygdelag iaaet 
Navnet LensvUcen (ligesom ogsaa Hovedelven Navnet Lenna, 
som den efter Kartet skal kaldes). Dette maatte man paa For- 
haand formode, og det bekræftes derved, at Bygdens Navn 1540 
skrives Ledangxviken. 

Gaardnavnet Lei&angr lindes foruden her og i Sundalen 
ogsaa i Lcangeii i Asker, Leangen paa Strinden, Leafigen i Aasen 
(af Leidhangroni AB. 29), Ledang i Vik Sogn i Fosnes og i 
Ledingen Sogn i Saltens Fogderi (udt. Leengan, i Leidangrom 
DN. VI 348). — Navnet falder i Form ganske sammen med 
Appellativet lei&angr m., Krigsudbud; men denne Betydning 
synes vanskeligt at kunne tænkes at ligge til Grund for Ordets 
Brug som Gaai-dnavn. OgsaA her synes — angr blot at være 
Afledningsendelse, jvfr. No. 95 ovfr. 

104. Klbnieb, udt. Kjinæhhn: Kiffnebb 1618, Kibneb 
1630 og senere. 2det Led maa være det samme Ae6, som haves 
i No. 7, Næbbe. Første Led er muligt Fuglena\aiet Kive, der 
efter I. Aasen paa nogle Steder (skjønt maaske ikke nu i det 
Trondhjemske) bruges om Tyvjoen. Navnet maa grunde sig paa 
noget ved Situationen, som man har sammenlignet med et Fugle- 
næb, enten det stærkt udspringeride Najs, hvorpaa Gaarden ligger, 
eller et af de bratte Fjelde, som lindes i Nærheden af den. 

106. Selncs^ udt. Sælnea. Her maaske snarest at forklare 
af selr m., Sælhund. 

107. Slirdal, wåi. Størrdalen. Maa være den samme Gaard, 
som iiVB. 63 skrives af Storkiludalc. Første Led af dette Navn 
er Storkila f., der ikke kan betegne andet end den lille her 



'j afLodhænge AB. 73 maa være fcilskrcv&t eller betegne en anden 
nu fonivanden Gaard. 



59 

udfaldende Elv, langs med hvilken Størdal-Gaardene ligge. S tor- 
kil a er et Elvenavn af ganske usædvanlig Form, og lader sig 
vanskeligt forklare. 

108. AareHMCi, udt. Aaræmmen, Dat. Aara^nma. Som For- 
klaring til 2det Led tilbyder sig naturligt Ordet Eime (Simnie, 
Henitm') m. eller Sen^ f., der, især i det nordlige Norge og i Steds- 
navne, bruges i Betydning af Rab, langstrakt Forhøining. Denne 
Udledning modsiges dog af de ældre Jordebøgers i^ormer (Ar om 
1520. Aram, Aarann 1559. Aarum 1590. Aaramb 1643. 1664). 
Efter disse kan der neppe være nogen Tvivl om, at sidste Led 
er liamarr, og den oprindelige Form af Navnet Arhamarr 
(Hammeren ved Aaen); den nuværende Form er da fremkommet 
ved uklar Udtale af a. (Som Støtte for denne Forklaring kan 
bemærkes, at Fjeldet over Gaarden efter Kartet kaidos Stot^ham- 
niereii). Dette Gaardnavn, nu udt. Aaram, findes paa flere Steder, 
i Øxendalens Pgd. paa Nordmør (her skr. Orambrar AB. (59), 
i Næsset i Romsdalen og i Sandø Sogn paa Søndmør. Paa 
samme Maade er hamarr 8om2detLed forkortet f. Ex. iHurani 
paa Søndmør (gi. Harhamarr), Tisthammer i Utviken i Nord- 
fjord (udt. Tistamm). Sjeldnere forkortos det til - aani, som i 
de to Gaardnavne i Namsos Pgd. paa hver sin Side af Namsens 
Udløb, Bjømni og Spillum, udt. Bjøraam og Sjnl'acmi (i IGde 
Aarli. skr. Biorhammer, Biuram, Spillara; disse Navne kunne 
ei være sammensatte med - heim, da de isaafald i nuværende 
Udtale maatte ende paa - etn). Exempler paa endnu stærkere 
Afkortning af Navne paa- hamarr ere Fkm i HaramPgd. (af 
Flodhambre AB. 79) og K^iem i Strømmen Sogn ved Svelvik 
(udt. KnjtBMtn, efter RB. gi. Knéhamarr). 

109. OrøoiilBgei; dannet af Adjektivet grøn med Aflednings- 
endelsen — ingr, jvfr. Inderøen No. 99. Forekommer ogsaa som 
Navn paa Indsøer. I andre Tilfælde er Navnet Grønning sam- 
mensat med eng f., en Eng, der ofte som 2detLed i Navne nu 
er blevet til - ing i Udtalen. 



fiO 



TILLÆG OG RETTELSER. 

Til S. 1). liøiningftfornion Fa rar af For som Stedsnavn kan 
])aavis(»s fonulen vod Oaar(l(»ii i Værdalen ogsaa ved den i 
»Stod. Hvor don Kiv, der gaar forbi For Præstegaard, fal- 
der i Fos8iunvandet, ligger nemlig (*n Gaard F o r n æ s, udi. 
Faarncfy med kort aa, og dennes Navn skrives i AB. 12 
Fa ranes (oprindelig vistnok Fararnes). Her ser man 
ogsaa tydelig, at Navnet fra iørst af tilhører en Elv. 

- S. 10 L. 13 f. n. tSætiraUf læs: SUevran* 

' S. 21. I Anledning af den ved Å7iVye(^675ei fremsatte Formod- 
ning, at Navnets første Led kunde være et Elvenavn Skaufa, 
kan bemærkes, at der paa Niimdalseidet lindes en Elv, der 
efter Kartet kaUle« Shana (falder ud i Færgen fra V.) 
Dette Navn kan meget vel svare til et oprindeligt Skaufa. 

- 8. 29. Til de her anførte J^xempler paa Brugen af Aal 
som Bygdeuavn er at føie: Vesferaaleii i Nordlands Amt: 
Duråll (i Durale), gammelt, nu ei længere brugeligt 
Navn paa ialfald det meste af den Del af Eidsvold Pgd., 
som ligger paa Østsiden af Vormen, formodentlig benævnt 
efter den Ugeoverfor Minne liggende Gaard Do$r (i Dur i 
RB 429; Bygdenavnet forekommer paa adskillige Steder i 
RB. og i Diplomer, f. Ex. DN. I 165. IV 263); formodent- 
lig ogsaa Aasercd, det øverste Præstegjeld i jMandakdalen 
(Ase rals sokn 1413, DN. IV 573; i Asarale 1506, DN. 
VIII 473; de Azerol, Munch, Pavelige Nuntier« Regnska- 
ber S. 24. Formen af Æsarale i AB. 107 maa v«re feil- 
agtig for den første Vokals Vedkommende). — Af Exera- 
]>lerne paa Aal som Gaardnavn bør AcU i Stod udgaa, da 
det efter Udtalen med lukt o maa komme af Hunkjønsor- 



GI 

det Ol, en Rem; derimod kan vel tillægges Baukaal i Søn- 
dre Fron (saaledes udtalt og skr. AB. lOG; i senere Tider 
misforataaet som sammensat med h 6 1 1 og derfor skr. Bank- 
Jiol), — Et af det samme all ved Afledning dannet Navn 
have vi formodentlig i Bygdenavnet Alund i Søndhordland 
(Fjeldberg Pgd.), skr. i'oiund DN. I 170. XI 33 (1330. 
1341), i IGde og 17de Aarh. Alund, Aalund, nu udtalt 
og almindelig ogsaa skr. Ølen. En Sanunensætning af dette 
Alund finder jeg i det gamle Skibi-edenavn Alenfit i Nord- 
hordland, der vel støtter sig til et tabt (iaardnavn (skr. 
Allendfit, Ollendefit omkring 1520, Olundefit loG3,Aa. 
lundefit 15G7). 
Til S. 30. Som oplysende Sidestykke til do under Ganystacl 
anførte Exempler paa gagn- i Stedsnavno i Betydning: ,,li- 
geoverfor" kan nævnes det paa vor Vestkyst ofte forekom- 
mende Navn Gam/varskjrpr (d. e. et ligeoverfor, ud for et 
bestemt tænkt Sted liggende Skjær). (^gsaa af gagn n.. 
Gavn, Nytte, komme vistnok flere Stedsna\Tie, ialfald saa- 
danne som Ganc/Ujsa, Holme ved Lysøon i Aafjorden, Gfmg- 
løSf Sæter SØ. for Matre i Masfjorden i Nordhordland; maa- 
ske ogsaa Gangsøen, ndt. Gaanfisoiaj i Rugsund Sogn i 
NordQord (Gangsæy BK. 8 b). 

- S. 3C. Forberg finde« som Craardnavn ogsaa i Skiaker i Uud- 
brandsdalen (udt. Forrhirji i ])estemt Form). 

- S. 42. Et søndenfjeldsk Exempel paa sollatr brugt som 
Stedsnavn er Sælaleftre, ot Sted ved Østsiden af Ellingaards- 
kilen i Onsø i Smaalenene (Søkartet). 

- S. 44. Brcft higen kan paavises som Navn ])aa Iføider og 
bratte Ilolmer, saaledes Øireshrett Ingen n Fjeld ved Øire i 
Faaberg: Hcsthref tingen, Holme ved Sør-Skot i Stegen, 
Nordland; Brettingen, et Par Holmer ved den sydøstlige 
Side af Smølen. 



63 



Merakerprofilet 

af 

Dr. Th. Kjerulf 

samt 

nogle af dets bergarter 

b«it«iiitt i mikroakopUke prvpsrater 

af 

Dr. H. Reusoh. 



Merakerlinien fra Trondhjera til lidt ovpf ^rændspn skjærer 
ind 1 5^1tlgrunden med et snit, som udgjør et geologisk profil, 
idet nemlig snittets retning ligger for en stor del t\'ærs over 
lagenes strøgretning. Vistnok i nogle svingninger løber linien 
med lagene, men disse stykker danne ikke stoi'e længder af det 
hele. Linien følger med sine sprængninger dels strand, dels dal. 
Længer end ind til grændsen og endnu et lidet stykke denne 
oveiBkredet sees ikke snittet i saa vidt sammenhængende læng- 
der, at bygningen i Qeldet lader sig følge med nogen sikkerhed 
uden for mange kombinationer. Vi følge derfor ikke snittet læn- 
ger, altså henved (8 gamle mile eller) 88 kilometer. 

Betragtes nu dette profil, idet vi udgår fra Trondhjem, så 
er der også ellers rigelig anledning til på vei og stier at se alt, 
hvad skjæringeme langs linien lægger for dagen i klar under- 
visning. Fra Trondhjem til Heil fører landevei, fra Heil til dal- 
svingen ved Ingstad en mindre vei. Herved kan altså alle her 
fremstillede profilstykkers paralleler med lethed gjenfindes, nden 
at man behøver at betræde linien, hvad der jo ikke nu, siden 

den er i drifk, kan ske. Fra Ingstad op igjennem hele den 

5 



64 

snævre dal, som vi for kortheds skyld har betegnet med Mera- 
kersnævringen, fører vei til Meraker på høire eller nordre side 
af elven, altså ligeoverfor jernbanelinien og i syne fra denne, 
lige til Qudå station. Fra Gudå til Meraker er veien lagt på 
den dækkede dalbund, men hvo der vil forøøge vandringen, finder 
let adgang langs skrenten i lierne og påQeldkanten oventil. På 
den anden side indbyder Fon^eld til snar bestigning fra Gudå. 
Fra Meraker endelig til grændsen har man vei langs linien i 
fjeldkanten og sti nede ved i^^ldfoden i Tevldalen. 

Overalt ligger så meget Qeld blottet tilskue, at det er ligetil 
at erhverve sig en forestilling om fjeldets beskaffenhed, lagenes 
stilling, de mange slags gjennembrydende gange og sammenhæn- 
gen i det hele. Fra Trondhjem østover tilbyder derhos stranden 
blottede punkter, mellem Heil og Ingstad står Qeld mangesteds 
allerede i fortløbende væg. 

Man ser på tarten fra Trondlijem til grændsen alle profil- 
stykker, her aftegnede, mellem Trondhjem og Gudå, idet man 
vender sig syd; alle de profilstykker derimod, som findes mellem 
Gudå og grændsen, idet man vender sig nord. For at vore teg- 
ninger skulde svare til hvad man ser i forbifarende, måtte de 
altså indtil Gudå alle tegnes med øst tilvenstre, vest tilliøire; og 
fra Gudå til grændsen omvendt med vest til venstre. Men for 
overblikkets og sammenhængs skyld er de alle gjengivne i samme 
fortløbende retning vest øst. 

De hidhørende geologiske kartblade er blad Trondlijem. 
Stjørdalen, Meraker. Det må bemærkes, at i første blad endim 
angives 100 fod for hver kurve, medens de to andre blade angive 
30 mtr. for hver sådan. Fjeldet ved Ilsviken når raskt op i 
(1000 fod) 313 mtr., øst for Trondhjem er de nærmeste høider 
(350 mdtil 420 fod; 110—131 mtr., ved Hommelviken berører 
profilet høider på 300 mtr., ved Ilegre 240. Dernæst Einang- 
snævringen over 330, Mølsknes over 240, Moen 360. Profilet 
berører sådan høide nær ved lige til Gudå, Medens nu herfra 
høiderne ikke ligge så nær, stiger jernbanelinien fra Gudå 84, 
til Meraker 219, til Træfningen 537, til grændsen 556, hvad man 
altsanmien kan aflæse på karterne. Idet vi tænke os de blottede 



66 

steder i fjeldskråningen flyttede lidt længer mod de nærmeste 
høider, aftegnes altså vort hovedprofil, med denne kontur oventil 
og med indskjæringens dybde nedentil. Hvorledes vi tænke os 
enkelte skiktstillinger supplerede, antydes noglesteds over eller 
under. Høiden af dette snit er ikke ganske ubetydelig. I vest 
altså er det blottet til havnivået. I øst ved Meraker station er 
Qeldet lige over 454, dalbunden lige under 122, profilets høide 
endnu 332. Ved grændsen er Qeldet lige over 637, Tevldalen 
med Tevlporten lige under 432, profilets høide endnu over 200 
mtr., og dertil kan meget naturligt endnu lægges høiden i Skur- 
dalsporten oppe i fjeldet bagenfor 795, altså samlet profil- 
høide 363. 

Gjennemgående i hele profilets længde er den altså om 300 
og 200. Det er fremstillet med længdemål 1: 50000, men for 
tydeligheds skyld med høide mer end fordoblet. 

Jeg har undersøgt den foreliggende strækning delvis under 
kortere eller længere besøg i en række af år, alt fra 18G6 først, 
navnlig i 1870 og 1871, men hele jernbanelinien i 1880 og 1882, 
det første år ledsaget af hr. P. Krohn, det andet af hr. 11. 
Knutsen, hvilke begge var mig til største nytte og biatand. 
Derhos har jeg konfereret med min daværende assistent hr. K. 
Ilauans dagbøger fra 1867, 68 og 70, videre med de for den 
geologiske imdersøgelses reiser engagerede herrers iagttagelser, 
dagbog af O. Schiøtz 1872, notitser af J. Friis 1874, M, Bugges 
dagbøger 1880, 81, 82, og O. Hagens optegnelser 81 og 82 (^e 
Nyt Mag. f. Naturv. bd. 28). Linien var mig således ikke 
noget ganske nyt i 1880 og 82, og dog erfarede vi såmeget for 
os endnu nyt ved denne befaring, at jeg har troet at burde frem- 
lægge liniens profil pånyt, og har derfor andraget det kgl. Viden- 
skabers selskab om plads i dets skrifter. Muligens vil det gå 
andre på lignende vis, for ethvert nyt besøg stedse mere og mere 
at iagttage. Om også nu uvished om alle grundforholde skulde 
stige for hvert besøg, får overlades til dem, som ville forsøge. 

I „Udsigt", hvor jeg har opregnet de 3 afdelinger af Trond- 
hjemsfeltet endnu som i „Trondhjems stifts geologi'*, antydes, at 
opfatningen vil blive en anden, om brudlinier med oversky vning 



Go 

påviVs ved Stareii; i Meraker, Jamtelancbprofilet, og at navnlig 
da flere afdelinger mft opstilles. Ved kartlægning af blad Mel- 
hus kunde jeg ikke finde nogen regelret overleining ved Silur, 
end sige forfølge og udrede en sådan. Silur måtte derfor ud- 
skilles for sig; såvidt den kunde antages at strække sig. I Jiuiit- 
landsprofilet på det tilsvarende sted, synes lignende forhold at 
herske. Derhos erkjendea afvigende leining i Soknedalen mellem 
Størengruppen og Gulaskiferen (udenfor bladet Melhus), c^ i 
Merakerprofilet er rigelig opslutning af de omstyrtede skikt- 
pakker. Ved Homraelviken ligger Silur afvigende øverst. 

Inversioner, overstyrtning, afvigende leining finder således 
sted som alt tidlig formodet; kun søgte vi før på urette erted. 
Således som i „Udsigt" antydet, mfttte altså flere afdelinger ud- 
skiller, navnlig Silur. De 3 afdelinger kunde derimod bibeholdes, 
dog noget anderledes afgrændsede, navnlig falder i tidligere be- 
skrivelse*) af midlere afdeling alt hvad der vedkommer Silur 
bort, den ældste afdeling er derhos mere indsnævret, idet blå- 
kvartsmellemlag nu indføres under næste gruppe, Trondhjem- 
Støren. De 3 afdelinger opfattes af mig som ældre**) end de 
etager, der ved de sparsomme fossiler kan erkjendes af Trond- 
hjems Silur (4. 5. 0). 

I modsætning til denne anskuelse står den af hr. Tørnebohm 
1 hans bekjendte afliandling udviklede, hvortil jeg henviser læseren. 

De ældste, over Store Gluggens vakre kvartsskifer li^;ende, 
glimmerskifer af Trondhjemsfeltet, videre den store mægtige vidt 
udbredte lersandsten og skifer-afdeling mest af grønne og grk 
farver og det dermed i zikzakfolderne i Merakerdalen så intimt 
forbundne gneis- granulit og homblendeskiferfelt, videre den så 
påfaldende krystallinske glimmerskiferzone i Merakersnævringen 
samt det store felt af forholdsvis uforandrede grå lerstene, skifere 
og lersandstene, endelig det øverst og afvigende i Hommelviken 
— vel også i Kjølahaugene m. fl. st. — hvilende konglomerat- 
sandstenfelt er de zoner, som udpege sig i profilet for enhver 

♦) Pag. 177 Udsigt 
*^) Cfr. pag. 182 Udsigt 



67 

Ted bergartenfl habitus. Man træder fra den ^le af disse zoner 

ind i den anden, atter i en næste for dernæst atter at gjenkjende 

med større eller mindre vished en af de alt gjennemvandrede 

o. s. y« i kort navn altså: 

Konglomerat-sandsten feltet 

Giilaskifeme og lerstene og den dermed i nær sammenhæng 

stående 
de krystaUinske glimmerskiferes eone 
de grønne og grå lersandstene, 8tøren>Trondhjem gruppen 
gneisfeltet 

de ældste trondhjemske skifere 
Gluggens kvartsskifer. 

Disse er de 7 felter, som indtræde zonevis i profilet; Glug- 
gens kvartsskifer dog for en ganske ringe del, nemlig nederst i 
Tevelportens skar på rigsgrændsen, og de ældste Trondhjems- 
skifere heller ikke med nogen synderlig mærkbar udbredelse 
sammenlignet med de øvrige 5 zoner i profilet. 

Da disse zoner kan følges, således som oversigtskarterne alt 
antydede og som rektangelbladene nu noget nøiere udp^e, over 
Qeldene både syd og nord for profilet, de midt i profilet frem- 
trædende zoner endog gjennem alle parallelprofiler, mellem hvilke 
Jamtlandschausseens profil fast i hvert stykke opviser dette 
profils led, så er det klart, at disse forhold på en måde samle 
sig i Merakerlinien, som nu ligger opskåret ved jernbanens snit 
foruden ved selve dalens og strandens blottede stykke. Det 
gjælder altså, om de gjensidige positionsforholde her skulde 
kunne afsløres, således at vi fra at have zoner for os kunde 
ordne dem på ethvert sted til rækkefølge. Dette kan imidler- 
tid ikke ske med fuld sikkerhed overalt just i selve Meraker- 
profilet, formedelst de voldsomme og storartede sammensky vninger 
til liggende spidsbuer, zikzakfolder o. s. v. med forskyvninger 
langs efter splittede folder (foldeforsky vning Alb. Heim) og der- 
hos ofte nok med påtrykt vildledende skifrighed. 

Også fiere indsnit i igridiegemet overskjærende disse stræk- 
ninger er forhånden, nordfra opregnet er det først Ognadalen, 
opgående fra Stenkjær, dernæst forslider Værdalens nordside 



68 

og Vukudaleii; videre JamtlandflcIiauBseen laogft VærdiJrøis fljddde 
og Indalen; ikke så let tilgjængelig foreligger Fffirensdal, Fimt- 
sjødaleu, dernæst er der i syd for Merakerprofilet, der her skulde 
forsøges fremstillet såvidt afsløret, som vor undersøgelse hidtil 
har kunnet bringe det tU, endnu indsnittet langs Sona. 

Til støttepunkter eller udgangsfelt; idet man fra disse mefe 
åbne snit, som skulde lægge Qeldets bygning for dagen, søgende 
frem i overfladen over Qeldmark^n, fik det ene efter det andet 
i samklang, var grund^eldet på f& steder, fossilerne i Hølandet 
og ved Nyhus syd for Hommelviken, de sidste fremfundne af 
K. Hauan, og nogle enkelte lag, som syntes at orientere såsom 
blåkvartslagene øverst i Ognadalen, ved Lievanger og ved Trond- 
hjem; ogsaa de forskjellige kalklag. Det største håb knyttedes 
fra først af til disse sidste; men da de hyppigst optræde for- 
vandlede som marmordrag, svigtede dette håb atter. Mannor 
kan uagtet den krystallinsk kornede struktur endnu vise de tyde- 
ligste fossile spor, således som tilfældet er i Drammens omgivel- 
ser i det sydlige Norge; men i disse marmordrag blev hidtil 
intet fundet. Vistnok er disse ypperlig tråd så langt som de 
umiddelbart kan følges, mén da der er flere af dem, kommer 
også leilighed til at forvexle dem indbyrdes rigelig forhånden. 

De orienterende felter og tråde var altså ikke mange, men 
da der ikke fandtes flere, måtte man søge at hjælpe sig fr^m ved 
dem. Arbeidet kunde ikke gå hurtigt af mangel på karter. 
Merakerprofilet har jeg forsøgt at udrede i nogen grad i Trond- 
hjoms stifts geologi I og II, det næsten analoge Jamtlandschaussee- 
profil i Udsigt over det sydlige Norges geologi. 

Den nøiere fremstilling af dette sidste kan ikke her ske, jeg 
håber at kunne give det ved en senere anledning. De hidtil af mig 
publicerede tegninger kunde, tvungne alt ved målestokken, ikke 
på nogen måde fremstUle forholdene således som de foraene* 



Vi begynde vor betragtning a£ Merakerprofilet med graniten. 

Vest for Trondhjem i Ilsviken og udover til Høvringen op- 
træder vakker og mægtig protogingranit, som bryder gjennem 
de fladt faldende strater af Trondhjemsskiferne. Den høitlig- 



69 

gende strandlinie, som sees fra byens gader^ tegner sig som en 
streg gjennem både graniten og strateme. 

Graniten står endnu lige ved Uon i klippestykket under 
skydebanens sigtehus, der selv hviler på skiferen. 

En vei er her anlagt langs i^eldet og man har god anledning 
til at se graniten såvelsom skiferne, de sidste dog navnlig på 
opstigningen til strandlinien. Graniten er tildels så smudsig af 
farve, uanselig matgrå og grønlig, derhos fuld af sletter, hvor 
klorit danner belæg, at den kun lidet falder i øinene »om sådan; 
men på andre steder, navnlig i stenbruddene er det en pragtfuld 
sten. En vakker typus imellem de flere slags viser de melke- 
farvede kvartskom, de næsten sorte kloritblade, den blegrøde 
feldspat ved siden af gulagtige pletter. Paa tykke skjøler kan 
også sees rød granat i formen ooO, svovlkis og klar glaskvarts. 
Gjennem denne komige eller stribede granit, thi også fleresteds 
optræder den i høi grad stribet ved mineralernes rækkevise 
ordning, skjære hist og her, og navnlig i nordlig retning som 
stranden, småle gange eller årer op, lysrødlige og for øiet næsten 
tætte, af udseende som fekit; det er finkomet granit (sammenlign 
mikroskopisk undersøgelse af H. Reusch). Grændsi'n af den fin- 
gerbrede eller håndbrede åre er fuldkommen skarp. En lignende 
lysrød felsit i gange gjennemsætter på Hitteren floresteds kon- 
glomerat og sandstenrækken. 

Fra protogingraniten ved Bsviken eller Høvringen går vi op 
til strandlinien. Siden 8 aug. 1871 (se atlas til Udsigt pi. III) 
er den både målt og beskrevet af flere. ^Ueber ehemalige Strand- 
linien in anstehendem Fels^ von Dr. R. Lehmann og videre af samme 
forfatter: „Neue Beitrage zur Kenntniss der chemaligen Strand- 
' linien" indeholder nu de udførligste lister over strandUnieme. Nivel- 
lement af kaptein Seiersted har stadfæstet professor Mohns barometri- 
ske bestemmelser for denne linie (160.? og 178..>) til 161. i og 177.8. 

Om man stiger op mellem Høvringen og Hygedalen, så når 
man, idet man følger et lidet bækkerisl opover, et lidet huk i 
Qeldet, belagt med frasprengte blokke kun nogle skridt bredt. 
Dette kimde henføi*es til en af de høiere linier. Med nogen 
vanskelighed gjenfindes det lidt længer syd, idet man holder øie 



70 

med aneroidbarometrets angtvdøe. Medeua man her endnu kan 
famle ved den frit staaende kuppe, som syner sig lig en knap 
i Qeldet; og hvor man kommer ind i et pas mellem kuppen og 
den større sammenhængende masse, så bliver snart hovedlinien 
kj endelig nok, og en sti fiirer derhos firem til den* Man behol- 
der hovedliniens høide, med differentser om 4 mtr. gående på 
linien sydover langs med fleldet. Det er denne hovedlinie, som 
tegner den tydeligste str^ i Qeldet, seet fra byens gader. Man 
går snart på blokke og småsten, snart på Qeldet selv, graniteai. 
En liden bæk passeres demnst og man er i skiferne. Længer 
syd passerer man et lidet skjerp og når så en fritliggende sand- 
terrasse af høide som hint huk, vi først dvælede ved. Differentsen 
i høide mellem hovedlinien og det høiere således svagt angivne nivå 
er som ovenfor anført henimod 18. Fra standpunkt på denne 
lille terrasse kan vi tegne Qeldets kontur med strandliniens indsnit 
i profil. I skråningen danner hovedlini^i et noget bredere, 20 
skridt, de øvre huk mindre indsnit, en kun ringe afbrydelse 
med ligesom nogle huggede trappetrin i skråjdanet. Forestille 
vi os havets nivå nående op til denne linie, så vil det også nå 
langt ind i de omliggende dale, så kngt som vi kaB aflæse i 
kartbladenes kurver. Det fra landsiden nedbragte materiale måtte 
kunno afsættes i hin tid, da og^Ok starandliniea indgroves, pågun- 
stige steder, og hvor der var rigelig tilfmnsel, optil denne høide. 
Vi møde de høitliggende terrasser i Ørkladalen, Guldalen, ved 
Sælbu 40 o. s. V. langt inde, men også lige ude i Qeldranden. 
Nærmei^t vor forestående rute, Merakerlinien, har vi på Strinden 
de liøitli^j^ende sandfliider ved Malvik, VuUum; i JStjørdalen på 
sydsiden ved Frigård, Elverum, på nordsiden ved Kvittem, Brem- 
set; ja lige til inde i Merakerdalen ved Funna. Også i snæv- 
ringen hænge spor igjen, små sandAader oppe i skråningen høit 
over dalbunden. Fra strandlinien overskues dog mest kun de 
lavere trin, hvoraf omegnen viser nok. Det på blad Trondhjem, 
Melhus, Stjørdalen angivne marine ler støtter sig på fiindaf yoldia 
i de høitliggende flader under Heimdidsplatåets torv og under Nid- 
elvens sandterrasser ved Nygård. 

Fra strandlinien har man et prægtigt dLue, c^ indorer Me- 



rakerlinien kan vi orientere oa ved flere markerede høider lige 
til gnendse^eldene. 



BmBdIlDtiD »wal i» UDl bak oTnfoi. Bt^irnllga fWBl* otaiaade pukUNt. 

Øst for byen begynder i 40^ østligt fsUende lag denregel- 
> fiilge, som sees toihi stenbruddene ved Bakke, det er 
grønne kloritboldige skifere, tildels tykpladet sten, med enkelte 
blåkvarta mellemlag etsteds 5 nnder hverandre, ikke ma^ge, 
indtil 0^ mtr. Bl^vbrtsen indeholder synlige magnetjwngni- 
at«!-. C^iaaa en hvid kvartstalkskifer i tykt lag findes lige under 
bl&kvartsen, videre Aifer med faomUeDde og glimmer. 

Ved Charlottenlund, hvor jernbanen skJKrer kmdeveien, aees 
grøn sandsten som StørennueTringens, ogii med spor af brud- 
stykker som knudelag. 

Videre østover hersker ikke Uenger nogen regelmæeai^ øst- 
ligt heldende følge af lag, idet bøininger brynde at vise sig 
allerede ved Vere i stranden, og senere endog skarpe folder, 
som navnl^ ere iøinefaldende i skjteringeme om Saksvik og 
Vikhammer. No^esteds optaeder her gri glindsende skifer 
mdlem de grønne lersandstene' og ved Saksvik en tykbænket 
glimmerpriltket hvid kvarts, no. 1 til no. H. 

Foldninger vedblive at vise sig i de små klipper langs stran- 
den mellem Halvik c^ pynten, hvor jenibauelinien tilligemed 
landeveien beier sydligt om ind til Hommelviken, efter ^t man 
har passeret den omtalte høitliggende terrasse lige ved fjordran- 
den, ved Vullum. Her vest op for Hommelviken aeee, nftr man 
går op langs JStafejøbækken, flade lag, lerskifer grå, sorte eller 
gUndewnde. De bøie sig i et bredt hvælv e&ledes at de på begge 
sider, ved stranden langs HoDmielviken og længer vest foran 
Vnllumftsea li^e i folder. Skifertykkelaen er synlig i mindst 
190 mtr. BUBgtigbedi 



72 

Derover kommer nu afngende med en murlignende afuits 
Stavsjøi^eldets konglomerater og sandstene^ synlige her oppe i 
mindst 110 mtr. mægtighed. De kaste sig ned ved Hommelvi- 
kens bund og fortsætte også på den østre side af viken i Stor- 
heien o. s. v., også her afvigende hvilende over det lavere foran- 
li^ende skifer^eld i Muraviken. Her i Muruviken bryder en 
felsitlignende granit igjennem skiferen og når ikke op i den 
overliggende formation. På den søndre side af konglomeratet 
gjenfandt hr. M. Bugge en lignende granit som gang; også her 
i skiferen, ved Granås under Frigårds terasse. 

Graniten er stærkt rustfarvet i overfladen ved isprængt svovl- 
kis og falder i skarpe småstykker. Det er en finkornet hvid 
granit; når friskt stykke seeS; med hvid feldspat, glaskvarts og 
sort glimmer. På siderne er granitgangen tættere af struktur. 
Etsteds lige under den nyanl^;te chaussee sees granitgangens 
grændse; den skjærer fast vertikalt op gjennem de fladt faldende 
skifer. Granitens sammensætning se anhang I. 

Omtrent | mil syd for Hommelviken ved Nyhus står i 
konglomerat-sandsten feltet den gråligblå tætte kalksten, hvori 
hr. K. Hauan 1866 påviste krinoidestilke, og som har berettiget 
til at sætte hele vedkommende felt som silurisk. 

Ved Nygård på Hommelvikens østside er grændsen for kon- 
glomerat-sandsten feltet; som stryger stærkt foldet med grændse- 
linien skråt over Hommelvikens bund. I grændsen er intet sam- 
menhængende tydeligt profil blottet. Der synes at herske stor 
forvirring; som om tryk og presning havde virket både i retning 
vest-øst og i retning syd-nord og som om øget tryk skulde have 
virket ved mødet med det tykbænkede konglomerat. 

Konglomerat og sandsten vedholder nu langs jernbanelinien 
og i klipperne syd med meUemkommende skifere; alt foldet til 
utroligt virvar om hverandre på enkelte steder, forbi Billedhol- 
meU; i tunellen dersteds; Heil; Slungård o. s. v. indtil jernbane- 
linien bøier om ind i Stjørdalens snævrere rende ved sammen- 
løbet med Forrå; før man passerer Ingstad. 

Hvad man her ser, er konglomerat med mange slags fast 
indkittede afrundede stenO; videre grønliggrå sandsten itned tynde 



73 

skiferli^ indimellem de tykke sandstenlag, videre grå lerskifer, 
tildels med tynde kalklameller; (no. 10 — no. 14) og længst øst 
nålesandstenen« 

Omkring ved tonellen lige mod Billedholmen pege axelini- 
eme i de stærkt pressede lagfoldninger dels i østlig retning, dels 
i nordlig, således at folderne fremtræde både i snit langs jern- 
banelinien øst for holmen, og i snit tværs mod samme vest ved 
holmen. De udpege dobbelt tryk. (No. 9, no. 10). 

Konglomeratets gamle rullede stene er af mange slags; man 
ser dem ved Hommelviken, ved tunellen, ved Heil, ved Slungård 
i endnu friske sprængninger. Det er på sådanne steder lettere 
at kjende bergarten i disse gamle rullestene end mangesteds, hvor 
man må hamre på knoUeme i forvitret Qeldoverflade og morken 
sten. Formen er knoUe, ellipsoide, næsten kugle, eller plade 
afnmdet for enderne. Ingen ret skarpkantede stene såes i kon< 
glomeratet i disse friske snit. De ser ud som rullede stene. Når 
man kan slå dem hele ud, vise de glat overflade, uden skur- 
striber. Nogle er ret store, som et hoved, andre som en luiyt- 
næve og mindre. Grundmassen som omgiver dem er grå ler- 
sandsten. Der kunde gjenkjendes hvid komig kvarts, hvid tæt 
kvarts, blålighvid kvartsit med splintrigt brud, blåkvarts, grå- 
lig kvartait, kvartsit sortsprikket ved glimmer som Saksvik- 
stenen, marmor hvid og blålighvid, grå lersten, gneisUgnende 
bergart, granit grå og grøn af farve. 

Nogle af de nævnte lagstene er sådanne, som vi må anse 
for særdeles betegnende i de enkelte afdelinger af Trondhjems- 
feltet. Ved Tinbuan (Åseni^orden, blad Stjørdalen) fandt M. 
Bugge i konglomerat dersteds stor knolle af mørk skifer med 
svovlkisteminger, den samme, som så ofte findes i Gulaskiferen. 

I Hommelvikens konglomerat sees hyppig granit, som Trond- 
hjems protogingranit, også vel finkomet granit som Muruvikens. 
Når man lægger friske stykker af protogingranit fra Dsviken ved 
siden af tilsvarende granitknoller fra Hommelvikens konglomerat, 
kan de let forbyttes. Sammenlign den mikroskopiske undersø- 
gelse af H. Reusch. 

Øst for tunellen ved Billedholmen passeres stærke foldninger, 



74 

ftf hvilke nogle ere bnut&e med fonkyvninger laags foUeiu top 
eller nær samme. 

Efter at Ysti er passeret og før man har faret gjennøm den 
sandryg Moakammen, som hr. driftsbestyrer Oxaal har under- 
søgt^ sees i zikzak knækkede lag med stillinger, som uafladeligt 
tegne et stort Z. Moakammen pajsseres. Det er en liden ryg 
tværs over dalbanden på søndre side af elven, hek best&ende af 
elvegrus. Jeg anser den for en gjenstå^ide del efter de yngste 
oplægninger i elveslyngningeme. Høiden over faavnivået er 
ganske ubetydelig. Hr. Oxaal fiandt faer træstubber (af gran ?), 
svære stammer liggende midt i bakk«i; ingen skjæl. 

Efter at Station Hegre er paaseret (^ gård Hemre, kommer 
man forbi stenbrud under Orøthammwen. Lagene lægge sig her 
med steilt fald syd indad mod ^eldhammeren. Nedentil sees sort 
skifer vexlende med fingertykke sandstenlag, og deri hyppigt 
skjævt trykkede svovlkisteminger. Over disse hig ligger en sand- 
sten, grå, særdeles jævnt komet, uden synlige skiktdifferentser. 
Den er for øiet ikke krystallinsk, har jævnt eller splintrigt brud, 
lidt iblandet kalkspat, og kan hugges vel; altså en kalkholdig 
sandsten. 

Partier i denne er imidlertid krystallinske, skimrende for 
øiet, gjennemstukne med en vrimmel af fine nåle, der vise sig 
at være søileformede strålstenkiystaller. Dette er nåiesandstenen. 
Nålene eller søilekrystallerne er imdertiden knækkede (^ sam- 
menkitte^e ved en hvid substants, kalk eller kvarts. Formen 
kan hos en og anden under iupen erkjendes som ooP, <ioPoc. 
De ligge ofte bundtvis sammen eller som sammenbundne msg, 
også enkeltvis. Nålenes farve er boutelj^røn, og den ellers grå 
sandsten får ved dem en ^ønlig tone. Nålene gjennemssættc 
sandstenen i alle retninger, og st^ien £år ved dem et fiitagtigt 
udseende. For Iupen kan derhos adskilles klorit, sort glimmer, 
kvarts, magnetkis. Sammenlign mikroskopisk analyse af 
H. Beuscli« 

Hele tiden, mens man passerer fra Heil til Hegre, har man 
i nord på den anden side af Stjørdalselvens slyngninger For- 
bordijelds masse for øiet, med konglomerat og tykke skifer, der 



75 

• 

ndyindes til heller^ ved foden^ og med en murlignende rand 
oventil af sandsten; skifer og lersten indesluttende et mægtigt 
kalklag; medens den mørkere og kuplede top består af erup- 
tiver: grønsten og saussuritgabbro. På grund af lighedeji og 
nærheden ved Nyhus enkrinitkalksten er der nogle gange ret 
flittigt søgt efter fossiler i Forbord^eld, rigtignok altid i uheldigt 
veir, nemlig når vi intet andet kunde foretage til kartets fyld- 
ning eller grændsers opgåen^ og uden held. 

I de tykke skiferheller, som brydes i Stjørdalen under For- 
bordQeldet har hr. Oxaal vist mig nogle indtryk, der forekom 
ham at tegne sig på en vis konstant måde. Ihvorvel man kunde 
noglesteds udbringe dem til rækker af fordybninger eller forhøi- 
ninger, parvis satte og markerende slyngninger paa de tykke 
hellers overflade (disse såkaldte tagskifer slåes efter lagfladen), 
og til et billede^ der minder noget om forskjellige slags ^^spor^, 
tør jeg intet videre udsige om deres natur, andet end her tillade 
mig at nævne hr. Oxaals iagttagelse, da det jo, om den forelø- 
bige fastsættelse af et Silurfelt her er rigtig, ikke er usandsynligt, 
at skiferne skulde kunne opvise spor. Og når det nævnes, er 
det kun en erkjendelse mere af yder^ite fattigdom, som vor im- 
dersøgelse i disse egne lider i henseende til fossilpåvisning. 

Fra pynten ved Forrås sammenløb med StjørdaUelven og 
helt til Floren station ved gård Flornes, hvor på søndre side et 
mægtigt kalklag vises, hersker grå lersten, grå lersandstene, 
lysere og mørkere, tUdels i tynde og ideligt vexlende lag. Ikke 
sjelden sees indsprængt svovlkisteminger og ofte skjævttrykkede 
i lagene. Over hele strækningen sees, hvorsomhelst friske snit 
åbner fjeldet, buede, knækkede, foldede, zikzakbøiede lag, og 
ofte skjærer en different skivning vedholdende monoton igjennem 
de således til forskjellige stillinger kastede skiktpakker, no. 15 
til no. 21. 

Skifrigheden er da gjerne den steilere retning. Den retter 
sig tværs mod trykket, som for at tilveiebringe folderne, må 
have virket mere horisontalt. 

Afstanden i denne foreliggende strækning lidet mindre vel 
end 8 kilometer i ret linie tværs mod lagenes hovedfaldretning 



76 

og det uafladeligt fremtrædende østlige fald skulde her let fiiste 
til at formode en ganske overordentlig mægtig lagrække af de 
oprindeligt vel som slam og sand afleiede lag^ hvis ikke ligeså 
vedholdende skiktbøiningerne fremtraadte, eller rettere vinklede, 
liggende zikzakknæk, alle heldende med begge vinkelben til øst 
Således konmier man, idet man bevæger sig henad denne linie, 
ikke stadigen ind i nye lag, men holder sig i den samme store 
pakke af skikter, som ved sanmienpresning bringes op og synke 
ned igjen, altid de samme. Foldeforskyvninger i disse knækkede 
lag synes ikke sjeldne, og forskyvningemes flader falde ligeledes 
mod øst, ofte gjennemskjærende skiktvinkelens toppunkt. Vink- 
lerne er ofte anseligt høie, stundom står man foran nogle kjen- 
delige skikter, brudt tilbage på sig selv, med f. ex. en bredde 
af 2 mtr. nedentil og opstigende 2.5 mtr. Når man da skuer 
opover Qeldvæ^en, sees vinkelen gjentaget, sålangt man øiner 
de fine nuancer i farve eller struktur, hvorved lagene skille sig; 
og går man videre, gjentages ligeledes vinkelbøiningen med stort 
og med småt. At man på denne vis passerer ikke nye og atter 
nye overliggende lag, men den samme pakke, bliver da ret 
iøinefaldende, medens man på andre steder vistnok kan vandre 
et stykke vei forbi en hel ny skiktpakke, inden atter vinkelbøi- 
ninger indtræde. 

Ved gårdene Sørkilmo sees i denne vexling af mørk ler- 
skifer og grå lersandsten, begge tidt med svovlkisterninger, brist- 
revner fyldt med dolomit og kvarts på ganges vis, svovlkisku- 
beme i lagene er derhos, som overhovedet hyppig tilfældet, om- 
givet med en skorpe af kalkspat. 

I sandstenen springer bristrevnen op tværs mod laget, i 
skiferen glider den mere langs efter, således at den fyldt danner 
ofte papirtyndt ark parallelt stratum. Tilsyneladende ende mange 
sprækker med sandstenen, men ofte nok see^ forbindelsen mellem 
tværspræk og langsgående ark. Den fyldte revne tegner sig som 
en hvid anor i den grå væg. Revnerne løbe på dette sted, vi 
her dvæle ved, nogenlunde horizontalt i de 50 » østligt heldende 
lag. £n sådan snor altså kan vi følge på glat Qeldvæg 10 mtr. 



i horizontalretning og uden spor af ledsagende forrykning i skik- 
terne. No, 46 pi. V. 

Dette lærerige forhold underviser om hvorledes ganglignendo 
og laglignende fyldninger senere end det omgivende berg kan 
optræde, til exempel, hvorledes ,,Lagergange" kan optræde i for- 
hold til ffgSLBh veins", idet nemlig de papirark lignende langs- 
gående fyldte revner her ofte nok have forbindelse med tvær- 
sprækkerne. Disse ark forestille da ,,Lagergange^', gangfyldnin- 
ger langs med stratum, medens tværsprækkerne forestille gash 
veins eller gangsprækker tilstede kun i enkelt udpegede lag. 

I disse 10 mtr. længdemål sees lagene eller straterne ligesom 
oplinierede med sådanne ark. For 4 skridt tælles etsteds 10 ark. 

Om vi stille det just aftegnede istedetfor med horizontal snor 
for os vendt sålede-S; at snoren løber vertikal; &r vi billedet af 
de hyppigt forekommende lodret opstigende snore i Merakerpro- 
filet fleresteds. De sees undertiden ret påfaldende med slange- 
agtigt bugtet løb, og årsagen er for eftersyn den her angivne, 
at sprækken springer forskjelligt op i de forskjellige lag, no. 
45 pi. V. 

Hvor skifrigheden er forskjellig fra langingen er det vistnok 
hyppigst således at den første er den steilt stående; men også 
det omvendte kan være tilfælde. I stenbrud ved Sørkilmo sees 
alle stykkerne at falde således ved udmineringen, at de vise 
skifrigheden. Denne sees i klippevæggen at drage sig fladere 
hen, medens selve lagene falde steilt 80 o, no. 19. 

Efter at have passeret en stor fremspringende grusterrasse 
helt igjennem bestående af sand og gruslag med 25<* fald udad 
— og i høiere nivå end det langs jernbanelinien fremtrædende 
mergeller, konmier men ved øvre Kil til en skjæring, hvor det 
samme ovennævnte forhold gjentages. Skift^igheden ligger fladere 
fast lodret mod lagene, som i foldninger falde fra 50*^ til 80". 
Stykkerne af Qeldet falde for sprængning også lier således at 
just skifrigheden fremtræder. Det er den sædvanlige vexling af 
mørk lerskifer og grå lersten eller lersandsten. Svovlkis i ter- 
ninger findes hist og her uregelmæssigt. Udseendet af skiferne 
er aldeles som de samme skifere i Gulfossen. Disse, Gulfosseus, 



78 

forsynede med different skifirighed; ligge under Otddalem Silur 
lued Hovindsandsteneii; no. 20. 

Den bli kalksten i å^kanten ved Florne^s fremtræder ikke 
Jielt ned til jernbanelinien; og på den anden side er den fortrykt 
eller skjult, har ialfald ikke hidtil været at finde. Den er anslået 
til om 33 mtr. mægtig af K. Hauan, den er fulgt over fjeldet 
forbi Rualvold o. s. v. til Øvre Sonen af M. Bugge. Der er 
ikke opdaget fossiler i den. Det er en meget ren kalksten 97. s s 
pet. kulsur kalk (cfr. analyser af L. Schmelck anhang II). 

Fra Flomes til øst for Stor Floren følger nu i åsen på nor- 
dre dalside grøn skifer og grøn lersten, også nedentil langs lan- 
deveien, dog således at ud ved grændsen mod Flomæs skifter 
grøn skifer først et par gange med grå. 

Efter Sørnæs passeret sees i høie sprængte vægge grålige 
lerstene, skifer, med glidningsspeil og stærkt krusede kvartsige 
lysere lag. Skivningen står vertikal, men disse sidstnævnte lag 
tegne slangelinier. 

Før Stor Floren når man en skjæring, hvor der er glim- 
merskifer med hornblendenåle, grønlig grå lersten med lyse på 
tværs siddende glimmerblade, enkelte smalle marmorplader, i lod- 
rette lag. 

Lige ud for de store terrasser under gård Moen på anden 
side elven sees på jernbanens side i sprængningerne grå lersten 
i zikzak, grøn diverse bergart, derhos en mængde hvide 
kvartssnore. 

Hvorledes disse forholde sig, vises fra etsteds heromkring af 
figuren no. 47 pi. V. 

Hvid kornig kvarts fylder 9 cm. bred glidnings sprække i 
2ik2akfoldede, vinkelbøiede med ensidigt østligt fald sammenstu- 
vede lag. Hvor utallige sådanne kvartssnore opliniere fjeldvæg- 
gen formener man vistnok ofte i forbigående at passere lodrette lag. 

I den alt ti'angere dal, som jeg i tidligere beskrivelser Iiar 
betonet kort som Merakersnævringen, sees nu lige fra Moen til 
Bitnes strax før Gudå forherskende glimmerskifer, og navnlig i 
stærk krystallinsk udvikling, således at den hele ,,zone^ af (for 
første øiekast lodret stillede) lag gjennem henved 10 kilometer 



i9 

Veistykke ligeledes kort bensevnftdf^s den krystallinske zone, elle^ 
glimmerskiferzonen. 

Leilighed i dette lange indsnit, soni også kan iranskes 
på nordre side langs landeveien, til at mistage strukturforholdene 
for en følge af lodret stillede lag var overalt rigelig tilstede. Nu 
kan det jo ikke længer ske. Men i mine første beskrivelser af 
Merakerprofilet vovede jeg kun med forsigtighad at antyde min 
opfatning (om Trondhjems Stifts geologi I pag 40), medens jeg 
i samme afhandlings foi'tsættelse (om Trondhjems Stifts geologi II) 
i beskrivelse og tegning (pag 31, pag 48) kunde j^re mig med 
større sikkerhed. 

Mellem gård Florholmen og Langfredagsnes panseres langs 
sprængninger, hvor glimmerskifernes skiktning viser sig sammen- 
stuvet, kruset, smfifoldet og vinklet med linier i slangebugtninger, 
og derimellem no. 22 ret hyppigt vertikalt opstigende hvide gra- 
nitgange, ligeledes henimod den brusende Sagelv, eller ved Lunk- 
holmen vogterbolig ligeoverfor det store granitl)rud på nordre 
side. Foruden granitgangene bidrage også mangesteds vertikalt 
opstigende kvartsfyldte gange eller rækker af kvartsnyrer, sam- 
menhængende i neppe synlig snor, til at vildlede. Også taber 
man hen over ikke uanselige længder vei tråden, og lag ved lag 
synes at følge vertikalt, men krusningerne indfinde sig atter. 
Grå, sort, brunlig, violet glimmerskifer vexlende med kvartsrig 
glimmerskifer, med sandstenj^ige tynde lag, grå glimmersand- 
sten, også gneisagtige lag. Dette er hvad der hyppigst noteres, 
no. 23, no. 24. 

Nær ved (vestligt for) falbåndene sees vakker glimmerskifer 
filtet sammenvævet, fuld af små ædle granater, almandin, også 
med disten synlig, stundom i skiveformede lindser eller øine, men 
ikke så store og prægtige som distenøinene i glimmerskiferen 
ved Eidet station i Guldalen nær graniten. Granatførende glim- 
merskifer er overhovedet ikke sjelden i 8næ\Tingen. 

På adskillige steder i Merakersnævringen, og navnlig vest 

for Renå og Langenes stryge falbånd over dalen, det vil sige 

med nogen forvitrende erts tegnede partier af Qeldet. De sees 

som rustbrune bånd og streger i Qeldvæg på begge sider. Det 

6 



80 

er her grå iin glimmersandsten og grå gneisagtig glimmerskifer 
samt sort hornblenderig skifer, med lidt glimmer, alt indsprengt 
med magnetkis. Derhos sees noget lidet spor af en broget an- 
løbende erts (kobberkie?). 

Da hele glimmerskiferzonen er sinåfoldet sammenstuvet, er 
det ikke sandsynligt, at just på dette sted et og samme lag 
skulde dyppe helt ovenfra åskanten ned til dalbunden. Impræg- 
nationen maa da ligesom granitgangene og ligesom kvartssno- 
rene ovenfor omtalt skjære gjennem straterne, eller falbåndet er 
en imprægnationszone steilt opstigende gjennem de i modsætning 
til dem svævende lagbølger. 

Før man passerer llenå og strax efter at man er kommet 
forbi Sagelven, sees de store granitbrud på nordsiden af elven 
lige mod Lunkholmen vogterbolig, „Lunkholmen brud.^ En 
vakker gråstribet granit, eller altså såkaldet „gneisgranit", opsti- 
ger her i bred masse mellem straterne, som den på begge sider 
afskjærer, blottet i friske sprængninger fra dalbunden til høitop 
1 Qeldsiden og endnu ved lys farve afstikkende mod den mørke 
glimmerskifer høiere op, indtil vel over 200 mtr. I bruddet kan 
man nå op til såvel den vestre som den østre grændselinie, og i 
nogen høide omtrent J af bruddets sees her de aftegnede partier. 
Ved den vestre grændse afskjæres etsteds skikterne tydeligt af 
graniten, og selve graniten er i nogen bredde nærmest grændsen 
lidt mere finkornet end længer ind, hvad man muligens først 
bemærker ved at slå stykker og lægge dem til sammenligning. 
No. 55, no. 56 pi. V. 

Den østre grændse løber på det aftegnede sted mindre snor- 
lige, også her afskjæres skikteme. Qneisgranitens stribning fal- 
der steilt mod vest, og strukturens tegnede linier støder med 
spids vinkel 5® — 15*^ mod skikterne. Høit oppe i et utilgjængeligt 
sted i granitvæggen øines et indsluttet ikke ubetydeligt flag af 
glimmerskiferen midt i granitmassen. Det er muligt, at gneis- 
granitens struktur ikke danner paralleler helt op, ialfald tør 
man på stedet skuende op i de utilgjængelige vægge tro, at 
strokturlinierne forene sig med konturen i det store af granit* 



81 

kilen. >[as8en syner sig nemlig opad noget pludseligt afsmal- 
nende, portalformet i kontur. 

Den forholder sig således tilsyneladende freumied melleni 
disse strater, om injiceret som bred kile, eller om kun det med 
folderne opstuvede underlag selv, tør jeg ikke afgjøi'e. I sidste 
tilfælde vilde det være en granitfod for glimmerskiferzonen. Det 
er en almiildelig, ved tlen oververende mængde hvid feldspat, 
lysgrå farvet gneisgranit, dens masse er ganske monoton, ens- 
artet fra det skridt, hvorved man indtræder i den, indtil man 
igjen forlader den, uden nogensomhelst deling indenfor det brede 
rum til særskilte differente skikter. Strukturen er særdeles tydelig 
kornet sti^ibet. 

Denne folierede stenmasse (uden epidotknuder således som 
i den grå gneis længer øst i profilet) viser for øiet foruden de 
hvide (mest plagioklas) feldspatkom. glaskvarts sort glimmer i 
flammer og indsprengt almandin. 

Man kan ikke forlade dette granitbrud, som endnu i friske 
vægge blænder øiet, om det er en solskinsmiddag, uden at 
bemærke hvide årer, der gjennemskjære graniten som det synes 
navnlig i 2 bestemte retninger. Disse hvide årer tage sig for 
første blik ud som virkelig yugre gang, således omtrent som de 
røde fine felsitgranitgange skjære op i Trondhjems protogingranit. 
Men det er ikke gange, det er ikke kløfter så brede som målet 
og fyldte med materiale, ganske anderledes end sidestenen. Midt 
efter disse hvide årer altså i den grå granit, og de kan være 
helst $k brede som 2 fingre eller henimed 4 cm., sees en skai*p 
brunlig ati-eg, 1 — 2 mm. tyk. Denne er en slet eller skjøl, hvoq)å 
sidder strålsten lignende epidot (se mere hos Dr. Reusch), klar eller 
brunlig af farve, derhos en bleg rosenfarvet titanit i de bekjendte 
tvillingtavler med bred indspringende rende oventil og laneetformet 
nedentil, videre klorit. Det sees da ved sammenligning, at den 
hvide åre består kun i afblegning og modifikation af granitmaa- 
sen ved en påvirkning, som må være udgået fra sletten, og som 
bliver indlysende nok og påtagelig derved, at på selve sletten 
har hine frenmiede mineraler indfundet sig. Indenfor den hvide 
åre synes for øiet den ellers i graniten tilstedeværende sorte 



^imnwr forsvundet og derimod grøn klorit istedet, ligcJpdp« afi^ 
ogak epidot og den rospnrøde titanit indenfor ftrens bredde. 
Medens aletten nieat som on streg og knivskarp akillfr Sren i to 
dele, såtedes at håndstykket, om man vil forsnge, geme deler 
tig just ved sletten, er drriinod den hvide Sres grændse ud mod 



Itit ti ilniiniirr.l tnt;iiicLril uiuiiic om rFllalicudc »lel. LoDkholintD (iMitWitad. 
FnM atømlH. 

bngge sider ikke skarp fur nært øiehold. Kun i frastand syne 
de sig som firemniode g^j(^'nnemskjærende gange, men nKrmere 
betragtet altså bortfalder grændsen, og den afbl^ede del taber 
sig hurtigt og med uvis kontur i granitens sndvanlige masøe. 
Timing pag. 82. 



3eg har aneeet oveoDtevnte værd en noget onastændelig b» 
sknvelae, fordi det underviser let og overbevisende om et iiom 
jeg tror ganske almindeligt forbold. Ikke alene aees lignende 
afblt^ede årer i en audeu (<^ endnu mere vel for teoretikernes 
delte skare vitterlig) eruptiv »om dioriteii i Meraker (Iwiiger iKt 
i profilet), dog ikke lier i nogen særii^ mængde; uen på mange 
steder i Norge navnlig i nærhed af eruptiver, det være ved sidrøi 
af sådanne eller over dem, hvor de danne fud (se Udsigt atlas 



■lal midt eAar, under SkoohOTil Tod OJdTili. 

pi. XXII), sees årer, otte som fremstående ribber at ^ennempløi« 
atenoverfladen. Og når man gransker nøiere, er det en iinger- 
bredde eller to af forandret sten med en streg, en slet midt efter. 
Når man ved den postsilnriske granits gnendser om Kristi- 
ania^orden træder fra eti^me ind mod disse, er dette slags 
overflade ikke ualmindelig. Navulig har jeg noteret det i San- 
dedfdens sandstenetage (blad Kristiania) nær graniten. Her f&r 



84 

jeg henvise *til en tegning af et stykke gneisoverflade under 
8konhovd (blad Gjøvik) ved Mjøsen. Ofte danner de tilsyne- 
ladende årer lidt fremstående ribber mellem mdeformede stykker 
af den øvrige overflade — således^ som her. 1 ribberne, som 
krydse hverandre i ft retninger, idet de optræde i systemer, lø- 
ber en snorlige slet midtefter tildels kun lidet synlig, om man 
ikke ser skarpt efter. Bergarten honiblendegneis synes i nogle 
tingres bredde hårdere og mere upåvirkelig af degra,dationens 
agentier, og disse linier høine sig derfor som ribber, medens 
felterne fordybes ved forvitringen. Tegningen pag. 83. 

Sluttelig, inden vi forlade dette granitbrud, kan noteres, at 
de hvide turmalinføi'ende granitgange, ogsA ellere så hyppige i 
Merakersnævringen, sværme omkring denne granit, på be^ 
sider, såvel den mod Renå vendte, som den udad dalen vendte. 

Disse hvide granitgange kan vi tage under betragtning på 
mangfoldige steder, navnlig bekvemt, om vi vandre landeveien 
fra bruddet forbi Renå, og ikke mindst eklatant vise de sig i 
sprængningen ved Bitnes på jernbanesiden. Denne granit kan 
vel simplest betegnes som turmalingranit. Den hvide farve er 
aldeles påfaldende og udrettes ved hvid kvarts, ved hvid feldspat 
tildels med tvillingstribning, derhos ved vakker lys kaliglimmer 
ofte i krystalfragmenter med rombisk snit, lidt gulagtig glimmer 
i små skjæl, samt sort turmalin i vakre krystaller, undertiden 
brækkede og sammenkitte^ie igjen ved kvarts, videre spor af blå 
apatit (se beskrivelsen nedenfor). Deres uregelmæssige forgre- 
ning gjennem de snoede glimmerskifer og sandstensagtige lag, 
udsvellende og snart atter sammenknebne, afskårne i de sprængte 
snit som kiler, klumper og øine, undertiden også som en række 
Undser på sammenhængende snor, idet det lukker sig efter hver 
lindse osv., alt dette viser sig ret tydeligt og lærerigt i spræng- 
ningerne. Ofte nok har man leilighed for et øieblik, om mån 
kun vil betragte etsted og et punkt, til at misledes, som om det 
var bøiede lag, isolerede nyrer, eller hvad man ellers kunde 
falde på for tydning af projektionen, hvori en sådan fyldt 
åre eller gang viser sig. No. 26, 27, 28. pi. IH. Da disse gange 
optræde partivis med grovt kom og kjendes ikke alene nede i 



86 

dalens vægge på begge sider, men også i Qeldstrækninger oventil 
og op 1 disses høieste toppe, således f. ex. i Blåstøten, i Skarvene 
osv., kan det ikke siges, at de turmalinførende pegmatitgange 
tilhøre overfladen, med mindre man til overfladen vil regne en 
fjeldskorpe af over 800 meter tykkelse. 

Før nu de store sprængninger øst for Gudå nåe«, panseres en 
af snævningens mange underordnede terrasser, blottet for grus- 
fyldnings skyld til linien i stort sandtag. Vi ser det i vor teg- 
ning, ligesom alle disse snit lige til Gudå, i speilbillede, eller som 
om dette sandtag lå på nordsiden, ikke på sydsiden af elven. 
Øverst ligger svagt skrånende i retning udad dalen . et • 2 meter 
tykt rullestenslag afsigende, derunder kommer med noget stær- 
kere skråning en pakke lag med vexlende sand og fln elvegms, 
dernæst et rullestenslag G metertykt afi^igende over den ilederste 
del, som er sand og fin elvegrus skråt opskiktet. RuUestensla- 
gene indeholde store og små rullede stene, hvorimellem mange 
flade og kageformede; det grovere nederst, det finere øverst. 
Klippen endelig, hvortil flodterassen støtter sig, viser i pynten 
særdeles svage og vaklende skuringsmærker. Rullestenene vise 
alle de i Merakerprofilet og på Qeldstrækningeme indenfor kjendte 
bergarter. Forsøge vi at læse den fortælling, som her er optegnet, 
begyndende nedenfra og ved klippen, så bliver det vel således: 
dalens rende var forhånden, og i en udvidelse kunde her det 
med vandmasserne transporterede afleies i ly af et fremspring, 
først en tid lang finere materiale, som lagde sig i de skrå sand- 
skikter, dernæst indtrådte en tid med større voldsomhed i førse- 
len, de alt afsatte sandmacrser bortreves tildels og svære rulle- 
steiismasser lagde sig over, og nu gjentoges dette dobbelte spil 
endnu engang. Opdyngningen synes at være kommet istand, 
idet flodleiet ved at lægge på sig selv og i bassinets bund stadig 
steg høiere; men voldsomme flomme, væltende masser af rulle- 
sten, kunde en og anden tid bryde anseeligt ned i det før op- 
dyngede. No. 25 pi. II. 

Vi komme nu ind i sprængningerne (no. 26, 27, 28)- før 
Bitnæs og Gudå station langs jernbanelinien. Når profilet er 
gransket og tegnet, kan man i den her yderst smalle snæv- 



86 

ring ialfald ved kikkert følge det fra den nordre side^ hvor alt 
er sågodtsom tildækket. Bergarten er de forskjellige grå, 
violette, brunlige glimmerskifer vexlende med grå glimmeroand- 
8ten, gliminergneis o. :$. v., og tilsidet nederst kvartakagelag, der 
støtte sig til det herefter følgende gneis og granulitfelt. Det er 
helt igj.ennem skarpt foldede lag med høit opstigende buer og 
vinkler, alle liggende mod vest, i en anselig pakke, der i sin 
såatsige regelmaessige sammenstuvning gjennemskjæres på høist 
forskjellig vis af hvide granitgange, også af kvartsfyldte snore 
og rækker af lindeer. Den horizontale afstand er omtrent 10 
tejegrafstolpers med et mellemrum af 2 telegrafstolper, hvor man 
intet ser, eller om 500 mtr. Den indtegnede høide (klippe- 
væggen når høiere) betyder kun så langt man skjelner, stående 
nær under, således som man nødes til på linien, eller til 1 tele- 
gtafstolpes høide omtrent. 

De åbnede rum for kvartslindserne, der aftegne ligesom en 
perlesnor opefter klippen, kjende vi alt fra før. Her er nu, som 
allerede nævnt, den bedste leilighed at se granitgangenets forhold. 
De skjære op gjennem de forskjellige lag, i kvartskagelagene, i 
glimmer^^kiferen, gneisen o. s. v., etsteds (no. 28) længst i øst 
med en horizontalt udskydende klumpformig gren, et andet sted 
(no. 2()) længst i vest næsten som en række af isolerede nyrer, 
og atti*r etsteds strax østenfor dette med nøie omsluttende skikter 
i den spidsvinklede fold. Granitgangene er så tynde i stykket 
no. 2<i at de ikke kunde indtegnes hvide i tegningen. Sort tur- 
malin i bundter sidder her på sletter i lagene. I de bredere 
gange, som ganske har pegmatit8truktm*en, kan mineralerne 
samles, sorte indtil tingertykke tunnalinkrystaller, kaliglimmer 
med rombisk snit, granat, blå apatit med oc P, oo P n, o P, P 
(ved feiltagelse er tidligere af mig fra Merakei*snævringen i gra- 
nitgang etsteds anført blå beryl). Den store granitgang i styk- 
ket no. 28 omslutter et parti af kvaiiska^elag i sin masse, og 
tynde granitårer gjenneratrænge igjen dette, således at til ex. 
selve kvartskagerae overskjæres af den hvide granitåre. 

Også den ofte med vakkert bnmlig violet tone fremtrædende 
glimmerskiferi som består af komig kvarts og brun biotit og forvitrer 



87 

smulrende, er gjennemBkåret af tin- 
gerbrede hvide granitArer. Sort tur- 
malin og rød granat sidde i åren midt 
efter. Navnet kvartiikagelagene svarer 
til de i glimmerskifer eller Bandetenlig- 
ncnde masse indlagte, pladeformige, 
stykker af tinkurnet stundom glim- 
nierholdig kvarts. For en tykkelse 
af 2 eiD. kan en s&dan plade mnd 
længde »f 20 — 25 cm. afsmalne mod 
enderne til papirtynd strimmel, se teg- 
ning pag. 87. Noglesteds i (No. 2S) den 
store opdukkende bølge af kvart- 
skagelag er ikke skiver og kager frem- 
trædende aåmeget som kortere knul- 
ler. OgsA enkelte lindsefonnede rum 
fyldte med klar glaskvarts sees lier. 
I udslagne eture håndstykker, uår 
du falde tværs mud skivningen, kan 
slyngningerne fur de sammenstuvede 
enkelte lag følget« til yderste detalj. 
„Kvartskageme" svare ganske til 
KeilhauH beskrivelse af samme slags 
i Purtfield i hans Reise i Jemtland 
Mag. f. Naturv, 11 pag. 102, hvorfor 
navnet er beholdt (Trondhjems stit^ 
geologi II, 52). Navnlig sees kvarts- 
kagelagene i den til navnet svarende 
typiske skikkelse længst øet i profilet, 
hvor de, støttende sig til det nu her- 
efter følgende gneisfelt, med vestligt 
fald trække sig op i Qeldet, ug der- 
oppe alt mere optræde sum sammen- 
hængende kvartalag, der navnlig er 
noteret af hr. driftsbestyrer ved Mer- 
aker værk cand. Hagen, på ham 



88 

befaring fra Bitnes over til Sonvandene i 1882. Det skulde 
synes, som om disse kvartslag oprindeligt vel tynde og usam- 
menhængende tildels og vexlende med glimmerskifer her i Gula- 
skiferens nedre grændse, fonnedelst presningen og sammenstuv- 
ningen, som taler så tydeligt gjennem hele profilet, blev udval- 
sede til de skarpere kageformer, ja i de knugede bøininger 
måske yderligt udstykkede til knoller(cfr. H. Reusch om Silur- 
fossiler og pressede konglomerater 1882). I småfoldemc pg zik- 
zakknæk or kagerne ligeledes bøiede og vinklede. Sjelden sees 
nogle sådanne af komig kalk istedetfor kvarts. 

Ved Bitnes (med no. 28) forlade vi sprængningerne på syd- 
siden og hernæst, idet vi følg«^ Merakerprolilet, efter at være 
komne igjennem snævringen, betragte vi nordsiden af dalen 
(no. 29 o. f.) 

Vi indtræde nu i gneisfeltet. Grændsen sees ved Hougtrøen 
nær den i dalbunden ved Hougen isoleret opstikkende Qeldklurap, 
som nemlig kun ved en terrasse 70 mtr. af ler er forbundet med 
dalsidens klippe. Efter de gra og violette glimmerskifer kom- 
me vi til lin grågneis, mørk homblendegneis, de hvide granitin- 
jektioner vedblive i disse lag, men der indfinder sig også dioritkiler. 

Det første snit, som her ligger btjkvemt tilskue, er den indre 
side af hin ^eldklump Hougen. Med fast ret afskåret vertikal 
væg vender den Hgemod nordre dalside, og lerfyldt bund imel- 
lem. De vinklede, mod vest allesammen i overstyrtning liggende 
folder falde strax i øinene fonnedelst de vexlende lagpakker, hvori 
grønne homblenderige lag skille sig fra grå gneisagtige. Stykket 
forbi Hougen (no. 29 til no. 33) og til Gudå bro, hvor jern- 
baneliniens sprængningtT på nordre dalside tage begyndelse, er 
så indviklet foldet og dioritkileme indimellem vinklerne er så 
talrige, at det er fast ugjørligt at optage snittet i nogen tilsva- 
rende tegning. Jeg liar dog forsøgt det, mest for at overtyde 
mig selv om, at vi her er inde i et andet felt, og at de fast 
utrolige foldninger, som man strax maa formode af de forskjel- 
lige, ihvorvel alle vejstligt heldende faldvinkler, fortløbende er 
tilstede. Min ledsager i 1882 cand. Knutsen samt derhos cand. 
polyt. Lorentzen fra Kjøbenhavn ydede mig i dette bistand^ 



89 

ligesom også i dot optagne )>rofil just beskrevet ved Bitne^. 
Dfe lysere og mørkere grå og grønne lag veiledc til afviklingen. 

Om ikke de friske sprængninger strax østenfor underviste 
end tydeligere, vilde man ligeoverfor dette stykke (29 — 33) endnu 
muligens kun hjembringe usikkerhed og alskens tvivl. 

En exkursion op på Fonfjeld i godveir lønner umagen, man 
overskuer derfra et stykke af profilet. Opstigningen sker let 
fra Gudå station, og om man giver sig nogen tid, kan man her, 
ligesom på opstigningen til Kirkebyfjeld på nordsiden af dalen, 
næsten hele veien slå i diorit, dioritporfyrit, saussuritgabbro lige 
fra det punkt, hvor lerfyldningen i dalbanden er passeret og til 
toppen. Talrige gange stryge tværs over dalen, så erfarer man, 
og i høideme udbrede eruptiver sig. Formedelst dækket over- 
flade, skoglien o. s. v. er det imidlertid vanskeligt at afgrændse 
dioriten nøiere. Partier af lagene sees indimellem dioriten lige 
til det øverste. Hvor ^eldet er nøgent i høiden, sees ofte sku- 
rede og polerede flader efter isdækket engang, som nu er svun- 
det ind til de små fonner, hvoraf navnet Foni^eld. De polerede 
stykkers overflade skinne som speil, om de er vaade efl«r regn 
og skodde. Ser man nøie til, da viser sig i pletter og punktor 
og små huller foi^vitringens angi-eb, men det har ikke nået langt. 
De små fordybninger har ikke engang tingertykt dyb, mest 3 — 4 
mm., og mellem dem sidde de med sj^eil endnu forsynede partier 
opragende, således at overfladen kjendes ru for hånden, om man 
stryger henover fladen. I fordybningerne begyndende med et 
svagt punkt har vand opløst sammenhængen, den faste bergart 
smulrede op, vind blæste støvet væk. Men just ved det ringe 
værk, som er synligt, forbauses man. Dette er alt hvad forvit- 
ringen har udrettet til at nivellere her oppe i den lange tid. 

Fra Gudå bro (no. 33) altså indtræde vi i sprængningerne 
for jernbanelinien, og vi følge disse forbi tunellen, Kirkeby, 
Bmna, Leret, alle i det samme vedholdende felt, som vi kan for 
kortheds skyld benævne gneisfeltet. Hvad man først ser atter og 
atter på dette stykke af profilet er hvid kvartsskifer, fin mørk- 
grøn homblendeskifer, grå kvartsit, alle slags bUndinger demimel- 
em, videre en lys blålig og fast sandig, som kvartsskifer udseende 



90 

bergart i tynde lag, den Dr. Reusch har nævnt granulit, derhcw grå 
gneis (no. 34 — 40), Utallige masser brede og tynde af diurit 
trænge sig op mellem disse lag, og da faldvinkleme; som man 
måske begynder med at notere, alle give vestlig heldning, og 
dioritmassemey som derhos stundom kan forvexles ved strukturen 
med almindelig homblendeskifer, ligeledes helde vestligt, er vel 
det første indtryk dette, at dioriten ligger lagvis imellem lagene. 
Men strax i de første sprængninger øst ved Gudå bro (no. 33) 
overbevises man om, at dioriten skjærer igjennem lagenes linier. 
Vor første aftegning af et stykke (no. 50 pi. V) sprængt §eld 
hersteds viser derhos en af gangene at udsende en arm. Ved 
indgangen (no. 34) til tunellen kommer man forbi diorit mer 
eller mindre tydeligt overskjærende skiktlinieme, 8 gange. Stun- 
dom syne^ dioritmassen at udkile sig, således som ^lindsen*' af- 
tegnet no. 52. For enden af den afsmalnende masse optræde me- 
get tydeligt småkrusning i lagene. Følger nu øiet disse opover, 
så sees dioriten ofte atter; det er udvidelse og sammenknibninger, 
hvoraf enkelte kan projicere sig i det tilfældige snit, som den 
sprængte væg giver, næsten isolerede, altså som Undser. Erupti- 
verne især i gi*und{jeldet optræde, efter hvad jeg har erfaret på 
mine vandringer, ikke sjelden således lindseformigt. Dioriten 
er grøn indtil grønligsort ved hornblendebestanddelens farve, 
snart ganske komig, hyppigt dog med parfyretruktur ved den 
hvide plagioklas liggende ligesom i strømme af orienterede kry- 
staller. Den 9 meter brede dioritporfyrit ø^t for tunellen (no. 
51) har fuldstændig parallelstruktur ved disse krystaller, »om 
yderst talrige i)lette stenen hvidt på den mørkere bund. Gan- 
gene ved Kirkeby har stærk lineær struktur, en gang I.5 mtr. 
bred i gneisen ved Brenna har den lineære struktur påfaldende 
for øiet i midten af gangen, svagere på siderne nemlig med 
færre og mindre plagioklasstreger. I nogle af de tyndeste inji- 
cerede gange er strukturen ganske og aldeles skifrig^ 

Foran tunelindgangen (no. 34) ved bækken sees sletter eller 
(da de er fyldte) skjøler at skjære op i dioritgangen (10 meter). 
Den tegner en streg; slår man stykket, så det fklder langs slet- 
ten, opdager man klorit, brunlige epidotnåle, kvarts og kalk* 



spat, som fyldning på sprækken, og langs efter den er ud til 
siderne stenen selv afbleget og synlig forandret. Det er ganske 
nnalogon til de hvide fingerbrede tilsyneladende årer i granitbrud- 
det ved Lunkholmen, kun at her er diorit, der var gneisgranit det 
overskårne og forandrede materiale. Den afblegede sten i 
den tilsyneladende åre er for øiet så lidet dioritllgnende som vel 
muligt. Dr. Reuseh har undersøgt begge slags den uforandrede 
mørke, den afblegede grå diorit. 

Vpd udgangen fra tunellen g;jentages de snmnie forhold, op- 
skjærede gange af dioritporfyrit gjennem de divorse lag (no, ;];").) 

Vi betragte derniest sprængning<T (no. 3G) Hgeover gård 
Kirkeby, der ligger på den flade dalbund syd for linien. Hidtil 
syntes lagpakken med ensidigt fald uden foldninger, og vi var 
derfor desto omhyggeligere med at opsøge og udpege de inji- 
cei-pde diori^anges grændser, som tegne sig mod laglinierne i 
spids vinkel. Her ved Kirkeby møde atter de tydeligste liggende 
folder, og mellem disse folder skjære dioritgange retløbende op. 
I 1874 fulgte jeg, dengang ledsaget af hr. J. Friis diorit fra 
Kirkebyfjeldets høide 816 meter ned til sletten ; da ingen spræng- 
ninger var forhånden dengang, vovede jeg ikke bestemt at påstå 
foldernes vedholdende tilstedeværelse, ihvorvel jeg oppe i fjeldet 
(som nævnt i Trondhjems geologi H pag. 32) havde længere øst 
ved Evju å seet spor af foldede l(^ (lenrtene). Nu er tvivlen i 
denne henseende hævet. 

Grå kvartsit, grøn hornblendeskifer, lysblålig epidotførende 
granulit (efter Reuseh) er her lagene. 

Medens såvel de liggende vestligt heldeitde folder som hyp- 
pige dioRitinjektioner vedholde, bliver hvid kvartsit og gneis hyp- 
pig og rådende, og deri epidot i knuder og årer. Øst for Kir- 
keby er endnu særskilt aftegnet grændsen af en dioritgang, 
der i ret streg overskjærer svagt bølgende gneislag, no. 53 pi. V. 

Omtrent fra gårdBrenna begynder grå gneis at råde. Her 
følger nu 3 aftegnede stykker, hvor .påfaldende mellemlag af 
hvid granulit med homblendenåle og granatpunkter synlige for 
øiety optræde dels i bueformigt bøiede tykke lag, dels i slange- 
bugt benløbende ganske tynde^ dels også til vinkel som et V 



92 

knækkede. No. IM, 38, lYJ, 1 disse og flere af vore tegninger 
er Ibldeforskyvning vestligt faldende betegnet med f, diorit med 
d, hvor ikke plads levnede« tor fuldt navn, kvai*tsfyldte spræk- 
ker med kv. Navnlig er det den her alt for øiet tydelige gra- 
nuHt, der hjælper til afviklingen eller til at udrede foldningen. 
Den forbifikridende anser det muligens let for ensidigt faldende 
lagpakke. 

Den grå gneis op for Brenna er fuld af grøime Undser og 
partier, som i årer, pletter og snorer gjennemflette berget. Egen- 
vægten er 3,19, hårdheden mellem (5 og 7, det er epidot blandet 
med nogle kloritskjæl. Derhos opdagede min ledsager hr. Knut- 
sen vakre ørsmÅ epidotkrystaller som l>eklædning på ridser i 
mange retninger gjennem stenen. Disse krystaller blinkende for 
solskinnet er klare og pistaziegrønne. Bergkrystal og kalkspat 
ledsage epidoten i den papirtynde fyldning. Der indsamledes 
et helt materiale i den rimelige tanke, at nogle af disse ørsmå 
blinkende krystaller ret skulde egne sig for moderne fin måling. 
Heri skuffedes vi dog. Ved velvillig meddelelse i brev fra hr, 
G. Seligman, som godhedsfuld underkastede dem måling, under- 
rettedes vi om, at alle flader vise sig knækkede (se anliang III) 

Foruden de glidnings- og udvalsnings flader, der betegne 
foldeforkastningenie (Alb. Heim. Mekanismus der (iebirgsbildung ) 
og hvorved den ene del af en skarpvinklet over styrtet heldende 
ff»ld er borttrykket og forsvundet, sees her på adskillige steder 
mellem uregelmæssigt løbende sletter og sprækker åbnede rum, 
der igjen blev fyldte med et lidet særskilt mineralselskab. Teg- 
ningen no. 49 pi. V forsøger at gjengive med vedføiet mål et 
sådant lidet rum i omgivende grå gneis med epidotsnore. Kvarts^, 
klorit og lidt kalkspat udgjør fyldningen af rummet, derhos ligge 
fragmenter fra rununets tag og vægge indimellem ligesom ned- 
dryppede og nu omsluttede. Det er på samme vis, jeg tænker 
mig at de ertsfyldte rum fremkommer (cfr. Udsigt Atlas pi. 
XXVII, XXXVIII), men her var ikke leilighed for ertsema- 
nationer eller metalopløsninger tilstede. Også et sådant fyldt rum 
til af noget større dimensioner såes; tegningen kan gjælde for 
dem begge. 



93 

Uafhængig af foldningerne har vi hidtil seet altså disge fyldte 
rum, derhos kvartssnore, kvartnlindser i række, og de først om- 
talte sprækker gjennem lersten sviten. Albit med klorit, glas- 
kvarts, hvid kvarts eller med prasem er <len hyppige fyldning 
andetsteds af bristre vner, navnlig i lersandstenen. Ojennemskjæ- 
rende folderne har vi videre hidtil seet de hvide turmalinførende 
pegmatitgange så hyppige i den krystallinske glimmerkiferzone, 
men også endnu at se i gneisen ved Hougen, dernæst nu på 
denne sidste veilængde de talrige injektioner af diorit og diorit- 
porfyrit. 

Der kan vel ikke være tvivl om, at såvel hine sprekker med 
åbnede rum for lindsefyldningerne, som selve eruptivernes injekti- 
oner hører i tid med til den store foldnings- og sammenstuvnings- 
proces. Kvartslindserne på snor, som retter sig efter sammen- 
stuvningens trykretning, og glider ligesom med foldeforskyvnin- 
geme, granitforgreningerne tværs gjennem udvalsede kvartskager, 
dioritgangene ret opstigende ved Kirkeby gjennem de vinklede 
lag udtale dette. Nøie forbundet med trykket er veJ ikke blot 
bristrevner og glidningssprække men også åbnede veie for op- 
trængende eruptiver. 

Mellem østre Evju å og Kråkstad å omtrent ]>egynde 
uvisse lag at vise sig, som ikke længer har gneisfeldtet« karakter, 
navnlig ligge de til skue i et stenbrud oppe i lien ovenfor jern- 
banelinien. Der sees en dels kornig dels skifrig bergart af ler- 
sandstenens udseende for øiet, grønlig, og hvori man tror at er- 
kjende kvartskom, kloritskjæl og hvid feldpat fcfr. dog Reusch 
mikr. unders.) 

I vakre bøininger bølge de tildels tykke lag gjennem hele 
bruddet, derhos optræder en lys grå gneisgranit, som bølger 
med lagene, men derhos sees med ret streg at afskjære hine 
lag ganske som dioriten oven nævnt i aftegning no. 53. 

Fra jernbanelinien kan man ikke undlade at mærke sig ( no. 
40) de så tydeligt tilskue lagte bøininger nede ved Kråkstad 
elven, idet man passerer jernbanebroen. Lagene bestå her i det 
lavere nivå (bruddet oppe i lien ligger høit over) af grøn skifer 
og lys grå kvartsrig fin gneis. I skjæringeme forbi Klokhaugen 



94 

og lige op for kirken vedbliver liin uvisse grønne bergart. Det 
er ikke nogen tydelig sandsten^ ikke nogen distinkt homblende- 
skifer efter udseendet for øiet. Den blev noteret som forandret 
lersandsten. Denne tilligemed hvid kvartsskifer og blåkvarUlig- 
nende enkelte mellemlag tegne væggene med liggende til vest hel- 
dende spidsbuer. Talrige dioritkiler trenge sig derhos indimellem. 
Ikke sjeldent soes (no. 42 — 44) foldeforskyvninger, hvori som teo- 
rien (Alb. Heim) lærer, den ene arm af folden er udvalset, 
knust og borte, idet en synlig streg angiver forskyvningens ret- 
ning. Ret op for kirken og henimod Funna blev nogle sådanne 
aftegnede. Den blålige kvartsskifer tyndes derhos noglesteds ud, 
indtil om O.j mti\ brede lag til ganske småle striber eller til iso- 
lerede stykker. No. 04 pi. V. 

Idet man passerer Funna indtræder man i mægtig lys pro- 
togingranit, ledsaget af udvalsede eller itubrudte partier af 
lagene. Den råder omtrent til næste bækkeleie. Protogingra- 
niten er vakkert blottet ved linien, den samme kjendes derhos 
navnlig ved befaring af hr. O. Schiøtz, i anselige dels samlede 
dels spredte masser opefter Funnas rende. 

Efter protogringraniten ved Funna følger på en koi-t stræk- 
ning grå glindsende skifer (ganske som de øst for Meraker sta- 
tion), dernæst grøn lersandsten tildels optrædende som tryk- 
brækcie ved knusning på stedet, skarpkantede stykker af bleg 
grønlig lersandsten forkittede ved en kun lidet forskjellig grund- 
masse. Alt dette følger tilvisse i høie spidse vinkler og kun til- 
syneladende som vertikalt vedsiden af hverandre stillede lag. 

Det er værd at tage denne trykbrækcie i øiesyn. Betragtes 
den uslebne sten, da er det såvidt at enkelte brudstykker skjel- 
nes, men i poleret snit fremtræde de med mere livlige nuancer. 
Stykkerne som tildels er skarpkantede, tildels noget afsmalnende 
i tynde fliser, passe mangesteds til hverandre. Stundom ligge 
de ganske isolerede, atter oft« kun opdelte ved en mængde ind- 
trængte snore af grundmassen, og splittede, det større stykke i 
mange små sammenhørende. 

Derhos holde sig forskjellige slags skiktvis sammen, således 
de grovkornede og de finkornede. Det er lersandsten^ når af 



93 

grovPTB korn spettet grfln og hvid, eller når af linere korn mat 
gren. Gnindmaiispn derimod, lysere gr&lig af far\-p og mPW" 
sandig afnatnr, udhsever deniwkere større brudstykker og indf- 



TrrkbNthiU it gtta ItntBdiltn *(■! tml Mcruktt iIiMdb. 

T 



96 

holder derhos en vrimmel af små; mindre og mindre indtil kun 
punkter^ tegningen pag. 95, 

Fra Meraker station østover har man den hele svite af grå 
glindsende lerskifer, ofte med små kvartslindser. Lagrækken er 
foldet og overstyrtet nærmest stationen, hvilket let sees i skjæ- 
ringerne. De vertikale eller steilt vestligt faldende lag ombøies 
i buer eller zikzakfolder eller småvinklede krusninger til et 
fladere regulært vestligt fald — således som jeg har søgt at gjen- 
give i hovedprofilet. Enkelte pladeformede lag eller kager af 
sorte skifer med punkter og tynde hinder af grafit tildels på glid- 
ningsspeil deltage i foldningerne. Ikke sjelden sees langs et 
stykke af Q^ldsnittet i hver af de små zikzakfolder vinkelen deJt 
ved en ret opskjærende slet. Et helt system af disse sletter 
tegner da en tykskivning eller skifrighed, som er different fra 
lagningen. 

Det ser ud som et stykke Qeld, der ved de sprungne brist- 
sletter er forberedt til at glide; den ene plade mod den anden 
som koi*tblad, men intet er her bragt ud af stilling. 

Et exempel på fyldning med glaskvarts i hel række af lindse- 
formede rum er aftegnet her, fra de glindsende skifer øst for 
Meraker station. 

I nogle af kvartslindseme sees også lidt klar kalkspat, de 
sees i profilet hængende ligesom perler på snor. Den enkelte 
i længden udtrukne perle, stundom noget tilspidset, kan være om 
0,5 meter. Lagene sno sig med de samme småkrøller, idet de 
kan adskilles lettest i disse to slags: mat blygrå skifer, bladigt 
sammensat helt igjennem, og grå finkomet sandstenagtigt lag 
med fine glimmerskjæl samt uden nogen skivet stiniktur forresten. 

Øst for Meraker station mellem første vogterbolig og gård 
Ringen kommer marmorlag nær ned til jernbanelinien uden dog 
at sees lige i denne. Men stiger man lien opefter, anstå de 
vest for Stor Hougen og videre op i Qeldmarken. 

Nord for Risvoldgjærdet er marmorlagenes fald 30^ og vest- 
ligt (M. Bugge), høiere oppe i fjeldmarken sees de i ét stenbrud 
med 50® fald mod VN V i vakre bænke, blålighvid, i 2 afdelinger 
om 10,5 meter og 6 meter med mellemkommende 6 meter kalk- 



9^ 

skifer. Grøn kromglimmer i små skjæl paa ttkiktplademe ud- 
mærker særskUt denne mannor. Dette marmordrag turde — 
efter hvad der kan sluttes af detafhr. M. Bugge (pi. V) optagne 
profilstykke i det lavere nivå mellem Meraker og Kobberåen — i den 
pressede bølgende og tildels inverterede skiktpakke vestenfor — 
snart atter vende op igjen. Marmor er dog ikke kjendt uden 
i dette drag, og den tanke^ at det hele mægtige marraordrag 
skulde være udvalset og forsvundet mellem folderne, er vel noget 
dristig. Hvorledes nu dette end forholder sig, marmordraget er 
en orienterende tråd, og langt syd i den tilstødende rektangel 
har hr. O. Hagen fundet den samme med kromglimmer tegnede 
marmor ved Lødølja, også her i grå glindsende skifer. 

Bruddene oppe i fjeldmarken 352 meter o. h. omtrent 2 
kilometer ret SO for stationen er værd at besøge. Marmorover- 
fladen er riflet ved atmos£»riliemes påvirkning med små ren- 
der, der søge nedad heldingeme. Denne ganske overfladiske 
erosionsforra træder langt tilbage mod enkelte dybe kløfter, som 
retløbende gjennemskjære hele lagpakken. Kløfterne er nemlig 
intet andet end de ved udtæring af kalken ' forstørrede sletter, 
der skjære tværs gjennem kalkbænkene. Forskjellen mellem 
erosionens virkninger der hvor intet var optegnet for den og der, 
hvor løbene var opdragne ved dybtgående systemer af sletter eller 
sprække, er yderst iøinefaldende. Den skulde vel, med de her 
foreliggende i småt udrettede virkninger for øiet, kunne sammen- 
lignes ved Karrenfelder ligeoverfor huler i kalki^eld. 

Efter vedholdende søgning måtte vi opgive håbetom at linde 
spor af fossiler i dette marmordrag. Nogle uvisse ringe og plet- 
ter holdt ikke stand for prøve ved gjennemslibning og politur, 
de forsvandt, visende sig grundede i nogle større kalkspatkom 
end ellers i den jevnt komige masse. 

Det af hr. M. Bugge optagne profilstykke (pi. V) mellem 
Meraker station og Kobberåen skal tjene til at vise, hvorledes 
foldningen uafladeligt vedholder gjennem den grå glindsende 
skifers felt, som hen imod Hanunerskal bæk afløses af det næste, 
lersandstene, og hvorledes diorit og sau9suritgabbro i talrige og 
tildels mægtige masser derhos skjære op. Sprængningerne ved 



disse sidstmemte <^r hyppige nok til at sBmmenhRng kan opfattes, 
men ikke af nt^n anselig høide. For eruptivernes vedkommende 
er det ikke vel gjerligt at følge liver enkelt opad eller nedad i 
de m^et dnkkede lier og skrAninger. Pi det geologiske kart- 
Llftd Meraker mitte derfor disse nævnte ernptiver endnu anlæg- 
ges som spredte klatter ng streger, naturligvis hænge de neiere 
sammen, nm man kimde ofre tift til »t fdlge dragene. 



LtrMin RMnli« mad tTmiiddtDdB licnm eliniingrMiule or iklTnlns 
ililtcirnt fri> Itiunr. 

Fra Kobberfl til rigf^-ændsen rider meget monotone lag, fitld- 
ninger vedblive, afvexlende see* partier med ensidigt faldende lag 
og med pindseligt npbølgende. Fi-a MkiirdaM og hen imod Træf- 
ningen lægge sig lagene rapget flade, tiidel.s næsten horiaoBtale. 
og IjesBger man det noi-d for Storiifjeld liggende tikår i fjeldet, 
som J. Hisrbye nævner Skirdalaporten {pfi kartet Skurdals), un- 
dervises man i det her vakkert blottede snit om, at lagpakken 
indtager i det store en svævende stilling med lart bælgende flade 
folder. Det samme kan ogsaa, men i mindre snit, bemasrkes på 
linien forbi Træfningen, Skfiret i Skurdal sporten er en af de 
utallige her i pp^ndsefjeidene tvæn over de talfelformede eller 
evagt kuperede IngmaMSi'r skjærende indsnit i retning om v — ø. 
Disse sees særdeles udprægede i opmålingskontorets detatjkarter 
Irj'jO.flOO. Bergnrtenn' er vedholdende de samme henover denne 
strækning: gr{i og gronlige, stundom kalkholdige lersnndstene, ler- 
stene, ly-ere og mørkere, forholdsvis sjeldnere skifere, oft« glbnmer- 
prikkede lag re<l brun glimmer i blade, pletter eller aramh lumder, 
■åledes at håndstykket, somal&e« eftor sbikt eller duTning, itadig 



99 

(se tegningen) viser glimmerbladene tvserssiddende. Mere om 
disse i anhang IV. Derhos endnu længe gjennembrydende 
diorit og saussuritgabbro; hvilke først længst øst i profilet 
aldeles ikke vise sig. Navnlig optro^der saussiuntgabbro hyp- 
pige og som det synes i gangtog, udbredende sig til kup- 
per. Sneås og Midkveldklumpen, betføgt af O. Hagen, 
Bukhammer, besøgt af M. Bugge, Midtsundstøten, besøgt af O. 
Schiøtz er sådanne kupper, og på linien optræde mindre gangmasser 
i stor mængde, hvorom Bugges profil giver en tydelig fremstilling. 
iSaussiuritgabbroen med sin porcellænagtige hvide og sin afblegede 
grønne bestanddel optræder snart i for-skjelligt kom, undertiden 
ak rig på hornblendebestanddelen, at man vil helst notere i dag- 
bogen amfibolit, undertiden mørk og finkornet. Om Midtsund- 
støten bemærker O. Schiøtz, at den syenitlignende bergart er tin- 
kornet henimod gmrødsen, grovere af korn indad til i massen, og 
at skifer og sandstenlag i omgivelsen er hårdere. 

Således har vi faret gjennem profilet. Nu tår vi overveie 
hvad vi har seet og hvorledes det skal samles. Hovedprofilet 
viser min opfatning. 

De øverste partier (bag vor profillinie) af Kjølahaugene og 
Kjerringfjeldene, med tilliggende høider, BjømdaLdbaug, Lars- 
klumpen, også HalsjøQeld, synes at bestå af eii yngre etage end 
omgivelserne^ og da der her just også optræder konglomerater 
af natur som de ved Hommelviken, tør dette felt antydes udsou'- 
dret for sig, uagtet ligheden i bergarterne er stor med det under* 
liggende eller omgivende: grå og grønlige tildels kalkholdige ler- 
sandstene, grønlige lerstene, ofte med tværssiddende brune glim- 
merblade som blinkende punkter, eller lysere brunprikket ved 
jemspat. Men lagene ligge øverst og svævende fleresteds tydeligt 
nok i høideme, ihvorvel det kan være vanskeligt at iagttage på 
grund af påtrykt vildledende skifrighed. Når man har lang dags- 
marsch for sig, og især når veiret sætter ind med skådde, regn 
eller snedrev, får man hast, og alt som skulde sees først og fremst 
kommer ikke til sin ret. Man ser vanskeligt endog de vakre 
sprængningers folder i stygveir. Halsjøfjeld er svævende lag, 
kon^omerater og sandstene; op Halsjøelven sees underlaget, 



100 

de grønne skifere og glimmerlerstene med østligt fald overvei- 
ende i bøiningeme. Grovt konglomerat sees temmelig dybt nede 
i KjerringQeldeue 6om i Kjølhaugene; på østsiden afKjølhaugen 
ligger glindsende skifer under, på vestsiden i Kjerringf jeldcne 
glimmersandsten under, og begge steder findes øverst svævende 
lag. Da foldningerne kunde tænkes udrettede således, at de 
øverst hvilende svære pakker med lag mangesteds lades forholds- 
vis mindre sammentrykte tilbage, navnlig om trykket først ind- 
traadte efter at store denudationer havde bragt disse øverst lig- 
gende lag i isoleret situation, kan det ikke på ethvert sted af- 
gjøres, om leiningen øverst virkelig som det synes er afvigende 
over underlaget. Men i Hommelviken synes denne pakke la^ 
afvigende lagt over, og i kartbladet Melhus kunde jeg heller 
ikke bringe den tilsvarende silurpakke ind imellem de øvrige 
Trondhjems afdelinger, men heller afvigende over dem, skjøndt 
situationen der er en anden, i lavere nivå og ganske side om 
side med de store foldninger. 

Dette tyder på en yngre øverst liggende afdeling i alle fald; 
det andet tegn på, at konglomeratet i Honunelviken ligger afiri- 
gende over og yngst er dette, at underlaget gjennemskjæres af 
graniten i Muruviken, men denne granit når ikke op i konglo- 
merat- og sandstens pakken. Af en lignende granit synes også 
mange mellem konglomeratlagenes rullestene at bestå, og om det 
er så, at ondog Trondhjems protogingranit kan gjenkjende« 
imellem de indkittede rullestene — således som det virkelig synes 
— da bær disse konglomerater og sandstenslag spor med sig af 
ødelæggelsens og fornyelsens værk, idet de Ifegge tilskue biter 
ikke alene af Trondh jemsfeltets lag — såsom lerstene, glimmer- 
lerstene, blåkvarts, kvartsskifer — men også af nogle af de i de 
ældre afdelinger optrædende eruptive bergarter. 

Det skal her tillægges, at også i Kjølahaugenes konglomerater 
findes stykker af hvid granit, medens granit ikke ellers er kjendt 
1 den øverste lagpakkc, men først i dens omgivelse, sålede« si>m 
granit på 2 steder øst for rigsgrændsen påvistes af O. Schiøtz* 
Hele denne strækning, den som vi på kartbladet Meraker har 
været nødt til at sætte som yngst og ækvivalerende med Horn- 



101 

melvikens konglomerater og sandsten, er hidtil kun lidet befaret, i 
forhold til så vigtige spørgsmål. Dette kan villigt erkjendes; 
men vi kan ikke hver gang udsætte med at træffe et foreløbigt 
valg mellem foreliggende muligheder. K. Haugan, J. Friis, O. 
Schiøtz og M. Bugge har i mange retninger streifet gjennem feltet, 
8(3m for sig alene endnu skulde tage en sommers undersøgelse og 
dertil med forudsætning af godveir. Intet spor af fossiler i fast 
fjdd er fremfundet her øst i feltet. Kun løse fremmede stykker 
og af ukrystallinske kalksten med fossiler er fundet. O. Schiøtz 
medbragte fra vestsiden af Kjerringfjeldene asafus expansus, han 
så 2 blokke af stenen. J. Hørbye så rødlig grå tætte og splint- 
rige kalkstenblokke med ortokerer og bivalver ligeledes i Kjer- 
ringfjeldene. 

Nord for Finvola nær røset så jeg i blå knudret løst liggende 
fremmed kalkstenstykke enkrinit led. 

Også Levangerstranden viser meUem Røstad og Bergåsen 
(eller Skånesåsen) og det ikke få løstliggende og tildels store 
blokke af kalksten med fossiler. Den er også tæt, også blå, til- 
dels med mørke lerskifer fliser indimellem, eller ganske knudret 
ved kalkbiter omviklede med skiferhud, tildels også plettet rødlig 
og chokoladebrun. Udseendet er fuldstændig som ortokerkalken 
i det sydlige Norge i Land, på Tunsåsen, eller Klettcn i Øster- 
dalen, hvor blåkvarts og sort skifer vise sig ældre end ortoker- 
kalken. I disse blokke såes spidsen af en oiiiokeras, det brede 
snit af en stor ortokeras med tyk excentrisk liggende sifo, en stor 
fladtrykt ortokeras, aftryk af en ganske liden ortis. Sammen med 
disse blokke lå fuldkommen fremmede graniter, men også nogle 
blåkvartsstykker. I Skånesåsens lagrække, hvor blåkvarts flndes, 
samt kalkdrag, er disse fuldstændig marmor. Vi undervises vel 
af disse fossilførende blokke om at ortokerkalken må flndes et- 
steds, men om nær eller fjernt fra stedet? videre om at denne 
horizont ikke optræder i krystallinsk og forvandlet tilstand, som 
marmorlagene, ikke heller lig nogen af de øvrige hidtil kj endte 
kalklag i afdelingerne. Det synes umuligt at kunne gaa dem 
forbi upåagtet. 

Jeg har ikke fundet grund til at antage, at deime yngste 



102 

afleining træder hel tiUyne i Merakerprotilet; den ligger høiere 
og bag profilets linie. 

At saiunie higpakke vest i profilet kommer ind med stillinger, 
hvor den .sky ver ciig under det, som skulde ligge over, kan ikke 
betage den dens her tildelte plads, såsom intet er hyppigere i 
hele Merakerproiilets længde end uafladelig gjentaget overstyrt- 
ning (inversion) i lagbølgerne. 

Medens nu denne aileining skulde orientere os øst i prolilet 
oventil, fUr vi vende os til en anden, som kunde give tråclen 
nedentil. Heller ikke den kommer egentlig tilsyne i profilet, inen 
den ligger lavere end linien og syd for samme. 

Stor Gluggens (eller „Klukens"*) vakre kvartsskifer på selve 
Kjølens linie optræder strax i syd for Merakerprotilet yderst i 
øst. Den følges dei'fra sydover således som oversigtskai'tet viser. 
(Udsigt, kartet 1878). Som et bådhvælv bøier sig denne ud til 
begge sider for at bære det derpaa liggende, og i nord synker 
stillingen også ned (i bådens spidse) således at disse kvartslag 
netop indtræde i Tevelporten (eller skåret i Teveldalen). O. 
Schiøtz har iagttaget i dette trange fjeldskår, som har liøie vægge 
især i den norske del af profilet, underst ved Tevla kridthvid 
kvartsskifer med enkelte lag af en mørk grå glimmerskifer, der- 
over gneislignende lag og grå glimmersldfer „lige til udgangen 
af Tevelporten, som altså kun er dannet af og i det ældre fjeld"^. 
Faldet øst for Tevelporten 22^ mod NO., vest i porten 49<^ 
mod ONO. 

Over kvartstjeldet kommer de ældste Trondhjems skiferen 
afdeling, synlig øst på rigsgrændsen fra Storlien til Mærraskar. 
Ved Storlien 30^ østligt faldende kvartsrigo grå glindsende tyk- 
skiktet skifer med små granater og sorte homblendestr&ler, der- 
hos gneisagtig ved plagioklas og kvarts i lindser og nyrer, ogsÅ 
nogen rosenrød manganspat. 

I Hestrygbækken (eller Storbækdalen) øst for Halsjøen o^ 
røs 102 iagttog O. Schiøtz grovskjællet glimmerskifer med lys 
glimmer langs med de grønne skiferes og de grønne sandstenes 
østlige grændse, og læggende sig ind under disse. Den grønne 
sandstens afdeling ender her med tildels høie skrenter, hvori svagt 



108 

fald mod NY sporeb. Endelig længst nord (blad Meraker) i Mær- 
raskar iagttog M.Bagge nord i fjeldet her tyndskifrige smulrende 
grå lerskifer med tynde plader af mere sandetenagtig struktur^ 
grå lersandsten og mørk grå lerskifer, fald 40^ vestligt. 

Dette er altså vor orientering nedentil i lagrækken: Kjølens 
kvartsskifer og derover en skiferafdelig, som ligger lavest nede 
mellem Trondhjemsfeltets afdelinger. Om vi således kunde orien- 
teres nederst og øverst^ står det tilbage at sondre de dele af det 
mellemliggende^ som navnlig optræder midt i prolilet. Her synes 
de skifere og sandstene^ som jeg har betegnet kort som Gula 
skiferne, fordi de først udsondredes i Guldalen ovenfor Støren, 
tilsyneladende øverst ind på fjeldmarken nord og syd for prolilet. 
Skulde Hommelvikens sorte skifere ækvivalere med Meraker- 
snævringens? Grå lerskifer, sort lerskifer derimellem med alun- 
skiferudseende, udvitringer af lersalt og jernsalt, brogede farver 
pletvis i overfladen osv., videre grå lérsandsten med smalle mel- 
lemlag af mørkere skifer, hovedfarven afgjort grå — alt dette 
møder ved Hommclviken på begge sider under konglom^eratet, 
under Silur altså, da konglomeratlagene igjen omslutte enkrinit 
kalkstenen ved Nyhus. Dette er Gula-skifemes bergarter, og 
Merakersnævringens. 

Den sorte skifer synes orienterende i denne afdeling, således 
som blåkvarts mellemlag tilbyde en orienterende tråd i lersand- 
stensgruppen næst under. 

I blad Levanger er den nordvestlige del af Inderøen nu be- 
tegnet som tilhørende denne afdeling på gnmd af bergartens ha- 
bitus og position. Det er her grå glimmerskifer og noget længer 
ind i landstykket sort mat lerskifer samt hvid og sort glimmer- 
skifer, grå strålsten førende skifer osv. 

De glindsende skifer i Meraker med spor af indleiede sorte 
skifere ligge over gi'ændsefjeldenes grønne og grå lersandsten, 
og indeholde et kalkdrag. De strække sig nordover til Sul, 
hvor de samme dels glindsende grå dels sorte skifer ligge over 
den grønne og grå lersandsten ved 8t. Olafs bro. Lige ved 
Meraker station støde de til gneisfeltet, en vildledende skifrighecl 
og de steilt stående lag i samnotenstuvningeme gjør, at man ktui4^ 



104 

tro^ at de lægge sig ind under gneisfeltets lag, hvilket ikke er 
tilfældet. Skiferpakken er presset op mod gneisfeltet, og der 
kommer endog grønne lersandstene imellem lige vest for stationen^ 
og disse optræde under presset tildels knuste til trykbrækcie, 
hvoraf man kan slibe skjønne typiske plader til fremlægning 
og sammenligning med de af hr. Reusch beskrevne trykfæno- 
mener, pressede konglomerater osv. i Bergens halvø. 

Under Gulaskifeme kommer i Sogndalen og Guldalen, ved 
Støren, også i Jamtlandschausseens profil ved Games osv. den 
ofte i grændsen ved sin grønne farve og sin sandstens habitus 
mod hine mørke skifere særdeles afstikkende gruppe, som jeg 
på de geologiske rektangelblade har nævnt Trondhjem-Støren 
gruppen. Denne udgj ør en del af den på undersøgelsens tidligere 
stadium antegnede mellemste eller midlere afdeling af Trend- 
hjemsfeltet. Denne altså sees hel typisk alt øst forTrondhjem i 
stenbruddene på Baklandet, ved Charlottenlund og videre, lige- 
ledes op mod Jonsvand. Blåkvarts-mellemlag er her ret beteg- 
nende ligesom ved Levanger. Her er vi således orienterede vest 
i profilet, men øst i selve profilets linie er forskjellen ikke aå 
påfaldende. Idet man overskrider de nævnte grå glindsende 
skifer i Meraker henimod Kobberåen, og kommer ind på lersand- 
stene, blandes grå og grønlige farvetoner, og blåkvarts er ikke 
kjendt i selve linien. Det bliver her positionen alene, som 
skulde udgjøre det bestemmende. Såvel nord som syd indtager 
feltet den samme stilling, nord i Jamtlandsprofilet ved St. Olafs 
bro, syd i såvel af K. Hauan som af O. Hagen opgåede linier 
fra Store Gluggen, vest over Gilså-vola, over Lillefjeld til Lød- 
øl ja. Disse 4 nævnte localiteter overskrides som kvartsfjeldet, 
ældre Trondhjemsskifer, grønne lersandstene, Gulaskifer med 
kalkdraget fra Meraker atter her påvist. 

Til lersandstensfeltet har jeg troet at burde henregne også 
den mere uvisse strækning (i jernbanelinien) fra Evjebakken og 
stenbruddet oppe i lien forbi Klokhaugen osv. Tilsvarende lag 
sees oppe på fjeldet ved Kråkstadvolden, op efter til Funtsjø, 
og de samme råde også syd tor Merakerelven langs den lavere 
skråning ved Thorsbjørken henimod Fonfjeldsskråningen. En 



105 

^forandret grøn lersandsten^; grøn skifer^ vexlende med hvid 
kvartsskifer, enkelte blåkvarts lignende lag og enkelte granuliter 
er bergarteme. Og til den uvished^ hvori man stedes alt ved 
bergartemes natur^ kommer folder og zikzakknæk, som lade snart 
det overliggende, snart det underliggende tilsyne. 

Skulde det således muligens have lykkes os at komme igjen- 
nem disse profilets afdelinger, står det endelig tilbage også at 
betragte de 2 stærkt krystallinske zoner, glimmerskifeme i Me- 
rakersnævringen og gneisfeltet i den bredere Merakerdal. Om 
dette er zoner tilsvarende alt før beskrevne afdeluager, eller om 
det er særskilt felt for sig? I blad Stjørdalen er glimmerskiferen 
ikke udsondret med særskilt farve, men angivet som udbredt fra 
Skarven til Risvold, og som Gulaskiferen i forandret dragt. Idet 
undersøgelsen fulgte glinmierskiferzonen fra Gtddalen, hvor hvid 
granit i stor udbredelse og utallige opskjærende granitgange synes 
så tydeligt at have influeret på disse lag, lededes jeg til at an- 
tage, at her var forvandlede strækninger formedelst granit. Åt 
også denne samme antagelse kunde ligge ikke ganske fjern i 
Merakerproiilet, vise de mange granitgange også her foruden bre- 
dere masser, mellem dem stenbruddet ved Lunkholmen. Når 
flere rektangelblade kan fremlæges, vil det vel vise sig, om glim- 
merskiferzonen overalt optræder så stuvet, presset og sammen- 
trykket, at vi efter de nu som det synes så hurtigt indgang vin- 
dende teorier om trykvirkninger kunde påberåbe dette for den 
forandrede dragt. 

Fuldt så krystallinsk som i profilet optræder ikke hele feltet 
henover fjeldstrækningeme, tvertom synes forholdsvis mindre for- 
andret grå glindsende skifer og lersandsten fleresteds at være 
nøie forbundne med zonens typiske lag. Om vi skulde have for 
os Gulaskifeme i forandret dragt, da stemmer dermed, at zonen 
indtager en plads øverst i profilets „viftie^. 

Tilsidst har vi at betragte gneisfeltet, hvidlig eller lysgrå 
^neis ofte med store epidotknuder, vexlende med fin sorti^ig 
grøn homblendeskifer, videre lys blålighvid kvartsit, også ofte 
med epidotknuder, mørkladen kvartsskifer, lyse granuliter osv. 
Dette er denne mægtige rækkes lag, såftildkommen gjenkjende« 



106 

lige^ at de forskjellige iagttagere på vandringerne over fjeldmar- 
ken syd som noi^ for proiilet; har noteret dem omtrent med de 
samme ord: gneis^ kvartsskifer^ hornblendeskifer. Rækkens lag 
rlUler i Merakerprotilet fra Gudå — hvor strax vest for stationen 
grændsen sees — til Evjebakken, endnu synlig i Kraakstadå ne- 
dentil. I fjeldene nord er de iagttaget navnlig på Kifkefjeld, i 
Funtsjødaly ved Færen, lige op til Tværvola, og i fjeldene »yd 
over Fonfjeld omkring den her rådende diorit lige til Sonlivand. 
(I blad 8tjørdalen skulde endnu det lille pai*ti i hjørnet SO med 
Bratbringen anlægges som sådant gneisfelt). 

Ihvorvel dette hele gneisfelt^ hvori også forskjellige granuliter, 
nogle alt kjendelige for øiet^ andre først erkjendte som sådanne 
ved mikroskopisk undersøgelse af Dr. H. Réusch; synes at for- 
holde sig underliggende ligeoverfor de nævnte lersandstene, er 
det ikke vel gjørlig i nogen nøiere grad at adskille begge. Hertil 
bidrager både en vis overgang til sandstens habitus og de lig- 
gende zikzakfolder. Det er på kartet blad Meraker anlagt sær- 
skilt og nævnt i fai*ve forklaringen hos Trondhjem-8tøren grup- 
pen som tegn tU; at det muligeus kunde været denne i forandret 
dragt. 

Eruptiverne; som sees i proiilet^ er dels granit, dels saus- 
suritgabbro og diorit, de 2 sidste som det synes af den mikro- 
skopiske Undersøgelse ved Dr. H. Keusch nær forbundne. De 
skulde alle ifølge mine tidligere oversigter tilhøre de ytigre erup- 
tiver, det vil sige sådanne, som bryde gjennem Trondhjemsfeltet 
i dets helhed. Men da Trondhjems portogingranit gjenkjeudes i 
rullede knolier i Houunelvikens konglomerat, og hvide graniter 
i knolier i Kjølahougenes og KjerringQeldehes, så måtte ialfald 
nogle af granitvarieteteme være af forskjellig alder; thi andetsteds 
er tidligere iagttaget, at såvel gabbro som diorit gjennemskjæres 
af protogingranit og af hvid granit. Her ved disse konglomerater 
undervises vi om, at nogle graniter må være ældre end silur- 
etagen med enkrinitkalken, og på Høilandet bryde grønstene gjen- 
nem silur. 

Alt hvad der fortiden kan udsiges, får således være dette, 
at disse yngre eruptiver ere af forskjellig alder. 



iol 

Et andlet s]pørg6mål træder her til, om særskilt kjendeligc^ 
ernptiver skulde holde sig indenfor de særskilte zoner eller afde- 
linger? Dette turde vel besvares benægtende. Protogingranit i 
masse og i gange kjendes ved Throndhjem gjennem lersandsten; 
i Meraker gjennem lersandsten og glindsende skifer, også i 
gnei^feltet navnlig ora Færen og Funtsjø. 

De hvide graniter, så særdeles talrige i glimmerskiferzonen, 
kjendes også i gneisfeltet, ihvorvel der sjeldne. 

Diorit, særdeles hyppig i gneisfeltet, sees også hyppig i ler- 
sandstenen øst for Meraker, og om saussuritgabbro gj ælder fast 
det samme, hyppig i gneisen, hyppigst i lersandstensfeltet. Heller 
ikke i Gulaskiferen eller ialfald i glimmerskiferzonen er disse berg- 
arter ganske ukjendte, således N. for Færen og i Finklopfjeld 
V. for Gudå. 

De særskilte eruptiver synes således ikke bundne til de 
særskilte zoner eller, forsåvidt disse kunde sondres, til de sær- 
skilte lagpakker eller afdelinger. Dette bør vel bemærkes for 
teoretikernes vedkommende; thi det kunde ellers siges — men 
vel med urette, at protogingraniten holdt sig i Størenafdelingen, 
dioritpn i gneisfeltet, saussuritgabbroen i skiktrækken øst for Mer- 
aker; thi så er hyppigt tilfælde. 

Idet at de omhandlede lagrækker ere foldede til zikzak og 
spidsbue^ og folderne eller buerne skyve^s helt om til at indtage 
«kråt liggende stilling, vil på steder, hvor 2 lagpakker gi*ændse 
til hverandre i profilet, letteligt så den ene og så den anden 
komme frem tilsyne i de vinkelbøiede stillinger, og da vinklerne 
med spidsbuerne ere høie, vil man kunne passere de 2 lagpakker 
tilsyneladende vexlende, som om del var i normal rækkefølge. 
Gneisfeltet altså dukker frem under det forandrede lersandstens- 
felt i Kråkstadelven. Lersandstensfeltet dukker frem mellem 
glindsende grå skifer ved Meraker station vest og navnlig med 
til brækcie knuste lag. De j^rønne ler.sandstene dukke i de om- 
styrtede spidse folder op mellem glimmerskiferen i Merakersnæv- 
ringen ved grændsen om StorFloren, og atter de samme dukke 
op mellem grå lersandsten og skifer lidt længer vest i grændsen 
ved Flomes ogMølskna. Man gjør sig dette let tydeligt ved at 



108 

optegne nogle som V og A foldede lag, og forestille sig dissp 
vinkler ret høie, 

Merakerprofilet ligesom Jamtlandsprofilet og de flere parallele 
snit fremviser virkeligt på en måde en vifte stilling, men ikke 
ganske således som endog de erfarne iagttagere med C. F. 
Naumann, Keilhau, H. C Strøm o. fl. vel forestillede sig. 
Det er folderne og forsky vningeme som med sine på b^^e sider 
diiferente stillinger optegne vifte. Men det er ikke lagpakken 
selv, som i sin helhed danner vifte. 

Der er ingen fortløbende følge fra liggende til hængende i 
nogen særdeles lang strækning gjennem Merakerprofilet, uagtet 
alt som for den hastige vandrer synes at tale derfor. Foldnin- 
ger indtil inversion begynde alt strax østfor Trondhjem mellem 
Saksvik og Malvik. De voldsomste sammenpresninger med in- 
verterede, lidende folder møde alt fra Billedholmen (tunellen) 
og vedblive gjennem hele længden forbi Sørkil og Floren lige 
til glimmerskiferzonen. Her, indtrædende i denne høiligen kry- 
stallinske zone, har iagttageren for øiet mere en sammenstavning 
i småt end store op og ned gående folder, slangelinien fremtræ- 
der mere end den liggende spidsbue. Afgjort liggende folder 
men nu med modsat fald, begynde atter først ved grændsen af 
glimmerskiferzonen henimod Oudå station. De vedholde i gneis- 
feltet, alt fra Haugen overstyrtede og liggende i forbausende 
sammenstuvning. Fremdeles indtrædende i de glindsende skifer 
ved Meraker station har man folder lagt tilbage på sig selv. 
Herefter tabe de i energi, alt som man avancerer op skråplanet 
langs linien, og* i Skurdalsporten ligge fuldkommen svævende lag 
kun svagt bølgende tilskue. 

Vi har her en virkning for os som af en sammenskyvende 
kraft fra 2 sider, eller som om et stykke af jordskorpen, hvæl- 
vende sig først, havde mistet støtte forneden, og nu satte sig^ 
nedbristende på et trangere rum. 

Man kan lægge en tråd i slyngninger på disse 2 måder, så 
tanken bliver anskuelig. 

Forskyvninger ledsage folderne (således som Alb. Heim har 



109 

udviklet tor Alperne og professor Brøgger har påvist i foldningen 
i det sydlige Norge): 

Forskyvninger med fald øst mellem Saksvik og Malvik 

— - fald vest ved Bllledholmen 
foldeforskyvning fald øst længer øst for samme 

— fald øst øst for Midtkil 
men med fald vest Sørkilmo 

— vest Brenna 

— vest Klokhaugen 

— ret op for Meraker kirke 

— nær Funna. 

Således betegnes en •viftestilling ved foldeforskyvningerne, i 
den vestre del af profilet helde disse glidnings flader mod øst, 
i den østre del derimod mod vest. Og .ligeledes vende de lig- 
gende folder selv i den vestre del af profilet mod øst, i den østre 
del af samme mod vest. 

Den største sammenskyvning til store bølgende eller vinklede 
ligeaom strækkede folder finder sted i Stjørdalen indtil Flornes, 
i Meraker mellem Gudå og henimod Kobberå^ altså vest og øst 
for midtpartiet^ medens sammenstuvning uden høie folder herøker 
i glimmerskiferzonen midt i profilet. Ligeoverfor spørgsmålet, 
om tryk alene skulde kunne have udrettet forvandlingen i de 2 
krystallinske zoner, står det betænkelige faktum, at fast den hele 
forholdsvis uforandrede lagrække i Stjørdalen vest i profilet er 
indtil yderste grad foldet, derhos vel også dette, at i de krystal- 
linske zoner trænge sig eruptiver i påfaldende talrig skare op 
imellem dem, og i fortsættelsen af feltet henimod Quldalen ligger 
yngre granit under som fod. 



iiO 



Analyse af gangberget fra Muruviken, gi'anit. 



opsluttet med 
kulsar kalinatron 



middel. 



med 
flussyre 

kiselsyre . . 72.54 ^2.54 

lerjord . . . 14.03 14.oj 

jernoxydul . . Ljg l-ss 



kalk 



1 



.'>5 



1 



'C5 



uiagnesia 
kali . 



0. 



9fi 



• 0. 



S9 



■U4 



natron C. 



4i6 



1 



r»o 



0. 



Cl 



-04 



6. 



0€ 



100. 



&2 



Kalksten-analyser udført af hr. L. Schmelck. 





kulsur kalk. 


kulsur 
magnesia. 


«0 

B 


lerjord og 
jernoxyd. 


'3« 





1. 


Bjørkan 


U.bøg 


2.26 




0.M 


l'OO 


'■S 


2. 


Mosviken . • . . 


^O.gg 


2.44 




0.« 


1-30 


1^ 


3. 


Ytterøen .... 


90,55 


3.82 




0.J0 


0.20 


15 


4. 


Ravlobakkeu . . . 


9C.„ 


2.54 




0.« 


0.4« 


^ 1 


5. 


Gudding 


Hy.j2 


1.19 




O-ar 


9 

—97 


2^ 


G. 


Bartno.s 


?(J.07 


1 < T.a 


0.44 


0.4, 


4.30 




i. 


Bartnes 


80.2.,, 






0.«, 


3*40 




8. 


Vuku 


■ '^^ a/\^ 


4.,r 




O.rn 


9 


s 


9. 

10. 
11. 


Mok 

Stor Grønning vand 
Bergugleåi?en . . . 


1. *-«0i 

88.8:, 
88.fii 
94.„ 


^•a2 

8.07 

4.40 




^•50 

"•60 
O.JO 


^•50 
^•50 

3.00 

0*80 


^1 

« s 


12. 


Ramsåsen .... 


9o.4g 


1.89 




0.50 


l'SO 


^Sa . ^ 


13. 


Vådtlandsmarken 


96.88 


1«85 




O.« 


0.95 


< 


14. 


0\Te Sonen • , . 


97 .j5 


1-02 




o.„ 


l'SO 

1 





111 

1. Bjørkan^ blad Trondhjein, hvid tæt marmor. 2. Mos- 
viken ligeoverfor Ytterøn, blad Levanger, fin, tæt blålighvid 
marmor. 3. Ytterøn, søndre del, blad Levanger, hvid tæt mar- 
mor. 4, Ravlobakken, sydsiden af Væixlalen, blad Levanger, 
blågrå kalksten. .5. Gndding^ vest for Stene, Værdalon, mørk 
blågrå kalksten. <>. Bartnes ved Borgenfj orden, blad Levanger, 
sukkerkornet hvid marmor. Magnesia, som ikke er bundet af 
kulsyi'e, tilhører sandsynligvis brucit. 7. Bartnes, blå kalksten. 
8. Vuku, inderst i Værdalen, blågrå kalksten. S). Mok, øst 
for Ognadalen, mørk, blågrå kalksten. 10. Stor Grønningvand 
mellem Floren og Mo vand, blad Stjørdalen, mørk, blågrå kalk- 
sten. 11. Bergugleåsen, syd for Stene, Værdalen, blågrå kalk- 
sten. 12. Ramsåsen mellem I^evanger og Stene, blågrå kalk- 
sten. 13. Vådtlandsmarken syd for Floren, blad Stjørdalen, 
sukkerkornet, hvid marmor. 14. Øvre Sonen ved Sona, blad 
Stjørdalen, blågrå kalksten. 

jiLiiliaiiis* III. 

Epidot fra Brenna, efter meddelelse i brev fra 
G. Seligmann. Coblenz. 

Die kleinen Epidote haben sich als recht widerspanstig erwie- 
sen, indem trotz der aussersten Kleinheit und der anseheinen- 
den Ebenheit der Flachen diese fast sammtlich sich gebroehen 
und geknickt zeigten. Einen der besten Krystalle (etwa Vj 

mm. gross) håbe ieh hierneben portraitirt, 
M = oP, T = a P X. P = 
00 P Qc, r = P Qc. n = a P 2. o = 
'i p æ. n = + P. 

X X eine unbestimmbare Pyramide, 

« 7 moglicherweise 2 P 2 oder 2 P 3. Die Kry- 

stalle sind prismatisch nach der Zone der Orthoaxe, wie ge- 
wohnlich. Als Beispiel wie schlecht messbar dieses Vorkommen 
ist, seien hier die Zahlen angefUhrt, die nur die Zone 
rj : n, : P : n^ : rj ergaben. 




112 

1^,, : n„ MP 0,5* I ^^^ Koksch. 54«, 4V, 26«. 

P zeigt Binp ReiliP von Bildern, deren Endpunkte fa«t 2<* 
Von einander entfernt sind. Indem ich auf die Mitte dieser 
Reihe ein.stellte, fand icli : 

n„ : P = 350 47,' j ^ ^ Koksch. 35«, 12^ 34^ 

P : n, = 350 Qi \ 

Und das ist die best raessbare Zone, die ich antraf! 



Mikroskopiske tunnalin- og rutilkrystaller i de trondhjemske 

lerøandstene og gUndsende skifer. 

Mikroskopisk turmalln og rutil synes at være meget hyppig 
tilstede i disse her omhandlede, til de forskjellige yngre Trond- 
hjemsafdelinger hørende lag, navnlig turmalin i lersandsten, til- 
lige rutil i de glindsende skifer. Her følger opregnet de på 
disse let kjendelige bestanddele særakilt undersøgte. Kun ved 2 
prøver er adskillelsen af bestanddelene foretaget efter Thoulet'ske 
metode med den Klein'ske opløsning, ellers ved alle de øvrige 
ved sleraning på enkelt vis af pulveret i agatskålen. Hertil 
behøver kun brøkdele af et gram, og operationen sker yderst 
hurtigt. 

Turmalinen såvelsom rutilen optræder i vakre krystaller. 
Turmalinen kjendes foruden ved formen af den stærke absorp- 
tion i A axernes Kvingeplan, og af pleokroismen, røgbrun, sjelden 
indigoblå indtil fiust farw^løs, sidsbisevnte i C axens svingeplan. 
Ofte sees krystallerne med fuldkommen ;tenniBation i begge «i- 
der, ofte også, som venteligt efter den stedfundne behandling ved 
pulverisering, bni<lte, kun med den ene ende, elJer bnidstykker 
af søilen. At krystallerne kunne forekomme allerede itubrudte i 
selve stenen, og at itubrydningen altså ikke nødvendigvis behøver 
at være skeet under pulveriseringen sees af almindelige præpa« 
rater. Således er de her aftegnede i en slebet tyndskive fra 



113 





Skurdalså. De itubrakne ligeAom ]>Iettede kryataller er turmalini 
den lille V formede er rutil. 

At imidlertid eustor del tur- 
malinkrystnller mA forekomme 
liele og med begge terminationer 
i stenen kan skjønnei} deraf, at 
sådanne så let fåe« og erkjende$ 
ved »lemningsoperationen. 

Kutilen kjende«^ bedst på 
tvillingfonnen, om denne optræ- 
der, og dette synes at være hyp- 
A^ pig tilfældet, da der endog efter 
pulveriseringen så ofte sees snart 
de v formede snai*t de knæbøi- 
ede. Nålene er gule, undertiden mørke, de alh'rmindste nåle er 
farveløse. Medens turmalinkrystallerne ofte er, som tegningen 
ovenfor viser, ligesom plettede ved ørsmå dråbefonnede hulheder 
eller ar, synes rutilkrystalleme i regelen rene og klare, det vil 
sige uskadte. En bestemt termination for enden viser sig dog 
efter pulveriseringen sjelden, ofte er nålen gaflFelformig grenet, 
undertiden er søilekiystallen forsynet med rutilens skrå stregning 
tværs over søilelængden. Pleokroismen er svag, absorptionen mu- 
ligens at erkjende noget stærkere parallel C axen. Rutileme 
levnes ofte i agatskålen indvoxede i kvartskom, li^is vægt de 
selvfølgelig forøge, eller i de brune biotitblade, og stundom endog 
i pulveret erkjendes der endnu sammenhængende spor af den 
bundtvise gruppering, som iagttage« i de almindelige præparerede 
tyndskiver. 



Sandsten og lerstene med glimmer pletter, 

jernspatprikker osv. 

glimmer- sandsten, kalkholdig, grønlig, Skurdalsporien 
klorit- sandsten, grønlig, lille Kjølihoug top 
lerøandsten, lin, grøn, Skurdalsporten 
glimmer- lersten, grønliggi*å, Skurdalså 



turmalin 

Off 

rutd. 



lU 



tumialin 



glimmer- saiidtiten; kalkholdig, grønliggr«^, Skurdalså 
glimmer- ler;»ten; grøn^ Halsjøfjeld 
glimmer- sandsten, grønliggrfi, Kjølihuugens fod 
lersandsten, grønlig med glimnier, øst Kopperå 
lersandsteu^ grønlig med glimmer, vest Skurdals vand 
leroandsten, grønlig med glimmer, Storkjerrlng vand 
lersandsten, iin, grønlig, brunprikket 

med jernspat fra Blåbergets top 

— - do. fra Mildreklumpens top 

— - do. fra Larsklumpens top 
derimod fandtes i en prøve af glimmersandsten fra Skurdals- 
porten ingen af de nævnte krystaller, heller ikke i forandret ler- 
sand«<ten Evjebakken. 



turmalin 



Glindsende skifer, heldesten m. fl. 

gråligsort glindsende skifer. Lillefjelds top, Meraker 

mat, sort skifer, Sti^edalsiQeld^ Stjørdalen 

gr.t lerijkifer, Fora ved Ingstad 

blygrå glindsende skifer med glimmer, Hommelviken 

grå såkaldt tagskifer o: heldesten, Stjørdalen 

grønliggrå glindsende skifer N. for Sul 

grå glindsende skifer, Skånesåsen, Levanger 

grå glindsende skifer øst Meraker st^ition 

sandigt lag i sanmie sammesteds 

grå glindsende skifer, fi'emdelejs sammesteds 

grå glindsende skifer med glimmerpletter, Gilsåvola 

grå lerskifer, lille Kjølihoug, midtpå høiden 

grå <<kiferlameller i uafladelig vexel med hvide kalk- 
lameller (krystallinsk) Ysti, Stjøi*dalen 

grønli;;;, såkaldt tagskifer n: heldesten, Solbakken^ 
ileraker. 

derimo«! fandtes ingen af nævnte krystaller i følgende 3: sort. 

grafitholdig skifer øst Meraker, grøn skifer store Kjølihougs top, 

grå glindsende skifer med glimmerpletter, lille Kjerringå. 



tumialin 
rutil. 



115 

Glimmerskifer fra glimmert^kifHrzonen 

skjællet glimmerakifer fra Skarven rutil 

skjællet glimmerskifer med almandin^ Blåstøten | tuimalin 

grålig, violet, iiuskjællet glimmer«kifer, øst Floren, til- > og 

lige i denne mikroskopisk disten j *'^^" 

hvorimod ingen at de nævnte krystaller fandtes i følgende 2: 
glimmerskifer med almandin, Renå, violet glimmerskifer vest Gudå, 

Hornblendeskifer, granulit m. fl. 
fra gneiszonen. 

Ingen af de nævnte krystaller såes i den vakre, mørke hom- 
blendeskifer fra Gudå bro, sølvhvid glimmei^kifer sammesteds, 
granulit, Barkeby. 



Størrelsen af disse vakre mikroskopiske krystaller kan ud- 
trykkes ved følgende mål: 

turmalinkrystaller af sædvanligste størrelse i den glindsende 
skifer fra Skånæsåsen, længde O.04 mm. — 0.^42, bredde O-yy^ 

turmalinkrystaller i den glindsende skifer fra vogterboligen 
øst Meraker station, længde O.045; bredde 0.^^ 

rutilkrystaller i samme længde O.033, bredde 0.^^45 

knæbøiede do. længde af den ene arm O.02 — 0.o4> 

tykkelse O.009 • O.01 

ørsmå rutilkrystaller, knæbøiede i glindsende skifer fra Gilså- 
vola, indvoxede i kvarts, saaledes at kvartskomene under be- 
handlingen med Klein'ske opløsning falde ned for vægten 2.^, 
længde O.0], bredde 0.oqs. 

(i 1 i m m e r b 1 a d e n e 

i disse her ovennævnte sandstene, lersandstene, lerstene og 
skifere optræde så iøinefaldende og hyppigt, at navnet glim- 
mersandsten, glimmerlersten osv. eller tillægget glimmerprik- 



116 

ket tilbyder sig selv. De brune glimmerblade vise sig under 
lupen næsten kredsrunde eller utydeligt Skantede, stundom 
som krystalutykker, 2 mm. til exempel i diameter, 1 mm. i 
høide. Det er ikke altid et og samme blad, men ofte gjennem- 
stukket med til exempel 2 andre blade siddende i andre retnin- 
ger» Når man lægger bladet på sin flade og betragter det oven- 
fra, sees, at det kantes ikke alene af vertikale, men også af py- 
ramidale flader, som så almindeligt hos biotit. De brune blade 
forholde sig i konvergent polariseret lys optisk enaxige. 



Blå apatit fra granitgangene ved Gudå. Analyse. 
Apatit fra Gudå i Meraker er analyseret i professor Hiort- 
dals laboratoriimi af hr. L. F. Halvorsen, som fandt 

Uopl. i H Cl 0.05 
Ca O 52.83 
P2O5 42.,5 

Cl 0.24 



jlk.IillUIlg' ^I. 

Rød titanit fra Lunkholmen. Analyse ai hr. Cand. polyt. 
Joh. Lorentzen (Kjøbenhavn)- efter meddelelse i brev. 

Små brudstykker af mineralet havde en vægtfylde = 
3.47. Hertil anvendtes l.g3i gi', og vandets temperatur var 2 IV«®- 
Pulveret giver i fosforsaltperlen titansyrereaktion. Sammenholdte« 
dette med krystalformen, som vi allerede iagttog i sommer, var 
der al grund til at antage mineralet for titanit. 

Til analysen smæltedes med KHSO4, 1 filtratet fra ki- 
selsyren fældedes titansyre ved kogning (a) og i filtratet herfra 
endvidere et bundfald med ammoniak (b). I filtratet fra dette bund- 
fald bestemtes kalk. Bundfaldene a og b glødedes og veiedes 



117 

sammen; samt opløstes ved smæltning med K H S O4. Af op- 
løsningen udfældedes titansyre ved kogning med svovlundersyrlet 
natron. Overskuddet heraf sønderdeltes i filtratet ved kogning 
med HN0.8 og efter at svovlet var frafiltreret gjordes væsken 
meget svag sur, hvorpå oxalsur ammoniak tilsattes. Bundfald 
fremkom ikke, altså indeholder mineralet hverken cer- eller yttri- 
umforbindelser. I væsken bestemtes derpå jern. 
Resultatet var: 

Si Oj 30.53 

TiOj 38.91 

Fe O 0.74 

Ca O 27.8, 
Glødningstab 0.73 (for Gasblæselampe) 

98., 7 
Mineralet er altså en normal titanit, hvis eneste eiendomme- 
lighed er den smukke kødrøde farve. 



118 



Indhold. 

Indledende oplysninger. Trondhjems protogringranit, i den felsitiak 
lyeerød granit i årer. Foldninger begynde! Merakerprnfilet alt ved Saks- 
vik. Hommelvikens konglomerat afvigende og\jrer>»t. MurnvikenR granit 
sætter ikke op i det overliggende. En protogrin granit lig Trondhjems 
erkjendes i konglomeratets rullestene. Nålesandsten. Liggende folder i 
Merakersnævringen. Bristrevner løbende i slangebagt, udgående ark fra 
dem. Skifrighed stundom horizontal ved steilelag. Kvartsnyrer på snor, 
fyldning af glidningssprækker. Pag. 78. 

Falbånd i glimmerskiferzonen, disten i glimmerskiferen, liunkholmens 
granitbrud med stribet granit, fingerbred forandret masse om mineralfylitt 
slet, rosenrød titanit. Hvide turmalingranitgange. Grustaget nær Gudå. 
Grændsepunkt ved liitnes med kvartskagelag, ndvaltsede kvartsskiver. 
Forvitringens udrettede værk i Fonfjelds bøider. Pag. 89. 

Dioritkiler mellem foldede lag og dioritporfyrit med stribet struktur 
indtil næsten skifrig. Fingerbr^d forvandlet masse om mineralfyldt slet 
også i diorit. Liggende folder og forskyvningf^flader i modsat retning sf 
den forrige. Granulit ved Brenna, epidotknoUer i gneisen, ørsmå epidot- 
krystaller på ridser. Mineralfyldte rum. Pag. 92. 

Lys protogin granit ved Funna. Trykbrækcie af grøn lersandsten i 
zikzakvinklerne ved Meraker. Marmor med kromglimmer, dens overflade, 
erosionens arbeide størst på forud opdragne linier. M. Bugges profil øst 
for Meraker. Sau.ssuritgabbro hyppig. Skurdalsporten oventil, Tevel por- 
ten nedentil ved profilet. Pag. 99. 

Forsøg til orientering øverst og nederst. Løse stene med fossiler, 
ortokerkalken af typus som i Land. Rullede lyse graniter i de øverst- 
liggende konglomerater De midt i profilet optrædende zoner og afdelinger. 
De særskilte eruptiver ikke bundne til særskilte zoner. Lagpakkemes 
forhold i stærke vinkelfolder, derved grændse stundom tilsyneladende uvis. 
Sammensky vning fra 2 sider hersker i Merakerprofilet, derved fremkom- 
mer „vifte** udtrykt ved de liggende folder og ved de liggende forskyv- 
ningsflader. Pag. 109. 

Anhang 1, analyse afMuruvikens granit 2, kalkstenanalyser ud- 
førte af L. Schmelck, kemisk burå Kristiania. 3, epidot fra Brenna efter 
meddelelse i brev fra G. Seligmann, Koblenz. 4, mikroskopisk rutil og 
turmalin hyppig i de trondhjemske lersandstene, lerstene, gi indsende skifer. 
5, blå apatit fra granitgangene ved Gudå, analyse af L. F. Halvorsen. 
O, rød titanit fra Lunkholmen, analyse af cand. polyt. Joh. Lorentzen, 
København, efter meddelelse i brev. 



SBS 



119 



Noglo af Merakerprofilots hei'ftarter, 

bestemte i mikroskopiske pra^paraier 

af 

Dr. Hans Reusch. 

Assistent ved den geoloffiske undersø^relse. 



Indhold. 

Indlednin}^. 

Mikroskopiske epidottvillinger. 

Lystfarvet hornblende. 

Titanit efter titanjern. 

Blåkvartsens mørke farve. 

Kvartskornenes udseende i blåk vart-s. 

Mikroskopiske, vrodskefyldte hulrum, epigonetisk dannede i en 
laget bergarts kvarts. 

Nålesandsten, forandret lersandsten, grønskifer. 
Beskrivelse af enkelte bergarter. ♦) 

Protogingranit (Ilsviken ; konglomerat ved Hummel viken : Moraker 
ved Funna). 

Finkornet granit, felsit (Muruvik, + Tryssilfjeld, Iløvriugen, Ils- 
viken, H- Hitteren). 

Gneifl-granit (Evjebakken brud, Lunkholmen **) Ren« ]»rud). 

Grå gneis (Brenna; Kirkeby). 

Kvartsførende epidotsten (Brenna). 

Granofyr (Konglomerat ved Hummelviken). 

Diorit (Kirkeby; Meraker station; -i- Skånes; Årlivold; Torno' 
dal; Knold skjærp; Røshaug; Hitteren). 

Grense mellem diorit og gneis (Yvirkeby). 

Hornldendeførende gabbro CRøshaug). 



*) Nogle ikke i Merakcrprofllet eller nærmeste omgivelier nptrædcndp herffarter er her 
medtagne til flammenligning ; de er betegnede Ted -t- 

**) Ved beakriToleen af denne bergart omtalee den sammeitedø forekommende brune 
e p i d o t. 

9 



120 

Såkaldot saussuritgahbro (Glufif^en). 

Qranulit (Meraker) 

Bl&kvarts (Meraker; + Hakke brud, + Johnsvand, + Ustemyr 

-H Ilandvå^ø ved Stavanger, + Langplyerpr i S. Aurdal). 
Kvartsit (•»- Hyllarnsen; h- Flintskjæret). 
„Gliramersandsten" (Gilså vola; Skurdalflå; Skurdal sporten :) 
„Alm. sandsten" (Ilemre). 
„Nålosandsten" (Ilemre). 
„(irøn skifer" (Evjebakken brud) 
„Forandret lersandsten" (Kvjebakken brud). 



Indledning. 

Dp i det følgende omliandlede bergarter har jeg som assi- 
stent ved den geologiske undersøgelse undersøgt i vinteren 1882 
— 83. Før jeg går over til de mere detaljerede beskrivelser, vil 
jeg henlede opmærksomheden på nogle resultater, som måske 
kan have mere almindelig interesse. 

Mikroskopiske epidottviiiinger. Blandt de mineraler, som 
optræder hyppigst i de undersøgte bergarter, har fornemmelig den 
mikroskopiske epidot tiltrukket sig min opmærksomhed. Ligesom 
man ellers taler om den allestedsnærværende svovlkis, kan man vis- 
selig i vedkommende egne af det trondhjemske tale om den alle- 
stedsnærværende epidot. Jeg traf på den allerede i de første berg- 
arter, jeg undersøgte, de på kvarts og glimmennineral fattige 
graniter, som Kjerulf har sammenfattet under benævnelsen proto- 
gingranit. Den fandtes også hos næsten alle de følgende berg- 
arter, fornemlig dog hos de mange dioriter, til hvilke bliver at 
henføre også meget af den tidligere såkaldte saussuritgabbro og 
den af Kjerulf foreløbig som hårdart betegnede bergart. 

Epidoten optræder dels i ganske små, gjerne af krystalflader 
omgrænsede søiler, dels i større, mest uregehiiæssig omgrænsedo 
korn. Dens fan^e er fra næsten vandklar til svagt grøn; pleo- 
chroisme iagttages kun undtagelsesvis og da blot hos større kom : 
i så tilfælde får man navnlig se en gul farve tilhørende de parallelt 



121 

c svingende stråler. Hos større kom sees ogsft ofte sprækker 
efter mineralets bedste gyenneragang, efter basis. Man har i så 
tilfælde anledning at måle den vinkel, udslukningen danner med 
disse spalter. 

Det, som fornemlig har interesseret mig, or en tvilling- 
dannelse hos epidoten; denne har nemlig vod undersøgelse vist 
sig at være så almindelig og så karakteristisk, at man i den be- 
sidder et mikroskopisk kjendemærke på nævnte mineral, som i 
mange tilfælde gjør god tjeneste til bestemmelse af det. Tvil- 
lingfladen er ortliopinacoidet. Dels optræder blot to omtrent 
jevnstore individer sammen i tvillingstilling, dels har man også 
mere eller mindre tynde lameller indføiede. I det følgende, hvor 
talen bliver om dioriterne, vil man finde denne tvillingdannelse 
illustreret med et par figurer; desuden vil omtales de karakteri- 
stiske, mellem korsvise nikoller iagttagne udslukningsforhold, som 
af tvillingdannelsen betinges. 

Epidoten optræder, som anført, under mikroskopet dels i 
noget større korn dels i små søilekrystaller. Den synes at være 
knyttet til feldspaten (kun plagioklas?) og forefindes ofte i 
sådan mængde, .at feldspaten næsten forsvinder. Er det rela- 
tiv storkrystallinsk epidot, som foreligger, ser man, at feldspaten 
ligesom kun udfylder hulrum hist og her mellem epidotindi- 
viderne. Forekommer epidoten i små,søiler, iagttager man 
næsten alene en tæt vrimmel af disse; når man holder ved- 
kommende præparat op mod dagen, ser den af epidotsøiler 
opfyldte feldspat mat, ugjennemsigtig ud. I håndstykke viser 
den epidotrige feldspat sig skimrende, uden tj^delige gjennem- 
gange: den er, hvad man har været vant til at kalde for saus- 
surit. Hvor epidoten er farvet, er saussuriten grønagtig. Jeg 
slutter mig således, hvad saussuriten angår^ til Cathreins betragt- 
ningsmåde af denne substans*), idet jeg dog ikke som han har fun- 
det sikker zoisit som bestanddel af de af mig undersøgte trondhjem- 
ske saussuriter ; derimod har jeg, som man i det følgende vil se, 

*) A. Cathrein. Mittheilungen aus dem raineralogischen Laboratorium 
fles Polytechnikums zu Karhruhe. II. Uber Saussurit. Zeitachrift f. 
Krystall. u. Min. VII. Lpz. 1882. pag. 234. 



122 

flpr« stftdf^r fundet så godt som vandklar, tydelig klinorhom- 
bisk epidot. Man bør vistnok ikke i samme grad, som Cathrein gjor, 
lægge hovedvægten pA den rhombiske zoisit som bestanddel af 
saiissuriten. Jeg kan tænke mig, at man ved nærmere undersø- 
gelse vil finde, at den, som bekjendt med zoisiten nærbeslægtede, 
klinorhombiske epidot spiller støiTe rolle end hidtil antaget. At 
blot kulsyrelioldigt vand, hvonned sandsynligvis menes almindeligt 
overfladevand, skulde have frembragt „feldspatens epidotisering"*), 
synes mig lidet tænkeligt. De omhandlede bergarter er led af 
en fjeldbygning, der ogsA forresten bærer sj>or efter en indgri- 
bende metamorfisme. 

Hornblenden hos en del af de i det følgende beski^evne 
dioriter udmærker sig ved sin lyse, blegej^ gråliggrønne farve, der 
gjør, at man ved makroskopisk undersøgelse ikke tror at have 
for sig en hornblende mon hellere diallag, af hvilken årsag man 
også gjeme har kaldt sådanne bergarter for gabbro, saussurit- 
gabbro. 

Jeg har opført disse bergarter, der, som sagt, har den sær- 
egenhed, at feldspaten i regelen er mere eller mindre fuldstændig 
erstattet af et epidotaggregat under benævnelsen epidotførende 
diorit. Måske havde det været nøiagtigere at sige epidotførende 
aktionoHthdiorit; men man betænker sig på at anvende benævnelsen 
aktinolith, hvor hornblenden som oftest intet strålet har ved sig, 
men forekommer i tennnolig korte individer, som må siges i det 
hele at være uregelmæssigt konturerede (kun nu og da ser man 
tversnit, i hvilken søilen og de to fladepar kan erkjendes). 

Hornblendens udsluk ningsvinkel er liden, pleochorismen er 
tydelig; de karakteristiske gjennemgange sees ofte smukt. Akse- 
farverne er hos de forsk jellige bergart varietet er for c svagt grøn 
til tydelig blåliggi-øn, b svagt gul til gulgrøn, a sågodtsom farveløs 
til gul. 

Titanit opti^æder meget almindeligt under mikroskopet som 
accessorisk bestanddel i vore bergarter, dels indsprængt i små, 
brunlige individer, dels i støn'e brunlige flekker, som er lidet 

♦) „Als metamorphosirendcs Agens haben wir das kohleneåurehaltige 
Wasser zu betrachtea** 1. c. pag. 947, 



123 

gjennemaigtige ug i regelen så mikrolu'ystallinsku, at de ikke 
lader sig opløse i enkelte individer. Kun langs randene ser man, 
at de går over til titanit udviklet i tydelige individer, hvilke 
videre udadtil ligesom løiner sig fra hovedmassen, indtil de lig- 
ger isolerede, spredte mellem bergartens øvrige bestanddele. Un- 
dertiden er, således som man i det følgende vil tinde illustreret ved 
en liden ligur, titanitflekkerne stribet lysere og mørkere. Dette er 
et fenomen, som jeg har tænkt mig frem])ragt derved, at flekkerne 
er fremgåedc som omvanHlingsprodukter af titanjern, der som be- 
kjendt ofte tegner sig under mikroskop med eiendommelige striber. 
Som onivandlingsprodukt betragter jeg også den rundt en større 
eller mindre kjænie af en sort jemerts, vel titanjeni, forekom- 
mende titanit og den på samme måde omkring en rutilkjeme optræ- 
dende. Mikroskopiske sammenvolcsninger af titanit og rutil 
er beskrevet af von Lasaulx og ganske nylig af Seltzner (Berg. 
u. hiittenm. Zeit. 1883 No. 16 Pag. 169). Et exempel på store 
titanjernkry staller forvandlet til titanit vil man linde nævnt i det 
følgende. Ja det kan yel overhovedet være et spørgsmål, om ikke 
al titaQit i de undersøgte bergarter på en eller anden måde må 
betragtes som senere opstået. 

BlåkvartS. Det, som betinger denne bergarts mørke farve, 
er, at den er opfyldt af en sort substans. Denne har i de trond- 
lijemske blåkvartser vist sig at være korn af magnetjern. Disse 
er i regelen så store, at man ser dem med blotte øine, når man 
holder en tynd splint af vedkommende bergart op imod lyset. Med 
en magnet kan man udtrække dem afpiUveret; under mikroskop 
kan man se deres krystalform. I enkelte tilfælde er jernglans iagt- 
taget ved siden af magnetjemkorn, I andre blåkvartser f. ex. 
i en typisk fra 8. Aurdal har den der optrædende uniiignetiste, 
sorte, mere tint fordelte, farvende substans ikke ladet sig be- 
stemme; det kan nok være, at den her er et kulagtigt stof. 

Kvartskornenes udseende er langt mere forskjelligt, end 
man på forhånd skulde vente. Man får i de trondhjemske 
blåkvartser, jeg liar undersøgt, ikke simpeltlien se sandkorn 
tilrundede ved slid. Dels ligger kvart«individerne indtil hver- 
aJDudre^ s^m om man havde en ved udkrystallisation dannet 



124 

bergart, i hvilken de torskjellige krystaller havde hindret hver- 
andre i udviklingen, Tab. I. rig. 2; dels viai^r kvart^jen uregel- 
ma)i$8ig lappede og tandede større individer, mellem hvilke der 
ligger mere rinkornet kvarts, Tab. I. rig. 1. I sidstnævnte? til- 
fælde ser man hos kvai'tsen tillige eiendominelige polariisationsfor- 
hold, som i det følgende nærmere skal beskrives. Mellem 
disse strukturer i sin mest typiske udvikling, sAledes som de to 
tegninger viser dem, har man flere overgangsformer. Magnet- 
jernkrystallerne forek< »miner ikke alene indleiret mellem kvarts- 
kornene men ofte også inde i dem, overhovedet p«^ en sådan måde, 
at man må antage dem for at være dannede i bergarten og ikke 
for at være klastisk, tilført materiale; de har saaledes i sin made at 
optræde på megen lighed med de i kloritskifer indeholdte magnet- 
jernoktaedre. 

Resultatet af den miki-oskopiske undersøgelse af de trond- 
hjemske blåkvaii;ser bliver altså det, at disse engang sandsyn- 
ligvis som sandstene afleirede bergarter har været underica stede en 
gjennemgribende metamorfose. »Særegenhederne ved den Tab. 
I. rig. 1 fremstillede stiiiktur, er jeg tilbøielig at henføre til 
de ved Ijeldbygningens dislokation virkende trykkræfter. Her- 
under er kvarfskornene blevne* knuste mod hverandre og har 
fået sine optiske forhold forandrede. 

Mikroskopiske, vædskefyldte hulrum epigenetisk dannede 

i en laget bergarts kvarts. I forbindelse med de trondhjem^ke 
blåkvartser være det mig tilladt også at omtale en anden metamor- 
foseret kvartsbergart, nemlig en feldspatholdig kvartsit fra Hyllar- 
åsen. Under mikroskopet så man i denne temmelig retlinjede strib« »r 
af hulrum, dels tomm(», dels vædskefyldte (undertiden med dan- 
sende libeller). Disse striber strakte sig ofte temmelig lan^t: 
tildels iagttog man, at samme stribe uforandret satte igjennem 
flere kvarts- og feldsj>atkorn. Hor synes mig at foreligge vid- 
nesbyrd om en ved de metamorHske processer stedfimden epige- 
netisk dannelse af vædskefyldte blæreinim. 

Naalesandsten, forandret lersandsten, grønskifer. De i 

slutningen af foreliggende afliandling beskrevne grønlige, meget 
finkornede, sedimentære bergarter viser sig ved mikroskopisk iin- 



125 

dersøgelse at være helt igjennem krystallinske ; det skulde være, 
at de runde konturer, som i enkelte tilfælde sees hos større 
kvartskorn, skrev sig fra de rundslidte sandkorns ojDrindelige 
form. Forresten består disse bergarter af små feldspat- og kvarts- 
individer, epidot, lys, grålig hornblende, en grønlig glimmer eller 
klorit, samt accessorisk kalkspat, titanit, nitil, svovlkis m. m. 



Beskrivelse at enkelte Bergarter. 

Protogingranit. Ilsviken ved Tr ondhjem. Hovedbe- 
standdelen er feldspat, for en stor del plagioklas. Enkelte korn 
er opfyldte af en vrimmel mikroskopiske smaasøiler af et klart, 
svagt gulgrønt mineral, sandsynligvis epidot. Naar man holder 
præparatet op mod dagen, tegner disse epidotfyldte feldspatkorn 
(ikke altid enkelte individer men undertiden flere sammen) sig 
som matte flekker af en eller et par mm's tversnit. De viser 
gjeme retlinjede begrensningsflader og antydning til en concen- 
trisk skalagtig ophobning af epidoten. Endvidere bemærkes i 
præparatet adskillig kvarts, der indeholdt en del, dog for- 
holdsvis faa vædskeindeslutninger med libelle og noget bio tit. 

Underordnet forekommer viridit, homblende, granat, en sort 
jernerts. 

Protogingranit af en iconglomeratlcnolle. Hommelviken. 

Feldspaten, som ogsaa her er den overveiende bestanddel, lig- 
ner den i foregaaende præparat, dog sees mindre hyppig 
tydelig tvillingstribning. En del af kornene er matte paa 
grund ai forurensende bestanddele, nemlig foruden smaa epi- 
dotsøiler talrige smaaskjæl af et talklignende mineral: sidst- 
nævnte forekommer desuden i enkelte større partier. 

Noget kvarts indeholdende vædskeindeslutninger med 
libelle i stadig bevægelse forekommer, end videre en grønlig 
glimmer eller klorit. Accessorisk sees et par mineraler, som 
ikke lod sig nøiere bestemme, deriblandt et grynet, brunlig- 
graat, ikke pleochroistisk. 



126 

ProtOQingranit. Meraker ved Funna. Den langt o\ervei- 
ende besUinddel er fe Id spat, for en stor del med tvillin^strib- 
ning. Partivis er feldspaten opfyldt med smaaindivider af et 
klart, lyst, grønligt, som det forekommer mig talk- eller niu:>ko- 
vitlignende mineral. 

Kvarts, opfyldt at smaa vædskefyldte hulrum (tildeU med 
libelle, som bevæger sig frivillig) optræder. 

Ganske underordnet i sammenlignmg med de nævnte bestand- 
dele er klorit og en sort jerne rts. 

Finkornet Granit. Muruvik. Denne bergarl viser sig betragtet 
under mikroskopet at haVe en poriynigtig struktur, idet den 
bestaar af et, i det hele meget linkoi^net, aggregat af feldspat 
og kvarts, hvori ligger store, uregelmæssigt eonturerede indi- 
vider af samme mineraler. Feldspaten viser tildels tvillingstrib- 
ning og er for støitjte delen forurenset med ^.inaa talk- eller mu- 
skovit-hinder. Underordnet forekonnner bio tit sammenvokset 
med klorit. 

Finkornig hornblandeførendc biotitgranit. Gjenm msætter 

efter O. Schiøtz granit, Tryssilfjeld. (Cnf. Meinich. Nyt Mag. f. 
Naturv. XXVI). Hovedmassen er feldspat, ior en stor del opfyldt 
af forurenende bestanddele. Meget af feldspaten er plagioklas. 
Mineralet er udviklet med krystalfladcr mod den følgende be- 
standdel: kvarts; i denne er seet vædskefyldte blærerum med 
dansende libeller. Bio tit. Hornblende. Accessorisk: titan jern 
omgivet af titanit. 

Felsit. Gang i protogingranit, Høvringen. Bergaiion 
bestiar af kvarts og feldspat i linkomet blanding; heri fore- 
kommer desamme mineraler udskilte i noget større, uregelmæs- 
sigt eonturerede individer, en eller et par sammen. Åcces.*orick 
optræder smaa grønUge søiler, sandsynligvis af epidot. 

Bergarten har parallelstruktur. Epidotkrystalleme ligger 
nemlig nogenledes parallelh* og uiulrrtiden ogsaa ordnede paa rad. 
Endvidere er overensstemmende med den herved angivne retning 
feldspat- og kvartskoruenes længde ^udstrækning, saaledes som ty- 
delig sees mellem ki'ydsende nikolier. 

Rede felsitaarer i Trondhjems protogingranit. II svi k en. 



127 

En linkornet blanding af kvarts og feldspat, kun undtagel- 
naaviti med tvillingstribning. Enkeltvis indstrøede er ^maapartier 
af biotit; epidot og nogle faa hornblendenaale. 

Felsit Hitteren. Gange gjennenisættende konglo- 
merat og sandsten. Bergarten bestaar af feldspat, der for 
<»n stor del er tvillingstribet og mat, og af kvart s. Sidstnævnte 
optræder i noget afrundede korn, undertiden liere i et feldspat- 
individ. 

Graa gneiS-granit Evjebakkens brud, Meraker. 
Bergarton bestaar væsentlig af feldspat (for en stor del med 
tvillingstribning) og kvarts. Begge bestanddele forekommer i 
meget forskjellig kornstøiTelse. Væsentlig ser man dog en lin- 
kornet blanding af de nævnte bestanddele, hvori optræder por- 
fyrisk indsprængte, uregelmæssig conturerede, større feldspatindi- 
vider, endvidere pletter af ren kvarts i større korn end de ellers 
sædvanlige. 

Fremdeles indeholder bergarten svovlkis, små skjæl af en 
grøn glimmer eller klorit og noget epidot. 

Hornblendefarenda, grå gneisgranit. Kenå brud. Lunk- 

holme n. Merakerlinjen. Hovedbestanddelen er plagioklas ; hertil 
slutter sig en del ikke tvillingstribet feldspat, sandsynligvis 
orthoklas. Fremdeles indeholder bergarten kvarte, mørk glimmer 
og hornblende. Bestanddelene eæ aliesammen uregelmæssig con- 
tui'erede. Access jrisk forekommer rutil, apatit, en sort jemerts 
og epidot. 

Granitisk bergart, ledsagende sprækker, fVidte af epidot 

m, m. L u n k h o 1 m e n. Et af denne bergart foreliggende præ- 
parat viste feldspat, tildels med tvillingstribning, lev arts og 
klorit. Accessorisk optraadte epidot, rutil, magnetkis. 

I de, af denne bergart bestående lyse striber, som tegner 
sig over den mørkere grå grmid af den netop undersøgte gneis- 
granit, træder klorit (og tildels muskovit) ind istedetfor horn- 
blende og biotit. 

Epidoten, som tildels allerede malu^oskopisk kunde iagttages, 
var den på sprækkerne forekommende brunlige. 

Brunlig epidot. Lunk holm en,. De omtalte sprækker er 



128 

fyldte af siiiåskjællet klorit, kvarts, krystaller af brunlig epidot, 
der kan opnå en størrelse af 4 cm., samt <af rød titanit. Den 
brunlige epidot er udviklet i langstrakte søiler efter den horizon- 
tale biakse; endeflader kunde ikke fremfinde«. Til bestemmelse 
af dette mineral har professor Kjerulf foretaget nogle optiske 
undersøgelser. 

Mellem korsvise nikolier udslukker mineralet lige i forhold til 
længderetningen af krystallerne. Et præparat forfærdiget lodret mod 
længderetningen viste sig at tilhøre ej)idotens symmetriplan, idet drt 
var omgrænset af konturer, som svai-er til M og T (gjennemgang 
parallel med førstnævnte) og at slukke ud i retninger, som dan- 
ner vinkler på 28^^ og 62® i forhold til M-linjen. I convergent 
polariseret lys erholdtes intet billede. Derimod tik man i et præ- 
parat parallelt T et billede af en akse. Pleochroismen er tydelig!: 
for stråler svingende parallelt med elastietetsaksen c er farven 
violet, b mere intensiv violet, a gul. 

Grå gneis, Brénna, består fornemlig af kvarts og 
feldspat, sidstnævnte for en stor del med tvillingstribning, en 
grønlig biotit og klorit (?), epidot, en sort jerner ts. 

Grå gneis. Kirkeby. Meraker; ligner foregående. 

Kvartsferende epidotsten. Brenna. Meraker. Bergarten; 
der forekommer i grå gneis, består af uregelmæssig om hver- 
andre liggende epidotkom, der tildels mellem sig efterlader rum 
fyldte med kvaiis. 

Granophyr. Sten i konglomerat. Hummelviken. 
Allerede med blotte øine ser man af præparatet, at foreliggende.' 
bergart består af en forholdsvis lidet gjennemsigtig grundmasse 
og af deri liggende, gjennemsigtige legemer. Grundmassen er 
for største delen en meget finkornet, aggregatpolariserende sub- 
stans, vel mest feldspat opfyldt med små, lyse, svagt grønlige 
glimmerblade. Tildels forekommer dog også som tilhørende grund- 
massen nogle feldspatindivider, som er adskillig større end de 
andre. I grundraassen ligger endvidere indstrøet små individer 
af lys, næsten vandklar epidot, kj endelig på sin stærke lysbryd- 
ning, sine conturer, sine gjennemgangs- og udslukningsretninger. 

De allerede makroskopisk i bergarten fremtrædende legemer 



129 

er dela iiggregater af fe Ids pat, undertiden med tvillingstribning, 
del:j kvarts. Sidstnævnte udmærker sig ved sine uregelmæssigt 
formede blærerum med libeller, som undertiden er i frivillig 
bevægelse. 

Epidotfarende, uforandret diorit. Kirkeby. Meraker. 

Denne bergart bestftr omtrentlig halvt af liornblende, sammen 
med hvilken der optræder noget lys grønlig glimmer eller klorit 
og flekvis her og der et brunligt mineral, som jeg antager er 
diallag. Hornblendeindividerne er som også de andre be- 
standdele hos denne og de følgende dioriter i reg(?len uregelmæs- 
sig konturerede; kun undtagelsesvis ser man i snit lodret mod 
homblendens hovedalcse en omgrensning af søllen og de to fla- 
depar. 

Bergarten indeholder endvidere feldspat, otte med tydelig 
tvillingstribning. En næsten vandklar ep i dot, undertiden med 
den i indledningen omtalte tvillingdannelse, optræder i rigelig 
mængde i feldspaten, ja fortrænger den undertiden næsten aldeles. 
Accessorisk forekommer uregelmæssige pletter af mørkegul rutil, 
omgivne af titanit på samme måde, som titanit så ofte omgiver 
titan jern. 

Epidotferende diorit. Kirkeby. Meraker. Ligner fore- 
gående men indeholder ikke diallag og ingen rutilkjærner i 
titaniten. Feldspaten er mere tilbagetrædende og viste ingen- 
steds tvillingstribning. 

Epidotførende, forandret dorit. Kirkeby. Meraker. 

Denne lyse bergart, som begrenser de af professor Kjerulf om- 
talte årer i den foran beskrevne „uforandrede diorit", ligner 
denne, men indeholder en smule mindre hornblende ; dette mine- 
ral er påfaldende lyst, pleochorismen er ubetydelig; c er svagt 
grøn, b er svagt gul, a er sågodt som farveløs, medens aksefar-^ 
verne hos den uforandrede bergart var blåliggrøn, gulgrøn og 
gul. Diallag såes ikke; rutilkjememe i titaniten var her små; 
den farveløse epidot viste flere steder særdeles smuk tvillingsam- 
mensætning. 

Diorit. Meraker, vest for stationen. Hovedbestand- 
delen er hornblende i individer, som er omkring Vs mm 



I 



130 

lange og forholdsvis temmelig tykke; på randene, fornemlig i ho- 
vedaksens forlængelse, opløses de i &må nålefonnede søiler, hvilke 
også bemærkes ellers liggende i bergartens anden hovedbestand- 
del, plagioklas. Homblendens pleochroisme er tydelig; c er 
blåliggrøn, b er gulgrøn og a gul med et stik i det grønlige. 
Accessorisk bemærkes svagtfai'vet epidot, Hekker af lys brunlig, 
aggregatpolariserende titanit, ofte med små kjerner af en sort 
jernerts, lidt biotit. 

Porfyrafltlg diorit. Merakei*, vest for stationen. Ma- 
kroskopisk ser man en tinkome^ mørk grønlig bergart, hvori er 
udskilt lyse flekker, som man formoder er feldspat. Under mi- 
kroskop ser man, at hovedma.sson er en blanding temmelig lig 
foregående bergart, og at de hvide flekker er epidotiseret plagioklas^ 
hvilket sidste mineral så godt som fuldstændig er trådt tilbage 
for et svagtfarvet aggregat af epidot. 

Den makroskopisk synlige parallelstruktur træder frem i 
hornblendeindividernes anordning hos et af de undersøgte pi^æ- 
parater, forfærdiget lodret mod nævnte struktur. 

Accessorisk forekommer foruden titanit lidt svovlkis. 

Diorit. Kirkeby, Leret, Mer a ker. Foreløbig af pro- 
fessor Kjerulf kaldet „hårdai't". Denne bergart er en typisk 
diorit, hvis hornblende er forholdsvis mørkt farvet og viser sig 
stærkt pleochioritisk, forresten med de sædvanlige fanger: gult, 
gulgrønt og blåliggrønt. 

Accessorisk forekommer svovlkis, kvarts, lidt epidot, apatit. 

Epidotførende diorit. Kirkeby, Leret, Mer ak er. Også 
foreløbig af professor Kjerulf benævnt „hårdaii:**. Hornblen- 
den er hos denne bergart blegere <»g mindre livlig pleochroitisk 
end hos foregående. Plagioklas en er næsten aldeles trådt 
tilbage for svagtfai'vet epidot, som tildels iagttages med den i 
indledningen omtalt^^ karakteristiske tviJlingdannelse. Accessorisk, 
om end temmelig rigehg, forekommer klorit eller en grønlig glim- 
mer. En del aggregatpolariserende titanit bemærkes. 

Biotitførende diorit. Lev an g er. Skån æs, (Blad Levanger) 
Mørk gang. Hovedbestanddelene er plagioklas og horn- 
blende. Accessorisk optræder biotit sammenvokset med et 



181 

kloritagtigt mineral, epidot, titanit, svovlkis, apatit; sidstnævnte 
forokommer temmelig rigelig og i forholdsvis store krystaller. 

Epidotferende diorit. Levangor, SkAnes. Bergarten, 
der af Kjerulf foreløbig er opført som saussuritgabbro, består af 
bleggi'on, tildels brunflekket hornblende og p 1 a g i o k 1 a s, 
hvilken imdertiden næsten aldeles træder tilbage for den rigeligt 
i den optrædende epidot. Accessorisk optræder glimmer, dels 
biotit, dels en lys grønlig varietet, samt flekkevis i forholdsvis 
store partier et brunlig gi'åt, lidet gjennemsigtigt, endog for mi- 
kroskopet mikrokrystallinsk mineral, som trvnnodes at være titanit. 
Epidoten forekommer dels i småsøiler, dels i forholdsvis større, 
ikke udpræget lange individer. 

Biotit- og epidotførende diorit. Aarlivold chausse. 

G a n g. Denne bergart beståi* af p 1 a g i o k 1 a s, mere eller mindre 
rigelig opfyldt af epidot, og af bleggrøn horn bien de. Tem- 
melig rigelig er tilstede bi o tit sammenvokset med et grøn- 
ligt glimmerlignende mineral, endvidere et brunt, yderlig mi- 
krokrystallinsk mineral, som Jeg liar antaget for titanit. 

Epidoten forekommer i små, gulagtige søiler, som i regelen 
er opsprukno på tvers. De således afdelte stykker er undertiden 
en liden smule forskjøvne i forhold til hverandre, tildels således, 
at den samlede søile synes krummet. 

Blotit- og epidotferende diorit. øs t T o rn o d al, Mer a ke r. 
Denne bergart ligner foregående, men har epidoten for største 
delen udviklet i større og ofte rundagtige individer, undertiden 
med den så karaktrristiske tvillingdannelse. 

Epidotferende diorit. To modal. Hovedbestanddelen i 
denne bergart er plagioklas, hvori de øvrige bestanddele fore- 
kommer indstrøede som i en deig. Disse er lys hornblende, som 
forekommer i noget større individer, men ikke er rigelig tilstede, 
en grønlig glimmer eller kl o rit og epidot. Epidoten er 
meget svagt brunlig fainret eller har, i mindre individer, et skjær 
af lyst grønliggult; den er ikke pleochroitisk. Individerne er 
dels ganske små, dels noget større. Disse sidste fremviser under- 
tiden en tvillingdannelse; der gjør bestemmelsen som epidot sik- 



132 

ker, uagtPt minpnilet, som sagt, ingen pleoclimiame \'isP!r. Hos- 
stående figur illustrerer, livorleiles nogle af dissp tvillinger tegner 
sig 70 gange forstorrede. I lieldige snit fflr man se 2 g)Piineni- 




TOanlt, lUKliniliETli 
picTdoiDnrr ellrr 

gnnge (efter liasia) skjæi-e livernndre under en vinkel af om- 
kring 120", Tvillingerne viser inellein korsvist stillede nikoller 
stærke polnri.-'ntionsfarvpr uden nogen t^'illingdeling og slukker 
ved en loselig betragtning ud parallelt længdeudstnekn ingen. 
Herved er dog nt mærko følgende: idet man under omdrei- 
ningeii kommer nter udslukningen, fAr man ganske ufonnodet 
øie på en langs gående tvillingsøm, hvorved de fonnodede enkle 
individer deles i to halvdele, i hvilke udshikningsretningeme 
afviger et par grader fra hverandre. De to gjennemgangsret- 
ninger viser sig at tilhøre hver sit tvillingindivid. Disse forhold 
stemmer ganske overons med opidotcns krjstnllogra fiske beskaf- 
l'enlied : den har en meget fuldkommen gjennemgang efter liasis, 
den sædvanligste tvillingdannelse er med orthopinaeoidi't aom tvil- 
lingflade; <Ien negative bissectrix fakler noget nær sammen med 
den krystal I ogra fiske hovedakse, medens aksen for den mindste 
ela.stii'itet står omtrentlig lodret med orthopinafoidet. 

En yderligere bekræftelse på, at det foreli^;ende mineral var 
epidot, fandt jeg i den følgende bergart, idet jeg her iagttog den 
samme tvillingdannelse hos et mineral, som også efter sin habitus 
forresten nærmede sig almindelig epidnt, navnlig var tydelig 
pleochroitisk. 

Accessorisk forekommer i bergarten titanit, dels ienkelte, 
små individer, dels i større brunlige flekker. Disse er de samme, 
der, som før berørt, ofte indeliohler en kjærne af sort jeruerts. 



133 

De er aggregatpolariserende og fremviser i foreliggende tilfælde 
en smuk veksling af lysere og mørkere striber, der minder om 
titanjernetij måde at optræde på og forøger sandsynligheden af, 
at titaniten her er en psevdomorf dannelse efter titanjern. Jeg 
har ovenfor ved siden af epidottvillingeme tegnet en sådan titanit- 
flek 25 gange forstøn'et. Det kan i denne forbindelse være værd 
at erindre, at makroskopiske titanjemkry staller (for et meget 
stort specimen, jeg har liavt leilighed at se, var ikke lokaliteten 
sikker; sandsynligvis Kragerøs apatitgange) undertiden viser sig 
at være psevdomorfoserede til titanit. 

Epidotførende diorit, Knold kobberskjærp, Meraker, 
består af plagiokla« og stærk dichroitisk hornblende, som dels 
optræder i forholdsvis store individer, dels i mindre, uregelmæssig 
omgrensede partier, hvilke sammen meden grønlig glimmer eller 
klorit forurener feldspaten. Temmelig rigelig, om end underord- 
net i forhold til de øvrige bestanddele, forekommer den nys be- 
skrevne, tydelig pleochroitiske epidot: endelig sees flekker af 
aggregatpolariserende titanit. 

Epidotførende diorit. Itøshaug. Denne 

bergaii: består af plagioklas (et og andet 
sted opfyldt af yrsmå sorte punkter og staver 
som feldspaten i adskillige gabbroer, desuden 
indeholdende små muskovittavler) samt tem- 
Tversnit lodret mod den mel ig stærktfai'vet 11 O r u b 1 e n d e og epidot. 

hnriznntalp akse irjon- < » t i* \ i ^ i 

nem en epidot-krystai. Accessorisk lorekommer kvai-ts og en mørk 
Den punkterede linje jemerts. Epidotcu kau lier ikke med bestem t- 

bcteffner tvillingsøm- 

men. M^o p. hed siges at optræde som erstatning for feld- 
spat eller som en forurensning af denne; den forekommer nemlig 
mere selvstændig i forholdsvis store, svagt farvede individer^ 
Herved er dog at mærke, at den omgivende plagioklas ofte i 
lapper trænger ind i den og desuden forekommer i isolerede 
partier inde i dem. Man får tversnit, som minder om lig. So p^ 
81 i Zirkels : „Mikr. Beschaftenheit der Mineralien und Gesteine. 
Lpz, 1873". Denne indtrængende feldspat er i regelen orienteret 
som den omgivende. En lignende sammenvoksning iagttages også 
for homblendens og plagioklasens vedkommende. 




134 

Diorit. Hitter Pil. Bergarten bastår først af pi agio kl as, 
som mellem korsvise nikoller viser udmærket tvillingstribning. Mi- 
neralet indeholder tildels fine, sorte, i forskjellige retninger liggende^ 
Hnjeformede legemer. Fremdeles indeholder bergarten frevle- 
formet hornblende ansamlet i større partier; inden hvert 
af disse er trevlerne nogenlunde parallelle. Disse partier er 
måske omvandlede individer af hornblende eller augit. Epidot. 
et kloritlignende mineral og en sort jerneiis er bemærket. B^rg- 
arten viser parallelstruktur såvel ved homblendepartierne.s som 
feldspatindividernes anordning. 

Diorit, nitteren, ligner foregående; men indeholder til- 
lige magnesiagl immer. I hornblenden forekommer små, sorte, stav- 
formede korn af jernei^is, livilke minder om dem, der så hyppigt 
observeres i diallag. Måske er homblenden, som mellem kryd- 
sende nikoller viser en paralleltrevlet struktur, fremgået af dette 
mineral. Linjeformede legemer i feldspaten er meget rigelig til- 
stede. Accessorisk forekommer apatit. 

Kvartsførende diorit. Hitteren. Bergarten består af 
p 1 ag i o k 1 a s og h o r n b 1 e n d e i temmelig store individer. Hom- 
blenden viser undertiden tversnit med gode gjennemgange og 
omgrensning af søile og to fladepar. Desuden indeholder den 
niagnesiaglimmer og kvarts. Accessorisk forekommer en mørk 
jernert.^, apatit og et gult mineral (måske titanit?). 

Augit- og l(Vartsførende diorit, Hitteren, ligner noget 
foregående, men hornblendeindividerne indeholder gjenie i det 
indre en lys, grøn, lidet pleochroitisk augit, hvis hovedakse er 
parallelt med hornblendens. Endvidere forekommer tildels et 
lidet gjennemsigtigt, pleochroitisk, ti'evlet legeme, som jeg ikke 
nøiere har kunnet bestemme. Det ovenfor omtalte, gule mineral 
forekom ikke i denne bergart. 

Kvartsrig diorit (eller hornblendegranit), Hitteren. 
Bergarten be.står af 1) fe Id spat, tildels klar (i dette tilfælde 
oftest med smuk tvillingstribning), dels opfyldt af en fremmed 
substans, 8and8ynlig^^s et filt af fine muskovitskjæl, 2) kvarts, 
der er opfyldt af blærer. Disse udmærker sig ved sin størrelse 
for at være i en kvarts, der optræder som bestanddel af en berg- 



\ 



1S6 

art. Dfi rundagtige blærer kan opnå en størrelse af O^oq mm.^ 
de langagtige endnu mere. Foruden hulrum med vfedske er der 
andre; som er tomme. 3). Horn bl ende. Accessorisk sees det 
i foregaaende bergart omtalte trevlede mineral, en sort jernerts 
og apatit. 

Griiise mellem diorit og gneis. Kirkeby. I den ene 

ende af præparatet har man en finkornet, kvartsrig homblende- 
gneis, i den anden en finkomet blanding af feldspat, hos hvilken 
jeg ikke kunde opdage tvillingstribning, og hornblende. Jernerta- 
kom er fordelte i hele præparatet. 

Homblendeferende gabbro. Røshaug. l)PlagiokUs 

opfyldt af tilrige, yri5niå, skorte punkter og stave samt af muskovit* 
tavler. 2) Gråli^røn di al lag, der mod randene gftr over i 
hornblende, hvilken også optræder som individer uden diallag i 
midten. Accessorisk forekommer en sort jernorts desuden i feld- 
spaten nogle små epidotsøiler. 

„Såkildet saiiseuritgabbro" Gluggen, Sælbu. Man har 

en finkomet grundmasse: et aggregat af feldspat (kun ganske und- 
tagelsesvis med tvillingstribning) og kvarts. Heri optræder klorit 
og farveløs epidot, sidstnævnte tildels i større hobe. Et og 
andet sted sees lidt brun titanit. Grundmassen indeholder en 
hel del smaa skjæl af lys glimmer (eller talk?). 

Kvartsen omslutter vædskefyldte hulnim med dansende 
libeller. 

„Sftkaldot oauaturitgabbro^ Gluggen, Selbu. Denne 
bergart er temmelig forskjellig fra foregående. Den består for 
en væsentlig del af lys, bl^ homblende. Ved siden heraf op- 
træder feldspat (tydelig tvillingstribning er ikke seet) og epidot. 
Talrige, indspriNigtey brunlige småkom og nogle større flekker 
formodes at være titanit. 

SraOttlit, Kirkeby^Leret^Meraker, består af feldspat, 
tildels med tviUingstribmng, og kvarts. Feldspaten er tildels op^ 
fyldt af klare, gulagtige mikrolith^, som man kunde gjætte på 
var epidot. I kvartsen sees hulmm med dansende libeller. Hist 
og her ligger indstrøede små pletter af klorit^ epidotkom og 
1u^^ 



' 



136 

Hornblendegranulit, Kirkeby, Leret, Meraker. Denne 
bergart er en finkornet blanding af feldspat (undtagekesvis med 
tvillingstribning) og kvarts. Heri ligger indstrøet grøn homblende 
i sølleformede individer; disse har lappede konturer og er gjen- 
nemhuUede af bergartens øvrige bestanddele. Præparatet gjen- 
nemsættes af et par tynde kalkspatårer. Accessorisk forekommer 
svovlkis og lidt af en sortjemerts; i et præparat desuden granat. 
Hombiendegranulit. Meraker, Linien no. 3. (Etiket- 
teret: mørke mellemlag i dioriten). Denne bergart består af 
feldspat, for en stor del med tvillingstribning, kvarts og små 
hornblende søiler. Accessorisk forekommer en del epidot, 
en sort, ugjennemsigtig jernerts og endelte småkorn, som i gjen- 
nemfaldende lys viser en brunlig farve, medens uifin i reflekteret 
lys ser fremblinkende stålgrå krystalflader. Dette mineral skulde 
jeg være tilbøielig at tyde som jemglans. 

Epidotførende hombiendegranulit. (Tidligere holdt for blå- 
kvarts). Meraker pres tegård. Bergarten består af en småkor- 
net blanding af kvarts og feldspat, sidstnævnte tildels med tvilling- 
stribning og undertiden forekommende i større, porfyrisk udskilte 
individer. I denne blanding ligger indsti^øet søiler af grøn horn- 
blende, i regelen uregelmæssigt begrensede for enderne, og kom 
af epidot, desuden en sort jernerts. I præparat forfærdiget lodret 
mod lagningen fik man se hornlilendesøilerne nogenledes paral- 
lelt anordnede. 

Blaakvarts. Mellem Kråkstadå og station Meraker. Tab. 
I fig. 2. Bergarten består af indtil 1 mm store kvartskom, hvilke 
som oftest har nogenledes de samme dimensioner i forskjel- 
lige retninger. Kornene ligger i regelen tæt indtil hverandre 
uden noget adskillende bindemiddel og begrænses mod hverandre 
af rette' eller undertiden også noget bugtede linjer. Stribevis an- 
ordnede, dels isolerede, dels samlede til større partier, forekommer 
magnetjernkrystaller, hvis triangulære oktæderflader kan sees 
fremblinkende i paafaldende lys. Magnetjemstribeme holder sig 
på grændselinjeme mellem kvartskomene ; isolerede kom sees 
dog også liggende inde i dem. Sammen med magnetjemet fore- 
kommer noget svovlkis. Et og andet sted sees lidt carbonspat 



\ 



137 

som bindemiddel mellem kvartskornene. Enkelte korn af epidot 
og biotit er bemærkede. 

Blåkvarts. Bakke brud i øst for Tro nd hjem. Denne 
bergart, hvoraf tab. I fig. I giver et billede, har en meget 
påfaldende struktur. Den består foniemlig af lan«;agtio;o kvarts- 
korn med uregelmæssig lappede og tandede omrids. Mellem 
korsvise nikoller viser farven sig ofte nuanceret fra den ene 
side af et individ over mod den anden. Ved dreining af præ- 
paratet slukker ikke sådanne individer med en gang ud over det 
hele ; men en sort skygge sees at vandre henover dem. Kornene 
viser en antydning til at have sin længdeudstrækning i en be- 
stemt retning; den omtalte vandrende skygge pr oftest parallel 
denne; en liel del undtagelser sees dog. De storo kvai*tskorn 
sammenfattes af en gnindmasse af små kvartskorn undertiden 
med noget carbonspat. Magnet j em, der i paafiddendo lys under- 
tiden viser smukke octaedorflader, forekommer indsprængt. Man 
får indtryk af en ved tryk breccieagtig opknust kvartsit, hvis 
kvartskorns optiske forhold tildels er blevne påvirkede af presset. 
Til sammenligning med de to be^skrevne blåkvartser har jeg 
undersøgt nogle andre, hvoraf univei«sitetets mineral kabinet besid- 
der præparater, forfæi'digede i 1871 af dnværendo amanuensis, 
nu grubebestyrer, Th. La^en. 

Blåkvarts. Jon s vand ved Trondhjom. Blad: „Trond- 
hjein". Bergarten lignede den fra Meraker beskrevne. Kvarts- 
kornene havde imidlertid nogot mere tandede olier lappnde konturer. 
Magnetjernet forekom her i inhidre krystalkorn; det syntes at 
være epigenetisk, såsom det forekom ikke alone på grensen, hvor 
forskjellige kvartskorn stødte til hverandre, men også inde i kvarts- 
individeiTie. Undertiden såes et sådant at være g jennemsat af en 
sammenhængende stribe magnetitkom. 

Blåkvarts. Ustemyr ved Heimdal en nær Trond- 
hjem. Kvaiisen er hos denne bergart dels opfyhlt med større 
jerneiiskom, som ved sin oktaederform viser sig at være 
magnetjem, dels med jernglans. Sidstnævnte optræder såvel i 
ganske små, rødt gjennemsklnnende, ofte sekssidige tavler som 
i noget større, kun gjennemsklnnende korn. Jernert«eme forekom* 



138 

mer ofte indesluttede til alle sider i kvartsindivideme og er rime- 
ligvis epigenetiske bestanddele af bei^arten. 

Blåkvarts Hundvågø ved Stavanger. Denne bei^rt 
ligner, hvad kvartskomenes udseende angår, den fra Meraker: 
men individeren er meget mindre. En sort substans optræder: 
men tydelig magnetjern blev ikke bemærket. Et underordnet 
optrædende, vandklart, forholdsvis stærkt lysbrydende legeme lod 
sig ikke bestemme. Ved stærk forstørrelse bemærkedes små 
rutilnåle, tildels i de karakteristiske knæformede tvillinger. 

Blåkvarts. Langebjerg, Søndre Aurdal, Valders. 
Cnf. Gæa novegica. Pag. 387 og 389. Bergarten ligner den fra 
Bakke brud, dog er de større kvartskom langt mindre lappede, 
og er finkornet kvarts meget sparsommere tilstede. En sort, 
ugjennemsigtig substans findes ansamlet i uregelmæssige striber, 
som fornemlig bugter sig paa grensen mellem kvartskomene, hvis 
konturer derved fremhæves. Kom, der kan bestemmes som 
magnetjern, har jeg ikke seet. Intet af bergartens pulver var 
magnetisk. Kvartsen indeliolder en utallighed af vædskeinde- 
slutninger, tildels med libeller i frivillig bevægelse. I ingen af 
de øvi'ige blåkvartser er der bemærket vædskeindeslutninger. 

Kvartsit Hyllaraasen i Engerdalen. L. Meinich. 
Nyt Mag. for Naturv. XXVI. Pag. 14, 15—31. Profil IH. 
llaandstykke indsamlet af Meinich. Bergarten består at små- 
korn, overveiende kvarts, men indimellem også med en del feld- 
spatkom undertiden med tvillingstribning. Kornene er i det hele 
taget afrundede; mellem korsvise nikolier ser man dog, at de 
viser en del indbugtningor, lignende dem, der er beskrevne fra 
blåkvartsen ved Bakke, men ikke så dybt indtrængende »om 
disse. Tildels er der også en meget finkomet masse som udfyld- 
ning mellem de større kom. At mærke er de allerede i indled- 
ningen til denne afhandling omtalte fine bånd af hulrum, dels 
tomme, dels fyldte med væske, som indeholder dansende libelle. 
Disse bånd er temmelig retlinjede og gjennemtrækker, som før 
omtalt, i forskjellige retninger bei^arten sættende igjennem for- 
skjellige kom, såvidtjeg har kunnet se uden forskjel såvel kvarts 
aom feldspatkom. 



\ 



139 

SpHjltrig kvartylt. Flint^kjæret i Engerdalen. Cnf. 
L. Meinich 1. c. HåncUtykke indsamlet af Meinich. Bergarten 
består af kvarts- og feldspatkom, sidstnævnte tildels med tvil- 
lingstribning. Betragtet mellem korsvis stillede nikoUer har berg- 
arten udseende af en miniaturbreccie; idet den viser sig sammen- 
sat af noget større kantede og opsprukne korn, som ligger i en 
meget finkomet grundmasse. En pletvis forekommende sort sub- 
stans skulde jeg nærmest holde for en kulagtig substans. 

iiGlillliner$AIMisten". Gilså vol.a. Bergarten består af 
en meget finkomet grundmaase; der fremviser to bestanddele, en 
svagt grønlig glimmer og et v^ndklart mineral, kvarts eller feld- 
spat. Porfyrisk ind^prængt ligger større lappede individer af 
brunlig biotit. I et præparat forfærdiget, parallelt skifrigheden 
viste bestanddelene i grundmåssen mere eller mindre rundagtige 
konturer. I et andet lodret mod skifrigheden var de så godt 
som allesammen udstrakte i skifri^hedens retning. De små 
grundmassens glimmerlan^eller viste sig her i regelen overskårnp 
påtvers og liggende med sin bedste gjennemgang i skifrighedens 
retning. De indsprængte biotitindividei-s stilling synes derimod 
at være temmelig uafhængig af skifrigheden. 

Accessorisk instrøet såvel i grundmassen som i den udskilte 
biotit forekommer isolerede og til tvillinger sammenvoksede ru- 
tilnåle ; i grundmassen bemærkes endvidere nogle korn, som synes 
at være carbonspat. 

„Glimmersandsten'*. Sk ur dal så. Denne bergart beståi* 
af kvarts, feldspat, tildels med tvillingstribning, lys glimmer 
samt en grøn glimmer eller klorit. Allerede makroskopisk syn- 
lige er en del porfyrisk indsprængte biotitindivider. Accessorisk 
optræder kalkspat og en sort jemerts. 

„Glimmersandsten^'. Skurdalsporten. Den ligner fore- 
gående, men indeholder i det foreliggende præparat ikke porfyrisk 
udskilt biotit. Accessorisk optræder her en hel del meget små 
og nogle støn'e rutilnåle tildels i knæformede tvillinger. Ved 
slemning paaviste professor Kjerulf forekomsten af mikroskopiske 
turmalinsøiler; ved eftersøgning bemærkedes også ét par sådanne 
i et slebet præparat. 



140 

Sandsten, Hemre, ligner foregaaende men indeholder ingen 
større biotitindivider. Titanit er ikke bemærket, derimod mange, 
tildels noget større, tildel« yrsmå rutilnaale grupperede sammen 
på den for de såkaldte „Thonschiefernadelclien" beskrevne maade. 
Accessorisk forekommer svovlkis. Bergarten har en udpræget 
parallelstmktur. 

„Grøn skifer", Evjebakkenbmd, Meraker, er selv under 
mikroskopet temmelig finkornet og består af tre bestanddele: 
1) Et klart mineral, efter al sandsynlighed feldspat; i et til- 
fælde i^r tvillingstribning seet. 2) Hornblende med noget af en 
grønlig glimmer eller klorit. 3) Epidot. 

„Forandret lersandsten'', samme lokalitet som fore- 
gående, er en varietet af denne med lidt større mineralindi- 
vider. Feldspateu er her ofte tydelig tvilUngstribet. Kvarts 
kunde ikke påvises. 

For at illustrere udseendet af de metamorfoserede sedimen- 
tære bergarter fra disse egne, har jeg på tab. II meddelt to 
tegninger, hvoraf den føi*ste forestiller denne og den anden føl- 
gende bergart. 

,9Nålesandsten". Hem re. Tab. II. tig. 2. Bergarten be- 
står i(9t det førate af noget større kvartskorn og en del feldspat- 
kom, sidstnævnte tildels med tvillingstribning. Kvai-tskornene er 
af forskjellig form, men i det hele noget afrundede ; -de indelu>l- 
der væskefyldte blærerum med libeller, som tildels er i frivillig 
bevægelse. Dernæst indeholder bergarten en grundmasse, som 
består af kalkspat, mest i temmelig store individer, små kvarts- 
og feldspatkom, horablende og klorit. Hist og her see« større 
flekker af biotit, ligeså større hornblendenaale, hvilke sidste har 
givet bergarten sit navn. Et i stærkt lysbrydende korn fure- 
kommende mineral har jeg bestemt som titanit. 



/ 



ItlftkTftrte. Bikke brud I 

n*giietJani; dal ■kikflcnds i 

itTST kT«l(In<llTideni« ii 



FIg. >■ BUkTMta. H ■ 1 



Ig. I. „VorandTOt ZjerMndilen', ETjelnkkuiibrud, MsrnkcT. 'f. 
»•I hWds «T [cIdipiil.iiiintlliIcbmclliiaikoriTiil ililloJi ulkullw frimbfJ« 
t*l|liiigrtr<liDliig ; D et epldot 1 rsiten, dol »kiiftcrcd«, er liurublendc. 



. „NuloaandsWn", Hem*. V kT «t et foibaldtila (tort imHi ktuia; ku 

•tiat; de imukoraeae, itnrki Irtbr^deade Isgemii er liUalt; det Bnt eln(tede ei 

umblsnda med klorit; ■unueu beined rorekammei nogel kfuti og feldapat. 

InicB il de »IvrrE kotableiidenule ilet 1 det itblldede ■jmifelli 



DIreUionens Aafsbefetnlni for 1882. 



Til 



Direktionen for det Kgl. norske Videnskabers »Selskab har 
horved den Ære at afgive underdanigst Beretning om Selskabets 
Virksomhed i 1882. 

Paa Deres Majestæts høie Fødselsdag, den 21de Januar, blev 
Selskabets aarlige Fest høitideligholdt i Kathedralskolens Festsal 
med et Foredrag af Bestyreren af Selskabets Mineralsamling Hr. 
Adjunkt Schulz, omhandlende „Træk af Nutidens Naturopfatning". 
Foredraget er aftrykt i Throndhjems Adresseavis No. 21 og 22 1882. 

I Generalforsamling den 13de Marts besluttedes ' til naturhi- 
btoriske Undei'sogel.ser anvendt: 

Deres Majestæts Bidrag til Selskabet Kr. 400.00 

og af Selskabets Kasse „ 200.00 

Kr. 600.00 
Desuden stilledes ved Beslutning af 7de Juni til Dis- 
position i det nævnte Øiemed et Beløb af . . . „ 100.00 

ialt Kr. '700.00 
Dette Beløb har som Stipendium været tildelt Hr. Konser- 
vator Storm og er af ham blevet anvendt til Undersøgelse af 
Throndhjems^ordens Fauna, især Dybvandsfauna , og Indsamling 
af lavere Sødyr. 

Om disse Undersøgelser indberetter Konservatoren, at de ere 
blevne fortsatte paa samme Maade, som i de foregaaende Aar. 



142 

Dog er der foruden ved Bundskrabe ogsaa anstillet nogle Under- 
søgelser med en Travl, konstrueret efter den paa Nordhavsexpe- 
ditionen benyttede. Den viste sig, efter Konservatorens Medde- 
lelse, særdeles skikket til Fangst af fritsvømmende Crustaceer og 
de i Dyndet levende Ophiurider; men disse Undersøgelser kunde 
ikke drives i nogen større Maalestok paa Grund af de dermed 
forbundne store Omkostninger. Konservatoren anstillede i den 
første Halvd^ af Sommeren sine Undersøgelser ved Rødberg, 
i den anden Halvdel ved Skarnsundet ved Inderøen. Som speciel 
Opgave havde han sat sig at undersøge Hydroideme, og erc 
Resultaterne af disse Undersøgelser detailleret afhandlede i Sel- 
skabets Aarsskrift for 1881. Foruden Hydroider nævner Kon- 
servatoren af andre Dyreformer, som indsamledes, blandt Mol- 
lusker adskillige og usædvanlig storø Expl. af den sjeldne To- 
rellia vestita og den arctiske Onchidiopm gladoMis samt Jfctt- 
robranchtis plnmulus, som forhen kun var inndet i faa £xpl. ved 
Landets Sydvestkyst, men isozn fandtes i Mængde i Oculineteme 
ved Rødberg. Af Echinodermer anføres den af Eons^rvator^i i 
Aarsskrifiet for 1880 som ny Art beskrev^ie Pentagonaster (Go- 
niaster) nidrositnsis, der fandtes ved Rødberg i 3 Expl., som alle 
stemme med Typeexemplaret, og af hvilke det ene har en Dia- 
meter af 200 mm., saaat den henhører til vore største Asteroider: 
som hørende til samme Klasse nævner han fremdele« et stort og 
fuldstændigt TStXi^X* 2ii Åsteronyx Lavem, siddende paa Pavonaria 
qvadrangulayis. Af Polyzoer anfører Konservatoren en ny Art 
af Slægten Triticella, der opnaar en betydeligere Størrelse end 
de to tidligere bekjendte Arter af denne Slægt hos os, og som 
stadig lindes i store Duske, fæstet ved Nakkehomet af den i 
Throndhjems^ orden meget hyppig forekommende Pasiphne tarda. 
Sluttelig nævner han af Anthozoer en sandsynligvis ny Art af 
Slægten Zoanthus, der fandtes paa Oculinerne i BeistadQbrden, 
og som udmærker sig ved sit snehvide og stærkt rynkede Coen- 
osarc, samt en mærkelig Ednardsia, der hgeledes synes at være 
en ny Art. Den forekommer efter Konservatorens Opgivende 
i tusindvis i Oculiner, idet den som Bopæl benytter alle de ud- 
døde .Pplyj ers fotUtcJte puller .i ^^oraUtpkken^ og Btra^y^er sig 



143 

ud og ind som disse, hvilke den ogsaa ligner, saå at det hele 
ser ud, som om KoraUtokken var beboet af Dyr af sin egen Art. 
I Oculinerne hai^ Konservatoren ogsaa fundet adskillige andre, 
navnlig smaa Former af Aktinier og Alcyonier, som han antager 
for ubekjendte, men angaaende hvilke han, naar de ere blevne 
nøiere undersøgte, haaber at kunne give nøiagtigere Oplysning. 

Til Reiser i arkæologisk Øiemed bevilgedes i ovennævnte 

Generalforsamling Kr. 200.00 

hvilket Beløb ved Beslutning af 7de Juni forhøiedes med „ 50.00 

ialt Kr. 250.00 
Beløbet er dels blevet anvendt af Hr. Adjunkt Lossius, der 
foretog en Reise gjennem søndre Helgelands Fogderi især i 
Trakterne langs Hovedleden, hvorom han har afgivet Indberet- 
ning, dels af Oldsagsamlingens Bestyrer til en Reise gjennem 
Aa^orden, Bjørnør, Namdalseidet og Klingen Sogn af Namsos^ 
samt gjennem Sparbuen. Han erhvervede paa denne Reise flere 
værdifulde Fund navnlig af Stenaldersager og supplerede de tid- 
ligere samlede Oplysninger om Fomlevninger i disse Egne. 

Bibliotheket har været aabent til Udlaan de 5 første Søgnedage 
i Ugen fra Kl. 12 — 2 samtidig med Læseværelset. Udlaansda- 
dagenes Antal har været 193, i hvilke der er skeet 887 Udlaan, 
indbefattende ca. 1450 Bind og Hefter. Laantagernes Antal har 
været 213. Til det herværende Athenæum har ligesom tidligere 
været udlaant endel Tidsskrifter til Udlæggelse i sammes Læse- 
værelse. Bibliotheket er i Aai'ets Løb forøget med 300 Værker, 
deri indbefattet Tidsskrifter og Fortsættelser. De enkelte Bind 
og Hefter udgjør 695. Tilvæksten har efter Fag været omtrent 
følgende: Theologi 11 Værker, 16 Bind, Lovkyndighed 4 — ^6, 
Medecin 6—22, Filosofi 5—5, Pædagogik 7—65, Mathematik 
18—39, Naturhistorie 51—82, Fysik og Kemi 12—25, Økonomi 
19 — 36, Sprogvidenskab 6 — 9, underholdende Læsning 9 — 37, hi- 
storiske Videnskaber 78 — 183, Literaturhistorie 10 — 50, lærde 
Selskabers Skrifter viS— 91, Skrifter af blandet Indhold 16—29. 
Af disse Skrifter er 88 indkomne ved Kjøb, Resten som Qave. 
Fortegnelse over Giverne er optaget i Aarets trykte Katalog« 



144 

Manuskript- og Diplomsamlingen har i Aarets Løb ikke modtaget 
nogen Forøgelse. 

(lldsagsamlingen har i 1882 ha^i; en Tilvækst af 218 Nr. 
(Katalognr. 2709 — 292(3), hvilket er adskilligt over den gjennem- 
snitlige Forøgelse i de senere Aar. Den fordeler sig saaledes 
paa de forskjellige Perioder. Paa Stenalderen kommer 24 Nr,, 
paa Broneealderen 1 Nr., paa ældre Jernalder oO Nr. i 20 Fund, 
paa yngre Jernalder 87 Nr. i (U Fund, fra den kristelige Mid- 
delalder er 22 Nr., fra Tiden efter Reformationen .^4 Nr. 

Blandt de indkomne Sager fra Stenalderen fremhæver Sam- 
lingens Bestyrer en Tilvækst af 9 Spyd- og Pilespidser og G en- 
eggede Knive af Skifer. Ved Udgangen af 1882 liavde Samlin- 
gen 48 Spidser og 19 Knive af Skifer ; i det hele har Selskabet 
nu en af de rigeste og smukkeste Samlinger af llindesmærker 
fra den arktiske Stenalder, som nogetsteds findes. Ogsaa i det 
sidste Aar ere de allerfleste Nummere under denne Gruppe ind- 
komne fra Kystbygderne, og hvad Samlingsbestyreren i sin Af- 
handling i Aarsskriftet for 1881 har udviklet om dette Forhold, 
er derved yderligere blevet bestyrket. Et her i Norge enestaa- 
ende Fund er en* Stenøkse, der fandtes paa Auraasen i Stjor- 
dalen, med endnu paasiddende Skaft af Træ. Desværre var 
Skaftet ødelagt, før Fundet kom til Samlingsbestyrerens Kund- 
skab. Fra Broneealderen er kun indkommen en Celt fra Scdv- 
nedalen. Af Fundene fra ældre Jernalder har Samlingsbestyre- 
ren i sin ovenciterede Afhandling nærmere omtalt de meget gamle 
og vigtige Fund fra Alvstad i Stjørdalen, som ere indkomne 
dels i 1881, dels i 1882. I det sidste Aar er fremdeles indkom- 
met et stort Fund fra Hole i Grytens Prestegjæld i Romsdalen, 
som hidrører fra Periodens senere Del, og som indeholder flere 
smukke og tildels sjeldne Former. Erhvervelsen af dette Fund 
ligesom af et mindre fra samme Tid fra Mjelva i Giyten og 
nogle yngre Jernalders Fund fra Romsdalen skylder Samlingen 
Hr. Kaptein R. Zieglers ivrige Virksomhed for at varetage »Sam- 
lingens Interesser i Romsdalens Fogderi. ^ raiddelalderske Sa- 
ger fremhæver Samlingsbestyreren forskjellige Dele af Aaleiis 
Stavekirke, der ere indkomne som Gave fra Herredsstyrelsen, og 



145 

en Samling af Helgenbilleder og kirkelige Prydelser fra Slettens 
nedrevne Kirke paa Frøien, ligeledes en Gave fra vedkommende 
Herredsstyrelse. Fortegnelse over Gaver til Samlingen er som 
sædvanfing bleven offentliggjort i flere Aviser her i Byen og i 
Nordre Throndhjems Amt. 

Om den Tilvækst, som den zoologiske Samling har mod- 
taget i det forløbne Aar, indberetter Konservatoren, at Sam- 
lingen af indenlandske Pattedyr bl. a. er forøget med et smukt 
Expl. af Havkobben (Haliehoerus grypua) fra Froøerne, skjæn- 
ket af Øernes Eier Hr. T. Borthen, samt en Albino-varietet 
af en Ræv (vulpes vulgaris.) Hvad angaar den omitholo- 
giske Samling, saa er denne nu vel for<synet med de fleste 
indenlandske Arter i deres væsentligste Dragtforandringer, hvorfor 
det ikke er ofte, at den erholder nogen Tilvækst af særegen In- 
teresse, og de i det sidste Aar erholdte Expl. have kun tjent til 
at erstatte ældre, mindre gode. Af nytilkomne Fiske nævner 
Konservatoren flere Expl. fra Throndhjems^orden af den sjeldne 
Onos septemtrionahs og et stort Expl. af Orthagoriscm nasits, 
som i Oktober blev fanget i Gulosen og skjænket Samlingen af 
Hr. Amtsskolebestyrer Dybdahl. Den zootomiske Afdeling er for- 
øget med 32 Nr. Af udenlandske Arter er præpareret flere end 
i de foregaaende Aar saavel af Pattedyr som Fugle, og et Antal 
af 20 udenlandske Fiske er erholdt fra Bergens Museum som 
Bytte mod en Del af de af Konservatoren indsamlede Doublet- 
exemplarer fra Throndhjems^orden. Paa samme Maade er fra 
Udlandet erholdt adskillige Koraller, der betydelig supplere den 
Samling af saadanne, som Selskabet eier fra ældre Tid. 

Selskabet Mineralsanding er i det forløbne Aar førøget ved 
Gaver fra 5 forskjellige Givere, blandt hvilke særlig mærkes Mr. 
S. Similier, Licencié des sciences. Angers, som har skjænket Sam- 
lingen en mindre Serie (20) Mineraler væsentlig fra franske Lo- 
kaliteter. 

Den i forrige Aarsberetuing omhandlede Gave fra H. I. 
Veibye er i Aarets Løb indlemmet i Selskabets Samling og del- 
vis ordnet og udstillet i Montrer, ligesom Samlingen af Fossiler 
er omordnet. Bergartssamlingen har hidtil maattet henligge i 



146 

Skuffer, da Montrer til dennes Opstilling endnu ikke har kunnet 
erhverves. 

Ovennævnte Samlinger have som sædvanlig staaet aabnefor 
Publikum 3 Timer ugl. og stadig havt et talrigt Besøg, især i 
Søndagstimeme. 

Mynt- og Medaillesamlingen er i 1882 forøget med 21 Me- 
dailler, 427 Mynter, 6 Jettons og 7 Pengesedler, ialt 461. Den 
hele Samling tæller nu omtrent 9300 Expl. Vaaren 1882 blev 
paa en Husmandsplads under Gaarden Sand i Verdalen ved Op- 
brydning af Ågerland fundet i Jorden 22 Sølvmynter fra Mid- 
delalderen, samtlige fra 10de og Begyndelsen af Ilte Aariiun- 
drede. Af disse vare 6 angelsaksiske (af Kong Æthelred IT), 1 
irsk, 14 tydske og 1 kufisk. Fundet blev indløst for Myntsam- 
lingens Regning, og er en koii; Beskrivelse af samme ved Sam- 
lingens Bestyrer optaget i Aarsskriftet for 1881. Indkjøbt er 4 
Sølvmedailler, 30 Sølvmynter og 1 Pengeseddel. Ved Bytte mod 
11 Doubletter af mindre Mynter er erhvervet 1 Sølvmedaille og 
4 Sølvmynter, Resten er indkommet som Gave. Fra Finska 
Vetenskapssallskapet i Helsingfors har Samlingen modtaget 1 flxpl. 
i Bronce af en til Professor Nordenskjolds Ære pi*æget Medaille. 

Fortegnelse over de modtagne Gaver er som sædvanlig ved 
hvert Halvaars Udgang indrykket i et Par af Byens Aviser. Sam- 
lingen har i Regelen været aaben hvor Onsdag og jevnlig været 
godt besøgt.. 

Selskabets Aarsskrift for 1881 har følgende Indhold: 

1. Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna IV 
ved V. Storm. 

2. Oplysninger om Dialekter i Selbo og Guldalen ved Amnnd 
B. Larsen. 

3. Et lidet Myntfund fra G^aarden Sand i Verdalen ved M.Chn 
Carstens. 

4. Meddelelser om Oldsagsamlingens Virksomhed i 1881 at 
K. Rygh. 

5. Direktionens Aarabei'etning for 1881. 

Til Indtægt for det i forrige Aarsberetning omhandlede 
Fond af 1881 er af Selskabets Sekretær afholdt tvende literator- 



hfatoriske Fcnredrag over |,]Satim>p&t&mg og NatnrskildriDg i 
norsk Digtning.^ Sebkabets Virkemidler ere i det forløbne 
Aar yed Statens og Kommunens Liberalitet blevne ikke ubety- 
delig forøgede; thi foruden at man, som anført i fomge Aarsbe- 
retning; af ThrondhjemsKommunebestyrelse har erholdt et aarligt 
Bidrag af Bykassen, stort ELr. 2000^ béia er ogsaa efter Andra- 
gende ved Storthingets Beslutning af 8de Mai f. A., der er ble- 
ven be&let tagen tilfolge ved KgL Besolution af 20de Mai næst- 
efter, Statskassens Bidrag til Selskabet blevet forenet med en 
tilsvarende Sum, saa at dette nu ialt udgjør Kr. 6000 aarlig fra 
1ste Juli 1882 at regne. Ligesom man derved har seet sig 
istand til at forøge de til zoologiske og antikvariske Stipendier 
paa Budjgettet bevilgede Beløb, saa er det ogsaa blevet muligt 
at gj^inemføre en i længere Tid for nødvendig anseet Forkølelse 
af Gagerne for en Flerhed af Selskabets Funktionærer. Saaledes 
blev ved Beslutning i Generalforsamling den 29de September 
Lønningerne for eftemævnie af Selskabets Funktionærer fra Iste 
Jv^ 1882 fastsatte saaledes: 

For Sekretæren Kr. 500 aarlig. 

„ Oldsagsamlingens Bestyrer . . . „ 1200 — 
„ Den zoologiske Samlings Bestyrer „ 2000 — 
„ Mineralsamlingens Bestyrer . . „ 300 — 
Ligeledes besluttedes Mineralsamlingens Bestyrer, der tidli- 
gere havde været ulønnet, bevilget et Beløb af Kr. 400 for hans 
Arbeide ved Samlingen indtil 1ste Juli 1882. I ovennævnte Ge- 
neralforsamling gjorde Direktionen Selskabet bekjendt med, at 
Deres Majestæt har skjænket Selskabet trende Malerier, nemlig 
Portræter af Kongerne Carl Johan, Oscar I og Carl XV, hvilke 
ere ophængte i Kathedralskolens Festsal, ligesom at Deres Majestæt 
i Forening med Hs. Kgl. Høihed Kronprindsen og de Kgl. Arve- 
prindser samt Hs. Kgl. Høihed Storhertugen af Sachsen- Weimar- 
Eisenach den 25de Juli f. A. under Opholdet i Throndhjem havde 
beæret Selskabet med et Besøg og derunder beseet Selskabets 
Samlinger og Bibliothek. Hs. Kgl. Høihed Storhertugen, der i 
samme Generalforsamling optoges som Æresmedlem, har ved en 

U 



148 

egenhændig Skrivelse oversendt Selskabet som Oave den nyeste 
fuldstændige Udgave af Goethes og Schillers Værker. 

Ifølge Selskabets Statuter afholdtes i ovennævnte Generalior- 
samling Valg paa Præses^ Vicepræses og et Medlem af Direk- 
tionen istedetfor medundertegnede Rektor Petterson, hvis Funk- 
tionstid var udløben. Valget havde det Udfald, at de udtræ- 
dende gjenvalgtes. Af Direktionens Medlemmer er Vicepræses 
og Skoledirektør Bonnevie for Tiden fraværende som Medlemmer 
af det nu forsamlede Storthing, hvorfor denne Beretning medun- 
dertegnes af de i deres Sted indvalgte midlertidige Medlemmer 
af Direktionen Overlærer W. Carstens og Åpotheker I. Brun. 

Selskabets Formue ved Udgangen af 1882 udgjorde: 
Hammers Legat i Panteobligationer .... Kr. 75,138.00 

Paulsens Do. - Do. „ 17,809.00 

Do. Do. - Statsobligationer „ 7,420.00 

Aas's & Hustrues Legat i Panteobligationer . . „ 12,000.00 
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken . . „ 2,193.49 
Paulsens Do. Do. - Do. . . n 935.81 

Fondet af 1881 . „ 538.62 

Kr. 116,034.92 

Aarets Indtægter og Udgifter vare i det væsentlige følgende: 

Indtægt : 

Hs. Maj. Kongens Bidrag Kr. 400.00 

Statskassens Bidrag, ældre Bevilling .... „ 4,000.00 

Do. Do. for 2det Halvaar, ny Bevilling „ 1,000.00 

Throndhj ems Kommunes Bidrag for 2det Halvaar „ 1,000.00 

Do. Sparebanks Bidrag „ 1,888.00 

Kontingent af 172 Medlemmer „ 688.00 

Renter af Selskabets Obligationer „ 5,618.1HS 

Udbytte af den Hjelmstj.-Rosencroneske Stiftelse „ 1,512.10 

Forpagtningsafgift af Selskabets Tomt . . . „ 100.20 

Refunderet Told af Spiritus „ 310.39 

Diverse Indtægter „ 97.47 

Samlingernes Beholdninger tra 1881 .... ,, 47.88 

Kr. 16,663.00 



149 
Udgift: 

Lønninger Kr. 5,640.00 

Bibliotheket „ 1,480.15 

Den zoologiske Samling „ 1,613.49 

OldaagsamUngen „ 206.34 

Oldsagsamlingens Bibliothek ^ 74.67 

Mineralsamlingen „ 115.30 

Myntsamlingen f, 122.30 

Stipendier „ 950.00 

Renter tillagte Kapitalerne „ 1,450.18 

Afdrag og Renter „ 2,287.95 

Skatter og Grundafgifter „ 682.07 

Lys, Brænde og Renholdelse „ 473.63 

Arbeider ved Bygningen „ 302.63 

Anskaffelse af Inventarium „ 66.80 

Refusion efter Antegnelser „ 5.34 

Tilfældige Udgifter . „ 499.08 

Kr. 15,969.93 
Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion aflægger 
denne Beretning, beder det sig i Underdanighed bevaret i Deres 
Majestæts Bevaagenhed. 

Throndhjem i Direktionen for det Kongelige norske 
Videnskabers Selskab. Mai 1883. 



Essendrop. H. H. Petereen. K. Rygh. 

W. Caretena. Johan Brun. 



I. Richter. 



rol 



PLI 





^M 



h>arås 



dsi 




7aM 

I 



oJlr 



tcUion/ Ifell'. 



qraa^ Urskifér ) 
araøy sandsten/ \ ^^^^^' 









D[T KONGELIGE NORSKE 



flDENSKÅBERS SELSKABS 



8KRIFTEB 



1883 



THRONDHJEM 

INTERESSENTSKABETS BOQTRYKKEBI 

1884 



DET KONGELIGE NORSKE 



7IDENSKÅBEBS SELSKABS 



SKRIFTER 



1883 



THRONDHJEM 

IKTEBESSENTSKABBTS BOOTBYKKEBI 

1884 



^4 

NOV 12 1887 



i'i'BR abI 



IfU 



« 



Indhold: 

1. Bidrag til Kundskab om ThrondhjemsQordens 

Fauna V, ved V. Storm Pag. 1 

2. Meddelelser om Oldsagsamlingens Virksomhed i 

1883 af K. Rygh „49 

3. Indberetning om en i Sommeren 1882 foretagen 

arkæologisk Undersøgelsesreise i søndre Hel- 
gelands Fogderi af K. Lossius r 55 

4. Direktionens Aarsberetning for 1^83 .... n ^^ 

5. Fundats for Bergmester Jens Henrik Winsnæs 

og Hustru Elisabeth Marie født Bernhofts 

Legat til det kgl. norske Videnskabers Selskab „ 93 



^y 



Bidrag 

til 

Kundskab om ThrondhjemsQordens Fauna 

ved V. Storm. 
(Fortsat fra Selsk. Skrifter la^l). 



V. 
•m de i VJ*nlfii forekomne Makf. 

Kundskaben om Fiskenes Forekomst og Udbredelse ved vore 
Kyster er i senere Tider betydeligt udvidet, hovedsageligt ved 
CoUetts Forskninger, og de vigtigste Skrifter i denne Henseende 
ere hans „Norges Fiske" 1875 og „Meddelelser om Norges Fiske 
i Aarene 1875—78" 1879 (begge i Chr.a Vidsk. Selsk. Forh.), 
livilko tillige indeholde Beskrivelse af de nye Arter og Supple- 
menter til Beskrivelserne af de ældre samt Notitser til deres 
Historie. 

En Del af nedenstående Iagttagelser fra Throndlijems^or- 

den ere forhen anførte deri, og det vil heraf see^, at henved 30 

Arter for omkr. 10 Aar siden ikke vare kj endte ved denne 

Bredde og at Antallet af de i Fjorden forekomne udgjør noget 

over 100; men skjønt Artsantallet i en så indelukket Fjord må 

være temmelig begrændset, vil sandsynligvis endnu iiere findes, 

selv fraseet de tilfældige Besøgere; thi dels er der flere, som 

1 



forekomme både sydligere og nordligere uden endnu med Vis- 
lied at være bemærkede i Fjorden, dels have Undersøgelserne 
her særegne Vanskeligheder: Hvis man besøger Fisketorvene i 
Christiania og Bergen og flere andre Byer, finder man der en 
langt større Mængde af Aii;er end paa det throndhjemske, hvor 
udelukkende sees de almindelige Torskefiske og Flyndrer, Uer 
og Sild; mange andre ere Fiskerne her vante til at kaste over- 
bord som ubrugelige. Vil man have Exemplarer heraf, må man 
anspore Fiskerne til at forskaffe dem, og flere kunne således 
være undgået min Opmærksomhed. Næsten alle de Arter, der 
kun opnå en ringe Størrelse, har jeg fanget med Bundskrabe. 

Jeg har i Selsk. Skrifter (Bidr. til Kundsk. om Thrond- 
hjenisfjordens Fauna) efterhånden meddelt enkelte Fund af Fiske ; 
når nu horved gives en Oversigt over samtlige Arter, som 
ere forekomne i Fjorden, har jeg ment at burde ledsage den 
med Slægts- og Artscharakterer til Veiledning for dem, der måtte 
interessere sig for at bestemme fundne Fiske, så meget mere 
som vi for Tiden ikke besidde nogen norsk Håndbog i denne 
Retning; lidt udførligere liar jeg beskrevet enkelte Arter, der 
ikke ere optagne i de ældre Faunaer, som jeg har henvist til^ 
neml. Krøyer, Danmarks Fiske, 1846 — 53 og Nilsson, Skandi- 
navisk Fauna, IV, 1855, hvilke endnu ere de Værker, der give 
fuldstændigst Oplysning om de skandinaviske Fiskes ydre og 
indre Bygning, almindelige Udbredelse, Levemåde og Fang^ 
Nytte og Skade. Desuden er henvist iiV sådanne Afbildninger, 
som her paa Stedet forefindes. £fi;er de citerede Værker ere 
også for en Del Diagnoserne udkastede, når ikke tilstrækkeligt 
Materiale af egne Exemplarer havdes forhånden. 

Endelig må bemærkes, at på Grund af det nævnte praktiske 
Formål ere ikke de nyeste Systemer fulgte. 



3 



Nedenstående Forkortelser ere benyttede: 
(foraden de sædvanlige Forkortelser af Forfatternavne). 

CoU. N. F. — Collett, Norges Fiske. 

Medd. — sammes Meddelelser. 

1, 2, 3 (derefter) — Nummeret paa Arten i disse Skrifter. 

Nordh. Ex. — Den norske Nordhavsexpedition, Zoologi. Fiske 

af Robert CoUett. 
Fr. Ek. Sk. F. — Fries och Ekstrom, Skandinaviens Fiskar. 
G. Voy. Isl. — Gaimard, Voyage en Islande. 
Kr. D. F. — Krøyer, Danmarks Fiske. " 
Nilss. Sk. Fn. — Nilsson, Skandinavisk Fauna, D. IV. 
Malm, Gotheb. Fn. — Malm, Gotheborgs och Bohusians Fauna. 
Sundstr. Fn. — Sundstrom, Fauna ofver Sveriges Ryggradsdjur, 

1877. 
Bl. F. Dl. — Bloch, Naturgeschichte der Fische Deutschlands. 
Zool. dan. — Zoologia danica. 

— f. - — finne. 

%gf- — Rygfinne. 
Analf. — Analfinne o. s. v. 
Str. — Stråler (i Finnerne). 
L. — Længde. 
P. D. — Favnes Dyb. 



Iiddcling i Familier eg SIngter: 

(Arterne følge efter denne P'ortegnelse pag. 15 i samme Orden som 
Slægteroe med tilsvarende N ammer i ParentlicR). 

I- 

BeiiiiNlco (T^eleostei). 

Med benet Skelet og frie Gj eller, der sidde paa Gjelle- 
buer og dækkes af et Gjellelåg, som åbner sig med 1 
Gjellespalte. Halefinnen er, når den er tilstede, symnieti'isk, 
(undt. hos Størene, (C.) der stå på Overgangen til Bruskfiskene 
og har Skelettet delvis brusket; hos nogle andre er dette blødt.) 

A. 

Pigfinnede Fiske (Acanthopterygii). 

Med uleddede, udelte, pigformede Finnestråler, især i den 
forreste Del af Rygfinnen el. i 1ste Rygfinne (undt. hos nogle 
Slajgter i 4de, ote og (5te Familie). 

Fam. 1. Panserkindede (Cataphracti). 

Kinderne benklædte, ikke kjødfulde. Bugfinnerne bryststil- 
lede, undt. hos de 2 før.ste Slægter, hvor de sidde bag Bryst- 
finnerne. Ofte Torne eller Tænder paa Gjellelågene. Mundens 
Tænder danne fine, tætte Kårder. Legemet oftest trindt og af- 
smalnende (hos l.og 3 sammentrykt). 

a) Piggene i Rygfinnen frie; små Fiske: 

1. Ciasterosteu^j Hundesteil (Kr.). Mellem Bugfimierne et bagtil 
spidst Benskjold; Kroppen sammentrykt, Snuden kort, Øi- 
nene store. 

2. Spinafhiti, Tangsnare. Kroppen kantet og langstrakt. Snu- 
den rørformigt udtrukket; intet Bugskjold. 

b) Pigstrålerne forenede ved Hinde som hos de fleste Fiske: 

3. Sebastesi Uer. Rygfinnen 1 sammenhæugende, Krop og 



Hoved sammentrykte, begge med stærke Skjæl. Munden 
epadrettet. Flade Tænder i Forgjellelågets Band. 

4. Trigla^ Knur. Hovedet stærkt beuklædt, næsten pyramide- 
formet og med rette Torne. 3 lange, frie Stråler i de store 
Brystfinner, små Skjæl. 2 Rygfinner. 

5. Agonis, Panserulk (Kr.). Kroppen langstrakt, kantet, dæk- 
ket af kantede Benskjæl; mange Tråde under Munden og 
på Struben. Hovedet med Knuder. 

6. leelHs. Fligede Tome paa Forgjellelåget og langs Ryggen. 
Tænder på Ganen. Hovedet noget sammentrykt med Knu- 
der. Små Dybvandsfiske, ligesom følgende. 

7. Centridermichtys. Hovedet nedtrykt, næsten glat. 1 større, 
opadbøiet Torn på Forgjellelåget. Legemet glat med få, 
men* store Porer i Sidelinien. Tænder på Ganen. 

8. Gotttts, Ulke. Ingen Tænder på Ganen. Hovedet bredt, 
nedtrykt. 1 el. flere rette, sjelden lidt krogede. Torne på 
Forgjellelåget; Brystfinnerne store, afrundede; Rygfinnerne 
sammenstødende. Huden nøgen, slimet. 

9. Cottnncnlns. Gjellelåget ubevæbnet, men med stumpe Knu- 
der. Hovedet meget stort, hvælvet ; Øinene små. Rygfin- 
nerne sammenhængende. Huden nøgen, men med meget 
små Torne; Brystfinner store. Liden Dybvandsfisk. 

Fam. 2. Makrelflske (Scomberoidei). 

Brystfinnede Fiske med stærkt kløvet Halefinne og små 
Skjæl med Sølvglands ; glatrandede og ubevæbnede Gjellelåg. 

a) Med Småfinner i den bagre Del af 2den Rygfinne og 
Ånalfinnen. Kjæbetændeme i enkelt Rad: 

10. Sconber^ Makrel. Småfinnerne 5 oven — og 5 nedentil. 

Hudfolder paa Halens Sider. 
IL TkyniiMti Thunfisk. Et Felt af større Skjæl på Siderne af 

Brystet. Småfinnerne 9 oven — og 8 el. 9 nedentil; en 

bruskagtig Kjøl på Halens Sider. 

b) Uden Småfinner og uden Tænder: 

12. Xilias, Sverdfisk. Overkjæben uddraget i en sverdformet 
Spids. Ingen Bugfinner. 



13. lavpris, Glandsfisk (Kr.). Kroppen høi og sammentrjkt. 

1 lang, fortil høi Rygfinne, uden Pigstråler. 

Farn. 3. Båndfl8ke (Tænioidei). 

Kroppen langstrakt, stærkt sammentrykt og yderst tynd, 
uden Skjæl men* med sølvglindsende Hud. 1 meget lang 
Rygfinne, ingen Analfinne. 

14. Traehyplfrss, Vågmær. Munden fremskydelig. Halefinnen 
skjevt opadrettet. Langs Sidelinien egne Småkroge. Øi- 
nene store. 

Fam. 4. Slimfl8ke (Blennioidei ) 

Langstrakte, nøgne eller småskjællede, med sammenhæn- 
gende lang Ryg — og Analfinne, ofte med bløde Stråler. 
Bugfinnerne halsstillede, ofte rudimentære. 

15. Carelaphas. På Panden et Par buskformede Tentakler. Kjæ- 
betænderne butte og sidde således, at de ved Roden danne 

2 Rader, men Spidserne ligge i 1 Linie. Rygfinnen med 
hvasse Stråler og forenet med Halefinnen. 

16. lanpcaas. Med tagstenlagte Skjæl og spidse Tænder, foran i 
Overmunden i flere Rader. Halefinnen fri, jevnbred; ingen 
Tentakler; hvasse Stråler. 

17. Ceatraiiatas, Tangsprel. Bugfinneme uftildstændige, bestå 
kun af 1 Pig og 1 Stråle; Munden opstigende; Kjæbetæn* 
derne butte; Skjællene ikke taglagte; Halefinnen rund; for- 
øvrigt som foreg. 

18. Ztarces. Ålekvabbe. Ryg- og Analfinne med myge Stråler 
og gå sammen uden bestemt Halefinne; den første med en 
Indskjæring foran Enden. Kegleformede Tænder på Kjæ- 
beme, men ingen på Ganen. 

19. Anarrhichas, Stenbit. Stærke Tænder i Kjæberne og knu- 
dede på Ganen. Bugfinner mangle. Halefinnen beeitemt: 
myge Finnestråler. Kroppen mindre langstrakt. 

Fam. 5. Kutlinger el. Sutere (Gobioidel). 

Med små eller ingen Skjæl, brede Brystfinner og 2 Rygfin- 
ner med myge Stråler; ofte sammenvoxede Bugfinner. 



20. CallI«R«Mj8, Fløifisk. Iste Rygfinne høi; Bugfinneme gre- 
nede, større end Brystfinnerne og sidde foran disse. Munden 
fremskydeligy Gjelleåbningen liden, liøitliggende. 

21. 6«kl«B, Kutling (Kr.) Bugfinnernc sammenvoxede i Tragt- 
form, bryststillede. På Hovedet små Hudpapiller i Hader. 
Små Fiske, som suge sig fast ved Bugfinnetragten. 

Fam. 6. Skiveflske (Discoboli). 

Bugfinneme ere omdannede til en Sugeskive med Strålerne 
som Radier i Skiven. Gjellespalteme små. 

22. CycUpleras^ Rognkjex. Kroppen tyk og høi, besat med Ben- 
knuder; forøvrigt skjælløs og slimet. 

23. Liparis; Ringbug (Kr.) Ejroppen langstrakt og glat med en 
længre Rygfinne og Analfinne; de store Brystfinner strække 
sig ned under Bugen- Små Fiske. 

24. Lepadøgaster. Sugeskiven dobbelt, den ene bag den anden. 
Ryg- og Analfinnen kortere; forøvr. som foreg. 

Fam. 7. Armfinnede (Pedunculati). 

Fremstående, skaftede potelignende Brystfinner og Bugfinner ; 
de sidste langt foran. Hovedet stort og nedtrykt, Gjelle- 
spalteme små, rundagtige. 

25. l^phiis, Havtaske (Kr.) 2 Rygfinner, den forreste med nogle 
lange, frie Stråler. Gabet opad med Tænder i flere Rader, 
bagudbøiede. Hudlapper ogFryndser især på Underkjæben 
og Legemets Sider. 

Fam. 8. Læbefiske el. Berggylter (Labroidei). 

Formen regelmæssig, med fyldige Læber, store Skjæl. 
Foruden spidse Kjæbetænder, have de butte Svælgtænder. 
Rygfinnen 1, med et trådligt Tilliæng paa Spidsen af de 
fleste Stråler. 

26. LabriSi Gylte. Forgjellelågets Elanter uden Tænder. Kjæ- 
betændeme i flere Rader — Analfinnen med 3 Pigstråler. 

27. CreailakrMi, Sauggylte (Kr.) Forgjellelågets Bagrand dybt 



8 

tandet; Kjæbctænderne i en enkelt Rad; 5 Pigstråler i Anal- 
iinnen. Kroppen høiere end hos foreg, og Mundåbningen liden. 

28. Cenølaliris. Forlåget på et Stykke af Bagi*anden fint tandet. 
En ydre Rad af større, en indre af mindre Kjæbetænder. 

B. 

Blødfinnede (Malacopterygii.) 

Alle Finnestråler mere el. miiidre tydeligt leddede og som 
oftest delte. 

Ord. 1. Bugflnnede (Abdbminales.) 

Bugfinnerne ligge langt bag Brj''stfinnerne, med Knoglerne 
(Bækkenet) frit i Kjødet. 

Fam. 9. Laxeflske (Salmonoidoi.) 

2 Rygfinner, hvoraf den bagro er ganske liden og uden 
Stråler (Fedtfinne). Overkjæbebenene udgjøre en Fortsættelse 
af Mellemkjæbebenet på Siderne af dette og bære Tænder. 
Ligeledes findes Tænder i Rader på Tungen. 

29. SalM«! Laxeslægten. Kroppen regelmæssig med små Skjæl 
undt. på Hovedet: Farven flekket; Gjellehinden har 10 — 12 
Stråler. 

30. Hallofni, Lodde. Kroppen langstrakt og uflekket af Farve; 
7 el. 8 Gjellestråler; Gjelleåbningerae store, nå bag til un- 
der Øiet. 

31. Argentina^ Guldlax. Kroppen kantet, belagt med brede Skjæl: 
Munden liden, ingen Kjæbetænder, Øinene meget store. 

Fam. 10. Laxesildene (Scopelidæ.) 

Små Fiske med 2den Rygfinne som hos foreg. Fam., med 
sølvblanke Skjæl og særskilte glindsendo Pletter, oftest i Ra- 
der. Halefinnen kløvet. 

32. ArgyropclccMs. Kroppen høi og sammentrykt med Kjøl un- 
der Bugen; Munden opadrettet, begrændset oventil både af 
Overkjæbe- og Mellemkjæbebenene. Brystfinner med lange 
Stråler. 



33. lla«r«lic«s Miindåbningeu når ikke til Øiet; Overmunden 
begrændses tildels kun af Mellemkjæbebenene, som ere småle 
og lange. Kroppen langstrakt. 

3J:. Scøpelnt. Mundåbningen stor, når forbi Øjets Bagkant og 
er horizontal (ikke opstigende som hos de 2 foreg.). Over- 
kjæbens Kant dannet kun af Mellemkjæbebenene ; Snuden 
over Munden but, rundbuet. Kroppen langstrakt. 

Fani. 11. Sildene (Clupeoidei.) 

1 Rygfinne. Skjællene tynde, glindsende store, affaldende 
og dannende langs Bugen en Rad af Plader. Overkjæbebe- 
nene danne på Siderne af Overmunden en Fortsættelse af 
Mellerakjæben og er delt i flere Stykker. 

35. Ci«pea, Sild. Munden liden, opadstigende, uden tydelig Fure 
i Mellemkjæben ; Legemet uflekket. 

36. Alot«, Stamsild. En Fure i Mellemkjæben ; ofte sorte Flækker 
paa Kroppens Sider; forøvr. lig foreg. 

Ord. 2. Brystfinnede (Thoracici.) 

Bugfinnerne ligge under eller lidt foran Brystfinnerne; 
Bækkenet fæstet til Overarmbenene (i Brystfinnen). 

Gjeddefamilien (Eeocidæ). 

1 Rygfinne, langt bagud ligesom Analfinnen. Kroppen 
langstrakt, med fremstående Underkjæbe.